"Tomas O." wrote:
>
> Borge Rahbech Jensen skrev:
>
> SNIP
> > Har I nogen idé om, hvorvidt disse tanker er normale, og hvad
> > jeg kan gøre for at få en mere positiv indstilling?
>
> Det er nemmere sagt end gjort, men du siger jo selv at du gør
> fremskridt omend langsomere end pigerne. Jeg tror nu at pigerne
> synes det er skønt du gider og synes det er sjovt at danse.
Det kan da godt være. Noget af problemet er bare, at jeg er noget småsur
og trist, hvilket ikke ligefrem er det bedste udgangspunkt, når jeg skal
lære at danse. Det var nok værst i torsdags (jeg danser hver torsdag),
hvor vi var lige mange piger og fyre, og jeg var den sidste fyr, der
blev budt op. Det bliver selvfølgelig ikke lettere af, at jeg forventes
at føre pigerne, da jeg jo er mand - i hvert fald i den forbindelse.
Derfor har jeg en tendens til at starte med at fortælle, jeg ikke er så
god til det. Ikke smart.
En udløber er i øvrigt, at min danseføring bliver så løs og utydeligt,
at pigerne ikke kan finde ud af, hvad jeg vil have dem til at gøre. Det
er et problem, f.eks. når pigen drejer en anden vej rundt, end jeg
forventer, eller når jeg glemmer mine egne trin og lader pigen
"forsvinde", når hun skal drejes rundt. (Det skal ses og opleves.)
> Hvor mange fyre er der på holdet i forhold til piger?
Der er normalt 2-3 piger mere, end der er fyre.
> Det er jo trafditionelt sdåan i vort kære land at der altid er
> overskud af piger ved danseundervisning.
Nå. Jeg troede egentlig, man kom parvis på de fleste danseskoler, og jeg
var heldig at finde et dansekursus, hvor man kunne komme alene.
> Det er vel en god ting at være omgivet af kvinder?
Nej, ikke ubetinget. Jeg føler det jo som et pres, måske fordi jeg har
nogle store forventninger til pigernes forventninger, og jeg oplever det
som et pres, at jeg skal føre en pige, som er bedre til at danse, end
jeg er.
Med venlig hilsen
Børge
FUT: dk.snak.snik