/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
ideer til Harry potter børnefødselsdag
Fra : jannipie
Vist : 6609 gange
60 point
Dato : 01-04-03 18:06

Jeg skal holde en fødselsdagsfest for min lille nevø.
De bliver 12-15 drenge i "børnehaveklasse alderen" og jeg har hoppet op og ned for at få lov til at lave en Harry Potter fest til ham.
Jeg har selvfølgelig et par ideer til noget, men jeg syntes at det er lidt svært når de er så små, jeg ville gerne lave en slags skattejagt og selvfølgelig nogle lege jeg mangler bare lidt inspiration til begge dele.
Jeg skal jo også huske på at hvis jeg laver skattejagt så kan jeg ikke sende dem afsted til en post, for de kan ikke læse.
Jeg har tænkt at de skal deles i hold under den her talende hat, og jeg vil lave trylledejs galleoner som de på en eller anden måde skal vinde, jeg vil også lave "de vises sten" og fremstille nogle tryllestave til dem alle..
Er der nogle der har nogle fede og sjove forslag til lege, konkurrencer eller aktiviteter og skattejagt hvor de ting på den ene eller den anden måde kan indgå?
Eller andet sjov der handler om Harry Potter, så er min lykke gjort!
Jeg glæder mig til og håber på nogle spændende og sjove bud, og mest af alt til at skulle føre dem ud i livet.
På forhånd mange tak

Jannipie

 
 
Accepteret svar
Fra : skingur

Modtaget 70 point
Dato : 01-04-03 18:49

Fordelingshatten deler dem ind i 4 hold. Hvert barn får en badge med "sit" kollegium.

Derefter skal I i tryllestavsboden, hvor du har fundet på sjove spørgsmål, de skal besvare for at få en tryllestav, der passer til dem. I spøg og Skæmt forretningen kan du få sjovt vat, der brænder med klare farver... til at sætte magisk krydderi på!
kapper er et must! Mon ikke der er tilbud på velour i nærheden? Man plejer at kunne få 5 meter for en hund. Det er en vigtig del af rollelege at være klædt ud, og børnene elsker det!

Går ud fra at fødselsdagsbarnet får lov at være Harry P.!

De 4 kollegier skal nu på skattejagt. Eftersom de ikke kan læse, bliver du nødt til at være rigtig god til at tegne. Hvert hold skal finde x antal ting i hus eller have... du har tegnet de 4 kort. Du fortæller dem hvor de skal starte (i haven fx). Ved første post er der et billede af en drage. Det betyder "find en drage her i nærheden". Den har du gemt...

Du kan også alliere dig med nogle flere voksne, barnlige sjæle, der gider stå udklædte på skattejagtsposterne. De kan så fortælle ungerne, hvad de skal. (Drikke magisk sodavand hurtigst, tegne en drage, lave den sjoveste trylleformular... you name it!) Så må der være en på toilettet, der er Hulkende Hulda!

I skal selvfølgelig også blande eliksirer mv.... saftevand, frugtfarve... eller hvad med Brom-Thymol-Blåt....som du måske husker fra biologi i gymnasiet? Det er et stof, der viser hvad der sker i vand, alt efter hvad du hælder i vandet. Alm vand m. BTB er blåt, men hælder du danskvand oveni, blir det gult... ser flot ud!

En god klassiker, der kunne være sjov netop i denne forbindelse, er den gamle "få-bind-for-øjnene-og-gæt-hvad-du-spiser-nu" leg! kakaopulver, løg, æble, rå kartoffel... find selv på flere!

I haven eller parken er der selvfølgelig Hagrid (ok, denne skattejagt inkluderer mindst 5 voksne.... eller også må holdene gå 2 og 2!) I skal jo have "magiske dyrs pasning og pleje". Enten må du klæde hunden ud eller i gang med papmacheen! Eller lave "rundehistorielege", hvor ungerne selv finder på, hvad der sker og hvilke fantasidyr, de ser. Eller ungerne tegne-maler deres fantasidyr og fortæller for de andre hold, hvad det er for nogle og hvad de kan. (Sig til hvis jeg blir for læreragtig!!!)

hvis du har en skov indenfor rækkevidde ville det jo være fedt at afholde skattejagten i den forbudte skov...
Du kan hænge et par enhjørningebilleder mv op, der skal tælles eller indsamles...
Jo flere point man scorer, jo nærmere er man på de vises sten, som sikkert er det lækre slik "månegrus" (hvis man stadig kan få det...)

Berties multismagsbønner... mon ikke man kan blande noget klamt i havregrynskugler? (hæ hæ)

Alle konkurrencerneresultaterne bliver opgjort i festsalen. Alle har vundet....
Du er selvfølgelig professor McGonagall,der uddeler resultater, strafpoint osv.

Nå ja... alle børn må vel have enten en tudse eller en kat eller en rotte.... så ned i "tiger" og se, hvad du kan finde. Måske er det fordelingshatten, der bestemmer, hvem der skal have hvad...

festsalen.. mere velour, glimmer, stearinlys. Mad - en masse forskelligt. (Kyllingelår og majskolber, små frikadeller osv...mums. Husk skylleskåle!!!)
Nå... jeg kommer gerne med flere forslag. Glæder mig til at høre hvordan det går!
Mvh, Christina


Kommentar
Fra : mango


Dato : 02-04-03 08:34

Respekt Christina...vor har du dog en god fantasi, jeg skal huske at spørge dig til råds næste gang jeg mangler en god ide´
Knuser
Mango
Og jannipie, held og lykke med festen, ønskede næsten det var mig der skulle være med

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 02-04-03 13:36

Ja.. virkelig det er et meget overvældende svar, mere end jeg nogensinde havde forventet!
Jeg sad også med en misundelig mine og tænkte på alle de heldige gæster hun har haft i tidens løb, eller tænk at være hendes barn/børn.. hver fødselsdag fuld af magi og leg.. helt fantastisk, nå men nu skal jeg jo ikke fortabe mig, jeg har jo et projekt i sigte!

Og til dig Christina jeg takker for det helt fantastiske svar.. det kan godt være at jeg vil dukke op i ny og næ her for at få et godt råd, men til da, er du altså mere end velkommen til at skyde alt af hvad du kommer på, det ville i den grad glæde mig!
Jeg kan nævne at jeg ikke står til rådighed med andre voksne end hans mor som kun kan deltage på "halv" tid da hun har en nyfødt, så det begrænser selvfølgelig lidt, men det skal ikke ødelægge noget, jeg skal nok finde ud af det.. skal jeg ikke nok hva' hva' hva' ?

Lige en sidste ting, hvis jeg accepterer dit svar nu lukker de så spørgsmålet ned så jeg ikke kan vende tilbage og få endnu et godt råd eller hvordan hænger det sammen? jeg er helt grøn i det her Kandu univers!

Det bedste

Janni




Kommentar
Fra : mango


Dato : 02-04-03 13:51

Hej Janni
Hvis du accepterer Christinas svar, lukkes spørgsmålet. Men folk har mulighed for at komme med kommentarer stadigvæk. Men hvis du ønsker flere svar, synes jeg du skal lade det stå åbent lidt endnu. Men det bliver vist svært at "slå" Christinas´svar
Mange venlige hilsner
Mango

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 02-04-03 14:17

Tak for det.. jeg lader det bare stå lidt endnu så.. alt er jo velkommen jo mere man får for sine piont jo dejligere er det da, men ja.. hun er en hård nyser at skulle hamle op med.. hende Christina

Janni

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 02-04-03 15:16

hej Janni, jo jo jo.. selvfølgelig skal du nok finde ud af det!!! Tror du ikke, en af ungerne har en sød ung mor, der ville synes at det var skidesjovt at være med? Så kan du og hun (eller han...det kunne jo teoretisk set oz være en far!) bemande skattejagtsposterne, hvis ungerne går i to hold af gangen - nevøens mor (øhhh...din søster?) er den, der sender ungerne af sted!

mht til eliksirer, så prøv at spørge den sødeste dame på dit lokale apotek, om hun har noget, der kunne være sjovt at blande sammen. (og som er uskadeligt!!!)

Jeg glæder mig meget til at høre om festen - og om du laver Berties Multismags havregrynskugler (fnis!). Jeg ville også ønske, jeg skulle med!!! Bor du i Nordjylland???!!!

Jeg har ikke selv børn (er 30), men jeg læser til folkeskolelærer, så jeg kommer heller ikke til at mangle! Hvis du kender en, der læser til lærer, så spørg om vedkommende har Cecilie Falkenbergs story-linebog. Det er ganske vist en bog til at tilrettelægge undervisningsmetoder efter, men den er mægtig inspirerende,- i samråd med ungerne laver man rammen om en fortælling. Og klippe-klistrer en hel masse!

Go`fornøjelse igen igen!

Og I er velkomne... det er altid sjovt at få luftet den kreative del af de små grå!!!

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 02-04-03 15:51

Ja for søren du siger noget der!
Jeg har da en veninde der læser til "Gogger" hun må da ha en masse erfaring, ved da at hun har slået sine folder i en fritidsordning!
Og desværre nej.. jeg bor på fyn, er 26 og har heller ingen børn og ham jeg kalder min nevø er det slet ikke, det er min kusines søn men jeg anede ikke hvad jeg skulle kalde ham, så det blev nevø
Selv kalder han mig sin "ven" derfor blev jeg også særligt udvalgt til at skulle deltage sammen med de andre "venner" fra klassen og ikke med familien..
Det kunne jeg jo ikke undgå at føle en smule stolthed over!!
Og med den tilkendegivelse syntes jeg også at han fortjener en ordentlig overraskelse i form af en gennemført Potterfest! (Det var lige et lille sidespring)
Lige i disse timer er jeg ved at bage galleoner og lave indbydelser.. de bliver simpelthen så fine, jeg har fundet Harry Potter skriften på nettet og fiksfakset lidt med nogle andre ting jeg har stjålet mig til på forskellige HP sider, det bliver printet ud og brændt i kanten, malet med kaffe så det ser gammelt ud og lukket sammen med et laksejl i guld, jeg kan næsten ikke holde tanken ud om alle de små fedtede fingrer der skal rive og flå i det om nogle dage

Men mere senere (og hvor dejligt at kunne dele sin entusiasme!!)

Janni



Kommentar
Fra : skingur


Dato : 02-04-03 15:57

Det lyder flot...måske vi skulle slå os sammen og lave "total-børnefester"!!!
Christina

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 02-04-03 15:57

Det lyder flot...måske vi skulle slå os sammen og lave "total-børnefester"!!!
Christina

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 02-04-03 17:49

Ha ha.. tanken strejfede også mig!
Og så ville man ha' en rigtig god og gangbar undskyldning for at følge med i samtlige børneprogrammer/film og alt hvad der til hører!
Men så kom der også en stor sort sky ind over der hed "Amerikanisering" og med tanken på de arrangerede fester man ser i film fra tid til anden, med en storsmilende jonglerende klovn og eller en dansende dværg der underholder en flok tykke forkælede børn.. så blegnede illusionen en kende..
Men alligevel, det kunne da være hylende morsomt at være omrejsende og proffesionel "legetante" altid med posen fuld af gode ideer, lege, skattejagter og passende effekter til temafester som fx. Harry Potter!
Man ville få afløb for alle de spillopper man går og brænder inde med, og alle ville være glade!
Så jeg er på!

Janni


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-04-03 15:58

hvordan gik det med trylledejen? har du lavet mere spændende?
Christina

PS. Hvis du vil have flere kommentarer, skal du nok forøge pointene, så dit spørgsmål ryger ind på "seneste 25", så er der mange flere, der ser det!

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 03-04-03 16:47

Hejsa.. og tak for tippet!
Det gik ganske fint.. Alle galleonerne har nu fået med sandpapir så de er dejlige at holde i hånden og en omgang med guldsprayen, nu mangler de bare en ordentlig omgang hårlak så de bliver glatte og glinsende!
"De vises sten" er også lavet (strandsten malet røde og så med rød glimmer og en omgang lak), jeg har tænkt at de skal gemmes rundt omkring i haven og at de så bliver belønnet med galleoner efter hvor mange de finder på tid, galleonerne kan så i sidste ende byttes til godter.. eller noget i den stil!?
De skal så gennem hele forløbet kæmpe om de her mønter ved hver opgave og premien bliver selvfølgelig lige stor til alle, og så slipper vi for det hyleri *Fniser*

Men nej, ellers er jeg ikke nået videre, nu skal jeg lige ha' styr på alle legene og ha' skrevet alle de ting ned der stormer rundt inde i mit hoved, jeg skal ha' lavet en menu og en laaaaaang indkøbsseddel.

I øvrigt.. hvad ville du pynte bordet med, gerne noget der kan fremstilles af pap og trylledej.. jeg har tænkt på gyle lyn og den der snitch (staves?) altså en rund dims med nogle fjer på eller så'n!
Jeg har også tænkt på små "troldomslege" ved bordet altså noget med at man hver 10 min laver en trylleformular der fx kunne betyde at hvis de IKKE spiser uden at smaske så bliver de forvandlet til grise eller hvis de IKKE siger et trylleagtigt ord hver gang de drikker, så får de øgleøjne haha
Jeg ved det ikke helt.. bare de ikke bliver helt forvirrede oven i hovedet af alt det!?

More to come

Janni



Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-04-03 16:52

De trækker jo altid knallerter når de holder fest på hogwarts.. mon ikke man købe "knald-dimserne" og så selv lave nogle seje nogle med noget sjovt i???

Trolddomslegene... du laver sjove hatte -grise-øgler-hekse-you name it- og bryder man "reglerne" eller glemmer det rigtige ord, skal man sidde med hatten, der går på omgang til den næste, der kikser...

Christina

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-04-03 16:56

Den der runde dims med fjer på har jeg ikke helt styr på, hvad er???

Bordpynt...

Det er jo snart påske, så kan man købe billige papæg, der kan fyldes med drager, galleoner, knut og sølvsegl...i trylledej eller pap...

Sorte, spidse kartonhatte..

Tallerknerne er jo af guld.. man kan få fine "guld"blonde mellemlægsservitter.

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 03-04-03 18:06

Takker igen for de meget fine ideer *juble* Det bliver stort!

Den der runde guld ting "the golden snitch" er den der flyvende og lynende hurtige fidus som Harry skal fange i det der spil Quidditch (staves?)
Du har måske ikke set filmen? -i så fald "HVAD VENTER DU PÅ KVINDE?"
Det er alle pengene værd og mere til, og de kan ses igen og igen!
Jeg må dog indrømme at jeg ikke har læst bøgerne men jeg har slugt begge film til premiere kl. sent om natten og nydt hvert eneste minut i Det første pc spil (ved ikke om der er kommet nyt)
Jeg elsker den der børneagtige eventyr verden fuld af overraskelser og fantasi, og jeg fornemmer da også at du ikke ligger på den lade side, hvad det angår.. så afsted med dig.. Der er altså visse film der SKAL og BØR ses!

Jannien
(Der måske er lidt pinlig over at hun har set både det ene og det andet og alligevel skal logre med halen her på sitet for at få inspiration.. *Rødme*)

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-04-03 18:14

nårh.. det gyldne lyn!!!

Nå så du har ikke læst bøgerne? Skamme fy! Jeg har læst dem 5 gange....
jeg har kun set filmene een gang...

Ringenes herre har jeg tilgengæld set flere gange.. og læst adskillige gange!

Kh Christina, der ved Janni har en masse læse-aftener under dynen til gode!!!

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 03-04-03 18:19

Ha ha.. ja jeg ved det godt!!
Og jeg skammer mig også pænt meget lige nu!

Måske jeg bare lige går og venter på at en gider læse op for mig.. det er såååå hyggeligt!

Jannien



Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-04-03 18:21

det er nemlig rigtig hyggeligt..min mand gider aldrig..nok fordi jeg altid falder i søvn!!!

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 04-04-03 20:23

Nå? jeg venter da på en fortsættelse om dine anstrengelser...
Christina

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 05-04-03 17:36

Uhh.. jeg har kæreste-tid nu her og et par dage frem, har ikke set ham i 100 år (sådan føles det) så alt fest halløjet er lagt på hylden en stund, men jeg er tilbage når der sker nyt, det kan du bande på!
Festen er i øvrigt også først om en måned, så jeg har masser af tid.. det er dejligt, så bliver det hele også bedre når man har tid til at gå og hygge om det og nusse med det som det passer en!

Men til da, ha' det rart..

Det bedste

Janni


Kommentar
Fra : skingur


Dato : 08-04-03 11:45

Nå, ja jeg er jo stadig nysgerrig... hvordan går det med dine lister, indkøb osv?
Christina

Kommentar
Fra : mango


Dato : 08-04-03 13:20

elsker at læse højt,..jeg vil da gerne læse for dig jannie
Hvis du da bor i nærheden??
Østjylland??
Knus
Sus

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 08-04-03 20:37

Det går fremad med listerne og med det at finde lege, og opgaver på de forskellige poster, har nu også fundet en ekstra voksen der kan hjælpe mig på dagen.. det gør det hele lidt mere overskueligt! :)

Har også været i gang med at lave ekstra indbydelser da antallet af unger steg fra 12 til 18.. Jeg kan se på det hele at min tålmodighed skal stå sin prøve den dag, men jeg glæder mig alligevel vildt vildt meget!

------------------------

-og til Sus..
Takker for din venlighed, men østjylland er måske en smule langt at rejse for at få godnathistore! (Bor på Fyn!)
Men det er jo tanken der tæller

Venligste hilsner

Janni

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 20-04-03 11:17

hej igen Janni
Nå...har du holdt festen eller nærmer den sig med stormskridt? Vi er jo ved at være pænt spændte på, hvordan det går/gik!

Måske kan du få en til at klæde sig ud som hippogrif!!!!

Christina

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 20-04-03 11:38

Hejsa..

Ja.. det har stået lidt stille her, min kusine skulle sørge for nogle ting, og det magtede hun ikke i den fart jeg havde ønsket, men nu er der ved at være styr på det, har i nat lavet en masse briller af sorte piberenserer og rød/gule stribede slips til alle, så ja.. de bliver sku allesammen Harry Potter
Senere i dag kommer min kusine med stof så jeg kan få lavet kapper og snart skal jeg igang med hattene, jeg har også fået lavet nogle af de ører og næser de skal have på når de "dummer" sig ved bordet, og bliver "tryllet" om til forskellige dyr, mangler dog stadig et par stykker!
Min kæreste dukker op, senere i dag, og jeg har tænkt mig at slæbe staklen med i skoven så vi kan samle materialer til nogle kosteskafter, og er også lige blevet færdig med en bunke tryllestave, som de selv får lov til at dekorere lidt videre på.
De får nok at se til de kære små *s*
Jeg har faktisk også forsøgt at få fat i nogle stive fjer så jeg kan få lavet nogle af de der "gyldne lyn" men de er ikke til at opdrive.. alt jeg kan få fat i er sådan nogle slatne bløde dun agtige nogen :o|
MEN min far som er en stabil jæger når det gælder store grimme sorte fugle i hans have har lovet at "se på det" så måske jeg skal plukke en død krage en af dagene, lidt makabert måske, men hvad gør man ikke, og han rydder jo alligevel ud i bestanden med jævne mellemrum, jeg har det måske ikke så fedt med at have et lig på samvittigheden bare for at få et par fjer, men nu må se, ellers må jeg undvære gyldne lyn med rigtige fjer, det går jo nok.
Men festen er først her den 3 maj, så jeg har tid endnu og jeg glæder mig helt helt vildt og skal nok fortælle mere når der er nyt!

Det bedste

Janni




Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 30-04-03 13:57

Det er muligt at Harry Potter er yt!? (ignorant *f*) men hvad i alverden laver DU så inde i en tråd der omhandler lige præcist det emne!?

Men men.. til de flinke rare mennesker der velmenende følger mit projekt, kan jeg nu afsløre at ingen sorte grimme fugle måtte lide en skæbnesvanger død fordi jeg skulle bruge fjer, min far er ikke alene en stabil jæger, han er også en ivrig lystfisker, og på en af hans fisketure forleden fandt han en død svane, og der var fjer nok til at forsyne størstedelen af Fyn med Gyldne lyn, så min lykke var gjort!

Men nu er der også lavet Diplomer til alle, påklistret en hjemmegjort trylledejs guldmedalje med lyn og silkebånd og sikkerhedsnål så den kan afmonteres og sættes fast på tøjet! (-igen.. ikke et øje bliver tørt!)
Og så er diplomet underskrevet af selveste Professor Dumbledore!?
Der er lavet et stort "Perron 9 -3/4" skilt til hoveddøren og jeg har fundet et perfekt sted lige i nærheden af min kusine hvor der er både skov, strand, plæne, mini zoo og en sansebane.
(Det er en park i forbindelse med en institution for udviklingshæmmede) -Helt perfekt!

OG NEJ!! -DET BLIVER IKKE REGNVEJR PÅ LØRDAG.. Så fik vi lige det på plads!

Jeg har for øvrigt også lånt mig frem til 2 udstoppede ugler der skal overvåge begivenhederne under festen, og menuen er også i hus.
Jeg har jævligt fået rapporter fra det lille hjem hvori min "nevø" befinder sig, og jeg kan afsløre at arme og ben går på ham konstant, at han ligger søvnløs og stiller i uanede mængder af spørgsmål og vil ca. hvert 5 minut vide hvor lang tid der nu er til!?

Men selv er jeg også ved at være mere end spændt, og jeg glæder mig til alle de løgnehistorier jeg skal bilde dem ind om mit tidligere liv på Hogwards og alle de historier de skal have om mine tryllenarrestreger med dumdristige mugglere


Jeg vender tilbage.. om ikke før, så når det hele er overstået!

Det bedste Janni.






Kommentar
Fra : skingur


Dato : 30-04-03 15:29

kanon...fremragende..glæder mig. Det bliver 20 grader og solskin på lørdag, svag brise!!!


Kommentar
Fra : Mette117


Dato : 01-05-03 16:34

Hej Janni

Os mig jeg vil med...... *gg* Har du flere invitationer.......... Ej seriøst det lyder til at blive en helt igennem magisk fest, gid der fandtes flere "mors kusiner" som dig! Og lige en sidste ting, du er helt sikkert med i min aftenbøn i morgen, hvor jeg beder om sol fra en skyfri himmel lørdag!

Glæder mig til at læse om festen....

Og forresten Christina hvor får du det fra? Way to go girl! Glæder mig til at høre mere fra dig.....

Mette

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-05-03 15:50

Åh Janni, jeg sidder her og græmmmes over vejret...håber ikke, det er gået helt i vasken synd, øv.

Mette - enebarn, boede på landet og var læsehest...mig og min fantasi havde rige muligheder for at udfolde os!!! Spørg endelig hvis du vil have ideer...det er sjovt at finde på...lidt ligesom at tegne..du ved, "hva ska jeg tegne", og når man så får en bunden opgave kører det bare derudaf!!!


Kommentar
Fra : dj_dam


Dato : 03-05-03 21:49

Harry potter er yt så stop dog emd at skrive noget med hanm







Kommentar
Fra : dj_dam


Dato : 03-05-03 21:54

harry potter er noget lort





]-(

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-05-03 21:57

dj_dam.. prøv at holde curseren på din smiley, uden at klikke. Tilføj så "for at sige noget der kan interessere andre".
Hvis du gerne vil tale om, hvor lidt HP interesserer dig, skal du være velkommen til at starte en tråd i fx smalltalk. Det er ikke meningen, at seriøse indlæg skal forplumres med udsagn som dit. Det er derfor, emnet smalltalk er blevet oprettet...for at man kan diskutere alt mellem himmel og jord samt brokke sig.
Mvh Christina

Kommentar
Fra : Mette117


Dato : 04-05-03 02:47

Hun (Christina) har jo så evig ret..........

God fornøjelse med fantasien, jeg tager dig måske på ordet en dag, og beder om ideer!

Mette

Kommentar
Fra : dj_dam


Dato : 04-05-03 14:30

hold dog kæft din spasser





Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 04-05-03 19:57

Ha ha.. dj_dam..
Du er simpelthen direkte grinagtig, at du bruger din gode tid og energi på at Hade Harry Potter..
Har du aldrig tænkt på at kaste dit åbenlyse intellekt over emner der måske havde en større betydning og så i øvrigt overveje om dine indlæg kunne virke larmende ligegyldige inden du trykker "Send"?

Insisterende ligegyldigheder har verden nok af!
Så kære ven.. vælg dog dine krige med omhu!

Til i andre.. jeg er tilbage med fortællinger så snart min tid er til det, og til Christina.. du skal også have dine point, dem har du fortjent hvert og et!

Det bedste
Janni


Kommentar
Fra : Mette117


Dato : 06-05-03 09:02

Janni......

Vi venter spændt.......


Mette

Kommentar
Fra : jannipie


Dato : 09-05-03 14:29

Hejsa..

Her kommer så fortællingerne om festens forløb, det var hamrende godt!
Vi startede med at stille alle de nye ”elever” inde i stuen og stolen med fordelingshatten blev sat frem.
Jeg havde haft mange ”bekymringer” omkring det at skulle få hatten til at sige noget, og havde fundet på mange fikse ideer, men ingen af dem holdt, det virkede for tyndt og jeg vidste at fødselaren havde store forventninger til lige præcist den del af ”forestillingen”.
Men et klart øjeblik og et klynk fra min kusines nyfødte der lå og boblede i soveværelse, kastede nyt lys over situationen.. kodeordet var BABYALARM!!
Så den blev gemt et sted i stuen og når jeg så med høj røst og alvor i stemmen sagde
”Og fordelingshatten siger?”
så sad min kusine og forkyndte et skrattende ”GRYFFINDOOOOOR” i den anden ende.. ungerne lurede den efter et stykke tid, men skidt.. *G*
Da alle var delt ind og de havde fundet deres plads fik de alt udstyret på, det var vildt sjovt at se alle de små
Harry Pottere og de var meget begejstrede, især for alle de ”Gyldne lyn” der hang ned fra loftet, og for de 2 udstoppede ugler vi havde lånt os frem til, ungerne var overbeviste om at de var levende, nogle havde endda set dem bevæge sig!
Men edderkopperne med lodne ben og de bittesmå koste jeg havde lavet var også et hit.
Menuen bestod af pølsehorn, små frikadeller, mini pizzaer, kyllingelår, salat, forskellige sandwichs og fritter, og der blev spist godt!!
Ved bordet legede vi at hvis man bandede og sagde navne, så blev man tryllet om til forskellige dyr som var forskellige ting lavet i pap, der var grise og rotter, frøer og høner.
Efter maden, skulle vi flyve over i parken hvor vi havde arrangeret skattejagten, alle kostene var parkeret i et lille hus udendørs, og pludselig var der unger overalt (Arr okay.. ikke i luften dog!)
Men det var lige der hvor det begyndte at regne, det stod ganske enkelt ned i stænger og jeg så hvordan en måneds arbejde klaskede sammen og løb ud, men pyt alligevel, de tog det ikke så tungt!
Da vi nåede parken var alle godt gennemblødte, men stadig i humøret og de skulle så finde sammen i de kollegier de var blevet delt ind i, de fik udleveret en stofpose til at holde Galleoner i og blev så sendt af sted.
Første post var en kimsleg hvor de skulle huske ti ting, den anden var at grave guld op som jeg havde gravet ned tidligere, den tredje var løb i Hagrids magiske havestøvler
Jeg havde lånt nogle gigantiske gummistøvler, og dem skulle de så løbe om kap i, den fjerde var at finde
”De vises sten” gemt i nogle gamle træstammer, den femte var at svare på spørgsmål i tryllestavsboden og få en tryllestav og den sidste var at følge en snor rundt i området, over grene, gennem buske og rundt om træer, de var bundet fast til den, så de ikke kunne snyde
Der var dog endnu en sidste post, men det var en fælles post, ”Ormespisning” med hænderne på ryggen.
Til alle posterne havde jeg lavet små historier så det ikke bare var en post, men så det hele hang lidt sammen, fx, guldgravnings posten, der blev de fortalt at der i gamle dage på Hogwards voksede Galleontræer, og at der var en støbemester nede i kælderen der støbte de her mønter.
Træerne var alle gået ud, men hvis man var rigtig heldig kunne man stadig finde lidt af guldet der i sin tid var faldet ned, men ikke samlet op.
Til posten med ormespisning var historien at på Hogwards var det en tradition at man en nat om året kunne finde nogle helt særlige, meget lange og meget ulækre orme, den der kunne finde den længste og mest ulækre orm og kunne spise den hurtigst uden at hyle og kalde på sin mor, han blev ormekongen og der blev holdt stor fest for ham.

Jeg lirede i tonsvis af løgnehistorier af og det fede ved børn er at selv om de er skeptiske, så ønsker de så meget at alt det her eventyragtige og mystiske er virkeligt, at de er klar til at tro på hvad som helst, det var i hvert fald en triumf og en kompliment da en lille dreng kommer til mig og håbefuldt hvisker.. ”kan tryllestavene trylle rigtigt??”
Efter løbet lavede vi tovtrækning de små mod os ”gamle”, og kollegierne mod hinanden, og havde det dog bare været godt vejr, så var vi blevet, jeg havde posen fuld af gode lege, men vi frøs alle og vi ville jo heller ikke i uføre med deres forældre, så vi fløj hjem.
Hjemme blev der delt fine præmier og diplomer ud, alle vandt og der blev klappet af alle og spist brunsviger og boblet i sodavand så ikke en tomme af dem nu var tør *G*
Min kusine foreslog at de så Harry Potter på video, og havde det ikke været for vejret, de trætte og meget fugtige børn, så havde jeg sat mig hårdt op i mod, men børnene var virkeligt trætte og nød den ro de fik der, og indrømmet.. -det var sgu rart at få hvilet ørerne og løgnehistorierne lidt!
Det fede var også at alle var mødt op, pæne vandkæmmede og nypolerede, og da de blev hentet lignede de simpelthen noget der var løgn, mudder, rød sodavand, store lakridsmunde og opløste trylledejs Galleoner i alle lommerne..
Skønt!
Men ja.. det var så det!
Jeg er altså også lige nødt til at fortælle en lille succes ting min lillebror overleverede til mig i mandags!
Han arbejder på et daghjem for handicappede, og han kom lige ind i opholdsrummet da han hører to af pædagogerne tale om noget deres drenge havde været med til i weekenden, noget der havde været helt uovergåeligt og som ungerne ikke havde forladt siden, munden havde gået på dem konstant og der var blevet fortalt om alle oplevelserne og hvor stort det havde været..
Han skulle så lige hører mere og fangede at det var Harry Potter festen, han fortalte at han var helt stolt da han kunne sige at det var søs der stod bag, jeg var tæt på at trække tårer da han beskrev det, jeg er nok ved at blive en smule sentimental på mine gamle dage
Men jeg takker for al den interesse i har vist jer her i tråden, og specielt tak til dig Christina, du gav mig en ordentlig omgang blod på tanden, det var rigtigt fedt!

Det bedste

Janni


Kommentar
Fra : Mette117


Dato : 09-05-03 16:57

Hej janni......

Det var godt at det trods vejret blev en god dag.... måske skulle du og Christina lave en virksomhed og planlægge børne fødselsdage.....! Glæder mig til at høre mere fra jer begge 2!

God weekend til jer alle derude......

Mette

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 09-05-03 18:11

Hej Janni Tusind tak for den lange beretning, det er fedt at det gik så godt!
Den med gummistøvlerne ville jeg godt have set! Håber du tog en masse billeder... forældrene vil sikkert gerne se dem... og ellers kan du jo lægge dem på nettet!
Christina, 2. halvdel af "Finurlige Fest Forbederedelser"!!

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 10-05-03 11:34

hej igen igen janni!
skal du ikke snart holde fødselsdag for nogle andre børn?
Hvis du lukker det her spørgsmål kan vi lave en chit-chat i smalltalk & udveksle ideer!!!


Kommentar
Fra : mango


Dato : 10-05-03 12:08

Hej Janni
wauuu hvor lød det bare helt fantastisk..du fortjener dælme al den ros du har fået og mere til. Også dig Christina du er bare en kæmpe idé-fantasi-sæbebobbel
Knuser
Sus

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 21-05-03 13:05

hej janni igen igen.... lukker du ikke det her spørgsmål? Du skal bare trykke på "accepter som svar" over det du bedst kunne lide!!!

mvh

Kommentar
Fra : Mette117


Dato : 21-05-03 13:10

hmmmm hvad mon det var....?

Mette

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 21-05-03 13:23

Tumpe_10.. jeg har nu sendt denne tråd til kandu i håbet om at du bliver smidt ud.

Godkendelse af svar
Fra : jannipie


Dato : 21-05-03 14:27

Tak.. Det var over al forventning!

Sorry at jeg var så længe om at acceptere.
Det med en tråd i smalltalk til udveksling af ideer og andet lyder hyggeligt, jeg ser lige på hvordan det gøres..

Det bedste

Janni


                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste