|
|
 | Tvangsfjernelse.
Fra :  Birgitta  | Vist : 3202 gange
200 point
Dato : 02-11-08 14:26 |
|
Kommunen truer med tvangsfjernelse af min venindes barn hvis hun ikke går med til en frivillig anbringelse.
KAN de tvangsfjerne en sent udviklet 11 årig dreng, med adfærds- og indlæringsproblemer? Når hans mor IKKE er alkoholiker, og IKKE er narkoman og aldrig har været det. Hun hverken mishandler elller skælder ud på drengen. De to er meget nært knyttet.
Mor er ikke arbejdsløs. Hun har fuldtidsjob. Og det ER da svært at nå alt. Men det er vel fælles for alle enlige forældre i job..
---Jeg kunne frygte at drengens problemer ville mangedobles hvis han blev fjernet fra sit hjem.
---Drengens alvorlige problemer skyldes muligvis til dels en alkoholisk far. Men han forlod hjemmet for over 1 år siden.
Spørgsmålet er: KAN kommunen tvangsfjerne et barn uden anden begrundelse end at barnet "ikke trives"?
HVIS det er mere end tomme trusler, HVOR går man hen for at få hjælp? 
| |
|
Ja kommunens ansatte kan gøre som du vil hvis de mener det er bedste for barnet...
Det skal nok passe at drenges problemer mange dobles men kommunens ansatte får jo ikke løn efter for mange problemer de løser.
Tja nu hvor du gerne vil hjælpe så kan du jo give din mening tilkende når du både kender mor og dreng så mon ikke din mening vil have noget at sige.... Du kan jo ringe til kommunen (morens sagsbehandler) og sende brev og desuden følge med i de breve som kommunen sender til moren.
Det kan være han kan komme i pleje familie hos en rig familie som så få penge af kommunen for at have barnet boende. Så kan man diskutere om det er godt for barnet....
Så hvis hun skal beholde sit barn så er det sku nok nu skal han gøre noget og det kunne måske ikke skade og finde sig en ny god kæreste som kan li børn men det jo nok lettere sagt end gjort...
Hvad med moren har hun ikke en mandlig god ven som drengen måske kender iforvejen som kan hjælpe ?
| |
 | Kommentar
Fra : refi  |
Dato : 02-11-08 14:39 |
|
Citat
KAN kommunen tvangsfjerne et barn uden anden begrundelse end at barnet "ikke trives"? |
Hvilken begrundelse skulle de ellers bruge 
Bortset fra det ligger der nok mere i sagen end VI får at vide....
Derfor vil der IKKE være nogen her der kan svare på et sådant spørgsmål UDEN at læse sagens akter...
Det er en alvorlig sag - og bør ikke gøres til genstand for "medlidenhed" på Kandu....
Det kan meget nemt skabe et totalt forkert billede af FAKTA... 
| |
 | Kommentar
Fra : miritdk |
Dato : 02-11-08 14:57 |
| | |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 14:57 |
|
Tak for jeres svar....
Der ER jo adfærdsproblemer med drengen, som daginstitutionerne er rådvilde overfor. Det gør det svært for både skole og fritidshjem at støtte både at han bliver hjemme og at han fjernes fra hjemmet. De har helt klart også brug for hjælp til at tackle ham.
Mor har for længe siden bedt huslægen om en henvisning til psykiatrisk/neurologisk undersøgelse. Men han har trukket tiden helt ublu. F.eks. viser det sig nu at han aldrig har sendt den henvisning.
Mor har så lige skiftet læge af samme grund.
Så nuværende læge kender hverken hende eller sønnen. Han har ikke engang journalerne endnu.
----Der er IKKE tale om familiepleje, men om anbringelse på et behandlingshjem.
---Ny kæreste er slet ikke på tale. Det er der altså ikke overskud til lige nu. ALT drejer sig først og fremmest om drengen.
Er der ikke et eller andet sted man kan få råd og vejledning når man er ved at komme i klemme i det system? Jeg ved for lidt om forholdene i dag til selv at være til nytte..
| |
| Kommentar
Fra : refi |
Dato : 02-11-08 15:08 |
| | |
 | Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 02-11-08 15:08 |
| | |
|
Hvis kommunen forsøger at få barnet på et behandlingshjem så er der tale om at man vurdere at der er alvorlige problemer der ikke kan løses i hjemmet.
Ingen kommuner anbringer for sjovs skyld og slet ikke på dyre behandlingshjem.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 15:45 |
|
...Tak for links...
Jeg forsøger at tygge mig gennem retsinformationen: Bekendtgørelse af lov om social service
kapitel 11..
Citat
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
2) vold eller andre alvorlige overgreb,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,
kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 8.
Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. |
--Det virker altså volapyksk på mig...
Der er jo netop IKKE tale om andet end 4) han har adfærdsproblemer. --Hvis man ikke kan hjælpe ham i skole og hjem, så må det da være endnu sværere at hjælpe ham et helt fremmed sted.
---Han er ikke voldelig eller aggessiv. Det virker som om han prøver på at være artig. Og han er sød og fornuftig at snakke med. Men nogle gange laver han helt uforklarlige ting, --som han heller ikke selv kan komme med forklaring på..
----Mor henter og bringer ham til ridning og spejder flere gange om ugen, -og hun forsøger at passe alle møder og sammenkomster i skole og fritidshjem.. UD OVER at hun også skal passe sit arbejde...
Mor har lige siden far forsvandt bedt om en støttefamilie til drengen... Og fået afslag. Bedt om økonomisk støtte til nedsat arbejdstid. Afslag.
Det er som om kommunen kun gør tingene værre, --uden at forsøge at støtte og hjælpe dem.
---Jeg tror hun må ringe til de steder, der måske har mere indsigt i, hvad man evt. kan gøre..
Det er altså noget uhyggeligt, hvis sådan en dreng kan fjernes på de vilkår...
| |
|
PS
Manglende trivsel kan dække over alt fra vold til mere specifikke behov hos barnet der ikke tilgodeses.
I kommunen har man et mere samklet billed af barnets forhold, man ved både noget om hvordan det trives hjemme og ude, derudover er barnet sandsynligvis blevet vurderet af en børnesagkyndig.
PGA besparelser fjernes der ikke for mange børn men for få, behøver vel ikke at nævne tøndersagen og mange andre.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 15:52 |
|
Thomas, jeg synes bare IKKE man har forsøgt at løse problemerne i hjemmet.
Hvis der er tale om en hjerneskade eller en regulær medfødt udviklingsforstyrrelse, så KAN man ikke hjælpe drengen ved at "behandle" ham. Så er der tale om at behandle hans omgivelser, så han trods handicap kan få mest muligt ud af livet.
Succes-raten ved at anbringe børn på behandlingshjem er ikke så sindsoprivende stor...
Kommuner har altså osse lige nu en frygt for at blive grebet i at negligere omsorgssvigt, -så de fjerner hellere én for meget end én for lidt..
--Der er ingen mening i at fjerne et handicappet barn fra hjemmet fordi han ikke "bliver bedre" af kommunens trusler..
| |
|
Hej Birgitte.
Hvis det var mig ville jeg sørge at få advokatbistand indover allerede på nuværende tidspunkt.
Hos ret og råd advokaterne kan du få gratis hjælp kig ind på www.retograad.dk
Hvis de finder noget holdes der et møde om det videre forløb.
Det kan være en god start og de hjælper både med at få papirer på plads og hvilken vej man skal rundt i det kommunale syatem for at det rammer bedst.
Med hensyn til daginstitutionen er det jo klart at de gerne vil af med en besværlig og tidskrævende person men det er jo fordi de ikke magter opgaven så glem dem for en stund og fokuser på det vigtigste.
Held og lykke videre frem i forløbet.
Hilsen Johnny Larsen
| |
| Kommentar
Fra : refi |
Dato : 02-11-08 15:56 |
|
Citat
Der er jo netop IKKE tale om andet end 4) han har adfærdsproblemer |
Det er så dine ord....
En sag har ALTID mindst 2 sider....
Problemet er så at den anden side ikke kan søge hjælp på samme måde - det er dem der skal forestille at være experterne - det må et eller andet sted respekteres....
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 15:57 |
|
Thomas, hvis der er specifikke behov, som drengen ikke får dækket, så kan det vel ske I HJEMMET? med støtte evt? Hvis man fjerner ham nu på grund af "specifikke behov" der ikke bliver opfyldt i hjemmet, så kommer han jo aldrig hjem igen.
Jeg mangler at nogen engagerer sig i drengen og forsøger at finde ud af, hvad der egentlig er galt med ham.
Drengen har reelt mistet sin far for et år siden. Og så skulle det hjælpe ham, at han også mister sin mor?
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 16:04 |
|
Refi... Mor har slet ikke overskud til at være misbruger... Så ville hun have mistet sit job for længst.
Og jeg er helt 100% sikker på, at hun aldrig har lagt hånd på drengen. Det har hun slet ikke hjerte til. Hun hæver sjældent stemmen overfor ham.
Men hun er IKKE god til at tale sin sag. Hun går meget ud fra, at andre kan gætte hvad hun tænker, føler og mener......... Det er noget, hun forsøger at arbejde med. Men der er lang vej endnu.
Hun har altså været udsat for psykisk vold gennem mere end 5 år.
| |
|
"man hellere fjerner en for meget end en for lidt" Tallene siger noget andet så du taler mod bedre vidende.
I betragtning af at du selv siger du ikke ved meget om området, sandsynligvis ikke har læst de sagkyndige udtalelser i sagen så udtaler du dig med meget stor sikkerhed om hvad der er bedst for barnet.
At anbringe et barn nu til dags, også når det er frivilligt kræver at dokumentationen for at det er påkrævet er i orden, at sende et barn på behandlingshjem er ikke noget man gør uden at der er et behov.
Men hvis du så klart mener at du kan overskue barnets behov og netværkets evne til at vretage disse. hvis du mener du ved så meget mere end de fagligt uddannede så kan du jo bare opfordre moderen til ikke at at gå med til en frivillig ordning, Men mit råd er få modeen til at søge aktindsigt og læs så hvad der står i sagen før du beslutter dig eller udtaler dig videre med så stor sikkerhed.
| |
|
Hej igen Birgitta.
Se at få en advokat ind over hurtigst muligt.
Håb ikke at der går fuldstændig "Farsø-kommune" i det.
For et par år siden fjernede Farsø kommune bare børn for en sikkerheds skyld.
De kan desværre gøre det og gør det hvis der ikke kommer modstand for "så må der jo være noget om snakken".
Hilsen Johnny
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 16:22 |
|
---Jeg HAR foreslået mor at søge aktindsigt..... Hun er lidt tøvende... -Er nok bange for at "træde nogen over tæerne..." --Og hun har hele tiden gået ud fra, at hvis bare hun gør alt for at samarbejde, så går det nok hele...
---Advokat? Det koster jo... Og mor mister i forvejen penge hver dag ved at sende sønnen i skole kl. 8 før hun tager på arbejde.. hun skal møde kl. 7 .. -Hun er ikke højtlønnet..
Nnnnnnn.................................. Skal ud med hunden... Vender tilbage...
| |
 | Kommentar
Fra : wibbi  |
Dato : 02-11-08 16:23 |
|
Giver Thomas Haugård helt ret. Har selv arbejdet indenfor socialområdet i 25 år og set alt for mange børn, som ventede alt for lang tid - mange blev aldrig hjulpet. For ganske rigtigt: i kommunerne er der en ting som overtrumfer alt andet og det er økonomi. Og det koster rigtig mange penge at døgnanbringe børn, så det gøres ikke "bare for en sikkerheds skyld" kan I være forvisset om.
Hvis drengen har store problemer i skole og fritidsordning, som ikke kan løses på de billigere måder, så er det da bare at tage i mod hjælpen. Han har jo åbenbart også overværet/ været en del af stedfaderens psykiske vold igennem mange år. Det kan jo også være medvirkende til hans problemer. og problemerne forsvinder jo ikke bare fordi stedfaderen flytter.
moderen har jo åbenlyst nogle problemer med at sige fra - overfor faderen og måske også overfor sønnen? Tyder på et meget dårligt selvværd, som jo så er svært at støtte udviklingen af hos sønnen.
Bak du hellere din veninde op i at det er godt for sønnen og at han skal have et bedre liv end hun sikkert har haft. det betyder jo ikke nødvendigvis at hun ikke må se ham.
Hilsen Wibbi
| |
|
Jeg kan kun være enig med Refi - der er altid flere sider af historien. Jeg ser dagligt, at vores børns forældre kan være enormt manipulerende, og måske er der en side til historien, som DU ikke kender, Birgitta - på trods af at du mener, du kender moderen. Det er en møg situation, og man vil altid så gerne hjælpe, men der er bare så mange aspekter i sådan en sag, og som det også er blevet sagt før i denne tråd - man fjerne nærmere en for lidt end en for meget af økonomiske hensyn, og så er det os, der arbejder på instutionerne, der får "ekstra" arbejde, når et barn bliver fjernet flere år for sent og er blevet så skadet, at det tit er rigtig, rigtig svært at rette op på.
Al respekt for, at du er en god veninde og er der for hende, men som sagt - flere sider af historien.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 17:59 |
|
ja... Jeg ved ikke, om drengen kan have glæde af en anbringelse i Nordjylland.
Og det tror jeg heller ikke at fagfolkene ved. --Statistikkerne er vist ikke alt for positive, når der er tale om adfærdsforstyrrelser og ikke omsorgssvigt.
Men helt sikkert er det, at hvis de gennemfører tvangsfjernelsen, så splitter man den lille familie ad. Mor bliver nødt til at flytte, for hun har under ingen omstændigheder råd til at bo alene i deres lejlighed. Der er en del forskel på boligstøtten , om man er enlig eller enlig forsørger. Og børnepengene ryger jo også.
Det er IKKE! på grund af pengene eller lejligheden at hun nægter at lade ham anbringe. Det er fordi hun ikke tror på at det er godt for ham.
Men det har samtidig helt uoverskuelige konsekvenser for alt, hvad drengen viser en smule glæde over i dag. Dyrene må væk, -spejder-som han lige er begyndt at nyde.. Slut. --Ridning, som han havde været skrevet op til i flere år og endelig har fået en plads.
...Og samtidig har jeg på fornemmelsen, at det meget handler om fejlfortolkninger af både drengens og mors adfærd.
Nå, men det her spørgsmål skal ikke handle om hvorvidt I tror at der er grund til tvangsfjernelse eller ej. Spørgsmålet handler om at JEG tror på at tvangsfjernelse er et drastisk, unødigt og dybt skadeligt indgreb overfor to mennesker, der i forvejen har været ude for alt for meget. Og som hele vejen igennem kun møder trusler frem for hjælp.
Det er muligt at jeg tager fejl. Det er også muligt, at jeg har ret.
Og det er hvis jeg har ret, --hvad kan vi så gøre?
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 18:17 |
|
Birgitte, -min veninde er ikke i stand til at være manipulerende. Det kender jeg godtnok til både hende og til manipulation. --Når det ligger i hende, at hun tror at andre ved hvad hun tænker og føler og mener, så er manipulation jo utænkeligt.
Hun siger helst ikke noget overhovedet. Og hun vil helst slet ikke tage stilling. Det er sikkert en del af den massive terror hun har været udsat for fra drengens far. --JEG har ringet til politiet da det var allerværst. Da de hørte at HAN drak, så antog de automatisk, at HUN selvfølgelig drak sammen med ham. Og at hun ville tage ham tilbage lige så hurtigt som han blev fjernet.
--Til sidst blev hun nødt til at flytte hjem til sine forældre med drengen.
Der er masser af den slags tilfælde. Der er masser af sager, hvor det er helt berettiget, at børn bliver fjernet. Men der ER altså også enkelte sager, hvor systemet tager fejl.
Hvis man så gerne vil hjælpe, så kunne man efterkomme HENDES ønsker: 1) Neurologisk/psykiatrisk undersøgelse af drengen. 2) Støttefamilie til drengen. Og 3) evt. lønkompensation for den time hun kommer for sent på arbejde hver dag på grund af ham.
Alle hendes forslag --som jeg synes er yderst fornuftige-- er blankt blevet afvist.
Kommunen sparer i det små, --for at ende op med større og større problemer som de kun mener kan løses ved helt at fjerne drengen.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 02-11-08 18:19 |
|
Jeg ville nok prøve at ringe til - Børns vilkår - forældretelefonen.. Der står sådan på siden
Citat
Hvem rådgiver?
Rådgiverne er voksne fagpersoner med en uddannelse og erfaring indenfor børneområdet. Det er socialrådgivere, lærere, pædagoger, psykologer og sygeplejersker. |
Kan da være de kan fortælle jer hvor i kan få hjælp??
| |
 | Kommentar
Fra : Tilde38  |
Dato : 02-11-08 18:27 |
|
Moderen bliver jo nødt til at søge aktindsigt. Der må ligge en helt klar udtalelse til grund for en tvangsfjernelse.
Hvis hun som enlig mor til et handicappet barn ikke har overskud til ret meget, så tror da pokker hun ikke har overskud til drengen, og det er der absolut ikke noget ondt i. Hun bør tage imod den hjælp hun kan få. Hvem ved.. måske får hun meget mere overskud og kan gøre de ting der skal gøres for at hjælpe drengen.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 18:47 |
|
Hun får jo ikke anden hjælp end at de vil fjerne drengen..
Jeg vil prøve at få hende til at ringe til børns vilkår.
Hun har været på arbejde denne weekend, og drengen har igen været hos bedsteforældrene.
Og det er svært at ringe fra arbejdet i morgen...
Og efter arbejde er drengen der jo. Så kan hun heller ikke ringe.......
...vi får se, hvad der sker de næste dage..
Jeg håber, at de besinder sig og ikke griber til tvangsfjernelse endnu..
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 02-11-08 18:50 |
|
Jeg vil da håbe, at hun har gemt kommunens forskellige afslag, så kan hun da bevise, at hun ikke bare har ladet stå til
Jeg syntes stadig hun skal ringe til sin nye læge, det kan da være han kan hjælpe på en eller anden måde
| |
 | Kommentar
Fra : Klumme |
Dato : 02-11-08 19:22 |
| | |
 | Kommentar
Fra : granner01 |
Dato : 02-11-08 19:42 |
|
Og gør så som Nordsted skriver, ring til Børns Vilkår og tag en snak med dem.
Firmanavn:
Børns Vilkår
Adresse: Trekronergade 126 F
Postnummer: 2500
By: Valby
Tlf.: 35 55 55 59
E-mail: bornsvilkar@bornsvilkar.dk
Faxnummer: 36 18 00 61
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 02-11-08 21:23 |
|
---Jeg tror ikke, at hun har kommunens afslag på skrift.
Der ER grænser for, hvor meget hun har overskud til at kræve for sig selv, når der hele tiden er en søn, der har brug for omsorg.... Og han er førsteprioritet i den tid hun er hjemme....
Hun har talt om at ringe til sin nye læge "fordi drengen har noget eksem..." Hun har SÅ svært ved at være direkte.
Selv om jeg fik sagt til hende at hun skulle få en samtale med lægen for at tale om problemerne, så er jeg ikke sikker på at hun får gjort det... Telefontider passer heller ikke ret godt med arbejdstider.. Og læger sidder sjældent og bare venter på at patienterne skal ringe..
--Jeg håber at jeg får talt med hende i morgen efter arbejde... Men jeg har heller ikke lyst til at stresse hende. DET har hun ikke brug for lige nu...
| |
| Kommentar
Fra : refi |
Dato : 02-11-08 21:41 |
|
Nu syntes jeg du begynder at dreje PROBLEMET hen på moderen
Med andre ord er det jo IKKE trygt når hun ikke kan "tacle" tingene....
At hun så ikke føler hun har "tid" til at søge hjælp - gør da det hele meget værre....
Er hun ikke psykisk nok klar til at tacle alle disse problemer - ja så er det måske bedst for beggemed en pause....
| |
| Kommentar
Fra : wibbi |
Dato : 02-11-08 21:45 |
|
Helt ærligt: det lyder da virkelig som om din veninde har problemer ikke blot med sin dreng men lige så meget med sit eget liv!
altså: selvfølgelig kan hun da få tid til at ringe til lægen eller at ringe til børns vilkår, det handler om prioritering. og det er da meget muligt at hun ikke kan tage sig sammen eller synes hun har tid. men hvad er vigtigt her i livet?!
og man bliver da nødt til at se på moderens forældreevne; selv om hun er sød og flink og ikke skælder drengen ud, som jeg tror du skrev, så skal der altså mere til , hvis man har en dreng med alvorlige (psykiske?) problemer. det lyder ikke som om moderen er i stand til at tage vare på alle de problemer lige nu. det er synd, men så dejligt at høre at kommunen faktisk gør noget.
og selvfølgelig skal hun kræve aktindsigt for at få at vide hvorfor drengen skal til behandling, men det ved hun jo nok også nu.
wibbi
| |
| Kommentar
Fra : granner01 |
Dato : 02-11-08 22:35 |
|
Birgitta,
har du overvejet at være bisidder ved hendes møder med kommunen? Det ville måske hjælpe moderen hvis en sad ved siden af og skrev ned hvad der blev sagt. Alle har ret til en bisidder.
| |
 | Kommentar
Fra : Trille7 |
Dato : 02-11-08 22:37 |
|
Undskyld at jeg liger kommer med et ord ind her..
Først en hurtig kommentar til johnnylars, godt at der er nogen derude der stadig husker..
Men jeg er det man kalder fungerende Bisidder, og vi ser ofte den type sager hvor det bliver gjort for sjov, men som en siger det koster jo penge at fjerne et barn, så det gør man jo ikke for sjov, dertil kan jeg sige, at have et barn uden for hjemmet koster ca. 35.000 kr. pr. måned + det løse, men de 35 er grundtaksten.
men som en anden også er inde på, så får vi jo netop kun den ene side af sagen, der er noget der hedder bisidder forenningen, bed din veninde tage kontakt til dem, de er billigere til at starte med, og har samme viden som en advokat, selvfølge skal hun ha en advokat med fra start, men en bisidder er langt billigere at have med fra start.
Jeg tænker lige først, hvad område hører din veninde til, det kan jo være at jeg kan anbefale en bisidderring, eller en god advokat.
Men jo nogle kommuner giver op, og ser tvangsfjernelse som den eneste løsning, desværre, og bare fordi at de har en titel, gør ikke at per automatik skal ha respekt for det, for der sidder sq ligeså mange røvhuller inden for det område, som så mange andre steder..
Bare lige et lille input..
| |
|
Citat
Kommunen truer med tvangsfjernelse af min venindes barn hvis hun ikke går med til en frivillig anbringelse.
KAN de tvangsfjerne en sent udviklet 11 årig dreng, med adfærds- og indlæringsproblemer? Når hans mor IKKE er alkoholiker, og IKKE er narkoman og aldrig har været det. Hun hverken mishandler elller skælder ud på drengen. |
Ja det kan Kommunen godt - og uanset du mener at kende både mor og barn godt, så er det 100% sikkert, at der er noget i familiens forhold du ikke kender til. Et anbragt barn koster ca. 500.000 kr. om året, og man tvangsfjerner ikke børn uden grund.
I Danmark tvangsfjerner vi (uden samtykke) kun halvt så mange børn som i de øvrige nordiske lande, hvilket vil sige at det kun er 10% af alle anbringelser der er en reel tvangssag (ca. 1400 børn).
Jeg skal ikke kloge i, om din venindes barn bør tvangsfjernes. Men jeg jeg har en holdning til tvangsfjernelser, som sikkert strider imod hvad så mange andre mener. Jeg synes nemlig vi tvangsfjerner alt for få børn i Danmark.
I min tid som socialpædagog har jeg sendt rigtig mange indberetninger til socialforvaltningen vedrørende børn der mistrives og har haft brug for massiv hjælp grundet "dårlige" forældre. Desværre har vi i adskillige årtier her i DK haft en social lovgivning, hvor man i alt for høj grad har nedprioriteret barnets retssikkerhed ift. forældrenes retssikkerhed. Jeg har i mit job således kun oplevet EN tvangssag, og jeg skal hilse og sige, at der har været grundlag for mange mange flere.
Selvfølgelig har jeg respekt for, at man som udgangspunkt arbejder med og ikke mod forældrene, når der gribes ind. Men den tanke bygger jo på præmissen at forældrene altid vil det bedste for deres børn og at de lytter til "eksperterne". En undersøgelse har imidlertid vist at danske børn ryger frem og tilbage mellem hjem og anbringelse, og bliver til "svingdørsbørn" med både 2, 3 og 4 anbringelser i bagagen. Og så ryger min respekt godt nok.
Modsat både Norge, Sverige og Island kan man ikke lave permanente anbringelser i Danmark, med mindre barnet ikke har haft kontakt til sine biologiske forældre i en årrække (7-10 år). Her i landet opererer vi med langt flere frivillige anbringelser end tvangsfjernelser, og griber i det hele taget meget nødigt ind med tvang, når man fjerner et barn, mens man i eksempelvis Norge anser det som en fordel at have tvangsfjernet et barn, fordi det sikrer en langt mere stabil anbringelse. Når en anbringelse sker med tvang kan forældrene nemlig ikke uden videre kræve børnene hjemgivet.
Jeg kan slet ikke forstille mig hvad det gør ved et barn, at det bliver anbragt udenfor hjemmet - for måske 6-12 måneder senere at blive sendt hjem igen. Som det er idag, kan selv den mest uduelige mor gøre krav på sit barn, hvis blot hun i en kort periode får "nosset" sig sammen til at udvise en marginal forbedring efter mange års håbløs forsumpning. Det løber mig koldt ned af ryggen når jeg tænker på de mange 1000 børn der befinder sig på sådanne mellemstationer, så tasken i metaforisk forstand altid er pakket. Hvordan i hede hule skal disse børn få en normal barndom, når de altid må leve med tanken om, at de kan risikere at blive hjemsendt - blive genanbragt - hjemsendt - genanbragt?!
Så jo - jeg går ind for flere tvangsfjernelser - og vil endda strække mig så vidt, at vi i de situationer hvor der er tale om massiv omsorgssvigt, hvor hardcore junkien igen skal føde et barn, uden tøven sætter ind og gør brug af tvangsadoption.
Heldigvis ser det ud til, at det første skridt er taget med en reform, der skal sikre udsatte børn en mere stabil opvækst. http://www.berlingske.dk/article/20081027/danmark/810270346/
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 03-11-08 09:54 |
|
Jeg skal ikke gøre mig klog på Creamys indlæg, men spørger - er der ikke forskel på en tvangsfjernelse til plejeforældre, og tvangsfjernelse til behandling
Fra Creamygirls link
Citat
Knytter barnet sig tæt til sin nye familie, kan kommunerne gøre opholdet varigt, og dermed kan forældre ikke længere kræve barnet hjem. |
Der tænker jeg, at det ville være bedre om barnet så blev adopteret, så kan forældrene aldrig komme til at få barnet hjem igen, og man er sikker på at plejeforældrene har barnet af kærlighed, og ikke som et arbejde med løn. (Dette var blot en sidebemærkning, i al almindelighed, og har ikke noget at gøre med Birgittas indlæg)
| |
|
Citat
er der ikke forskel på en tvangsfjernelse til plejeforældre, og tvangsfjernelse til behandling |
Hvad tænker du på?!
Hvis Kommunen vurderer at et barns problemer og behov jkke kan tilgodeses tilstrækkeligt i en plejefamilie, så vælger man klart nok en anden form for anbringelse, såsom f.eks et socialpædagogisk opholdssted/behandlingstilbud.
Hvis du mener om der er forskelle i de juridiske rettigheder, så er det faktisk sådan, at en reel tvangsfjernelse sikrer moderen bedre end en frivillig anbringelse. Hvis der er tale tale om en frivillig anbringelse, kan det i visse tilfælde være vanskeligere at få omgjort beslutningen, da man ikke har nogen mulighed for at anke afgørelsen eller få sagen frem i retten. Ved en frivillig anbringelse har man heller ikke ret til en advokat, så selvom tvangsfjernelse er et negativt ord, så har det også sine fordele.
Det du citerer i ovenstående indlæg er helt nyt. Før var det ikke muligt at gøre en anbringelse permanent i Danmark, med mindre forældrene ikke tog kontakt til deres børn i 7-10 år. Så det er en klar forbedring af børnenes retssikkerhed.
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 03-11-08 14:12 |
|
Creamygirl..... jeg ved ikke hvordan jeg kan få det formuleret
Men (tror jeg nok) jeg ville som mor have det bedre med at barnet bliver anbragt på et behandlingshjem... for så er det vel fordi der kommer nogle gode tilbud til mit barn, netop på en behandlingsform.... hvis det bliver fjernet til en plejefamilie, må det være fordi moderen ikke er god nok???
Min tanke omkring adoption af anbragte børn, opstod bl.a. (igen), da sagen om Rasmus Popenda kom frem.... havde han været adopteret i stedet for at være kastebold, tror jeg det havde været det bedste for ham, men det er et svært område
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 03-11-08 18:20 |
|
Nå. Jeg har talt med min veninde. Og hun har fået bestilt tid hos lægen..... i næste uge..
Og hun har fået ringet til en forening, der hedder Center for Små Handicaps. Hun mener selv at han lider af Tourettes syndrom. Jeg har ikke oplevet ticks hos ham, men han har en hel del træk tilfælles med min egen dreng, der lider af Aspergers Syndrom. Og HAN fik først en diagnose, da han var 13. --Men min søn var så heldig at have TO velfungerende forældre til at kæmpe for ham.
---Da begge dele er medfødte udviklingsforstyrrelser, så ER det meget sandsynligt, at der er tale om at drengen har sådan en. --Efter nogle timer på nettet, så tror jeg mest på det, der hedder atypisk autisme. Jeg har kendt drengen siden han var to. Og været sammen med ham daglig i flere timer. --Så jeg synes, jeg kender ham, --og hans mor-- ret godt.
Angående om man skal fjerne børn, så mener jeg ikke at det kan gå stærkt nok, hvis der er tale om folk uden "forældreevne", --altså f.eks. misbrugere eller mennesker med så svære mentale handicaps så de ikke kan tage vare på deres børn.
--Jeg har selv haft en søster, der var misbruger og som fik tvangsfjernet sin 10 mdr. gamle datter. Og selv om jeg forsøgte at støtte hende, --og aldrig sagde det til hende-- så synes jeg at det var helt i orden at pigen blev fjernet og anbragt i en plejefamilie, --som senere adopterede hende. --At det ikke er gået pigen særlig godt, --trods den tidlige tvangsfjernelse-- det fortæller osse lidt om, at DEN løsning HELLER ikke er ideel. Den var bare sandsynligvis bedre end at lade pigen blive hos sin mor.
I min venindes tilfælde er der ingen misbrug.Der er ingen omsorgssvigt. Der er tale om et handicappet barn.
Refi skriver:
Citat
Nu syntes jeg du begynder at dreje PROBLEMET hen på moderen
Med andre ord er det jo IKKE trygt når hun ikke kan "tacle" tingene....
At hun så ikke føler hun har "tid" til at søge hjælp - gør da det hele meget værre....
Er hun ikke psykisk nok klar til at tacle alle disse problemer - ja så er det måske bedst for beggemed en pause.... |
Wibbi skriver:
Citat
Helt ærligt: det lyder da virkelig som om din veninde har problemer ikke blot med sin dreng men lige så meget med sit eget liv!
altså: selvfølgelig kan hun da få tid til at ringe til lægen eller at ringe til børns vilkår, det handler om prioritering. og det er da meget muligt at hun ikke kan tage sig sammen eller synes hun har tid. men hvad er vigtigt her i livet?!
og man bliver da nødt til at se på moderens forældreevne; selv om hun er sød og flink og ikke skælder drengen ud, som jeg tror du skrev, så skal der altså mere til , hvis man har en dreng med alvorlige (psykiske?) problemer. det lyder ikke som om moderen er i stand til at tage vare på alle de problemer lige nu. det er synd, men så dejligt at høre at kommunen faktisk gør noget.
og selvfølgelig skal hun kræve aktindsigt for at få at vide hvorfor drengen skal til behandling, men det ved hun jo nok også nu.
wibbi |
Den er for billig, at fordi hun ikke som alene mor med fuldtidsjob og et handicappet barn magter at ringe til læger og foreninger og kommunen og hvad ved jeg, ---så har hun nok bedst af en "pause" fra sit barn!
Måske er det "en pause" fra problemerne hun har brug for, så hun kan koncentrere sig om det væsentligste: Drengen.
Det ER et spørgsmål om at prioritere, ja. Hvad er det da, at hun skal nedprioritere for at få tid til at ringe til lægen? Skal hun tage fri fra arbejde?? Hun trækker i forvejen på sin arbejdsgivers tålmodighed ved at komme for sent hver dag. Hvis hun først er hjemme ved 15-16 tiden hver dag, så KAN hun da ikke nå at ringe til de steder, der lukker kl. 13 eller 15. Og der er også drengen, der skal hentes. Mad der skal købes ind. Og alt det daglige, der hører til at være enlig mor.
Jeg synes det er virkelig stærkt og sejt af hende, at hun har holdt fast i sit job i de sidste år, hvor problemerne indimellem har været astronomiske. --Jeg tvivler på, at jeg ville have kunnet gøre det samme hvis jeg havde haft de samme problemer som HUN har haft. --Selv om jeg var alene med min søn, så havde HAN en far. Og selv om jeg måtte søge og kæmpe og tale vores sag, jamen så NYTTEDE det jo noget dengang. --Min søn har det godt i dag. Trods handicap.
----Jeg ville grumme gerne være bisidder for hende, men det er mere end jeg magter. Jeg er hjerneskadet efter en årrække i kamp for MIN handicappede søn. Så jeg har en del erfaring. Men min hukommelse er smadret og fungerer kun nogenlunde tåleligt på skrift. Man får varige skader af visse former for vedvarende ekstrem stress.
--Dengang jeg var alene med min søn, så var der ikke noget problem i at kommunen betalte en dame der kom og sendte ham i skole når jeg var taget på arbejde. --Men han var blevet ordentligt undersøgt og havde en diagnose. Og jeg var nok bedre til at udtrykke mig.
---Vi er langt ude, hvis DET skal være afgørende for om vi kan "få lov til" at beholde vores børn.
| |
|
Citat
Den er for billig, at fordi hun ikke som alene mor med fuldtidsjob og et handicappet barn magter at ringe til læger og foreninger og kommunen og hvad ved jeg |
Nej den er faktisk slet ikke for billig. Derimod er det for billigt, at du mener det skulle være et uoverskueligt problem for din veninde at få sat gang i de ting der er nødvendigt for at få bremset en evt. anbringelse. Ærlig talt Birgitta - hvordan synes du selv det lyder, at man som mor ikke kan få nosset sig sammen til at ringe til en læge?!
Jeg er målløs.
| |
|
Og jeg kunne ikke have sagt det bedre end Creamy - jeg er så fundamentalt enig, at det næsten er skræmmende. Vi skal have mulighed for at fjerne flere børn, og burde nok lige kigge os omkring på vores nabolande.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 04-11-08 14:12 |
|
Og JEG er målløs!!! Jeg er godtnok glad for at jeg ikke kender jer personligt eller for den sags skyld er veninde med JER!
Er DET den holdning, I ville have, hvis det var JERES veninde, der var blevet udsat for fejlbehandling fra kommunen af????? 
Når vi VED!!! at kommunen undlader at fjerne børn, der burde være fjernet, så er det jo ikke nødvendigvis fordi der fjernes for FÅ børn!!! Men snarere fordi der er sagsbehandlere der ikke gør deres job godt nok. Og DET kan altså sagtens resultere i fejltagelser både den ene og den anden vej!!!!!
I øjeblikket er det sådan, at børn der er anbragt på institutioner vokser op og bliver i væsentligt højere grad kriminelle, end børn fra tilsvarende vilkår, der bliver i deres familier.
Det er jo IKKE!!! sådan, at de fejlfri sagsbehandlere redder de stakkels misrøgtede børn ved at putte dem ind på fejlfri institutioner, hvor børnene bliver reparerede og kommer ud som sunde og stærke samfundsborgere.
---Og det ER faktisk sådan, at 31 % af de børn, der er anbragt udenfor hjemmet, undervejs FÅR en eller anden diagnose, -mod 7% af ikke anbragte børn. --Det er bare træls, at de skal fjernes fra hjemmet før man opdager, at barnet har et handicap som er årsag til at barnet bliver fjernet. IKKE!!! forældrenes adfærd.
Creamygirl, Birgitte. Hvordan ville I mon have det, hvis det var JERES børn, der kom ud for en ulykke, der gik ud over f.eks hukommelse og koncentration........ Og de derfor blev fjernet fra hjemmet??
---Ville I blindt stole på, at "fagfolk ved bedst" og at I som mødre nok var for pylrede og derfor skadede jeres børn??
---Nå, men heldigvis ser det ud til, at en anden nabo har taget sagen i sin hånd. Hun kender noget til systemet, og hun er vildt chokeret over at høre om, hvad der er ved at ske. Hun vil tage med til de næste møder for at hjælpe med at finde ud af, hvad der er gået galt undervejs. --Min veninde er kendt for at være et myreflittigt og hjælpsomt lille menneske her i kvarteret. Som ALTID er kærlig og omsorgsfuld overfor sin søn! Så der er flere, der er bestyrtede efter hun har fortalt dem om kommunens trusler.
---Jeg kikker tråden igennem i løbet af et par dage inden jeg lukker den.
Forløbelig tak til dem, der har forsøgt af hjælpe uden at blande deres egne kvababbelser ind i svaret.
| |
| Kommentar
Fra : refi |
Dato : 04-11-08 14:32 |
|
Citat
hvis det var JERES veninde, der var blevet udsat for fejlbehandling fra kommunen af????? |
Det er jo STADIG DIN påstand En sag har MINDST 2 sider..
Citat
I øjeblikket er det sådan, at børn der er anbragt på institutioner vokser op og bliver i væsentligt højere grad kriminelle, end børn fra tilsvarende vilkår, der bliver i deres familier. |
Det var da en påstand -
Citat
Forløbelig tak til dem, der har forsøgt af hjælpe uden at blande deres egne kvababbelser ind i svaret. |
HVAD er det DU SELV gør...
Du virker temmelig sikker i din sag - PÅ HVILKET GRUNDLAG...
Du taler fra HJERTET ikke fra HJERNEN....
| |
| Kommentar
Fra : refi |
Dato : 04-11-08 16:06 |
|
Jeg påstår ikke at der ikke kunne ske en fejl....
Muligt spørger har ret....
Men det er i sidste ende IKKE noget vi kan bidrage med UDEN at kende sagen...
Det er ligesom det der er pointen....
Knægten står mellem en forælder der IKKE magter systemet og så systemet selv....
Så hjælper det jo ikke meget at have ondt af moderen eller knægten - det hjælper IKKE nogen af dem....
Jeg nærer ingen tvivl om at systemet er i sin gode ret til at gøre hvad de gør....
Er det modsatte tilfældet - ja så kræver det en advokat der KENDER paragrafferne (og HELE sagen) og kan skride ind HVOR de bliver brudt...
Alt andet er kommunen fuldstændig "kold" overfor...
Det er IKKE moderen der er kommunens problem - det er barnet
| |
|
Jeg siger slet ikke, at der ikke sker fejl. Men vi har jo egentlig gang i 2 diskutioner her - den ene omhandler en meget konkret sag, og den anden omhandler tvangsfjerning helt generelt. Og der er stor forskel på, hvilken side af skranken man står på. Jeg kan sagtens forstå, at man på "den anden side" kan synes, at børn ikke skal fjernes, men at man i stedet skal søge at beholde børn i hjemmet - det ville da være ideelt, hvis man bare kunne fixe alle familier, så alle havde det godt. Men det er bare ikke altid realiteterne. Når man står med børn - både små som store, der er skadet for livet, fordi kommunerne a) har ville spare penge, b) fordi ingen har reageret i tide, c) fordi man tit værner mere om forældrenes ret til at være forældre end man tager hensyn til barnets tarv og mange andre grunde - så er det svært at blive ved med at tro på den lykkelige kernefamilie.
Ang den konkrete sag - den har jeg før sagt, at jeg slet ikke vil udtale mig om, da vi ikke kender alle sagens akter og ikke har hørt alle sider af historien. Der findes også mange lykkelige anbringelser, hvor det er til gavn for både barn og forældre, og de kan have en lykkelig udgang, hvor barnet kommer hjem igen efter kortere eller længere tid. Jeg har al respekt for, at du gerne vil hjælpe din veninde - det er jo herligt.
Men vi skal lige huske at skille tingene ad - og måske tage den mere generelle diskusion over i et andet indlæg, så ingen bliver forvirrede og begynder at tage meninger personligt.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 04-11-08 17:06 |
|
---Jeg har faktisk ikke lagt op til en generel diskussion. Og jeg har ikke brug for den på nuværende tidspunkt.
Der er tale om en helt konkret sag.
Refi, Creamygirl og Birgitte, -I har ikke andet end MINE betragtninger. Så er det da et held, at det er MIG, der stiller spørgsmål. IKKE kommunen. Det er selvfølgelig spørgsmål jeg stiller ud fra den helt konkrete sag. Og jeg forventer egentlig svar ud fra de oplysninger jeg har givet i den helt konkrete sag. IKKE ud fra generelle regler og hvad der måske, -måske ikke kan være sket efter JERES mening! -- I kender jo, --som flere selv nævner--- IKKE den pågældende familie. Så det ER skrapt, at I betvivler mine ord og digter helt andre hændelsesforløb!
Jeg har hverken forventet eller forlangt at I skulle kunne fortælle om kommunen ville fjerne drengen HVIS mor viser sig at være narkoman. Eller HVIS hun hun viser sig at have en hemmelig kæreste, der misbruger drengen. Eller HVIS drengen på en eller anden måde bliver forsømt og derfor udviser symptomer, der kunne ligne en medfødt udviklingsforstyrrelse.
Jeg havde forventet, at I ville holde jer til de oplysninger som JEG kom med. ALT andet er rent gætteri og forudfattet fordømmelse fra jeres side af. Og NETOP!!! fordi den holdning ikke er helt enestående, så kan det sagtens forekomme, at sagsbehandlere ikke ved nok om udviklingsforstyrrelser og DERFOR tænker nøjagtig som jer. Sagsbehandlere er osse kun mennesker.
Drengen har KUN været til psykolog. Og sådan en er IKKE!!! i stand til at genkende en udviklingsforstyrrelse. Det ved jeg fra min egen søn, som ihærdigt kom til skolepsykolog på grund af sine problemer i en periode... men hans autisme blev først diagnosticeret, da han på grund af total skolenægten et par år senere endelig blev henvist til psykiater.
Og da vi endelig havde diagnosen og gik til vores sagsbehandler, så var HENDES første ord: Autisme?? Jammen det er noget med at barnet er blevet afvist af sin mor, er det ikke?? 
Til HENDES!! undskyldning kan jeg sige, at det er 25 år siden. Meget er ændret siden. Eller ER det??
| |
| Kommentar
Fra : refi |
Dato : 04-11-08 17:14 |
|
DETTE var dine spørgsmål:
Citat
Spørgsmålet er: KAN kommunen tvangsfjerne et barn uden anden begrundelse end at barnet "ikke trives"? |
JA
Citat
HVIS det er mere end tomme trusler, HVOR går man hen for at få hjælp? |
EN ADVOKAT
Andet kan vi jo ikke tage stilling til da vi ikke kender sagen....
Derfor er det da logisk at du får "lidt" tvivl med i postkassen....
Det lægger du selv op til ved at kommentere synspunktet fra DIN SIDE....
Jeg håber da barnet/moderen finder en løsning til alles tilfredsstillelse... 
| |
|
Birgitta - som fagperson er det bare umuligt at svare på noget som helst, når der netop kun er dine oplysninger .. det ville jeg da egentlig mene må være ganske betryggende, når vi samtidig taler om, at der sker fejlbehandlinger igen og igen.
Jeg beklager da meget, hvis tråden er kommet på afveje, og kan sagtens forstå dine frustrationer. Men du leder efter svar på noget, som ingen kan udtale sig om. Dine generelle spørgsmål, som refi har ridset op - de er dog lette at svare på. Men den konkrete sag set fra dit synspunkt håber jeg da ikke, at nogen fagpersoner vil tage stilling til ud fra de få oplysninger, der er til rådighed.
Held og lykke med det. Som andre har skrevet kan det på det kraftigste anbefales enten at du selv er bisidder eller at I får fat i en, der er vandt til at være bisidder. Barnet har også ret til en bisidder, når der på længere sigt måske vil komme samtaler med barnet uden moderens tilstedeværelse.
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|