Avancerede gråtoner i Photoshop…
Jeg har en tilståelse at gøre her: Jeg er vild med gråtonebilleder, især til personportrætter. Jeg har ingen hverken personlige eller faglige argumenter, der skulle kunne fortælle eller argumentere for, hvorfor gråtoner er bedre end farver. Det synes jeg bare…
I Photoshop kan man lave sine farvebilleder, som man lige har taget med sit digitalkamera, om til gråtoner. Den hurtige og simple vej er at vælge Image -> Mode -> Grayscale. En anden måde at gøre det på, men som stort set giver samme resultat som den første metode, er at bruge Image -> Adjustments -> Desaturate. Man får i begge tilfælde gråtonebilleder ud af det, men ulempen er, at man ikke har muligheden for at påvirke i detaljen, hvordan farverne skal omskabes til gråtoner. De fleste farvebilleder bliver kedelige og nærmest konturløse at se på, når de bliver lavet om til gråtoner. Tit og ofte er det derfor nødvendigt at efterjustere billedets lysforhold og kontrast, hvis man laver gråtonebilledet ved hjælp af Grayscale eller Desaturate. Det er dog muligt, allerede under den proces, som går ud på at generere et gråtonebillede ud af farvebilledet, at gå ind og påvirke ret detaljeret, hvordan de forskellige farver skal gengives i gråtoneudgaven. Det er det, jeg vil skrive lidt om her.
Når man sidder med et farvebillede, som man gerne vil have lavet om til et gråtonebillede, virker det nærliggende at bruge enten Grayscale eller Desaturate til at gøre det. Men det er kun nærliggende at læne sig alene op ad valget mellem disse to metoder, fordi de fleste ikke er opmærksomme på, at allerede i farvebilledet har man fået foræret tre forskellige valgmuligheder, hvad angår mulige gråtonebilleder.
Kigger du i paletten Channels (Eller ”Kanaler” på dansk), ser du som standard fire kanaler, nemlig de tre farvekanaler Red, Green og Blue plus kanalen RGB, hvor de tre farvekanaler samles til en gengivelse af alle billedets farver i en og samme kanal. De interessante her er naturligvis de tre farvekanaler. Hvis du klikker på de tre farvekanaler en efter en, vil du se tre forskellige gråtoneudgaver af billedet.
For at forstå disse tre gråtonekanaler, er her lige en forklaring af, hvad kanaler er. Kanaler kan være flere forskellige ting. De omtalte kanaler her, er de tre farvekanaler, som billedet består af, når det befinder sig i RGB tilstand. En farvekanal gengives grafisk som en gråtoneudgave af billedet, når du markerer den, men i bund er en farvekanal – eller nogen kanal – ikke et billede eller et stykke grafik. Det gråtonebillede, du ser, når du klikker på en kanal, er i virkeligheden en slags fiktiv grafisk gengivelse af fordelingen af den farve, som farvekanalen er navngivet ud fra. Det vil sige, at den røde farvekanal er en fiktiv, grafisk gengivelse af fordelingen af den røde farve i billedet. For den røde farvekanals vedkommende betyder det, at jo lysere en gråtone, du ser i en enkelt pixel, jo mere rød farve vil der være i billedet i denne pixel. Grunden til, at der er tre farvekanaler i RGB tilstand er, at når computeren arbejder i RGB tilstand, består alle farver i farvepaletten af sammenblandinger af de tre farver rød og grøn og blå i forskellige forhold.
Ud over farvekanaler, findes der også alphakanaler. Hvor en farvekanal angiver fordelingen af en farve ved at bruge gråtoner til at angive tætheden af den aktuelle farve, så angiver alphakanaler gennemsigtighed, så hvid angiver fuld gennemsigtighed og sort angiver ingen gennemsigtighed. Imellem fuld og ingen gennemsigtighed findes der 254 trin af forskellige grader af gennemsigtighed. En alphakanal er altså en fiktiv, grafisk gengivelse af en slags afblændingsmaske, som ikke alene giver fuld eller ingen afblænding, men hvor man også kan have delvis afblænding i 256 trin, når man tæller fuld og ingen afblænding med.
Med hensyn til farvekanalerne og deres rolle i forhold til generering af gråtonebilleder, så har hver farvekanal henholdsvis fordele og ulemper som gråtonegengivelser, alt efter hvad der er på billedet og hvilke farver, det består af. Ser man for eksempel et almindeligt ansigtsportræt, så vil selve hudfarven i ret høj grad bestå af rød, hvorfor hud i den røde farvekanal vil være gengivet som en meget lys gråtone. Der er til gengæld mindre grønt, hvorfor hudfarven vil være gengivet med en mørkere gråtone i den grønne farvekanal. Samtidigt består skygger i hudfarve, for eksempel fra rynker, af et ret højt indhold af grøn. Til sammenligning mellem den røde og den grønne farvekanal, så vil skygger i et ansigt, hvad enten det er skygger fra ansigtets overordnede form, eller om det er skygger fra rynker, næsten forsvinde i den røde farvekanal, med mindre det er meget tydelige skygger, mens de vil være forholdsvist tydelige at se i den grønne farvekanal. Ser man så på den blå farvekanal, går det helt galt med hudfarven, da der i ansigtet generelt ikke indgår ret meget blåt, mens der indgår rigtigt meget blåt i skyggerne. Den blå farvekanal er derfor – set som grafik – være ubrugelig som gråtoneudgave af dit farvebillede, da f.eks. et lettere rynket, men ellers farvemæssigt normalt, ansigt, vil komme til at se enormt solbrændt og enorm arret ud i den blå farvekanals gråtonegengivelse.
Holder vi fast i eksemplet med ansigtet – jeg arbejder nu engang mest med portrætter – så vil det fremgå ud fra det ovenstående, at som udgangspunkt er det den røde farvekanal, der som gråtonegengivelse af billedet er den mest velegnede af de tre, især hvis der er tale om et yngre ansigt, da den manglende eller kraftigt nedtonede røde farve i skyggerne gør, at den røde farvekanals gengivelse af huden vil virke meget glat og pæn i forhold til det originale farvebillede. Lav eventuelt to kopier af et portrætbillede med masser af synlig hud. Lav en gråtoneudgave af den ene kopi ved hjælp af Image -> Mode -> Grayscale, og sammenlign denne gråtoneudgave af billedet med den røde farvekanal i det andet billede. Selv ved et ungt ansigt, vil den røde farvekanal virke glattere og yngre end den mere regulære gråtoneudgave.
Hele meningen bag denne lille rejse ind i farvekanalernes univers er, at som jeg skrev ovenfor, så er de farvekanaler, du ser på skærmen, fiktive, grafiske gengivelser af farvefordelingen i billedet. Men selvom den grafiske gengivelse er fiktiv, betyder det ikke, at denne grafiske gengivelse ikke kan omdannes til og bruges som reel grafik. For at holde fast i portræteksemplet ovenfor, så kan du kopiere den røde farvekanal ud som et grafiklag ved at vælge den røde farvekanal (Marker den røde farvekanal i Channels og tryk Ctrl + A på tastaturet) og tage en kopi til udklipsholderen ved at trykke Ctrl + C på tastaturet. Derefter vælger du RGB kanalen for at vende tilbage til det fulde farvebillede. Gå nu tilbage til Layers og indsæt (Paste) gråtonebilledet fra den røde farvekanal som gråtonebillede i et nyt lag i billedet (Ctrl + V).
Der kan også ske det, at ingen af de tre farvekanaler i sig selv er god og anvendelig som gråtone billede, og måske er gråtonebilledet lavet ved hjælp af Image -> Mode -> Grayscale heller ikke specielt pæn. Her findes der igen råd, som kan give nogle variationsmuligheder. Ofte vil den røde farvekanals gråtoneudgave være for pæn og glat og lys, mens Grayscaleudgaven er for kedelig og flad og grå. I sådan et tilfælde kan man begyndte med at vælge den røde farvekanal og kopiere den til udklipsholderen. Vend derefter tilbage til RGB kanalen. Før du indsætter noget, laver du billedet om til et gråtonebillede ved hjælp af Image -> Mode -> Grayscale. Derefter skal du ændre billedet tilbage til RGB, men du skal ikke gøre det ved at fortryde din handling, som ændrede billedet til Grayscale. I Stedet skal du igen gå op i menuen og vælge Image -> Mode -> RGB. Du vil nu stadigvæk have gråtonebilledet, som blev til ved hjælp af Grayscale, men farvepunkterne i billedet er defineret ved hjælp af de tre farvekanaler rød og grøn og blå. På dette sted vil du ikke kunne se forskel på Grayscale og RGB, men når vi når længere gennem denne beskrivelse, vil det gøre en forskel.
Når billedet er sat i RGB tilstand, trykker du Ctrl + V på tastaturet for at indsætte gråtonebilledet fra den røde farvekanal fra før du lavede billedet om til Grayscale. Du vil nu have to forskellige gråtoneudgaver af billedet i to lag. Før du går videre: Hvis det nederste lag – Grayscaleudgaven – i dit billede hedder Background (skrevet med kursiv), så skal du lige dobbeltklikke på laget i Layers paletten og derefter klikke Ok i dialogboksen for at lave dette lidt specielle (og fastlåste) Background lag om til et almindeligt lag, som du kan arbejde med. Når du har gjort dette, så flyt Grayscale lag i Layers paletten, så det ligger over laget, som stammer fra den røde farvekanal. Da de to lag udfylder hele billedet, er kun det øverste lag synligt på skærmen, så du vil nu se, at grayscaleudgaven bliver synligt og udgaven fra den røde farvekanal. Tricket er nu, at du kan bruge det øverste lags Opacity-justering til at lave en sammenblanding af de to forskellige gråtoneudgaver af billedet. I langt de fleste tilfælde passer det fint, hvis man sætter Opacity til 50 %, men man kan justere lidt op og ned for Opacity for at finjustere gråtonerne i billedet. Og hvis du laver grafik til tryk eller udprint, så er det her, du når til det sted, hvor det er afgørende, at du lavede billedet om til RGB igen, efter du lavede det om til Grayscale. Et gråtonebillede i Grayscale indeholder nemlig kun 256 gråtoner incl. Sort og hvid. Når man arbejder med gråtonebilledet i RGB, sker der små farveforskydninger som gør, at der opstår ekstra gråtoner, som ikke er 100 % grå, men som giver billedet et pænere og meget mere detaljeret gråtoneforløb, når det bliver trykt. Et rent gråtonebillede i Grayscale tilstand vil have en tendens til at se lettere kornet ud og lave lidt for skarpe overgang, hvor der skulle have været bløde forløb. Når du f.eks. blander lagene sammen ved hjælp af Opacity indstillingen som her, opstår der farver, som ikke er helt grå, men som ligger så tæt på, at man ikke kan skelne det med det blotte øje, og som giver i illusion om, at billedet indeholder mange flere gråtoner, end det ville gøre i Grayscale tilstand.
Denne lille artikel handler primært om gråtoneudgaver af ansigter og dermed hud, og eksemplet med den røde farvekanal duer kun, fordi der bruges forholdsvist meget rødt til at lave hudfarven. Og her er der oven i købet tale om et kaukasisk ansigt. Arbejder du med andre billeder og andre motiver, er det derfor ikke sikkert, at det lige er den røde farvekanal, der er det bedste valg. Derfor vil jeg også afslutte artiklen med en kæmpe opfordring. Når vi snakker om det visuelle indtryk, som er meningen og slutmålet med en hvilken som helst form for grafik, er der ikke noget, der hedder objektivt rigtige farver – eller gråtoner. I det øjeblik øjet oplever farverne, begynder farverne at snyde, og oplevelsen af en hvilken som helst farve bliver afhængig af, hvilke andre farver, den er omgivet af. Når man laver farvejusteringer og laver farvebilleder om til gråtoner og hvad man nu ellers laver, så kan det altid betale sig at eksperimentere. Lige som man tror, at man har fundet de vises sten, kan det nemlig vise sig rigtig tit, at resultatet af lidt leg og lidt eksperimenteren ret hurtigt ender med et bedre resultat.
Happy Photoshopping…
:)
Odysseus1400
|