/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Hjul
Fra : Torben Sørensen


Dato : 11-12-00 17:49

Med risiko for at befinde mig i sfæren, hvor et emne kan karakteriseres som
off topic, tager jeg alligevel springet, og modtager med glæde de
efterfølgende øretæver, hvis dette skulle være tilfældet.

For nyligt købte jeg ubeset tre brugte multiplicatorhjule af mærkerne
Ambassadeur 10000 CA (ABU Sweden), Ambassadeur 6000 ??(ABU Sweden) og Penn
no. 8 5.

Jeg kan forstå at alle hjul må have mere end femten år på bagen. Udviklingen
siden da må have været stor, så har hjulene nogen som helst gyldig
berettigelse til dagens lystfiskeri?

Jeg overvejer at anvende Ambassadeur 6000 til kastefiskeri med forfang og
større blink. Er det velegnet til denne form for kastefiskeri, når der skal
lidt længde på hvert kast?

Jeg har en ide om, at jeg aldrig vil få brug for Ambassadeur 10000, da det
vel kun er velegnet til meget tungt fiskeri. Hvis jeg vil skille mig af med
det igen, hvad skal jeg så forlange for det? Det er meget velholdt.

Før eller siden finder jeg vel ud af, om jeg er blevet snydt, så hvad er de
øvrige hjul værd?

Herudover var der med i prisen et primitivt fluehjul lavet af barcalit.
Mærket hedder "Loch Ness", hvilket overhovedet ikke siger mig noget som
helst. Men kan det have nogen interesse for samlere, da det mildest talt
ikke lever op til dagens fluehjulstandard? Og er det i givet fald noget
værd?

Da jeg har planer om at smøre de købte hjul, vil jeg til sidst høre om der
findes steder, hvor man kan skaffe oversigterne over, hvorledes Ambassadeur
hjulene er opbygget, hvorved jeg kan undgå at have den berømte skrue i
overskud, når skidtet er samlet igen.

På forhånd tak.
Torben



 
 
Niels Ebbesen (11-12-2000)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 11-12-00 20:54



"Torben Sørensen" wrote:
>
> Med risiko for at befinde mig i sfæren, hvor et emne kan karakteriseres som
> off topic, tager jeg alligevel springet, og modtager med glæde de
> efterfølgende øretæver, hvis dette skulle være tilfældet.
>
> For nyligt købte jeg ubeset tre brugte multiplicatorhjule af mærkerne
> Ambassadeur 10000 CA (ABU Sweden), Ambassadeur 6000 ??(ABU Sweden) og Penn
> no. 8 5.


Du er ikke off-topic faktisk tværtimod, når det er sagt, så kan jeg
oplyse, at det er meget sjældent man kommer galt af sted, når man køber
et brugt ABU Ambassadeur hjul.

Jeg har selv 5 stk. ABU Ambassdeur multihjul i forskellige størrelser,
og jeg kan kun sige, at jeg betragter det som en ekstra fornøjelse at
fiske med multihjul, man kaster meget længre og meget mere præsist med
et multihjul, og man får aldrig snoet linen og deres bremse er bare
super præcis, så man mister aldrig fisk p.g.a. forkert indstillet bremse.

Multihjul egner sig ikke til UL fiskeri, med blink og spindere under 15
- 20 gram, til den type fiskeri foretrækker jeg at bruge et lille
Shimano fastspolehjul.

Men til det lidt tungere fiskeri, der er multihjul meget bedre end
fastspolehjul, store fastspolehjul er utroligt klodsede, tunge, og
dårligt afballancerede, derimod er store kraftige multihjul kompakte og velafballancerede.

Jeg har selv flg. multihjul:

ABU Ambassdeur 4600 C
- det bruger jeg til let kastefiskeri 15 til 35 gram.

ABU Ambassdeur black MAX
- det er med magnet bremse, og det er bare suverent til let kastefiskeri
20 til 40 gram, det laver aldrig overløb.

ABU Ambassdeur MAG I
- det er også med magnet bremse, det er godt til kastefiskeri i
vægtklassen 40 til 60 gram, magnet bremsen sikrer at man aldrig får overløb.

ABU Ambassdeur 6000 C Jubilæumsmodel 1921 - 1991
- til det har jeg to spoler, med forskellig linetykkelse, så med det kan
jeg dække kastevægte fra 60 op til 250 gram.

ABU Ambassdeur N·I·N·E
- det er til det helt tunge fiskeri, det rummer 200 meter 60 lbs.
dralon, det har ikke linefører, så det fungerer også i hårdt frostvejr,
det er det tætteste man kan komme på et spil.

De fleste af disse hjul er allerede mere end 10 år gamle, og da de er
velpassede, så fremstår de næsen som da de var nye, og de holder sagtens
min tid ud, og til den tid kan min søn jo se om han kan slide dem op.

Så hvis de hjul du har købt, er godt vedligeholdt, og prisen var
rimmelig, så har du fået fat i noget kram, som bare holder, hvis du
passer det korrekt med rengøring og smøring.

Når du skal lære at kaste med fastspolehjul, så kan det anbefales, at du
søger hjælp hos en erfaren multihjul bruger, som kan lære hvordan du
indstiller kastebremsen, og instrurere dig i kastet, for ellers ender
det i linerejsning, overløb og 3 timers arbejde med at filtre en kage af
line ud.


Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net - http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk - http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk - http://hjem.get2net.dk/classic-mac

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste