---

Hjælp mig, min datter har et heftigt temperament, som hun nok til dels har arvet fra mig. Vores morgener ender altid med råb og skrig og skænderier, oftest fordi at hun ikke vil friseres, tage tøj på, spise og hvad man ellers skal nå om morgenen. Det er ikke nemt at sige, hvad der går galt, men det går næsten altid galt.
Hun kommer op kl.6.30 og vi skal hjemmefra 7.30 (det skal siges at der også er en bror på 8 år og en søster på 4 år, som er noget nemmere at have med at gøre).
Hvordan når jeg ind til hende, når hun gang på gang nægter at gøre, som jeg siger.
Det er nu en gang de voksne, der bestemmer - hvilket også er et ofte diskuteret emne hjemme hos os.
Hun begyndte i børnehaveklasse i sommers - er det en form for løsrivelse, eller kan der være andet i vejen.
Gode råd søges !

---

Hej Niebuhr

Min første tanke er, hvornår kommer hun i seng ? Får hun søvn nok ? det er meget forskelligt hvor meget søvn børn har brug for. Og vi kender det jo fra os selv, vi bliver også som voksne lidt umulige når vi ikke får søvn nok.
Jeg vil tro det er vigtigt at få den vendt, inden de andre to begynder at tage ved lære, for så ville jeg nødigt være dig om morgenen.

Hilsen Stormfeldt

---

Kom i tanke om at det måske var en ide at kalde på hende lidt før om morgenen. Måske har hun brug fpr lidt mere tid til at vågne og komme i gang.
Tal eventuelt med hende om at lave en aftale om hvordan morgenen skal forløbe.
Jeg vil også anbefale dig en bog.: Pisken eller Guleroden af Bent Hougaard. Hvor forfatteren fortæller hvordan man kan lave aftaler med sit barn om hvordan vi skal gøre tingene. Den er rigtig god, også til mange andre problemer.
Jeg så en udsendelse i fjernsynet på et tidspunkt, hvor hans metoder blev benyttet og det virkede fantastisk.
Faktisk lånte jeg bogen på biblioteket og læste den, på trods af at jeg kun har voksne børn, men fordi emnet mennesker interesserer mig. Og det er en meget letlæst bog. Så den kan anbefales.

Held og lykke med det.

Hilsen Stormfeldt

---

Jeg skændes med mine 3 børn - når JEG selv mangler søvn !!!
Du må ikke selv have en kort lunte, eller sker der en kædereaktion !
Det kan også være, at hun kan se, at du ikke har nogle "problemer" med andre i familien (måske du viser det eller siger det), så er hun jaloux og vil have bekræftet / afkræftet sine skuffelser igen og igen ....

---

Når din umulige datter bliver vækket kl. 6.30, er de 2 andre så nogenlunde klar? Eller er der tale om, at 3 børn skal vækkes, vaskes, redes, fodres og snakkes med, -på bare én time? Har du prøvet at vække hende en halv time før? -Nogle børn har bare brug for ekstra god tid til at komme i gang om morgenen. Selvfølgelig skal hun/I så også tidligere i seng, men hvis det kunne gøre morgenerne lidt mindre stressede, så var det vel det værd.
Om der er andet i vejen, det må du jo prøve at snakke med hende om.

---

Jeg har lige læst en bog der hedder: "Børn vil have klare grænser, sådan kommunikerer du klart og tydeligt med dit barn".
Forfatter: Hans Janssen
forlag:Borgen forlag 2000

Den kan jeg klart anbefale. Den er nem at gå til og er skrevet til forældre og så kan den lånes på biblioteket.

Håber du finder en løsning.

Kitten

---

Her hjemme er det en gammel tradition for at ikke kommunikere med folk direkte til at undgå at komme for tæt på, at såre eller blive såret, og jeg har set mange forældre havde det svært med at tale direkte til deres børn d.v.s. at stemmen /tonen/kropsprog i f.eks. "hvor er du dygtig" har den samme melodi som "det må du ikke". Jeg kommunikerer meget direkte med mine børn uden store problemer, uden hysteri. Jeg / de bliver måske lidt sur under samtalen en gang imellem, men "nej" bliver altid respekteret. Ja, øjekontakt og klare grænser.

---

Har du prøvet at lade hende have mere ansvar? Lad hende enkelte dage kkomme i skole med uglet hår/ komme for sent/ eller uden morgenmad. Det er jo hendes egen skyld... Så kan du slappe mere af. Og så bliver du ikke så sur.

---

Mange kloge folk siger at man bare skal ignorere barnet , men det er lettere sagt end gjort.Har du prøvet at spørge hende om hvorfor hun reagere som hun gør? Min datter har da også temperament , men ikke i den grad som din datter har . Mit forslag er at tage hende før op om morgenen og sidde og snakke med hende i fred og ro inden al virvaret begynder

---

Jeg tror, at det er væsentligt at fokusere på det positive i forholdet med dit barn. Det kunne lyde som om I er kommet i en ondt spiral, hvor du hele tiden fortæller hende, hvad hun ikke må, hvad hun skal, hvad hun ikke skal osv. Det er ret svært at komme ud af, når man ikke selv kan se det. Jeg har et godt råd til dig: Prøv i en hel uge (!) at fokusere på det positive, ros hende når hun opfører sig som du vil have det og ignorer hende når hun er en bisse. Hun prøver garanteret bare på at få din opmærksomhed og hun har lært at hun med sin opførsel får din fulde opmærksomhed.
Prøv det, jeg kan næsten garantere dig, at forholdet til dit barn ændrer sig. Ros hende hver gang hun gør noget godt og er sødt og ignorer hende når hun laver ballade (hjælp hende i tøjet men uden at sige et ord).

---

Hej : NIEBUHR

Er du interesseret i min kommentar ? – Når jeg får tid, sikkert først efter nytår,
så er du meget velkommen til at skrive direkte til mig på adr.: steen.hansen@dk2net.dk   
ellers glem det !

Med venlig hilsen
Steen

---

Hej, Steen! Hvorfor vil du ikke dele dine kommentarer med os andre?? Det kunne jo være, at VI også kunne lære noget af guldkornene..

---

Hej Niebuhr - nu kan jeg jo ikke rigtigt se om du stadig er interesseret i svar på dit spørgsmål, men vil da alligevel komme med en kommentar.

Men ud over det der tidligere er skrevet omkring opmærksomheden på, at få dækket både dit barns og dit eget søvnbehov, samt at have den tid der er brug for til, at komme af sted med tre børn - ja, så tænker jeg da på din egen kommentar omkring, at hun netop i sommer er startet i børnehaveklasse.

Hvor du spørger om det er fordi hun er ved at løsrive sig - ja, da kommer jeg mere til at tænke på, at der nu stilles helt andre og større krav til hende, og i den situation er hendes lunte måske kortere og samtidig, så kan der jo ikke tages så mange individuelle hensyn, når mange er sammen - måske er mulighederne der heller ikke mere i samme udstrækning for, at hun kan få vendt alle de ting i dagligdagen som er nye, kan måske heller ikke give udtryk for noget præcist, men har måske bare brug for trygheden ved at der er mere tid hjemme, så hun kan nå at kapere det hele.

Tænk bare på den energi det kræver også hos vokne, når de starter på en ny arbejdsplads med nye mennesker, nye rutiner, nye kolleger der måske ser anderledes på ting end vi er vant til - tænk så på, hvor træt man kan være i sådan en situation og hvordan man også ofte har behov for, at vende alle de nye oplevelser med andre.

Men med mange nye oplevelser har et barn også behov for den tryghed det giver, at mor er den samme, at mor ikke føler afmagt (den afmagt barnet måske kan føle i nogle af de nye situationer) - men hun har måske også brug for din omsorg via det, at du er lidt lempeligere i forhold til hende, måske giver en hånd under hyggesnak og måske med lidt humoristisk sans - så det blever en rar situation, hvor du med selvfølgelighed giver en naturlig hånd med, så I kommer ud af døren som I er nødt til - ja, hun vil nok have din opmærksomhed, din omsorg fordi der er meget der kræver noget helt andet af hende, som hun måske ikke altid er lige tryg ved.

Selvfølgelig kan der være helt andre ting der er ændret i hendes hverdag omkring samme tidspunkt, som du ikke lige har tænkt over, men i alle tilfælde tumler hun med noget så hun har brug for den hånd/omsorg, hvis det er problemer du ikke har haft før.

Håber at du kan bruge det til at gøre dig nogle tanke og finde jeres egen løsning, som passer lige netop til Jer som de personer I er - men for mig såvel som for andre, ville det da være rart om du lige tilkendegav om du egentlig stadig er interesseret i besvarelser af dit spørgsmål - eller lukker spørgsmålet, hvis du har fået et svar du kan bruge - eller det på anden vis ikke er et problem mere.

---

Hej Birgitta.

Jeg har intet imod at dele såkaldte ”Guldkorn” ud til andre, men der er altså nogle på denne debatside, som tilsyneladende har nogle særdeles ømme punkter, og som tilsyneladende elsker
at kaste med mudder efter mig.

Derfor lader jeg dem, som ønsker en seriøs behandling af deres problemer, henvende sig direkte til mig, hvilket du også er velkommen til, men du skal nok påregne at jeg først får tid til at svarer dig efter nytår, men du er altså meget velkommen til at skrive til mig på adr.: steen.hansen@dk2net.dk   

Med venlig hilsen
Steen

---

Tak for alle jeres indlæg - jeg har fået en masse gode svar, som har fået mig til at tage en del ting op til revision.
Go' jul !

---

Niebuhr du skal godkende et svar for at lukke spørgsmålet.

Stormeldt

---

Hej Niebuhr

Jeg har en søn på 3, hvor JEG/VI har nødagtig samme problem. Han ligner hans far utroligt meget, derfor har de en meget kort lunte overfor hinanden. Jeg har løst problemet ved, at eks. han skal have redet hår og have tøj på, det er ikke op til debat, men jeg spørger ham om han selv vil gøre det eller jeg skal hjælpe ham. Det selvstændige barn vil skynde sig, at sige "jeg gør det selv" (hvorved det bliver gjort uden bøvl). Giv dit barn nogle ligegyldige valg i hverdagen, så hun føler, at hun selv får lov til at bestemme lidt. Det er jo i bund og grund ligegyldig, om hun tager den gule eller den røde jakke på, når hun skal ud og lege ikke!

---

Tak for svaret stormfeldt.
                        

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.