|
| Hvor blev mit indlæg af? Fra : ByGones |
Dato : 13-10-01 15:10 |
|
Hej'er
Jeg skrev et indlæg om maskulin cn. feminin opfattelse af sig selv...
Synes måske selv det var en spændende diskussion... Men det ser ud (for mig)
som om den er blevet slettet??
Udgangspunktet var selvfølgelig min egen situation som bøsse i et forhold
til en anden fyr, men jeg synes det var liså spændende at høre om andres
tanker og følelser omkring det, "regardless" sexualitet, køn, alder osv....
Mener selv det har meget med sexualitet at gøre, måske ikke lige selve
sexlivet, men alligevel.
Pointen i mit indlæg var, at jeg som mand føler mig mere feminin i forhold
til andre mænd, både i væremåde og tankegang. Ikke at jeg har det specielt
dårligt med det - ville bare gerne høre hvad andre siger, eller om andre
tænker over det....
Fx. er min kæreste en af "de der" der som knægt har rendt rundt og delt
"lammere" ud, og stadig kan finde på det i selskab med gutterne... DET kan
jeg bare ikke sætte mig ind i... Hvad er pointen? Er man mere maskulin af
den grund? er det en påtvunget opførsel, eller noget der kommer helt
naturligt (fyre)? Hvad med jer piger, hvordan ser I på sådan en adfærd...?
Kort og godt.... Hvad gør kvinder til kvinder og mænd til mænd? Eller drenge
til mænd og piger til kvinder... Hvad sker der i vores hoveder, når vi
forsøger på at opfatte os selv???
Sat på spidsen, er jeg nok lidt af den mening, at hvis verden bestod af
kvinder og bøsser, ville den være et bedre sted at være 's', men den holder
jo nok ikke i længden.... Men alligevel, det er vel nok de færreste kvinder,
der kunne starte et angreb a la WTC/afghanistan.... Eller hvad?
| |
Straydog (13-10-2001)
| Kommentar Fra : Straydog |
Dato : 13-10-01 16:20 |
|
ByGones skrev i meddelelsen
<3bc84b32$0$11603$ba624c82@nntp01.dk.telia.net>...
>Fx. er min kæreste en af "de der" der som knægt har rendt rundt og delt
>"lammere" ud, og stadig kan finde på det i selskab med gutterne... DET kan
>jeg bare ikke sætte mig ind i... Hvad er pointen?
Der er vel ikke nogen pointe ud over at det er en måde at være sammen på.
Der er heller ikke nogen decidereret pointe i at drikke en kop te sammen
eller give hånd, udover at det passer ind i en social kontekst. At man kan
stille sig uforstående over for en skik er klart, men det gør den ikke
mindre betydningsfuld. Pointen er at man har opbygget et sæt af regler (en
institution) indenfor hvilken man kan færdes.
> Er man mere maskulin af
>den grund? er det en påtvunget opførsel, eller noget der kommer helt
>naturligt (fyre)?
Næhh, man er ikke mere maskulin af selve handlingen. Handlingen kan derimod
indgå som en kommunikation indenfor en gruppe i hvilken den opfattes ud fra
de præmisser man har vedtaget. Men handlingen i sig selv er værdineutral.
> Hvad med jer piger, hvordan ser I på sådan en adfærd...?
Det vil jeg vædde med kommer anden på situationen.
>Kort og godt.... Hvad gør kvinder til kvinder og mænd til mænd? Eller
drenge
>til mænd og piger til kvinder...
Det kræver vel et længere svar. I udgangspunktet er det rent biologisk.
Forstået således at vi kan identificere to grupper. Med det skel kan man så
udvikle en kultur. At din kultur kan være anderledes kan hænge sammen med
din sexualitet, men man kunne sagtens forestille sig et homoseksuelt par som
endnu mere institutionaliseret i maskuline sider end en mand i et
heteroseksuelt forhold.
>Sat på spidsen, er jeg nok lidt af den mening, at hvis verden bestod af
>kvinder og bøsser, ville den være et bedre sted at være 's', men den holder
>jo nok ikke i længden....
Jeg vil ikke diskuere det, men bare gøre dig opmærksom på hvad du siger.
"der er en halv befolkning som ikke er så gode som mig" Jeg ved ikke hvordan
det hamoniserer med at du er istand til at skabe en bedre verden. Den eneste
grund til at der ikke kommer kraftige protester mod det er at det er
legitimt at sparke mod heteroseksuelle mænd. Havde du i alvor sagt: "verden
ville være bedre hvis der ikke var negere / spastikere / homoseksuelle /
handicappede / jøder / arabere"
så var du blevet læst og påskrevet.
> Men alligevel, det er vel nok de færreste kvinder,
>der kunne starte et angreb a la WTC/afghanistan.... Eller hvad?
Igen vil jeg gøre opmærksom på at du ikke bare siger, det var mænd der
kaprede de fly, men du siger; "mænd kaprer fly og slår ihjel". Det er noget
sludder! Jeg har hverken kapret fly eller slået ihjel, hvis jeg lavede den
omvendte slutning: "jeg er mand jeg har ikke slået ihjel, derfor var det
ikke mænd der kaprede de fly" så ville det mere tydeligt fremstå hvor absurt
det du siger er. Nu er jeg egentligt ligeglad om du mener at jeg er
terrorist, at mit køn kombineret med min seksualitet gør mig mindre værdig,
eller at jeg er genetisk bestemt til at være ond. Skulle der være fornuft i
udsagnet kræver det at ALLE heteroseksuelle mænd er mere terroristlignende
end ALLE kvinder. At min påstand så er, at jeg kender op til flere mænd som
er mindre terroristlignende end f.eks. Ulrike Meinhoff, gør mig svær at
overbevise at kravet fra forrige sætning er opfyldt.
Det er også de færreste mænd som kunne starte et angreb på Afghanistan, der
er egentligt kun én der har gjort det, og han hedder George W Bush.
Personligt har jeg alt for få militære midler tilrådighed for at jeg kunne
have gjort det.
Straydog
| |
Sabina Hertzum (13-10-2001)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 13-10-01 18:24 |
|
"ByGones" <zenit@person.dk> wrote in message
news:3bc84b32$0$11603$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
hej...
jeg svarede dig og undrer mig lidt over at du ikke kan se det.... det ligger
stadig her på min maskine.... her :
news:a_sr7.3803$sE.233944@news000.worldonline.dk
men helt for din skyld sender jeg lige hele mit indlæg med da jeg gerne vil
se dit svar herpå
følger herunder....
> Hej derude...
hejsa og velkommen til
> Det her handler ikke om tysk grammatik - men om kønsroller, eller nok
> nærmere kønsidentitet.
> Det virker måske lidt diffust - men here goes...
uh jeg skal gøre mit bedste for at følge med....
> Er der nogen af jer derude, der tænker over jeres kønsidentitet i jeres
> forhold - altså feminin contra maskulin i forholdet?
jeg gør faktisk ikke....
> Er der forskel på hvordan kvinder og mænd tænker? og hvordan er der
forskel?
ja og nej.... men der er jo også forskel på hvordan forskellige kvinder
tænker og hvordan forskellige mænd tænker... jeg tror ikke det er
kønsbestemt i den forstand... nærmere hvad skal jeg kalde det...
"opvækst/opdragelses" bestemt?? for ikke at tale om erfaringsbestemt...
> Grunden til jeg spørger er:
> Jeg er måske ikke lige den mest maskuline fyr man kunne tænke sig...
> Dvs... Jeg er nok en almindelig fyr at se på, og "kaster" ikke mine
håndled ud
> til højre og vestre eller taler i falset, men set i lyset af et maskulint
> ideal, er jeg nok mere en "lemmedasker" der af og til stritter lidt med
> lillefingeren (i overført betydning)
>
> Min kæreste derimod, er ret maskulin sådan af kropsbygning og
> udstråling...
>
> Jeg er glad for at min krop har maskuline kendetegn (hvis I forstår hvad
> jeg mener), og har det fint med at jeg måske alligevel bliver betragtet
mere
> feminin end min kæreste af andre... Jeg har det bare ikke så fint med,at
> jeg selv definerer min rolle i vores forhold som mere feminin.
personligt kan jeg ikke forstå hvorfor du ser dig nødsaget til at der skal
være en maskulin og en feminin rolle i jeres forhold... hvorfor er der ikke
plads til to forskellige maskuline??
> Hvad det lige er der gør at jeg definerer mig selv som så - er lidt svært
> at sætte en finger på... Jeg mener selv det har noget med tankegang at
gøre.
jeg tror du har ret.... som jeg nævnte tidligere tror jeg det har noget at
gøre med at man er opdraget til at der skal være en "mor" og en "far" i en
familie..... når det så bliver lavet om til at der faktisk er to mænd (
eller kvinder for den sags skyld) så bliver "mor og far" rollerne lavet om
til maskuline og feminine træk.... hvilket IMO ikke burde være
nødvendigt......
> Det har ikke noget at gøre med, hvem der laver mad og hvem der slår søm
> - overhovedet ikke - jeg kan nemlig begge dele, og min kæreste det samme.
lige som i mange andre familier i dag... uanset kønsstatus.....
> Det jeg snakker om, er nok mere hvad man forventer af hinanden og af
> forholdet... Jeg forventer tryghed og partnerskab, at man kan bruge
> hinanden som støtte, at man er det vigtigste i den andens liv, at man
ikke tager
> store beslutninger egenhændigt - ikke uden at snakke om dem i hvert fald,
> og så videre i den dur...
>
> Det opfatter jeg som en ret feminin ting - er det "korrekt"?
det er jeg ikke enig med dig i...... jeg kan ikke beskrive det..... men jeg
tror alle på et eller andet plan søger tryghed og partnerskab..... vi
"behandler" og bruger det bare på forskellig vis... nogle har brug for en
meget "clean cut" definision af hvad de er i deres forhold og hvordan de
hører sammen.... hvor andre er mere "løsslupne" og har det fint i et forhold
hvor der er plads til lidt af hvert...
det kan godt være jeg er lidt underlig i den retning men jeg betragter ikke
tryghed som et behov jeg skal have opfyldt af min partner.... tryghed for
mig er noget jeg skaber SAMMEN med min partner og min familie.....
ok nu synes jeg også mit bliver rodet*G* men hvorom alting er så føler jeg
ikke forskellige behov kan "kønsfordeles" i den forstand..... ikke som
verden ser ud i dag.....
> Jeg vil gerne høre kommentarer fra både mænde og kvinder...
> Hvad er det der gør os til henholdsvis mænd og kvinder - udover
> selvfølgelig de helt åbenlyse kendetegn?
det er lige så individuelt som mennesker er.... mener jeg altså.....
--
knus sabina
behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
| |
Rene' Hjorth (13-10-2001)
| Kommentar Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 13-10-01 22:31 |
|
Sat, 13 Oct 2001 16:10:04 +0200 skrev "ByGones" <zenit@person.dk>
Hej ByGones,
>Jeg skrev et indlæg om maskulin cn. feminin opfattelse af sig selv...
>Synes måske selv det var en spændende diskussion... Men det ser ud (for mig)
>som om den er blevet slettet??
Næh, jeg læste det bl.a., og svarede da også:
Sun, 23 Sep 2001 23:47:03 +0200 skrev "ByGones" <zenit@person.dk>
Hej "M",
>Er der nogen af jer derude, der tænker over jeres kønsidentitet i jeres
>forhold - altså feminin contra maskulin i forholdet?
Næh, ikke rigtigt - men det bør dertil også sige at vi er bøsser og
begge føler os som mænd.
>Jeg er glad for at min krop har maskuline kendetegn (hvis I forstår hvad eg
>mener), og har det fint med at jeg måske alligevel bliver betragtet mere
>feminin end min kæreste af andre...
Det er stadig en total uigendrivelig skrøne om at der i et homoseksuelt
par er en etableret mande- og kvinderolle, lad os lige slå det fast for
alle først
Jeg ser sagtens hvad du mener - selvom jeg aldrig helt har forstået det,
så FINDES der bøssepar der definerer sig ligesom jer; den ene part en
anelse mere maskulin og den anden part en anelse mindre.
>Det har ikke noget at gøre med, hvem der laver mad og hvem der slår søm i -
>overhovedet ikke - jeg kan nemlig begge dele, og min kæreste det samme.
Ditto - og alligevel: Selvom begge fyre både kan vaske op, slå søm i
o.l., er der vel sytadig nogle roller der fordeles? Ikke nødvendigvis
på grund af en "kønsklasse" men mere hvor kvalifikationerne & lysten er.
Jeg står f.eks. for indkøb, madlavning og haven, hvor min kæreste står
mere for tøjvask og økonomi - rengøring og oprydning deles vi om, men
der laver han lidt mere end mig.
>Det jeg snakker om, er nok mere hvad man forventer af hinanden og af
>forholdet... Jeg forventer tryghed og partnerskab, at man kan bruge hinanden
>som støtte, at man er det vigtigste i den andens liv, at man ikke tager
>store beslutninger egenhændigt - ikke uden at snakke om dem i hvert fald, og
>så videre i den dur...
>Det opfatter jeg som en ret feminin ting - er det "korrekt"?
Overhovedet ikke som jeg ser det - behovet for tryghed og støtte er
basale elementer i et velfungerende parforhold; elementer som begge
parter har brug for og som begge parter yder.
At se dette som et feminimt forhold forstå jeg ikke (se fra min
verdenen, er det en ret gammeldags kønsopfattelse
>Jeg vil gerne høre kommentarer fra både mænde og kvinder...
>Hvad er det der gør os til henholdsvis mænd og kvinder - udover selvfølgelig
>de helt åbenlyse kendetegn?
De helt åbentlyse kendetegn, noget opdragelse og måske nogle homonale
træk - i prioriteret rækkefølge...
René
www.rene.hjorth.com
>Fx. er min kæreste en af "de der" der som knægt har rendt rundt og delt
>"lammere" ud, og stadig kan finde på det i selskab med gutterne... DET kan
>jeg bare ikke sætte mig ind i...
Jamen engang imellem skal "drengen" i en da have lov til at leve ud,
fordi han er lidt af en drengerøv (positivt ment), betyder det blot at
han ikke føler sig så helt enormt voksent, og lever efter det.
Det kan jeg snildt forstå; flere af mine venner ER drengerøve på lidt
samme måde; også selvom andre måske prøver at definere dem som voksne.
>Sat på spidsen, er jeg nok lidt af den mening, at hvis verden bestod af
>kvinder og bøsser, ville den være et bedre sted at være 's', men den holder
>jo nok ikke i længden....
Nej, heldigvis - orv, hvor ville det da blive noget så røvkedeligt! Det
skal heteromænd (drenge, fyre, mænd, oldinge) til denne verden for at
den bliver sjov og skaber varians!
Hvordan hulen skulle man ellers få sin bil repareret?
>Men alligevel, det er vel nok de færreste kvinder,
>der kunne starte et angreb a la WTC/afghanistan.... Eller hvad?
Næh, men den holder alligevel ikke - kvinder, f.eks. på et kontor, kan
også køre en intrige ud til de mest modbydelige yderligheder - og selvom
mænd måske generelt er mere voldeligt anlagt, kunne dette også ske i en
verden befolket af kvinder (og bøsser).
>
>
>
René
www.rene.hjorth.com
| |
Rene' Hjorth (15-10-2001)
| Kommentar Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 15-10-01 22:53 |
|
Sat, 13 Oct 2001 16:10:04 +0200 skrev "ByGones" <zenit@person.dk>
Hej ByGones,
>Jeg skrev et indlæg om maskulin cn. feminin opfattelse af sig selv...
>Synes måske selv det var en spændende diskussion... Men det ser ud (for mig)
>som om den er blevet slettet??
Måske er det dit system der har et problem (i så fald ser du sikkert
ikke denne besked), da der var flere der svarede i den oprindelig tråd
og tre nye breve i den nye tråd...
Men ikke en kvæk fra dig?
René
www.rene.hjorth.com
| |
ByGones (17-10-2001)
| Kommentar Fra : ByGones |
Dato : 17-10-01 14:20 |
|
Hej igen derude...
Har ikke givet respons, fordi jeg har gået og tænkt lidt over tingene igen
igen igen...
Well... Det er meget godt alt sammen, og lige for at forsvare mig selv, så
er jeg da udmærket klar over at der findes kvinder som Ulrike Meinhoff,
Straydog, og sikkert også dem der er værre...
Og jo, der kan sagtens være to maskuline sider, Sabina, det benægter jeg
ikke, så absolut - Jeg har nok bare lidt svært ved at se mine egne... og,
der er også andre (hetero-)mænd, der kan sy, strikke, sætte farver sammen og
indrette en lejlighed.
Og til Rene, det er vist kun mig der definerer mit forhold opdelt i
kønsroller, min kæreste kan godt se maskuline ting hos mig, og det er jeg da
glad for. For mig handler det mest om måden at tackle sine følelser
på..hvordan man kommunikerer dem osv... Jeg er meget verbal i den henseende,
og siger måske for tit hvad jeg tænker og føler om tingene, hvorimod han
altid analyserer alting og så alligevel bestemmer sig for at det ikke er
vigtigt. Inddrager mig ikke i sit liv...
hm... jeg er vist selv ret forvirret omkring de herting må jeg indrømme...
Ville gerne hvis verden kunne puttes ned i kasser og arkiveres de rigtige
steder og alt var sort og hvidt, men sådan er det jo ikke!!!
Jeg har bare altid defineret mig selv mere feminin end andre drenge, også
før jeg fandt ud af/erkendte at jeg var til fyre. Har altid kun haft
veninder, aldrig leget røvere og soldater, aldrig ejet et stykke legetøj der
mindede om et våben osv osv... et eller andet sted en stereotyp bøsserøv
's'.
De venner jeg har har fået indtil nu i det homoseksuelle miljø, er også
kvinder. Jeg kommunikerer simpelthen bedre med kvinder end med mænd - og
sådan er dét... Er ikke en af gutterne - men heller ikke en af tøserne... Fx
har jeg i dette sekund modtaget mai fra en veninde - Holder fest med resten
af vores (kvindelige) omgangskreds, men jeg er ikke inviteret!!! En
tøseaften, ja ok jeg forstår godt tingen med "female-bonding", men netop...
Den ville jeg nok gerne være en del af, fordi jeg føler mig som en af
tøserne. Jeg tror folk har svært ved at putte mig i en kasse (ligegyldigt om
de vil det eller ej!)...
Har indtil nu kun mødt én fyr jeg kan kommunikere med - en x-flirt - som jeg
af og til støder på stadigvæk i byen, der mere eller mindre tænker som jeg.
Een ud af den halve danske befolkning er altså ikke meget venner!!
Hvor meget min opdragelse har at sige er jeg meget i tvivl om... i bund og
grund er min far en vatnisse og min mor meget styrende (gud hvor
freudiansk), men har nok valgt lidt at holde det for mig selv for ikke at
såre nogen af dem. Men det har uden tvivl noget med det hele at gøre... Har
altid været og er stadig lidt af en mors dreng...
Måske hænger hele miseren sammen med, at min kæreste og min far ligner
hinanden rimelig meget af personlighed og måde at gøre tingene på... Bliver
sommetider helt i tvivl om min far har værer på afveje *GG* Jeg ligner meget
min mor, og hendes familie, rigtig meget endda. Måske det er derfor jeg ser
på mit forhold som jeg gør???
Egentlig ville jeg jo bare høre, om I derude, havde nogle idéer om, hvad
"den lille forskel" er...
Hilsen Mads
| |
Sott (17-10-2001)
| Kommentar Fra : Sott |
Dato : 17-10-01 17:08 |
|
Hej ByGones.. og velkommen..
"ByGones" <zenit@person.dk> skrev i en meddelelse
news:3bcd8578$0$26978$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> glad for. For mig handler det mest om måden at tackle sine følelser
> på..hvordan man kommunikerer dem osv... Jeg er meget verbal i den
henseende,
> og siger måske for tit hvad jeg tænker og føler om tingene, hvorimod han
> altid analyserer alting og så alligevel bestemmer sig for at det ikke er
> vigtigt. Inddrager mig ikke i sit liv...
>
> hm... jeg er vist selv ret forvirret omkring de herting må jeg
indrømme...
> Ville gerne hvis verden kunne puttes ned i kasser og arkiveres de rigtige
> steder og alt var sort og hvidt, men sådan er det jo ikke!!!
> Måske hænger hele miseren sammen med, at min kæreste og min far ligner
> hinanden rimelig meget af personlighed og måde at gøre tingene på...
Jeg har klippet i dit indlæg, jeg har ikke gjort det pga. manglende
interesse eller respekt for resten af det du skriver, men fordi jeg
vil kommentere netop det, som jeg her har "ladt tilbage".
Jeg tror, at du er ked af det.
Ked af at "mangle/savne" den følelse af sammenhørighed, som det ville
give dig, hvis din kæreste "inddrog" dig mere i hans liv.
Jeg tror, at du har valgt en, som ligner din far af sind - fordi det giver
dig muligheden for at "gennemleve" de faser/situationer, som du har
haft med din far, og hvor du ikke oplevede glæden ved at komme
ind på livet af ham (din far). Jeg tror, at det reelt er ønsket om at komme
tættere på din far, du udlever i forholdet til din kæreste - og at du måske
oplever en "sorg", fordi det (heller) ikke lykkes "denne gang".
Jeg kan jo godt tage fejl - det gør jeg nu engang indimellem. Jeg læser
måske noget ind i dit indlæg, der ville/vil passe på mig selv... hvis du
er ked af det (ikke at være inddraget i hans liv), så kan jeg nu godt
forstå det. Og hvis du er ked af det (på denne måde, jeg skitserer her)
- kunne du så fortælle din kæreste det, og måske ville han så forstå, at
du savner en anden form for nærhed med ham, og at dette savn udspringer
af din kærlighed til ham.
Tusinde hilsner
Søs
| |
ByGones (19-10-2001)
| Kommentar Fra : ByGones |
Dato : 19-10-01 20:34 |
|
Hej Søs... og tak.
Jeg tror sgu du har ret tøs... Har aldrig været særlig tæt på min far... Vil
ikke placere en skyld nogen steder, bare sige tak fordi du gjorde mig
opmærksom på muligheden... Tror du har sparet mig et sted mellem 10 og 20
samtaler hos en psykolog *S*
Dog håber jeg ikke du siger at jeg har valgt en fyr til kæreste, pga mit
manglende forhold til min far - sådan ser jeg det nemlig ikke...
Min seksualitet er en del af min biologi, men ok - nok også en del af min
opdragelse - men sådan ser jeg det nu for alles vedkommende... Min er nok
bare nemmere at forklare ud fra forældrene - Hvad ved jeg!?!?!
Men samtidig har jeg nok ikke et specielt forhold til min far - netop fordi
jeg aldrig har været særlig glad for at grave have, lave noget sammen med
ham på hans værksted osv... Men det kan vel forhåbentlig indhentes - noget
af det!
Jeg tror jeg vil vise min kæreste den her tråd - og så arbejde ud fra det
sammen med ham - specielt dit indlæg Søs...
Lige en note til jer andre....: I har så sandelig også givet mig stof til
eftertanke... sommetider er det bare et ord eller to der skal til - og dem
"providerede" Søs... men takker jer også *S*
Dermed vil jeg (endnu en gang måske) trække mig tilbage fra diskussionen og
fundere - men måske vende tilbage igen..
Hilsen M
"Sott" <sott@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3bcdadb5$0$724$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej ByGones.. og velkommen..
>
> "ByGones" <zenit@person.dk> skrev i en meddelelse
> news:3bcd8578$0$26978$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> > glad for. For mig handler det mest om måden at tackle sine følelser
> > på..hvordan man kommunikerer dem osv... Jeg er meget verbal i den
> henseende,
> > og siger måske for tit hvad jeg tænker og føler om tingene, hvorimod han
> > altid analyserer alting og så alligevel bestemmer sig for at det ikke er
> > vigtigt. Inddrager mig ikke i sit liv...
> >
> > hm... jeg er vist selv ret forvirret omkring de herting må jeg
> indrømme...
> > Ville gerne hvis verden kunne puttes ned i kasser og arkiveres de
rigtige
> > steder og alt var sort og hvidt, men sådan er det jo ikke!!!
>
> > Måske hænger hele miseren sammen med, at min kæreste og min far ligner
> > hinanden rimelig meget af personlighed og måde at gøre tingene på...
>
> Jeg har klippet i dit indlæg, jeg har ikke gjort det pga. manglende
> interesse eller respekt for resten af det du skriver, men fordi jeg
> vil kommentere netop det, som jeg her har "ladt tilbage".
>
> Jeg tror, at du er ked af det.
> Ked af at "mangle/savne" den følelse af sammenhørighed, som det ville
> give dig, hvis din kæreste "inddrog" dig mere i hans liv.
>
> Jeg tror, at du har valgt en, som ligner din far af sind - fordi det giver
> dig muligheden for at "gennemleve" de faser/situationer, som du har
> haft med din far, og hvor du ikke oplevede glæden ved at komme
> ind på livet af ham (din far). Jeg tror, at det reelt er ønsket om at
komme
> tættere på din far, du udlever i forholdet til din kæreste - og at du
måske
> oplever en "sorg", fordi det (heller) ikke lykkes "denne gang".
>
> Jeg kan jo godt tage fejl - det gør jeg nu engang indimellem. Jeg læser
> måske noget ind i dit indlæg, der ville/vil passe på mig selv... hvis du
> er ked af det (ikke at være inddraget i hans liv), så kan jeg nu godt
> forstå det. Og hvis du er ked af det (på denne måde, jeg skitserer her)
> - kunne du så fortælle din kæreste det, og måske ville han så forstå, at
> du savner en anden form for nærhed med ham, og at dette savn udspringer
> af din kærlighed til ham.
>
> Tusinde hilsner
> Søs
>
>
| |
Henning (19-10-2001)
| Kommentar Fra : Henning |
Dato : 19-10-01 09:31 |
|
"ByGones" <zenit@person.dk> wrote in message
news:3bcd8578$0$26978$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Og jo, der kan sagtens være to maskuline sider, Sabina, det benægter jeg
> ikke, så absolut - Jeg har nok bare lidt svært ved at se mine egne... og,
> der er også andre (hetero-)mænd, der kan sy, strikke, sætte farver sammen
og
> indrette en lejlighed.
Jeg, synes nu ikke man kan dele op i feminin/maskulin helt så
firkantet, vad vi kan og gør er lige så meget kulturelt betinget,
jeg kan både strikke og brodere, jeg gider bare ikke pt. det
er jo håndværk, på linie med at lave møbler eller bygge huse.
At tale om fem/maskulin, er bare en måde at skematisere
mænds og kvinders psyke på, undersøgelser viser at begge
køn, rummer det samme, så er det kultur og levevilkår, der
bestemmer hvilke sider, der bruges her og nu, da man
definerede "rollerne" var samfundet opdelt i langt mere
afgrænsede kønsrolle kulturer end i dag, så man definerede
hvad der var feminint og maskulint ud fra disse kulturelt
herskende samfund, så når du Mads, og jeg, optræder
henholdsvis feminin/maskulin er det ud fra vores egne
opfattelser af kønsroller, men vi vælger altid at udtrykke
de følelser, vi mener vi har mest profit af i den givne situation
MVH
Henning
| |
Sabina Hertzum (19-10-2001)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 19-10-01 09:40 |
|
"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3bcfe5b5$0$1955$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> At tale om fem/maskulin, er bare en måde at skematisere
> mænds og kvinders psyke på, undersøgelser viser at begge
> køn, rummer det samme, så er det kultur og levevilkår, der
> bestemmer hvilke sider, der bruges her og nu, da man
> definerede "rollerne" var samfundet opdelt i langt mere
> afgrænsede kønsrolle kulturer end i dag, så man definerede
> hvad der var feminint og maskulint ud fra disse kulturelt
> herskende samfund, så når du Mads, og jeg, optræder
> henholdsvis feminin/maskulin er det ud fra vores egne
> opfattelser af kønsroller, men vi vælger altid at udtrykke
> de følelser, vi mener vi har mest profit af i den givne situation
_subscribe_
hvor er det bare skønt at se sådan en udtalelse....... den er SÅ rigtig
--
knus sabina
behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
| |
Rene' Hjorth (28-10-2001)
| Kommentar Fra : Rene' Hjorth |
Dato : 28-10-01 12:57 |
|
Wed, 17 Oct 2001 15:20:01 +0200 skrev "ByGones" <zenit@person.dk>
Hej ByGones,
>Jeg har bare altid defineret mig selv mere feminin end andre drenge, også
>før jeg fandt ud af/erkendte at jeg var til fyre. Har altid kun haft
>veninder, aldrig leget røvere og soldater, aldrig ejet et stykke legetøj der
>mindede om et våben osv osv... et eller andet sted en stereotyp bøsserøv
>'s'.
Well, der er da naturligvis ting her som jeg og sikkert også andre
bøsser kan nikke genkendende til; i folkeskolen fandt jeg da sport som
noget af det mest uinteressante, og til gengæld var jeg langt mere
interesseret i madlavning.
Ikke at jeg definere sport som maskuling og madlavning som feminimt,
slet ikke, men mere at det måske er træk omkring interesser der er lidt
mere tydelige hos bøsser end heteromænd.
>De venner jeg har har fået indtil nu i det homoseksuelle miljø, er også
>kvinder. Jeg kommunikerer simpelthen bedre med kvinder end med mænd - og
>sådan er dét...
Orv; altså jeg har selvfølgelig også pige-venner, men de mennesker jeg
er tættest på og kan snakke mest direkte med, er altså mænd, og jeg må
nok også forklare at mændene blandt mine bedste venner nok er 2/3
heteroer.
>Har indtil nu kun mødt én fyr jeg kan kommunikere med - en x-flirt - som jeg
>af og til støder på stadigvæk i byen, der mere eller mindre tænker som jeg.
Har du overvejet at det måske er dig der tvinger dig selv ned i denne
kasse? At du af angst for at blive skufttet forsømmer at knytte
venskaber med mange andre mennesker, og derfor indirekte er med til at
selv isolere dig i denne "kønstype"?
>Men det har uden tvivl noget med det hele at gøre... Har altid været og er stadig lidt af en mors dreng...
Well, aint we all?
René
www.rene.hjorth.com
| |
|
|