---

Jeg diskuterer lige frem og tilbage med en mor til en dreng på 8 år.
Der er så mange ting han ikke spiser, fordi han ikke kan lide det.
Jeg siger så at når jeg får børn vil jeg insistere på at de spiser sund mad, ved ikke at give dem et valg.

Men hun syntes ikke man kan tvinge børn til at spise noget de ikke kan lide.

Men handler det ikke bare om at opdrage dem til at spise "alt"?

(Eller som en af mine venner siger: På trediedagen, der spiser de

---

Du er da en helt...

Prøv dog lige at læse hvad de "kloge" skriver: http://www.dr.dk/levnu/boern/gode-raad-mod-kraesne-boern

---

Man kan lære børn at hade mad ved hjælp af tvang / trusler / præmier.

Et lille trick er ikke at servere nye retter ol. og så lade dem selv bede om det.

Børn reagerer på stor ståhej omkring mad og påklædning.....................ved at være på tværs.

---

Et er teori noget andet er praksis.

Ved børn er der ingen facitliste, og pudsigt nok er det lettere at opdrage naboens børn end ens egne.

Handler det ikke bare om at opdrage dem til at spise alt?

---

Som pædagog mener jeg, at børn lærer at spise det, de voksne spiser. Punktum. Medmindre altså at man laver særmad til dem eller forventer at de sikkert ikke kan lide det ene eller det andet. Jeg har gennem masser af år undret mig over at forældre påstår at børn ikke kan lide grøntsager. Min erfaring er, at børn er vilde med grøntsager!! Men de kan godt lide at se, hvad de spiser, så det skal måske ikke være blandet sammen i en salat.
Voksne, der siger: "Man skal ikke tvinge børn til at spise noget de ikke kan lide" er selv kræsne, er min erfaring. De samme ville ikke drømme om at undlade at 'tvinge dem' til f.eks. at gå i seng til ordentlig tid, eller at tage fornuftigt tøj på, så de ikke fryser.
Når man opdrager - egne eller andres børn - så overfører man nemt sine egne lyster og ulyster, men man kan i det mindste se det i øjnene og forsøge at gøre det lidt bedre for næste generation.

---

Som forkælet barn var jeg vist ret kræsen.
Min kone lærte mig og vores børn "ikke", at være kræsne, ved bare at lave/servere forskellig mad.
Da jeg jo ikke kunne lade børnene se på at jeg var kræsen.................så spiste jeg bare.
Nu er jeg stort set altædende med velbehag.
Tak for det - hustru.

---

Lige præcis.



Hmmmm, den vil jeg tage med et gran salt.

Når forældre siger, at deres børn ikke vil spise grøntsager, så mener de måske kogte (eller på anden måde varme) grøntsager, serveret til varm mad.

Mine børn er nu 13 og 17 år, lige fra de var små har jeg serveret meget varieret mad, både "mormor-mad" og mere moderne mad.
Da min datter var ca. 3 år satte jeg en skål kogte bønner på bordet sammen med aftensmaden, min datter spurgte "hvad er det", jeg svarede, så'n lidt henkastet "de hedder bønner, men det er nok mest for voksne" (ordvalget var bevidst, for at gøre hende nysgerrig ), og selvfølgelig vil tøzen da smage. Hendes far og jeg skulle dælme skynde os, for hun kunne godt lide bønnerne og grov-åd så det gjorde noget.

Hendes lillebror blev også rigtig glad for bl.a. kogte bønner.

Stegt lever og hjerter var også et hit.

Men det var dengang.

Jeg har oplevet mange børn mere kræsne end mine egne, men kogte grøntsager er bare ikke et hit, stegt lever spiser de ikke, stegte hjerter spiser de lidt af og så går de i køleskabet en time efter.

Men, mine børn er ikke bange for, at smage noget nyt.

Knægten kan godt lide broccoli, når jeg steger de små frosne buketter på stegepanden i lidt olie, ellers er det rå grøntsager de begge bedst kan lide.

Jeg har aldrig kæmpet med mine børn ved spisebordet, jeg mener ikke, at det fremmer appetitten.

Personligt er jeg nået frem til, at det vigtigste er, at man præsenterer sine børn for en så varieret kost som muligt og, at man som forælder selv spiser det.
Fordi, at på den måde er der en god chance for, at børnene som voksne begynder at spise disse ting.

Som barn og ung kunne jeg ikke lide rosenkål, som voksen købte jeg dem aldrig, men for nogle år siden da det var sæson fik jeg den tanke, at da vist egentlig smagte udmærket og siden har jeg jævnligt spist rosenkål. Men ungerne vil ikke spise dem.

---

Jeg kan drage mange paralleller mellem hunde- og børneopdragelse, men den dér kunne jeg så ikke finde på, at praktisere overfor mine børn.

---

Og hvis man ikke ønsker, at barnet spiser usunde ting, som f.eks. hvidt hvedebrød, cocopops o.l., så lader man simpelthen være med, at købe disse varer.

Hvad angår morgenmadsprodukter købte jeg i mange år kun cornflakes og havregryn, de senere år er cornflakes skiftet ud med müsli (ikke en af dem med en masse sukker).

---

Da jeg ikke har børn kan jeg kun snakke ud fra egen erfaring.

Min smag har ændret sig gennem tiden. Det tror jeg gælder for de fleste mennesker. Som lille kunne jeg ikke lide stærkt smagende madvarer: Ost, Sild, Spegepølse, krydderierne; Pebber og Chili, osv.
Til gengæld røg alt der smagte af sukker ned uden problemer. Grøntsager spekulerede jeg slet ikke over, om det var noget jeg kunne lide. Jeg spiste dem bare fordi det var 'noget' der hørte til kødet og kartoflerne. Idag har tingene ændret sig. Jeg er glad for stærk mad og spiser praktisk taget aldrig slik, men gerne søde frugter.

Jeg tror som wibbi at børn i store træk spiser det som voksne spiser. Og det med at spise "alt" kommer nok an på, hvad den voksne opfatter som sundt. Muslimske børn får f.eks. aldrig svinekød, men bliver de usunde af det? Det handler ikke om at kunne spise "alt', men om at spise varieret. Dvs. med en 'sund' ballance mellem kød og grøntsager og holde igen med sukker og fedt. Hvilket kød og hvilke grøntsager er i denne forbindelse lige gyldigt. Man kan sagtens være kræsen og samtidig spise sundt!

</MOLOKYLE>

---

Ps. Jeg kan da nævne en Islandsk veninde, som fra hun var barn til hun var i 20'erne, nægtede at spise andet end:

Kogt fisk, smørsovs, hvedebrød, rå gulerødder og kogte kartofler. Hun kunne ikke lide juice, men drak vand og sødmælk.

Godt nok kræsen, men hun overlevede da
</MOLOKYLE>

---

Jeg sætter selv stor pris på at smage på næsten alle former for mad og mine børn er opdraget til det samme.

Metoden har været simpel nemlig at sige: Du kan frit vælge mellem det her og så gå over og spise et stykke rugbrød uden noget på.

Dette blev gennemført 100 % konsekvent hvilket gjorde at deres smagsløg altid har været vant til at smage fremmedartede ting.

De er begge glade for den form for mad opdragelse nu hvor de er blevet store og var egentligt også glade for det som børn, der var ganske enkelt ikke noget at diskutere.

Derimod blev de imødekommet ved at ofte at have medindflydelse på hvad der blev serveret og fra en ganske tidlig alder være med til at lave mad.

Således at både søn og datter kunne servere et måltid for fire inden de fyldte 10

Det gjorde også diskussionen meget enklere når de klagede over menuen svaret var jamen så lav du mad i morgen du skal bare sige hvad jeg skal købe ind til.

---

Jeg kan læse mig til alene her i tråden at der er forskellig opfattelse af sundt/usundt. F.eks. Troldepige's kommentar:


http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE1967091/overraskede-forskere-hvede-fuldkorn-beskytter-bedre-mod-tarmkraeft/

..og FULDKORN betyder IKKE synlige kerner:

http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1536914/de-fleste-tror-at-kerner-er-lig-med-fuldkorn/

Sundhed ifbm. kost kommer af energi/vitamin sammensætningen af et måltid; protein, kulhydrat, fedt, vitamin og mineral. Sundheden afhænger dermed ikke af HVAD, men af HVORDAN. Ensidig kost (= det samme hver dag) kan derfor godt være sundt ..omend lidt kedeligt i længden. Derfor mit postulat: Man kan sagtens være kræsen og samtidig spise sundt!

</MOLOKYLE>

---

Tak for svaret wibbi.

---

Velbekommen!

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.