/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Flere kristne danskere
Fra : Christina Puhakka Eg~


Dato : 06-11-01 17:36

Ritzau har udsendt følgende spændende pressemeddelelse:

***
Flere kristne danskere

På syv år er gruppen af danskerne for hvem kristendommens budskab
betyder " meget" eller "uendelig meget" vokset med 13 procentpoint til
36 procent. Samtidig siger en gruppe på 39 procent, at kristendommens
budskab betyder "noget" for dem, mens kun hver fjerde dansker siger, at
det betyder "lidt" eller "intet".

Det viser en undersøgelse, Sonar har foretaget for Jyllands-Posten den
15. oktober i år.
Tallene kan umiddelbart sammenlignes med en lignende Sonar-måling i
1994. Dengang sagde 61 procent af danskerne, at det kristne budskab
betyder "uendelig meget", "meget" eller "noget" for dem. Det tal er i
dag vokset til 75 procent.
***

Er I overraskede over disse tal, eller bekræfter de blot den
fornemmelse, I havde i forvejen?

Christina



 
 
Rasmus Underbjerg Pi~ (06-11-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 06-11-01 18:43

"Christina Puhakka Egholm" <christina.egholm@get2net.dk> mælte sligt:

>Ritzau har udsendt følgende spændende pressemeddelelse:
[klippeklip]

Sagen er også behandlet i dagens Jyllandsposten, hvor der er en mere
udførlig opstilling af de indsamlede data. På hjemmesiden kan man finde
en reduceret version af artiklen (uden den trykte tabel):

<http://www.jp.dk/dbp/internetavisen/indland/artikel&art_id=3503439>

>Er I overraskede over disse tal, eller bekræfter de blot den
>fornemmelse, I havde i forvejen?

Gruppen af folk, der mener at kristendommen betyder "noget", "meget"
eller "uendeligt meget" (sjov inddeling, i øvrigt) er ca. 10
procentpoint større end de ca. 60%, der normalt svarer ja på spørgsmålet
om, hvorvidt de tror på Gud, så i den forstand er det overraskende, men
det er meget forståeligt, at kristendommen kommer til at spille en
vigtigere rolle i folks verdensbillede, når nu der netop i vores tid er
så stor en fokus på en ikke-kristen gruppe, nemlig islam, og på hvordan
denne gruppe, muslimerne, udskiller sig fra de kristne.

Tilsvarende interessant er det dog at læse den medfølgende undersøgelse
om folks vigtigste årsag til at forblive medlem af folkekirken. "Pæne,
gamle bygninger" vejede temmeligt tungt ;)

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"What's fahrfergnugen?"

Peter B. Juul (06-11-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 06-11-01 18:41

"Christina Puhakka Egholm" <christina.egholm@get2net.dk> writes:

> Er I overraskede over disse tal, eller bekræfter de blot den
> fornemmelse, I havde i forvejen?

Det er min opfattelse, at folk "i gennemsnit" er blevet mere åndeligt
interesserede de sidste år - ikke mindst pga. TV2 Zulu.

Jeg tror, at en del trækker i retning af kristendommen, fordi "det ved
man da hvad er".
--
Peter B. Juul, o.-.o "And how are you?" said Winnie-the-Pooh.
The RockBear. ((^)) Eeyore shook his head from side to side.
I speak only 0}._.{0 "Not very how," he said. "I don't seem to
for myself. O/ \O felt at all how for a long time."

Anders Peter Johnsen (06-11-2001)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 06-11-01 19:45

"Christina Puhakka Egholm" <christina.egholm@get2net.dk> skrev i en
meddelelse news:3be81148$0$4862$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Ritzau har udsendt følgende spændende pressemeddelelse:
>
> ***
> Flere kristne danskere
>
> På syv år er gruppen af danskerne for hvem kristendommens budskab
> betyder " meget" eller "uendelig meget" vokset med 13 procentpoint til
> 36 procent. Samtidig siger en gruppe på 39 procent, at kristendommens
> budskab betyder "noget" for dem, mens kun hver fjerde dansker siger, at
> det betyder "lidt" eller "intet".
>
> Det viser en undersøgelse, Sonar har foretaget for Jyllands-Posten den
> 15. oktober i år.
> Tallene kan umiddelbart sammenlignes med en lignende Sonar-måling i
> 1994. Dengang sagde 61 procent af danskerne, at det kristne budskab
> betyder "uendelig meget", "meget" eller "noget" for dem. Det tal er i
> dag vokset til 75 procent.
> ***
>
> Er I overraskede over disse tal, eller bekræfter de blot den
> fornemmelse, I havde i forvejen?

Well, jeg havde da nok fornemmelsen i forvejen, fordi jeg simpelt hen selv
er een af dem som har prøvet at søge min rødder i Kristendommen, (positivt)
provokeret af herboende muslimer.

Nu gider jeg ikke selv at anvende ordet "vækkelse", men jeg mener snarere at
der er tale om en "vågnende kristendomsbevidsthed". Det er aldrig dårligt at
folk tager deres egen kultur op til overvejelse. Hvad udfaldet så bliver er
IMHO ligegyldigt (NU bli'r jeg vist flamet!), bare det at folk tager
stilling og efterhånden kan hive Kristendommen ud af dèn tabu-kuvøse, som
den desværre er blevet lagt i tilbage i 70'erne, hvor man i akademiske
kredse ret ensidigt mente at der var tale om "opium for folket" jvf. Marx.

De fleste mennesker kender jo desværre kun Kristendommen enten gennem Indre
Mission (hvad enten det er i lokalsamfundet eller Kirk's "Fiskerne"),
Jehovas Vidner (der laver opsøgende arbejde), Frelsens Hær (når de spiller
og synger offentligt) eller bare den notoriske "tante Anna fra
Pinsemissionen", der ved konfirmationen taler over høje religiøse temaer, så
folk faktisk krummer tæer ved at høre ordene "Jesus" og "Kristus" i
sammenhæng (sådan een er der vist i de fleste familier! ;-D). Desuden er
der mediegalninge som Mogens "Moses" Hansen, og dèn funker bare ikke i et
land, hvor de fleste rent holdningsmæssigt ligger nærmere Jens Jørgen
Thorsens Jesus-opfattelse...

Over for dette tænker de fleste mennesker vel:"Sikke nogle gale fanatikere!"
eller "Ren Middelalder!"og bliver skræmt væk fra Kristendommen.

Problemet er så bare at den eneste modvægt til disse grupperinger er
præsterne i Folkekirken, som desværre (dog med enkelte fremragende
undtagelser som Møllehave og Pless) synes at være så overintellektualiserede
og akademiske, at de keder folk ihjel og der ikke er nogen der rigtig kan
finde en sammenhæng med Kristendommen i de lommefilosofiske betragtninger,
der bliver lukket ud oppe fra prædikestolen.

Hvis man så endelig vil engagere sig i Kristendom, i hvert fald som ung, så
kan man jo indledningsvis glo lidt KKR/TV, og dèr står de fleste unge vel
også af på enten de amerikanske 700-Club udsendelser med Patterson eller
Hans Berntsen...eller ham den glade unge fyr fra den danske udgave af One
Cubed...
Ligeledes har man næppe lyst til at engagere sig i en af de sekter, som man
konstant bliver advaret imod, så hvad skal man gøre?

Det svarer vel til politik: De fleste socialdemokrater er r**trætte af
partiet, men man har lissom ikke lyst til at hoppe til noget ekstremt, vel?
Det er nok samme situation, som Folkekirken befinder sig i.
Her er det i øvrigt værd at bide mærke i, at mange unge - bla. inspireret af
amerikansk kultur? - faktisk er så ekstreme at de hopper tilbage til
Katolicismen, der immervæk har nogle noget mere håndfaste holdninger og
ritualer - og som desuden netop er den dybeste kulturelle rod til
Kristendommen her i landet...
Jeg havde selv nogle forbigående overvejelser efter bla. at have set "The
Boondock Saints" (Grin bare!), men gudskelov fik jeg beskæftiget mig lidt
med Luther og erkendt at Paven og hans holdninger i forskellige spørgsmål
(især mht til kvinder) ikke lige er min kop the...Det er sgu' for
patriarkalsk, også selv om man endda udadtil tilbeder Jomfru Maria...

Men det dominerende problem er jo at Folkekirken ER kedelig. Det er LANG tid
siden, jeg sidst har været til Gudstjeneste, og der ligger vel også en fare
for at de fleste danskere enten således er ved at blive gerningskristne ved
bare at gå i kirke uden at forstå de dybere kristne teologiske overvejelser
eller at de bare bruger Kirken som politisk middel til at sætte sig i
opposition til indvandrere. Simpelt hen for at markere en modsætning til
muslimer...

--
KH
Anders



Kjell I. Johnsen (13-11-2001)
Kommentar
Fra : Kjell I. Johnsen


Dato : 13-11-01 23:32



På Tue, 6 Nov 2001 17:36:02 +0100, skrev "Christina Puhakka Egholm" <christina.egholm@get2net.dk>:
> Ritzau har udsendt følgende spændende pressemeddelelse:
>
> ***
> Flere kristne danskere
>
> På syv år er gruppen af danskerne for hvem kristendommens budskab
> betyder " meget" eller "uendelig meget" vokset med 13 procentpoint til
> 36 procent. Samtidig siger en gruppe på 39 procent, at kristendommens
> budskab betyder "noget" for dem, mens kun hver fjerde dansker siger, at
> det betyder "lidt" eller "intet".
>
> Det viser en undersøgelse, Sonar har foretaget for Jyllands-Posten den
> 15. oktober i år.
> Tallene kan umiddelbart sammenlignes med en lignende Sonar-måling i
> 1994. Dengang sagde 61 procent af danskerne, at det kristne budskab
> betyder "uendelig meget", "meget" eller "noget" for dem. Det tal er i
> dag vokset til 75 procent.
> ***
>
> Er I overraskede over disse tal, eller bekræfter de blot den
> fornemmelse, I havde i forvejen?
>
> Christina
>

Jeg leste nettopp i en avis om en undersøkelse en kristen organisasjon nylig offentliggjorde,
at på verdensbasis er det muslimene som øker mest i antall, men at over noe tid, vil gruppen
av ikke-religiøse (ateister/agnostikere) bli den største. At fornuften vil seire, det er jeg tilfreds med.

Mvh
Kjellemann



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste