---

Hej

Jeg er en mor til min 6 årie søn. Sønene som lige har været på ferie i 5 dage planen var 3 dage mere, sammen med sin far på Samsø, hvor sønen ikke har give sig udtryk for at glæde sig, han var meget tavs, som ikke er tegn på glæde.

Da faren kommer, i en lånt bil forat hente ham stiger glæden ikke yderliger, da søn skal over natte i en fremmes lejlighed, af en hans far kender (hendes bil) dernæst skal de besøge sønens farmor,de har ikke set hianden i ca 1½ år farmoren ringer aldrig til søn eller på anden måde holder kontagten ved lige med sit barnebarn, hans far, som spiller musik, forlader sin søn efter et par timer, søn er nu sammen med andre børn han ikke kender og en farmor som ikke kender hans trygge rammer i hverdagen

Næste dag tidligt tager de afsted til Samsø, hvor det ender med at sønen er fusteret ked af det, så han far taget hjem til mig (sønens mor) da, han ikke selv ved hvordan han skal takle ham

Sønen bor hos mig og har en meget god kontagt til sin mormor og morfar

Da han kom hjem, så han meget skræmt ud, men da jeg åbnede mine arme gav ham tryghed, kom lidt af snakken, men glæden i sønens øjne kom først næste dag

Sønens far vil ikke se sin søn mere end højst nødvendighed

Alt dette gør sønen, ked fusteret og indenlukket

Så vil jeg meget gerne hører, hvordan, gør jeg min dejlige søn, så stærk, at han kan sige fra og til, hvad han vil og kan

Mvh. en trist mor

---

- det kan du ikke! En lille dreng på bare 6 år, hverken kan eller skal sige fra overfor en af sine forældre!

Det er Jeres, de voksnes opgave at få Jeres lille drengs liv til at fungere og være et godt liv for ham! Det er ikke hans skyld at I to ikke længere er sammen!

I skal, som de voksne og ansvarlige forældre, I sikkert er - sætte Jer ned og tale sammen og få lagt nogle planer for samvær.
Læg endelig ikke dét ansvar over på Jeres søns uskyldige skuldre, det har han slet slet ikke alderen til og det vil aldrig blive hans opgave at sige fra overfor den ene af jer.

Jeg håber det bedste for Jeres lille dreng!
Held og lykke med det!

Vh Dorthe

---

Din forklaring lugter langt væk af at det er din instilling som gør ham ked af det. Du har fyldt ham med fordomme om hvor trist det er at han skal være sammen med sin far.

du skulle skamme dig.

---

Hej transor.

Skylds - og skams - påkastelse, er en form for straf, som aldrig løser problemer. det er derimod et motiverende svar som Dorthe giver, hun har en rigtig fin indstilling.

Flot Dorthe!!!

Så vil jeg tilføje til - "mig246":
Da faderen og du er skildt, bør du se på muligheden for at benytte en "bisidder / mæglingsperson / ordstyrer" ved de samtaler i skal have, så i undgår at komme op at skændes og samtalen dermed "løber af sporet".

Sønnen skal nok helst undgå at overhøre jeres samtale, men fortæl ham hvad dersker,
og det vil sikkert også være klogt af dig at sørg for at han også får bearbejdet de oplevelser
han uværgeligt har fået under efter og inden skildsmissen.

Jeg ønsker dig og familien held og lykke med fremtiden

DkwM327

---

Tak for svaret transor.

Hvordan kan jeg have nogen skyld her???

Han var med sin far på ferie ikke mig jeg skrev med hans far via sms for at følge med i deres forløb, det gik fint. Indtil

Jeg er faktisk ked af at jeg ikke kan magte at gøre mig forstålig over for hans far, som snakker med mig i sønens nærværd, hvor han giver sønen skylden, for nogen ting

Sønen er meget sorgbar, skal tages hensyn til, men det har hans far devære ikke en forståelse for

Jeg forsøger, men når man ikke er enig, er det meget svært

Mvh mig

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.