/ Forside / Interesser / Fritid / Jagt / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Læserbrev JydskeVestkysten 09.01.2001
Fra : Sune Klit Søndergaar~


Dato : 09-01-01 21:09

Læserbrev sakset fra JydskeVestkysten 09.01.2001. Jeg synes det godt måtte
komme ud til et større forum for sig selv, selvom det indgår i en løbende
debat i avisen:


"Jagt er en hobby med livsværdier

Jens Drejer Mikkelsen, Falkevej 9 Bramming skriver:

Fr. Annette Illum Rosenmunthes indlæg af 24. december har jeg med interesse
læst, og lad mig indledningsvis slå fast, at jeg ikke deler Peter Kyhl
Paulsens fundamentalistiske og rabiate argumentationsform. Tværtimod har
jeg glædet mig over fr. Rosenmunthes sobre tone, der kun skæmmes af ord som
"at dyr skal ofre liv og lemmer for at underholde nogle mennesker" - "en
hobby med det indhold, at slå dyr ihjel" - og endelig - "også smertefuldt,
at tænke på den angst og de lidelser, de mange anskudte dyr må gennemgå,
mens de går en langsom og pinefuld død i møde". Jeg skal dog som gammel
erhvervsmand meget gerne anerkende fr. Rosenmunthes talent for at anvende
ord, som i reklamemæssig henseende er målsøgende og effektive.
Kære fr. Rosenmunthe, jagt er ikke underholdning og heller ikke en hobby.
Det at jage og dræbe er en urgammel drift, som De ikke kan forstå, lige så
lidt som en eunuk vil kunne fatte, at De som kvinde er eftertragtet
jagtbytte for mænd. Fra jeg var ti år gammel og så længe mine lunger tillod
det, har jeg fulgt driftens bud. Til at begynde med i hælene på mine
onkler, der af min far havde fået til opgave at afvænne mig, fordi han
havde en bror, der jagtede en udmærket vognmandsforretning op, fordi han om
efteråret ikke havde tid til at passe forretningen Det lykkedes ikke for
mine onkler, der en hel dag igennem skridtede rask ud, så jeg sidst på
eftermiddagen græd af udmattelse, nej driften var for stærk Den drift - og
så dens bror kønsdriften - har i menneskehedens første år været en
forudsætning for, at vi kunne overleve. Mænd gik på jagt af jagtdrift og
vendte tilbage af kønsdrift. Vi jægere slår ikke ihjel for underholdningens
skyld, men fordi vi ikke kan lade være. De vil ikke kunne forstå mig, når
jeg siger, at jeg mangen gang, når jeg havde skudt en sneppe, og hunden
havde afleveret fuglen, stod og kærtegnede den, glattede dens fjer og så
ind i de mørke og mærkeligt sørgmodige øjne. Hver gang meldte spørgsmålet
sig, hvorfor tog du dette liv, og der var kun et svar, fordi jeg ikke kunne
lade være.
Med hensyn til at lide en langsom og pinefuld død, så jeg nødvendigvis bede
Dem om at tænke på, hvad alternativet er. Formentlig er De for intelligent
til at tro på Walt Disneys chokoladeudgave af små bambier og haremisser.
Alternativet er en formentlig pinefuld død af tuberkulose og kræft eller
for råvildtets vedkommende en sultedød på grund af parodontose eller
tandslid, eller endnu værre langsom kvælning af lungeorm. Døden er alt
levendes eneste helt sikre tilintetgørelse, og den er som oftest pinefuld.
Kære fr. Rosenmunthe tænk, hvis jeg havde kunnet blive en råbuk i morgen
- havde kunnet høre støvernes glammen og var flygtet for på vej over et
spor at ende mine dage for et bladskud 7´er hagl, afgivet på 15 meters
afstand. Skulle jeg kun blive anskudt, så vil ræven efter få timer sørge
for min aflivning. I stedet kan jeg sidde med ryggen op ad væggen i
soveværelset og lytte til et par gamle lungers stride kamp for at skaffe
min krop luft nok, og sådan vil det være et stykke tid endnu; indtil jeg
endelig får fred. Den pacificerede, menneskelige udgave af ræven min
huslæge, må nemlig ikke sørge for min aflivning. De har ret til Deres
holdning til jagt, og jeg vil som Churchill kæmpe for Deres ret, selv om
jeg absolut ikke er enig med Dem i Deres udlægning. Tænk engang over, at en
sag altid har to sider og husk det lille ord tolerance. Iivsværdier er nu
en gang en mangesidet ting."

mvh Sune


 
 
Jack Jensen (11-01-2001)
Kommentar
Fra : Jack Jensen


Dato : 11-01-01 11:28

Det er et meget seriøst indlæg, som man kun kan respektere.
Hatten af for manden.
Synd at han døjer med sine lunger.

Mvh
Jack



J Nielsen (11-01-2001)
Kommentar
Fra : J Nielsen


Dato : 11-01-01 18:07

On Thu, 11 Jan 2001 11:28:24 +0100, "Jack Jensen" <jij@ccieurope.com> wrote:

>Det er et meget seriøst indlæg, som man kun kan respektere.
>Hatten af for manden.
>Synd at han døjer med sine lunger.

Ja, det var et godt skrevet indlæg.

"Mænd gik på jagt af jagtdrift og vendte tilbage af kønsdrift."

"Hver gang meldte spørgsmålet sig, hvorfor tog du dette liv, og der var kun et
svar, fordi jeg ikke kunne lade være."

Enklere kan det vel næppe siges....

--
Knæk og bræk

J. Nielsen

Arne Midtbø (11-01-2001)
Kommentar
Fra : Arne Midtbø


Dato : 11-01-01 18:41

On Thu, 11 Jan 2001 18:07:11 +0100, J Nielsen wrote :

>On Thu, 11 Jan 2001 11:28:24 +0100, "Jack Jensen" <jij@ccieurope.com> wrote:
>
>>Det er et meget seriøst indlæg, som man kun kan respektere.
>>Hatten af for manden.
>>Synd at han døjer med sine lunger.
>
>Ja, det var et godt skrevet indlæg.
>
>"Mænd gik på jagt af jagtdrift og vendte tilbage af kønsdrift."
>
LOL!
--
Aksjon Redd ulven:
http://home.no.net/ulvelist/aksjon2000.htm
http://home.no.net/ulvelist/protestbrevet.htm
Arne Midtbø
«Du finner meg ved tastaturene»

N/A (11-01-2001)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 11-01-01 22:20



Arne Midtbø (11-01-2001)
Kommentar
Fra : Arne Midtbø


Dato : 11-01-01 22:20

On Thu, 11 Jan 2001 21:52:18 +0100, Jack Jensen wrote :

>
>Arne Midtbø <arne.midtbo@iname.com> skrev i en
>nyhedsmeddelelse:jvrr5tg4r3ms8e6p3arkumkm9f99gnqjcm@4ax.com...
>
>> Aksjon Redd ulven:
>> http://home.no.net/ulvelist/aksjon2000.htm
>> http://home.no.net/ulvelist/protestbrevet.htm
>> Arne Midtbø
>
>
>Og med hensyn til din ulveliste -
>
>Så skal ulvene selvfølgelig reguleres - det er kun mennesker, der ikke aner
>en brik om naturen, der vil indføre ulve i tætbefolkede områder.
>
>Skyd en del af dem inden de breder sig for meget - og INDEN de tager dit
>barn.
>
>Eller det sker måske kun for naboen????
>

Norge har enorme områder utmarksområder - og vi er høyst sannsynlig
verdens rikeste land. Derfor burde vi kunne være så rause at vi
tillater oss å ha en ulvestamme (felles med Sverige). Det som nå
planlegges er å slakte ned 2/3-1/2 av den fells Norske/Svenske
ulvestammen. Sverige er i mot denne norske jakten..

Ulv tar ikke børn. I Romania er det 2000 ulver. Har du hørt at disse
ulvene tar børn?
Nå _er_ faktisk ulven et rovdyr med skarpe tenner likevel er bjørn
regnet som farligere for mennesker og bjørn har vi hatt i Norge i
lange tider _uten_ at mennesker er skadet.

Ulv har vært borte fra norsk (og dansk) natur i så mange år at det er
kun fra eventyret om Rødhette og Ulven folk flest kjenner ulven fra.


--
Aksjon Redd ulven:
http://home.no.net/ulvelist/aksjon2000.htm
http://home.no.net/ulvelist/protestbrevet.htm
Arne Midtbø
«Du finner meg ved tastaturene»

N/A (11-01-2001)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 11-01-01 22:25



Arne Midtbø (11-01-2001)
Kommentar
Fra : Arne Midtbø


Dato : 11-01-01 22:25

On Thu, 11 Jan 2001 21:46:42 +0100, Jack Jensen wrote :

>Hvad mener du med "LOL"?
>
>Har du jord i hovedet - eller hvad?
>
LOL= Laughing Out Loud, evt. Ligger Og Ler.

RTFFAQ

-------------------------------------
*Forkortelser og akronymer på Usenet*

AFAIK
As Far As I Know

AOL
Dette er en referanse til brukerne fra America Online (de har
aol.com-adresser), de var den første store kommersielle ISPen, og
deres brukere ble beryktet for sine "me too!!!!!!!!"-artikler. "me
too" ser du også iblant på norske/danske grupper, og AOL betyr akkurat
det samme.

BOFH
Bastard Operator From Hell

BTDT
Been There, Done That
..
BTW
By The Way.
elns
eller noe sånt

EMM
Etter Min Mening, norsk for IMHO

EOD
End Of Discussion.

FAQ
Frequently Asked Questions. Den engelske utgaven av OBS. Bør leses før
man poster!

FYI
For Your Information.

FWIW
For What It's Worth.

HAND
Have A Nice Day. Brukes gjerne sammen med HTH som sarkasme.

HTH
Happy To Help, Hope This Helps.

HTML
HyperText Markup Language.

IMNSHO, IMHO, IMO
In My Not So Humble Opinion.

ISP
Internet Service Provider. En firma/organisasjon/person som leverer
Internett-tilgang.

LOL
Laughing Out Loud, evt. Ligger Og Ler.

OBS
Ofte Besvarte Spørsmål. Mange newsgrupper har en OBS eller FAQ, denne
gir ofte svar på ting du lurer på i forbindelse med newsgruppene. Bør
leses før man poster.

OSS/SOS
Det er blitt gjort flere forsøk på å fornorske uttrykket FAQ, og både
OSS (ofte stilte spørsmål) og SOS (spørsmål og svar) er blitt vurdert
og forkastet. Til slutt har man endt opp med fornorskningen OBS (ofte
besvarte spørsmål).

QED
Quod erat demonstrandum, hvilket skulle bevises.

ROTFL, ROTFLMAO
Rolling (evt. Rolls) On The Floor Laughing (My Ass Off).

RSN
Real Soon Now.

RTFFAQ
Read The Fucking FAQ.

RTFM
Read The Fucking (evt. Fine) Manual.

SVJV
Så Vidt Jeg Vet, norsk for AFAIK.

TANSTAAFL
There Ain't No Such Thing As A Free Lunch

TBF
Tre Bokstavs Forkortelse, norsk for TLA.

TINC
There Is No Cabal

TLA
Three Letter Acronym

TTFN
Ta Ta For Now

TTT
Ting Tar Tid. Flere avarter finnes, f.eks.

TTAFLT - Ting Tar Alt For Lang Tid.


--
Aksjon Redd ulven:
http://home.no.net/ulvelist/aksjon2000.htm
http://home.no.net/ulvelist/protestbrevet.htm
Arne Midtbø
«Du finner meg ved tastaturene»

Pouline (11-01-2001)
Kommentar
Fra : Pouline


Dato : 11-01-01 22:03


J Nielsen skrev i meddelelsen ...
On Thu, 11 Jan 2001 11:28:24 +0100, "Jack Jensen" <jij@ccieurope.com> wrote:

<Ja, det var et godt skrevet indlæg.

<"Mænd gik på jagt af jagtdrift og vendte tilbage af kønsdrift."

Hvorfor går vi kvinder så på jagt?
Jagt bliver - ofte som forsvar - beskrevet som en drift (tænkt hvis samme
forklaring blev brugt i retten som forsvar for voldtægt; "Jae, jeg tog lige
på jagt fordi det er en drift og da kønsdriften drev mig hjem, var der
ligesom ingen k....., så jeg måtte lige ud og nedlægge een" )
Men jeg skulle jo - biologisk - ikke have denne drift, jeg burde ikke kunne
lade være med at vaske tøj, føde børn, tilberede mad og holde boligen ren -
tro mig, det har jeg ikke!!
Men jagt er da fedt; masser af frisk luft, stor udfordring til koncentration
og udholdenhed, dejlige kammerater og grej at vedligeholde, som regel også
pirring af de mere værdslige smagsløg med god mad og brændevin,
naturoplevelser uden lige og OVEN I HATTEN; en mulighed for at skaffe kød af
prima kvalitet og høj etisk værdi til madbordet.
Netop omkring det sidste går antijægeren og jægeren ofte forbi hinanden;
antijægeren (som regel en kvinde) taler om det etisk/moralsk forkastelige i
at nyde at dræbe, jægeren (oftest en mand) taler om drifter!!
Faktum er, at mennesket bl.a. er kødædende og intet husdyr, der er holdt til
at føde mennesket, har et bedre liv og en mere fair chance for overlevelse
og udfoldelse end det vildt vi jager!!! Sådan er det, drop at gemme jeg bag
drifter hvis I skal forklare en kvinde (jeres kvinde), hvorfor I går på
jagt - bare sådan et lille råd fra den anden side af kønskløften

<"Hver gang meldte spørgsmålet sig, hvorfor tog du dette liv, og der var kun
et
svar, fordi jeg ikke kunne lade være."

Og du nød udfordringen, fordi det ikke var givet, at vildtet faldt; du
skulle yde for at kunne nyde!! Istedet for at hyre "lejemordere"
(=slagtere), begik du drabet selv - og står ved det. Yderligere får du
oplevelsen ved at betragte og berøre det endnu varme og smukke vildt - se
detaljerne, der adskiller individerne fra hinanden - ikke som lilla stempler
på grisehuden, men farve nuancer i fuglens fjerdragt og tandsættets slid på
dyret.
Antijægeren burde blive fanatisk vegetar istedet og fordømme det moderne
husdyrhold. Men det er lettere at slå nogle "fritidsmordere" med en svag
økonomisk påvirkning af samfundet oven i hovedet end at gå efter de færre,
men økonomisk stærkere husdyrholdere (hvoraf en hel del jo faktisk også
myrder i deres fritid).

<Enklere kan det vel næppe siges....
Nej, men flere detaljer kan udviden eens horisont

Nu håber jeg, I forstår, at jeg ikke vil tale for at nedlægge landbruget
eller prædike økologi, men blot bringe nogle tanker jeg har gjort mig, når
mine medsøstre (fedt 70'er udtryk) banker jægerne oven i hovedet i et
frustreret forsøg på at retfærdiggøre deres impuls indkøb af en tremmegris
til gryden fredag aften....
Og så nyder jeg selv at gå på jagt og dræbe - men ikke uden den lette
fortrydelse, når drabet er gennemført, men det smager nu godt.....

Med ønske om rigtig mange gode oplevelser i naturen for alle brugere af
den - ikke mindst vildtet..

- og knæk og bræk

Pouline (der lige tager 3 hane- og rævejagter i week-enden - glæder mig)





N/A (12-01-2001)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 12-01-01 07:58



Pouline (12-01-2001)
Kommentar
Fra : Pouline


Dato : 12-01-01 07:58


Jack Jensen skrev i meddelelsen ...
>
>Pouline <m.p.gringer@get2net.dk> skrev i en
>nyhedsmeddelelse:8cp76.423$Ed2.8788@news.get2net.dk...
>>
>
>
>Hej Pouline
>
>Jeg forstår dig udmærket.
>
>Men du glemmer den lille forskel - der sidder mellem benene et eller andet
>sted.
>
>Jeg prøver ikke at forklejne dig fordi du er kvinde - for vi kan jo ikke
>uden jer.
>
Nej, jeg klarer mig godt uden det mellem benene og det jeg har gør jo at jeg
kan få det andet

>Men der findes altså drifter - som I som kvinder ikke kan forstå. - Og det
>er ganske naturligt.
Ja, ja, jeg vidste jeg ville blive misforstået; jeg prøver bare at sige
hvordan jagt og jagt lyst kan forklares/forsvares så vi kan blive ved med at
gå på jagt!!! jeg siger ikke, at fordi jeg går på jagt kan jeg forstå mænd -
Gud Fader bevares - beskriver blot, hvordan debatten mellem jægeren og
antijægeren går galt, og vi som jægere har trods alt ikke de bedste odds i
kapløbet om naturen; folk vil hellere rende rundt i mangefarvede
campinghabitter og pruste og stønne, eller se naturfilm i fjernsynet,
istedet for at opnå den forståelse og oplevelse af naturen, som færdsel i
denne på naturens egne betingelser giver.
Det omtalte læserbrev i avisen er udemærket - jeg fik en klump i halsen og
alt det der, men det forklarer ikke jagtmodstanderen noget, for det er
udenfor hendes referencerammer!
Så mit indlæg er blot et forsøg på, at bevare jagten, ved at flere jægere
bliver mere nuancerede og udadvendte i deres forsvar af jagt - altså ikke
kun siger; " det er ligesom noget jeg følser jeg må gøre" - for det holder
ikke i længden - ikke jægere forstår det ikke!!

>For fra naturens hånd er I skabt til at føde børn, holde sengen varm til
>Jeres husbond og ellers være med til at sørge for at husholdningen
>fungerede - sammen med manden.
Ja, det kan man også se på vores fysiognomi....vi passer som hånd i handske
med manden )

>
>Det er de gamle værdier - som I har kastet bort, samtidig med at I begyndte
>at gå i mandelignende bukser

Et skørt hænger så forbandet fast i krattet og er ikke til at cykle
med...men er dejligt at tage på om aftenen, det giver luft (selv )


>Men mænd bliver I nu aldrig.
Nej og Herren forbyde at forskellen mellem kønene forsvinder!!!

>
>Mvh
>Jack
>
>Jeg kan godt lide Jeres køn - men kom nu ikke for godt i gang - for jeg er
>IKKE en blød skvatmand.

Jeg ved ikke hvad du mener søde Jack *ser uskyldig ud*
Jeg håber du nu forstår, at jeg ikke siger, at jeg er en mand, at jeg ikke
siger, at jeg forstår mænd, men blot er ude på at give et lille fif til Jer
dejlige mænd, når I skal forklare jeres urtrang for de moderne
ikke-børn-fødende-og-senge-varm-holdende-bebuksede-jagt-hadende kvinder

Venlige jægerhilsner
Pouline



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste