Kærlig hilsen fra mig, som har "overlevet" teen-age piger
p.s. det bliver altså godt igen, selvom det er svært at tro, når man er midt i "teen-age krigen"
At opdrage en teenager
Alle forældre med en teenager ved det: at opdrage en teenager er en svær kunst. Teenageårene er en brydningstid, hvor børnene begynder at forholde sig kritisk til forældrenes normer, holdninger og traditioner. Børnene begynder at afprøve og eksperimentere med, hvem de egentlig er.
Det er nu børnene øver sig i at blive voksne. De arbejder sig væk fra deres 'gamle' identitet og hen mod en 'ny'. De praktiserer en form for rolleafprøvning, så de gradvist kan danne deres egen selvstændige identitet.
Men teenageårene er en modsætningsfyldt tid; for på den ene side har de unge brug for 'rum' til at frigøre sig, og samtidig har de fortsat brug for forældre. Det betyder, at forældrerollen er dilemmafyldt. Faldgrubberne står lige for. Nogle forældre bliver for dominerende og kontrollerende, andre 'slipper' for tidligt, så børnene føler sig rodløse.
Udfordringen handler om at finde balancen. At give slip uden at slippe helt. Gennem børnenes identitetsdannelse har de brug for jer, deres forældre, som rollemodeller. Derfor er det vigtigt, at der hersker en atmosfære, hvor der kan tales, spørges og debatteres.
Teenageårene opfattes ofte som vanskelige, og der tales direkte om familier der er "teenagerramt". Men tiden med en teenager i familien er ikke kun en tid med løsrivelsesproblemer, det er også en spændende tid, hvor barnets personlighed og selvstændighed folder sig ud.
Det er en tid, hvor barnet begynder at danne sig ideer om, hvad han eller hun 'vil være', og hvilke forventninger de har til livet. Jeres respektive roller bør være som de gode 'mentorer' og sparringspartnere i processen. I vil som forældre selv lære en masse gennem en sådan fælles dannelsesrejse med barnet.
At opdrage en teenager
Alle forældre med en teenager ved det: at opdrage en teenager er en svær kunst. Teenageårene er en brydningstid, hvor børnene begynder at forholde sig kritisk til forældrenes normer, holdninger og traditioner. Børnene begynder at afprøve og eksperimentere med, hvem de egentlig er.
Det er nu børnene øver sig i at blive voksne. De arbejder sig væk fra deres 'gamle' identitet og hen mod en 'ny'. De praktiserer en form for rolleafprøvning, så de gradvist kan danne deres egen selvstændige identitet.
Men teenageårene er en modsætningsfyldt tid; for på den ene side har de unge brug for 'rum' til at frigøre sig, og samtidig har de fortsat brug for forældre. Det betyder, at forældrerollen er dilemmafyldt. Faldgrubberne står lige for. Nogle forældre bliver for dominerende og kontrollerende, andre 'slipper' for tidligt, så børnene føler sig rodløse.
Udfordringen handler om at finde balancen. At give slip uden at slippe helt. Gennem børnenes identitetsdannelse har de brug for jer, deres forældre, som rollemodeller. Derfor er det vigtigt, at der hersker en atmosfære, hvor der kan tales, spørges og debatteres.
Teenageårene opfattes ofte som vanskelige, og der tales direkte om familier der er "teenagerramt". Men tiden med en teenager i familien er ikke kun en tid med løsrivelsesproblemer, det er også en spændende tid, hvor barnets personlighed og selvstændighed folder sig ud.
Det er en tid, hvor barnet begynder at danne sig ideer om, hvad han eller hun 'vil være', og hvilke forventninger de har til livet. Jeres respektive roller bør være som de gode 'mentorer' og sparringspartnere i processen. I vil som forældre selv lære en masse gennem en sådan fælles dannelsesrejse med barnet.
At opdrage en teenager
Alle forældre med en teenager ved det: at opdrage en teenager er en svær kunst. Teenageårene er en brydningstid, hvor børnene begynder at forholde sig kritisk til forældrenes normer, holdninger og traditioner. Børnene begynder at afprøve og eksperimentere med, hvem de egentlig er.
Det er nu børnene øver sig i at blive voksne. De arbejder sig væk fra deres 'gamle' identitet og hen mod en 'ny'. De praktiserer en form for rolleafprøvning, så de gradvist kan danne deres egen selvstændige identitet.
Men teenageårene er en modsætningsfyldt tid; for på den ene side har de unge brug for 'rum' til at frigøre sig, og samtidig har de fortsat brug for forældre. Det betyder, at forældrerollen er dilemmafyldt. Faldgrubberne står lige for. Nogle forældre bliver for dominerende og kontrollerende, andre 'slipper' for tidligt, så børnene føler sig rodløse.
Udfordringen handler om at finde balancen. At give slip uden at slippe helt. Gennem børnenes identitetsdannelse har de brug for jer, deres forældre, som rollemodeller. Derfor er det vigtigt, at der hersker en atmosfære, hvor der kan tales, spørges og debatteres.
Teenageårene opfattes ofte som vanskelige, og der tales direkte om familier der er "teenagerramt". Men tiden med en teenager i familien er ikke kun en tid med løsrivelsesproblemer, det er også en spændende tid, hvor barnets personlighed og selvstændighed folder sig ud.
Det er en tid, hvor barnet begynder at danne sig ideer om, hvad han eller hun 'vil være', og hvilke forventninger de har til livet. Jeres respektive roller bør være som de gode 'mentorer' og sparringspartnere i processen. I vil som forældre selv lære en masse gennem en sådan fælles dannelsesrejse med barnet.
http://www.bornsvilkar.dk/ForForaeldre/TeenagerIHuset/OpdragelseOgFrigoerelse.aspx
Endnu mere læsestof her
http://www.google.com/search?hl=da&q=%2B%22teenager%22%2B%22for%C3%A6ldre%22&lr=