Nu er I ikke fair overfor rekordtosserne, til alle tider har det blandt
mennesker (ok, måske mest os mænd!) været eet langt ræs om at komme
hurtigere, højere, stærkere. Al rekordsport går ud på at komme længere og
længere, at nå det højeste bjerg, at flyve længst i eet stræk, at komme
dybest i en ubåd, at komme højest i et fly eller en ballon, osv. osv. Sådan
er det nu engang bare, og at de eksperimenterer med hvem der kommer længst
ned med selvbåren trykluft har jeg sgu ikke ondt i røven over, så længe de
ved hvad faen de laver og er i live bagefter til at fortælle røverhistorien.
Det er nu engang så helvedes menneskeligt...synes jeg.
Mvh Chris
Jørgen Egballe <remove_nospam_egballe@mail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:617711DE8FA6124F8DAA2DC424667726178B22@
www.bends.dk...
>
> "Peter Fjelsten" <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en meddelelse
> news:MPG.16565cc65273e758989a07@news.sunsite.dk...
> > At dykke dybt kun for at sætte en rekord forekommer mig komplet
> > tåbeligt. Var det for at dykke på et vrag eller lignende ville det være
> > anderledes - selvom at jeg mener at det er langt sikrere at dykke dybt i
> > en hule en i OW.
>
> Helt enig, at sætte livet på spil for at se enden af et reb er idioti. At
> dykke dybt på vrag/huler er en kalkuleret risiko hvor fordele (oplevelsen)
> vejes op mod ulemperne (risiko for liv og lemmer). Hvis det eneste som
står
> på plussiden af den afvejning, er en rekord, skulle man tale med en
psykolog
> om sit mindreværkskompleks eller se at få et liv.
>
> Jørgen
> Der rent faktisk ikke ved om der var noget for enden af rebet....
>
>