---

Har nogen her nogle tip til træning af børn med overfølsomt "amygdala" (frygtcenter) - dvs. medført generthed?

Evt links.

JanneP

---

Hej Janne!

Hvilken aldersgruppe er der tale om?

Mette

---

Hej JanneP.

Ønsker du en hurtig genvej ? - også kaldet en Hovsaløsning ?

Eller ønsker du at problemet skal løses for tid og enighed ?

Er det første tilfældet, altså en hurtig genvej eller en Hovsaløsning,
du ønsker, så er der helt sikkert mange der har forskellige "løsningsforslag"
til dig, som vil koste dig og / eller samfundet en masse resourcer.

Eller er det en ægte løsning du ønsker, for så er du velkommen til at skrive
og uddybe emnet for mig.

mvh.
steen.hansen@dk2net.dk

---

Et godt bud omkring børn i alle aldersklasser hvad enten det handler om genert hed, indlærings vanskeligheder, DAMP eller en masse andre "lidelser"/syndromer er at ringe til Frank Christensen 7022 3208

---

Hej Mette!
Det er en dreng på 5½

---

Jeg har fået nok at høre på professionelles symptom-spørgsmål som:
Jamen, sidder han ikke og laver monotome bevægelser? (Hva'beha'r??!)
Leger han altid med det samme legetøj? (Næh!)
Er han renlig om natten? (ja!?)
Skubber han til de andre børn på legepladsen? (jo, hvis de andre starter!)
Sidder han tit for sig selv? (Nej!)
Kan han lege??? (Øh?!! Kalder på lillebror og siger "du er moren, så er jeg faren... og så (blabla)" og så sprøger de om han kan lege??)
Forstår han noget??? (bare fordi han har så travlt at han glemmer at give tilkende at han faktisk HAR hørt den kollektive besked)

Næh nej!
KNÆGTEN ER GENERT - OG DET ER DER IKKE NOGET UNDERLIGT I FOR DET ER JEG OGSÅ!!

Jeg kan ikke se, hvorfor han skal slæbes fra den ene mystiske professionelle fagblinde type til den anden, hvis en løsning kan være at give ham en masse gode opleveler, hvor han kan se at fremmede folk faktisk ikke gør ham noget (hvad jeg kalder for træning)!

Igår hørte jeg så i radioavisen om forskning Harvard at Generthed er medført. Og hvad er det lige jeg ALTID har forsøgt at sige til så såkaldt professionelle??

Derfor mit spørgsmål!

---

Hvad med at acceptere ham som han er, istedet for at prøve at lave om på ham eller få ham til at føle at han er mærkelig. Jeg har selv "lidt" af generthed da jeg var barn, (gør det stadig lidt), og det største problem var at folk altid skulle prøve at få mig til at sige noget eller lege med de andre selv om jeg krævede mere tid og tryghed før jeg turde gå igang. Så jeg gi'r dig helt ret i at hvis han "bare" er genert skal han da ikke slæbes med til nogle proffessionelle et ellet andet. Men hvorfor har du noget imod at de spørger lidt ind til ham? Det er vel bare for at udelukke andre evt. behandlingskrævende diagnoser..

MVH Bente

---

Kære bente!

JEG har ikke noget imod mit barn - lad os lige få det sat på plads.
Problemet er, at vuggestuen han gik i fik et HELT forkert indtryk af ham og derfor har sat hele systemet igang med speciallæger og hele molevitten igang !

Og DET er jeg træt af!

---

Hej Janne.

Jeg har en bog, der hedder "Det lille barns følelser", som er skrevet af Alicia F Lieberman. Der står bl.a. noget om, hvordan man kan støtte det generte barn. Jeg synes, der står nogle gode ting deri. Jeg kan ikke huske det præcist, men der står bl.a. noget om, at generte børn kan være lige så sociale som andre børn, men at det tager dem længere tid at varme op og turde være med, så det er vigtigt at give barnet den tid, det har brug for...at det vigtige er at være tilgængelig uden at presse, så barnet ikke føler sig forkert pga. sin generthed.

Det kan være, at du allerede tager disse ting for givet, men hvis du ikke kender bogen, kan jeg i hvert fald anbefale den. Den er lidt "amerikansk", men jeg synes sagtens, man kan få noget ud af at læse den. Det har jeg i hvert fald selv fået.

---

Tak for svaret phoolan.
                        

---

Hej JanneP

Jeg har flere gange forgæves forsøgt at få dette indlæg med , så inden der lukkes af,
forsøger jeg en gang mere.

Du skriver :   

Pkt. 1. - ”KNÆGTEN ER GENERT - OG DET ER DER IKKE NOGET UNDERLIGT I
FOR DET ER JEG OGSÅ!!

Pkt 2. - Samt at du hørte i radioavisen om forskning ved Harvard, at Generthed er medført.”
–   Der skulle vist stå medfødt ? – For så hørte jeg det også !

Ad 1. Mener du så at det er, eller IKKE er - medfødt ?
Min mening om dette, er at noget kan stamme fra det ”gen” som Harvard har fundet, og noget kan stamme fra hans opvækstvilkår, altså tillært, som blandt andet kan komme fra din påvirkning, og begge dele er faktisk meget naturligt og har været kendt i mange år.

Men det er jo nok mere noget andet der har betydning for dig og din søn, nemlig at du ønsker,
at han skal slippe af med sin generthed, da du føler – og har følt - at det har været generende for dig at leve med denne generthed.
Jeg mener at det er helt i orden at du har det sådan, og ønsker en bedre tilværelse for din søn.
Nogen kan så mene, at du bare skal acceptere tingenes tilstand, og lade hans liv generes af denne generthed. – Og disse – nogen – vil sikkert mene, at du risikere at skade din søn, ved at gøre noget i et forsøg på at hjælpe ham til et bedre liv. – Dette kan da også være tilfældet, men det modsatte kan altså også være tilfældet!

Så er spørgsmålet hvad du vil vælge at gøre ?

Og her har jeg fornemmelsen af at du gerne vil gøre den nødvendige indsats for din søn, så han får chancen for et bedre liv.

Hvad mener du om min indblanding i debatten ?

Mit tilbud om at du velkommen til at skrive direkte til mig, står stadig ved magt.

mvh.
steen.hansen@dk2net.dk

---

Hvad består hans generthed helt konkret i?

Jeg er bare nysgerig, fordi jeg selv har en dreng, der netop i børnehaven er ekstremt genert overfor de voksne derovre - selv om det efter min bedste overbevisning er alle tiders gode børnehave og alle tiders søde pædagoger.

---

Ja det synes du, men derfor er det jo ikke sikkert, at sin søn kan fordrage dem!

Vær åben overfor han og hans mening. Spørg din søn om dem, Hvem kan du godt lide eller hvem kan du ikke lide. Brug så dem han bedst kan lide i starten. Fortæl dem, hvad I laver i weekenderne og hvad han interesserer sig for. Så skal de nok finde på noget at snakke med ham om. De erfaringer har jeg gjort mig siden jeg skrev sidst.

Børn kan også have fået det forkerte ben ud af sengen, være morgensure, irritable fordi der er noget de mangler et eller andt sted - nogle vitaminer eller mineraler, søvn, at sove i mors og fars seng en gang i mellem. Eller hvis de har haft mareridt om natten, eller kæledyret er død. Det er vigtigt at de får det at vide i børnehaven, så de kan være på forkant og hjælpe ham med hans følelser, for følelser kommer jo ikke først når man bliver voksen! Dem skal man lære allerede som barn.

---

Ja det synes du, men derfor er det jo ikke sikkert, at sin søn kan fordrage dem!

Vær åben overfor han og hans mening. Spørg din søn om dem, Hvem kan du godt lide eller hvem kan du ikke lide. Brug så dem han bedst kan lide i starten. Fortæl dem, hvad I laver i weekenderne og hvad han interesserer sig for. Så skal de nok finde på noget at snakke med ham om. De erfaringer har jeg gjort mig siden jeg skrev sidst.

Børn kan også have fået det forkerte ben ud af sengen, være morgensure, irritable fordi der er noget de mangler et eller andt sted - nogle vitaminer eller mineraler, søvn, at sove i mors og fars seng en gang i mellem. Eller hvis de har haft mareridt om natten, eller kæledyret er død. Det er vigtigt at de får det at vide i børnehaven, så de kan være på forkant og hjælpe ham med hans følelser, for følelser kommer jo ikke først når man bliver voksen! Dem skal man lære allerede som barn.

---

ps hvorfor er spørgsmålet forresten ikke blevet lukket endnu??? Det er da lang tid siden jeg accepterede svaret...

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.