/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Hjullejer
Fra : ejgild01
Vist : 4250 gange
500 point
Dato : 16-04-11 13:26

SURT,, jeg har lige fået skiftet hjulleje på højre forhjul på min Mazda 626 fra 1994 og det har ikke hjulpet på den syngende lyd som jeg kan høre forstærkes når jeg drejer til venstre .
Nå men der er en der har fortalt mig at det kan være svært at lokalisere fordi det er et leje med to kuglekranse så kan det være venstre hjul ?????

 
 
Kommentar
Fra : thulin


Dato : 16-04-11 13:30

Det er også normalt at skifte I begge sider. Bilen skal spores bagefter, det koster 700kr er den ikke blevet sporet, skulle du nok bare fã skiften I den anden side

Kommentar
Fra : Hejdu58


Dato : 16-04-11 13:39

Tjek lige de bagerste også, det er let at tjekke om et leje er slidt op, løft et hjul op og drej det hurtig rundt, så kan du let høre synger/skure.

Kommentar
Fra : stilkene


Dato : 16-04-11 15:34

Det kunne jo også være dit højre baghjulleje, for det lægger du jo også vægt på når du drejer til venstre.

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 16-04-11 15:44

Det bedste er at løfte bilen og nokke lidt med hjulet .Tag fat i top og bund og og se om du kan mærke noget .
Hvad med dine drivaksler ???? Har du checket dem ?? Det kan du jo gøre i samme omgang når du har løftet forenden af bilen

Kommentar
Fra : kogalejy


Dato : 16-04-11 15:53

Hvis et leje er så slidt at det kan høres inde i bilen, er det komplet brudt sammen, så mon lyden ikke
stammer fra en bremseskive hvor bremseklodsen har slidt en kant hvorefter når den svagt berører
kanten når hjulet bliver påvirket sideverts virker som når man fører en fugtig finger rundt på kanten
af et glas hvorved der som bekendt fremkommer en syngende lyd.

Accepteret svar
Fra : Beestone

Modtaget 500 point
Dato : 16-04-11 17:35

Jeg har aldrig i mine 40 år med biler hørt om at det er nødvendigt at spore styretøjet efter et hjulleje skift ????
Heller ikke for en standard Mazda626.

Det er bestemt heller ikke normalt at skifte lejerne i begge sider, bare for en "sikkerheds skyld".
Det er vist kun et råd der udspringer af sult eller griskhed på et værksted.

Det drejer sig om ordentligt håndværk på værkstedet :
at finde fejlen før der bankes løs på bilen.
Længere er den ikke.

Nu er det jo ærgerligt, at de moderne computerstyrede diagnose systemer ikke kan lave diagnose på lyde fra en bil, som signalerer fejl.
Derfor er man som mekaniker nødt til at tænke lidt selv.
Det kniber det åbenbart med, at dømme ud fra et par af de foregående svar ...

Jeg skal gerne medgive, at det kan være ganske vanskeligt, helt præcist at finde et defekt leje.
Men der er altså flere metoder end bare lige at skifte det ene leje, for at se om det var defekt.

Løft bilen fri så hjulene kan snurres for hånd.
Vælg frigear, neutral osv. og løsne håndbremsen.
Tag fat om hjulet med de bare hænder og dreje lidt på det.
Det er ret tydeligt at mærke, om hjulet sidder "løst" i lejet, eller om det binder en lille bitte smule fra et sundt leje med fedt-træghed.
Man kan sagtens skelne om det er bremserne der lige slæber en anelse på, for det giver en ehelt bestemt følelse i hånden.

Et sundt leje må ikke være "løst" og spinne hjulet rundt i en evighed.
Hvis det er tilfældet, vil det også afgive en mere eller mindre kraftig hvislende lyd, som bliver til en rumlen eller syngen under kørsel med vægt på hjulene.
MEGET ofte kan man mærke i hånden, at hjulet føles som det kører rundt i "fint sand" med et defekt leje.
Det skal føles fuldkommen glat og perfekt når det drejes.

På de ikke-drivende hjul er det nemt at spinne hjulene op og lytte efter en svag rumlen.
Det skal snurre fuldstændigt lydløst i lejet.
På de drivende hjul kræver det større erfaring med hånd-fornemmelsen, men der er ikke andet at gøre end at komme efter det.

Et defekt ydre knokkelled KAN i visse tilfælde afgive en brummende eller knurrende lyd, men aldrig en syngende lyd, fordi det består af få bevægelige dele som vil afgive en lav-frekvent lyd ved defekt.

Bemærk at mange biler har et støtteleje til at bære den ene sides drivaksel.
Dette støtteleje er normalt meget svært at lokalisere lyden fra - den er der bare.
Lejet er i mindre dimension end hjullejet og vil derfor - som hovedregel - udvise slør vinkelret på akslen, når der rykkes i drivakseln.

Sidste udvej er at undersøge, om der er noget som helst fra inderskærm eller bundplade, som kan trykkes ud mod hjulet af fartvinden.
Det gælder også håndbremsekabler eller følerkabler.

Ellers find et andet værksted der kan deres håndværk, og som ikke står parat i hvide kitler med deres diagnose stik fra computeren, helt ærligt ...

Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 16-04-11 19:16

Jeg kan heller ikke få ind mellem ørerne, hvorfor man skulle ofre en sporing efter skift af hjulleje(r) ?
Både for og baghjul skulle - forhåbentlig - sidde på deres korrekte plads, OGSÅ efter et lejeskift.
Og hvis du har købt lejerne i et ganske bestemt billig-firma, skal du ikke blive det mindste overrasket, hvis de er modne til udskiftning igen! Det er desværre set før.
Men som Beestone så rigtigt påpeger: Find en rigtig mekaniker, ikke en reservedelsudskifter. Gerne en med erfaring fra dengang en bil ikke var en rullende computer, der ikke er bange for, at få olie på fingrene. De ved hvor og hvordan de skal fejlsøge ( uden diagnosestik ) og hvordan tingene skal laves.

Kommentar
Fra : Footprint


Dato : 16-04-11 19:17

Beestone, fantastisk velbeskrevet

Kommentar
Fra : bredker


Dato : 16-04-11 21:46

du har fået en god beskrivelse , og helt rigtigt skal den IKKE spores igen
men er det en der ikke er vant til den slags arbej , og ikke har mærket rigtigt op før afmontering , skal camper justeres
men en der er vant til at lave den slags , har sikkert enten taget et mål eller lavet et mærke får der er skildt noget af , så camperen stadig passer

Kommentar
Fra : chalamik


Dato : 16-04-11 21:52

Beestone

Dejligt at høre der stadig findes rigtige og ærlige mekanikere, der kan sit håndværk uden afhængighed af elektronik. Bravo.

Kommentar
Fra : Beestone


Dato : 16-04-11 23:02

Kære bredker -

Vil du godt lige forklare mig hvordan der kan opstå forskel på camber vinklen ved at skifte et hjulleje ?
Og hvordan du vil justere det på en moderne bil ?

For de ikke så stærke i teorien : Camber er hjulets hældning eller hvor meget det læner sig væk fra lodret.
Hvis et reservehjul f.eks.står løst op ad garagevæggen derhjemme, står det altid lidt skrå for ikke at vælte.
Det har derfor ret stor cambervinkel i denne situation.

Godkendelse af svar
Fra : ejgild01


Dato : 18-04-11 17:37

Tak for svaret Beestone.
Og selvfølgelig alle i andre for mange gode tip . Nu er det beklagelig at problemet ikke kan ordnes over PCer så når min hof mekaniker er flyttet på plads i nyt værksted blver det hans opgave at finde fejlen. Det er nok det venste hjul der støjer . Jeg efterså højre baghjul i går men der var tilsyneladende ikke noget at mærke og se . Men jeg mener at min mekaniker kan hans handværk for det skal lige nævnes at det leje som blev skiftet på højre forhjul kunne vi høre (knas) når det blev drejet med fingerne ,,, nå men jeg melder tilbage når (hvis) problemet blever løst

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste