/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Homokristus!
Fra : Erik


Dato : 13-10-01 13:42


"Peter B. Juul" <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> wrote in message
news:m3u1x7sbzp.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...


> Fjolserne er dem, der mener at den lære de uddrager af Bibelen
> automatisk er den præcise, nøjagtige, sande og eneste.
>

Nej; fjolserne er dem, der søger efter visdom i denne verden og tillæger
Augustin, Kierkegaard, Chesterton, Lewis og alle mulige andre midt
imellem, en større viden en den viden der kommer fra Gud.

1 Kor 1;-
v18 For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for
os, der frelses, er det Guds kraft v19 ­ der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
v20 Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens
kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? v21 For da
Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen
visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der
prædikes om. v22 For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, v23 men
vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab
for hedninger; v24 men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere,
prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. v25 For Guds dårskab er
visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

Bibelens visdom (Guds) frier vore sjæle fra Graven, hvad gør Augustin,
Kierkegaard, Chesterton, Lewis og alle mulige andre midt imellem, visdom
for for dig.

Der er to menneskearter i verden, Homokristus som af Gud har fået øjnene
åbnet for den visdom der fører til livet. Homoserpien som er jordbundet.


Erik




> Peter B. Juul, o.-.o If PacMan had affected us as kids we'd be running
> The RockBear. ((^)) around in dark rooms, munching pills and listening
> I speak only 0}._.{0 to electronic music.
> for myself. O/ \O




 
 
Anders Peter Johnsen (13-10-2001)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 13-10-01 14:42


"Eik" <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:QDWx7.67$hY4.1486@news.get2net.dk...

KLIP!

er to menneskearter i verden, Homokristus som af Gud har fået øjnene
> åbnet for den visdom der fører til livet. Homoserpien som er jordbundet.

Nu VILLE det vil være smartere med betegnelsen "Homo Christi" - eller
"gudsmennesker", så vi undgår misforståelser, ikk'?

Din header er LIDT vildledende, da man tror du refererer til Mesterens
sexualitet!
;-D

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Erik (13-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 13-10-01 15:49


"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message
news:3bc84423$0$279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Eik" <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:QDWx7.67$hY4.1486@news.get2net.dk...
>
> KLIP!
>
> er to menneskearter i verden, Homokristus som af Gud har fået øjnene
> > åbnet for den visdom der fører til livet. Homoserpien som er jordbundet.
>
> Nu VILLE det vil være smartere med betegnelsen "Homo Christi" - eller
> "gudsmennesker", så vi undgår misforståelser, ikk'?

Nu ligger det sådan, enten taler jeg dansk eller også engelsk, aldrig
begge sprog på en gang.

> Din header er LIDT vildledende, da man tror du refererer til Mesterens
> sexualitet!

Ja, vel Ja, Hvis du syntes det?

Erik

> ;-D
>
> --
> Mvh
> Anders Peter Johnsen
>
>



Andreas (13-10-2001)
Kommentar
Fra : Andreas


Dato : 13-10-01 17:03

"Erik" <erik-larsen@get2net.dk> wrote:
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message
> news:3bc84423$0$279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
(klip)
> > Nu VILLE det vil være smartere med betegnelsen "Homo Christi" - eller
> > "gudsmennesker", så vi undgår misforståelser, ikk'?
>
> Nu ligger det sådan, enten taler jeg dansk eller også engelsk, aldrig
> begge sprog på en gang.

Så enten skal man sige "I am using my computer" eller "jeg bruger mit
elektroniske databehandlingsanlæg"?

--
Guds fred,

Andreas

Per Erik Ronne (13-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 13-10-01 18:08

Andreas <duckling9@hotmail.com> wrote:

> "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> wrote:
> > "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message
> > news:3bc84423$0$279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> (klip)
> > > Nu VILLE det vil være smartere med betegnelsen "Homo Christi" - eller
> > > "gudsmennesker", så vi undgår misforståelser, ikk'?
> >
> > Nu ligger det sådan, enten taler jeg dansk eller også engelsk, aldrig
> > begge sprog på en gang.
>
> Så enten skal man sige "I am using my computer" eller "jeg bruger mit
> elektroniske databehandlingsanlæg"?

"Jeg bruger min datamat". /Det/ er dansk.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 07:23


"Andreas" <duckling9@hotmail.com> wrote in message
news:3bc86571.16810514@news.cybercity.dk...
> "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> wrote:
> > "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message
> > news:3bc84423$0$279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> (klip)
> > > Nu VILLE det vil være smartere med betegnelsen "Homo Christi" - eller
> > > "gudsmennesker", så vi undgår misforståelser, ikk'?
> >
> > Nu ligger det sådan, enten taler jeg dansk eller også engelsk, aldrig
> > begge sprog på en gang.
>
> Så enten skal man sige "I am using my computer" eller "jeg bruger mit
> elektroniske databehandlingsanlæg"?

Du skriver, "dataprocessingplant" og så hedder det desværrer en Computer på
dansk og ikke en "Datamat".

Erik






>
> --
> Guds fred,
>
> Andreas



Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 08:26

Erik <erik-larsen@get2net.dk> wrote:

> Du skriver, "dataprocessingplant" og så hedder det desværrer en Computer på
> dansk og ikke en "Datamat".

"Datamat" er faktisk det gode, gamle standardord på dansk. Opfundet af
professor Peter Naur, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, og
med i standarddefinitionerne.

Selv om Jørn Lund foretrak det mere pop'ede amerikanske ord "computer",
så står det også i Encyclopædien. Slå det bare op.

Og minsandten om ordet ikke også står i Gyldendals røde dansk-engelske
ordbog:

»datamaskine, datamat (en -er) computer.«
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Andreas (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Andreas


Dato : 14-10-01 13:37

"Erik" <erik-larsen@get2net.dk> wrote:
> "Andreas" <duckling9@hotmail.com> wrote in message
> news:3bc86571.16810514@news.cybercity.dk...
> > "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> wrote:
> > > "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message
> > > news:3bc84423$0$279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
(klip)
> > > Nu ligger det sådan, enten taler jeg dansk eller også engelsk, aldrig
> > > begge sprog på en gang.
> >
> > Så enten skal man sige "I am using my computer" eller "jeg bruger mit
> > elektroniske databehandlingsanlæg"?
>
> Du skriver, "dataprocessingplant"

Nej, jeg skrev "elektroniske databehandlingsanlæg".

> og så hedder det desværrer en Computer på dansk og ikke en "Datamat".

Kun fordi folk insisterede på at bruge det amerikanske ord. Hvis alle
havde været ligesom dig, og insisteret på "enten at tale dansk eller
engelsk", ville vi aldrig havde fået ord som computer, printer,
carport, entré (fransk, ganske vist), sandwich, eller homo, for den
sags skyld.

--
Guds fred,

Andreas

Rasmus Underbjerg Pi~ (13-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 13-10-01 21:17

"Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:
>"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote:

>> [...] to menneskearter i verden, Homokristus som [...]

>>Nu VILLE det vil være smartere med betegnelsen "Homo Christi" - eller
>>"gudsmennesker", så vi undgår misforståelser, ikk'?

>Nu ligger det sådan, enten taler jeg dansk eller også engelsk, aldrig
>begge sprog på en gang.

Men hvad taler du ovenfor? På dansk betyder "homo" homoseksuel, men det
*kan* da ikke være det, du mener. Det må være betegnelsen "homo
sapiens", der er på spil og på latin betyder "homo" jo "menneske" og
"sapiens" betyder "forstandig", så vi får "det forstandige menneske". En
tilsvarende parallel ville så være "homo christianus" - "det kristne
menneske".

>Ja, vel Ja, Hvis du syntes det?

Jeg tør vædde på, at der ikke er én deltager i denne gruppe, der ikke i
første omgang læste overskriften på denne tråd som en henvisning til
seksualitet.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Interdum feror cupidine partium magnarum Europae vincendarum.

Anders Peter Johnsen (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 14-10-01 04:27

RUP rappede:

>En
> tilsvarende parallel ville så være "homo christianus" - "det kristne
> menneske".

Kan du ikke for sjov lige lade mig afstive mine fattige latinkundskaber og
forklare endelsen "-us"

Subjektsprædikat? Flertal?

Gi' os noget grammatik!

> Jeg tør vædde på, at der ikke er én deltager i denne gruppe, der ikke i
> første omgang læste overskriften på denne tråd som en henvisning til
> seksualitet.

FULDSTÆNDIG enig!

Jeg troede jo at manden var blevet decideret blasfemisk? ;-D

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 07:35


"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message
news:3bc90575$0$42012$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

>
> > Jeg tør vædde på, at der ikke er én deltager i denne gruppe, der ikke i
> > første omgang læste overskriften på denne tråd som en henvisning til
> > seksualitet.
>
> FULDSTÆNDIG enig!


Beklager mit latin,


> Jeg troede jo at manden var blevet decideret blasfemisk? ;-D

Så er mange Pinsefolk blasfemisk.

Erik


>
> --
> Mvh
> Anders Peter Johnsen
>
>



Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 15:25

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> mælte sligt:
>RUP rappede:

>>En tilsvarende parallel ville så være "homo christianus" - "det kristne
>>menneske".

>Kan du ikke for sjov lige lade mig afstive mine fattige latinkundskaber og
>forklare endelsen "-us"

Ganske simpelt. "Christianus" er det gængse latinske adjektiv for
"kristen". Altså "det kristne menneske". Det er indlånt fra græsk
"Christianos", der selvfølgelig igen er en afledning af roden "christ-"
påhæftet adjektivsuffixet "-(i)anos".

>Subjektsprædikat? Flertal?

Syntaktisk set er det et ganske almindeligt attributivt adjektiv. Det er
ental. "Kristne mennesker" ville hedde "homines christiani".

>Jeg troede jo at manden var blevet decideret blasfemisk? ;-D

Ja, jeg var også aldeles forvirret, men Erik er jo en ren guldgrube, når
det kommer til mystiske udsagn om Kristus....

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"What's fahrfergnugen?"

Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 16:50


"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
news:pp7jstggvc9aqt50vk9compbmskm19q1kl@4ax.com...
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> mælte sligt:
> >RUP rappede:
>
> >>En tilsvarende parallel ville så være "homo christianus" - "det kristne
> >>menneske".
>
> >Kan du ikke for sjov lige lade mig afstive mine fattige latinkundskaber
og
> >forklare endelsen "-us"
>
> Ganske simpelt. "Christianus" er det gængse latinske adjektiv for
> "kristen". Altså "det kristne menneske". Det er indlånt fra græsk
> "Christianos", der selvfølgelig igen er en afledning af roden "christ-"
> påhæftet adjektivsuffixet "-(i)anos".
>
> >Subjektsprædikat? Flertal?
>
> Syntaktisk set er det et ganske almindeligt attributivt adjektiv. Det er
> ental. "Kristne mennesker" ville hedde "homines christiani".
>
> >Jeg troede jo at manden var blevet decideret blasfemisk? ;-D
>
> Ja, jeg var også aldeles forvirret, men Erik er jo en ren guldgrube, når
> det kommer til mystiske udsagn om Kristus....

En guldgrube, er det så slemt

Erik

>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "What's fahrfergnugen?"



Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 06:25

Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

> Men hvad taler du ovenfor? På dansk betyder "homo" homoseksuel

Ikke nødvendigvis. "Alle" ved nemlig, at "homo" er græsk og betyder
"ens", og latin og betyder "menneske".

Vi kender vel også alle ganske almindelige danske ord som "homozygot" 1)
og "homogenisere".

1)
The NEW OXFORD Dictionary
of ENGLISH

homozygote noun Genetics an individual having two identical alleles of
a particular gene or genes and so breeding true for the corresponding
characteristic. Compare with heterozygote.

DERIVATIVES
homozygosity noun
homozygous adjective

> Jeg tør vædde på, at der ikke er én deltager i denne gruppe, der ikke i
> første omgang læste overskriften på denne tråd som en henvisning til
> seksualitet.

Faktisk specielt til Kristi seksualitet. Du har fuldstændig ret.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 15:30

serse@diku.dk (Per Erik Ronne) mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

>>Men hvad taler du ovenfor? På dansk betyder "homo" homoseksuel

>Ikke nødvendigvis. "Alle" ved nemlig, at "homo" er græsk og betyder
>"ens", og latin og betyder "menneske".

Ordet "Alle" har i så fald været udsat for kraftig devaluering :)

Men som sagt, "på dansk" - ikke latin og græsk. På dansk gives der kun
én forståelse af udsagnet "han er homo" eller sproglige nydannelser som
som f.eks. "homopolitiker" eller "homohund".

>Vi kender vel også alle ganske almindelige danske ord som "homozygot" 1)
>og "homogenisere".

Joda, men der indgår "homo-" jo netop som et integreret del af et
fremmedord indlånt i sin helhed. I udtrykkene ovenfor opfattes det som
et selvstændigt præfix, der klistres på et allerede kendt ord. Det er
begrænset hvor acceptable ordene "zygot" og "genisere" er på dansk :)

>Faktisk specielt til Kristi seksualitet. Du har fuldstændig ret.

Takker og bukker ;)

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Der er to menneskearter i verden, Homokristus som af Gud har fået
øjnene åbnet for den visdom der fører til livet. Homoserpien som er
jordbundet."

Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 16:47

Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

> På dansk gives der kun én forståelse af udsagnet "han er homo" eller
> sproglige nydannelser som som f.eks. "homopolitiker" eller "homohund".

Jeg tror at man meget sjældent kan støde på et en sætning som "han er
homo". Langt de fleste ville nu sige "han er bøsse" [én fra Kristeligt
Folkeparti ville nok sige: "han er homofil"], og jeg har aldrig hørt
sammensætningerne "homopolitiker" eller "homohund". Er det specielle
jyske ord, vi aldrig hører her på "Djævleøen"?

Selv ordet sagt helt ud, "homoseksuel", er langt mere brugt end ordet
"homo", men igen erstattet af det lidt "pænere" ord "homofil" af de
kristelige.

> >Vi kender vel også alle ganske almindelige danske ord som "homozygot" 1)
> >og "homogenisere".

> Joda, men der indgår "homo-" jo netop som et integreret del af et
> fremmedord indlånt i sin helhed. I udtrykkene ovenfor opfattes det som
> et selvstændigt præfix, der klistres på et allerede kendt ord. Det er
> begrænset hvor acceptable ordene "zygot" og "genisere" er på dansk :)

Spøg til side. Alle kender i hvert fald ordet "homogenisere"; det står
jo på mælkekartonerne. "Homozygot" kender jeg vel fra skolens
biologiundervisning.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Andreas (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Andreas


Dato : 14-10-01 17:05

serse@diku.dk (Per Erik Ronne) wrote:
> Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:
> > På dansk gives der kun én forståelse af udsagnet "han er homo" eller
> > sproglige nydannelser som som f.eks. "homopolitiker" eller "homohund".
>
> Jeg tror at man meget sjældent kan støde på et en sætning som "han er
> homo". Langt de fleste ville nu sige "han er bøsse" [én fra Kristeligt
> Folkeparti ville nok sige: "han er homofil"], og jeg har aldrig hørt
> sammensætningerne "homopolitiker" eller "homohund". Er det specielle
> jyske ord, vi aldrig hører her på "Djævleøen"?
>
> Selv ordet sagt helt ud, "homoseksuel", er langt mere brugt end ordet
> "homo", men igen erstattet af det lidt "pænere" ord "homofil" af de
> kristelige.

"Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?! Jeg ved ikke med andre, men
selv vil jeg hellere blive kaldt "heteroseksuel" end "heterofil".
Endelsen "-fil" bliver, såvidt jeg ved, kun andvendt om pædofile,
hvilket ikke er den mest smigrende sammenligning.

(klip)
> "Homozygot" kender jeg vel fra skolens
> biologiundervisning.

I så fald skulle du have hørt bedre efter.

Såvidt jeg ved, er der ikke noget, der hedder en "homozygot". En
*zygote*, derimod, er en sæd- eller æg-celle.

--
Guds fred,

Andreas

Henning Makholm (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 14-10-01 17:16

Scripsit duckling9@hotmail.com (Andreas)
> serse@diku.dk (Per Erik Ronne) wrote:

> > Selv ordet sagt helt ud, "homoseksuel", er langt mere brugt end ordet
> > "homo", men igen erstattet af det lidt "pænere" ord "homofil" af de
> > kristelige.

> "Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?!

Jeg opfatter klart negative undertoner ved "homofil". Det er muligvis
fordi det er det ord de kristelige (som jo er anti-homoseksuelle)
bruger.

> > "Homozygot" kender jeg vel fra skolens
> > biologiundervisning.

> I så fald skulle du have hørt bedre efter.

Hmm, jeg mener der findes primitive organismer der (fra tid til anden)
anvender "kønnet" formering men hvor der ikke er kønsforskelle mellem
de haploide celler. Sådan nogen burde rent logisk kunne kaldes
homozygoter.

(Der er vist hovedsagelig tale om encellede organismer, og de må have
en eller anden mekanisme til at forhindre at de to kønsceller
"selvbestøver" straks efter reduktionsdelingen. Måske en slags
karenstid hvorefter de de to celler "tilstrækkelig ofte" har bevæget
sig langt nok fra hinanden til at kunne finde en ubeslægtet partner).


XFUT fra dk.livssyn.kristendom og dk.kultur.sprog til dk.videnskab

--
Henning Makholm "Larry wants to replicate all the time ... ah, no,
all I meant was that he likes to have a bang everywhere."

Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 20:23

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> Scripsit duckling9@hotmail.com (Andreas)
> > serse@diku.dk (Per Erik Ronne) wrote:

> > > Selv ordet sagt helt ud, "homoseksuel", er langt mere brugt end ordet
> > > "homo", men igen erstattet af det lidt "pænere" ord "homofil" af de
> > > kristelige.

> > "Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?!

> Jeg opfatter klart negative undertoner ved "homofil". Det er muligvis
> fordi det er det ord de kristelige (som jo er anti-homoseksuelle)
> bruger.

Ordet er "opfundet" af den homoseksuelle forfatter Martin Elmer. For
omkring 50 år siden, med henblik på at /nedtone/ det rent seksuelle til
fordel for det mere følelsesbetonede. Tidligere blev det anset for mere
"hensynsfuldt" at bruge, i stedet for det grovere "homoseksuel", og især
i forhold til rendestensordet "bøsse", der nærmest svarerede til
"nigger".

Ordet er i dag det normalt brugte i Norge [hvor de også snakker om
"hømser"], men bruges i dag kun af Kristeligt Folkeparti.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 20:53

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> Scripsit duckling9@hotmail.com (Andreas)
> > serse@diku.dk (Per Erik Ronne) wrote:

> > > Selv ordet sagt helt ud, "homoseksuel", er langt mere brugt end ordet
> > > "homo", men igen erstattet af det lidt "pænere" ord "homofil" af de
> > > kristelige.

> > "Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?!

> Jeg opfatter klart negative undertoner ved "homofil". Det er muligvis
> fordi det er det ord de kristelige (som jo er anti-homoseksuelle)
> bruger.

Ordet er "opfundet" af den homoseksuelle forfatter Martin Elmer. For
omkring 50 år siden, med henblik på at /nedtone/ det rent seksuelle til
fordel for det mere følelsesbetonede. Tidligere blev det anset for mere
"hensynsfuldt" at bruge, i stedet for det grovere "homoseksuel", og især
i forhold til rendestensordet "bøsse", der nærmest svarerede til
"nigger".

Ordet er i dag det normalt brugte i Norge [hvor de også snakker om
"hømser"], men bruges i dagens Danmark kun af Kristeligt Folkeparti.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

R.N. (14-10-2001)
Kommentar
Fra : R.N.


Dato : 14-10-01 23:30


"Per Erik Ronne" skrev i en meddelelse
> Henning Makholm <wrote:
> > Scripsit (Andreas)


> > > "Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?!
>
> > Jeg opfatter klart negative undertoner ved "homofil". >

Det er der jo så tusindvis af andre der ikke gør. Man kan vel sige, at det
er et ord, der bruges næsten som man bruger ordet francofil - fuldstændig
neutralt.

Efterhånden som ordet 'bøsse' blev mere og mere almindeligt i dansk
talesprog kan man måske sige at homofil kom til at virke en smule klinisk,
men da stadig uden noget negativt præg.

> i forhold til rendestensordet "bøsse", der nærmest svarerede til
> "nigger".

Jeg synes ikke man kan drage parallel mellem de to ord. Bøsse er vel et 100%
dansk ord, mens nigger er et amerikansk ord der næsten udelukkende er blevet
brugt til at tale nedsættende om afro-amerikanere. Jeg ser godt at du
skriver "nærmest svarende til", men det synes jeg alligevel er forkert,
fordi man aldrig i Danmark har haft en så massivt udbredt negativ og
ligefrem ond holdning til en bestemt befolkningsgruppe, som man havde i
sydstaterne overfor farvede, da ordet nigger blev sat i omløb i USA.


> Ordet er i dag det normalt brugte i Norge [hvor de også snakker om
> "hømser"], men bruges i dagens Danmark kun af Kristeligt Folkeparti.

Hvordan skulle det lige pludselig være blevet præcist afgrænset til kun at
blive brugt af Kristeligt Folkeparti? Jeg gad vide om hele den samlede
lægestand siger homoseksuelle eller de siger homofile. Mon ikke det er
blandet??

Og blandt hele den øvrige del af danskerne, som vel udgør 95% forekommer det
da også ret blandet. Men med een fællesnævner, at i Danmark er det passé at
ordene homofil og bøsse skulle være negativt ladede.

Venlig hilsen Ruth




Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 22:49

"R.N." <elena@io.dk> mælte sligt:

[...]
>fordi man aldrig i Danmark har haft en så massivt udbredt negativ og
>ligefrem ond holdning til en bestemt befolkningsgruppe, som man havde i
>sydstaterne overfor farvede, da ordet nigger blev sat i omløb i USA.

Du læser ikke i dk.politik?

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Ingen kan være uenige i mymum."

R.N. (15-10-2001)
Kommentar
Fra : R.N.


Dato : 15-10-01 00:06


"Rasmus Underbjerg Pinnerup"skrev i en meddelelse
> "R.N." <elena@io.dk> mælte sligt:
>
> [...]
> >fordi man aldrig i Danmark har haft en så massivt udbredt negativ og
> >ligefrem ond holdning til en bestemt befolkningsgruppe, som man havde i
> >sydstaterne overfor farvede, da ordet nigger blev sat i omløb i USA.
>
> Du læser ikke i dk.politik?

Næh det gør jeg godt nok ikke. Øh man bruger vel ikke ligefrem ordet nigger
i forbindelse med dansk politik?

Måske burde jeg trække den gruppe ind bare i nogle dage - men ellers synes
jeg altid, jeg har haft en bred berøringsflade med næsten alle lag af
samfundet. Det er det jeg begrunder mine udsagn på.

Venlig hilsen Ruth





Per Erik Ronne (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 15-10-01 03:43

R.N. <elena@io.dk> wrote:

> > Ordet er i dag det normalt brugte i Norge [hvor de også snakker om
> > "hømser"], men bruges i dagens Danmark kun af Kristeligt Folkeparti.
>
> Hvordan skulle det lige pludselig være blevet præcist afgrænset til kun at
> blive brugt af Kristeligt Folkeparti? Jeg gad vide om hele den samlede
> lægestand siger homoseksuelle eller de siger homofile. Mon ikke det er
> blandet??

Man hører aldrig andre end politikere fra Kristeligt Folkeparti anvende
ordet "homofil".
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 17:21

duckling9@hotmail.com (Andreas) mælte sligt:
>serse@diku.dk (Per Erik Ronne) wrote:

>>Selv ordet sagt helt ud, "homoseksuel", er langt mere brugt end ordet
>>"homo", men igen erstattet af det lidt "pænere" ord "homofil" af de
>>kristelige.

>"Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?! Jeg ved ikke med andre, men
>selv vil jeg hellere blive kaldt "heteroseksuel" end "heterofil".
>Endelsen "-fil" bliver, såvidt jeg ved, kun andvendt om pædofile,
>hvilket ikke er den mest smigrende sammenligning.

Jeg har også den opfattelse, at "homofil" er en smule mere "vagt" end
"homoseksuel". Det kommer antageligvis af, at "homofil" fokuserer på
kærligheden (gr. "phílos" elsker), medens "homoseksuel" fokuserer på det
seksuelle. Jeg har bemærket, at ordet "homofil", der lever en noget
trængt tilværelse herhjemme, er langt det mest brugte ord på norsk, hvor
"homoseksuel" til gengæld anses for lidt grovere og med konnotationer af
noget vulgært.

>>"Homozygot" kender jeg vel fra skolens
>>biologiundervisning.

>I så fald skulle du have hørt bedre efter.

Fra Gyldendals Fremmedordbog:

homozy'got -en, -er [-sy'go’t] (h- 1 + zygote) ensdobbelt anlægspræget
organisme der er konstant mht. en egenskab ("ren linie") (mods.
heterozygot)

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
[...] Den enkelte Moabit er ikke et Udsnit af en Masse moabitiske
Individer, men en Aabenbarelse af »Moabithed«, ligesom den enkelte Ko er
en fuldgyldig Fremtrædelsesform for »Kohed«. - Johannes Pedersens
"Israel" (bind I, side nogen og firs)

Andreas (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Andreas


Dato : 14-10-01 17:46

Ferien er knap nok begyndt, og jeg har allerede glemt flere års
pensum. Jeg havde håbet at kunne rette mine egne fejl, før andre
gjorde, men det lader til, at et par vågne hoveder allerede har fanget
mine bommerter.

duckling9@hotmail.com (Andreas) wrote:
> Såvidt jeg ved, er der ikke noget, der hedder en "homozygot".

Det lader til, at det var *mig*, der skulle have hørt bedre efter. En
homozygote er en organisme, der har den samme allele på begge loci (AA
i stedet for Aa, f.eks.)

> En *zygote*, derimod, er en sæd- eller æg-celle.

Jeg burde have skrevet: "En *zygote*, derimod, er, hvad man får, når
en sæd- og æg-celle forenes (hos en seksuel livsform)."

--
Guds fred,

Andreas

Søren Olsen (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Søren Olsen


Dato : 14-10-01 19:24

Andreas wrote:

> "Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?! Jeg ved ikke med andre, men
> selv vil jeg hellere blive kaldt "heteroseksuel" end "heterofil".
> Endelsen "-fil" bliver, såvidt jeg ved, kun andvendt om pædofile,
> hvilket ikke er den mest smigrende sammenligning.

Det giver da god mening at kalde 'homofil' for 'pænere' i munden på
kristelige, under følgende forudsætninger:

1. Kristelige kan ikke lide bøsser (kun kirkebøsser, haha)
2. Det anses for 'pænt' at lægge en afstand til bøsser.
3. At sygeligegøre noget er at lægge afstand til noget.

Ergo bliver det mere stuerent at bruge 'homofil' i præstegården (og så får
man jo heller ikke ordet 'seksuel' i munden).

Forresten ... Egoland/Ivar Gjørup introducerede for årtier siden verdens
største seksuelle minoritet: Gynækofili, sygelige trang til omgang med
kvinder (Min Gud, jeg er pervers!).

Søren O

PS Mit indlæg slutter med 'pervers!).'
Skal det sidste punktum med?


Ulla (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Ulla


Dato : 14-10-01 20:39


"Andreas" <duckling9@hotmail.com> wrote in message
news:3bc9b5ac.12583872@news.cybercity.dk...
> serse@diku.dk (Per Erik Ronne) wrote:
> > Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:
..
> Endelsen "-fil" bliver, såvidt jeg ved, kun andvendt om pædofile,
> hvilket ikke er den mest smigrende sammenligning.

Man kan være "-fil", altså elsker, af mange forskellige ting. Lige nu kan
jeg tænke på "anglofil", "frankofil", "bibliofil", men man kan jo selv
konstruere dem. Jørgen Bang gav som opgave i "Fremmedordenes byggeklodser":
"echinofil": "pindsvineven".



Søren Olsen (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Søren Olsen


Dato : 15-10-01 07:46

Ulla wrote:

>
> "echinofil": "pindsvineven".

AV!

Søren O


Ulla (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Ulla


Dato : 15-10-01 19:20


"Søren Olsen" <asta@tjekket.dk> wrote in message
news:3BCA864E.9BC5FA1C@tjekket.dk...
> Ulla wrote:
>
> >
> > "echinofil": "pindsvineven".
>
> AV!

Kære Søren!
Husker du fra vor skoletid: Pindsvinevisen: "Et pindsvin i stiveste
stads..."?





Søren Olsen (19-10-2001)
Kommentar
Fra : Søren Olsen


Dato : 19-10-01 19:35

Ulla wrote:

> Husker du fra vor skoletid: Pindsvinevisen: "Et pindsvin i stiveste
> stads..."?

Overhovedet ikke ... var det noget jeg skulle oplevet i musiktimerne?

Søren O(blivion)



Søren Olsen (19-10-2001)
Kommentar
Fra : Søren Olsen


Dato : 19-10-01 19:43

Ulla wrote:

>
> Husker du fra vor skoletid:

Bortset fra det bør vi ikke udveksle minder fra skoletiden i
dk.kultur.sprog ...

Søren O



Ulla (21-10-2001)
Kommentar
Fra : Ulla


Dato : 21-10-01 17:13


"Søren Olsen" <asta@tjekket.dk> wrote in message
news:3BD07419.C4B65715@tjekket.dk...
> Ulla wrote:
> Bortset fra det bør vi ikke udveksle minder fra skoletiden i
> dk.kultur.sprog ...

Unskyld, jeg trykkede på en forkert knap.



Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 20:54


"Andreas" <duckling9@hotmail.com> wrote in message
news:3bc9b5ac.12583872@news.cybercity.dk...

> "Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?! Jeg ved ikke med andre, men
> selv vil jeg hellere blive kaldt "heteroseksuel" end "heterofil".

Tak, men jeg vil helst ikke kaldes det ene eller det andet


> --
> Guds fred,
>
> Andreas



Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 21:03

Erik <erik-larsen@get2net.dk> wrote:

> "Andreas" <duckling9@hotmail.com> wrote in message
> news:3bc9b5ac.12583872@news.cybercity.dk...
>
> > "Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?! Jeg ved ikke med andre, men
> > selv vil jeg hellere blive kaldt "heteroseksuel" end "heterofil".

> Tak, men jeg vil helst ikke kaldes det ene eller det andet

Du er altså hverken heteroseksuel eller heterofil.

[Hvad kan han så være ].
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 22:21


"Per Erik Ronne" <serse@diku.dk> wrote in message
news:1f1afri.1itkb4jletw6jN%serse@diku.dk...
> Erik <erik-larsen@get2net.dk> wrote:
>
> > "Andreas" <duckling9@hotmail.com> wrote in message
> > news:3bc9b5ac.12583872@news.cybercity.dk...
> >
> > > "Homofil" er *pænere* end "homoseksuel"?! Jeg ved ikke med andre, men
> > > selv vil jeg hellere blive kaldt "heteroseksuel" end "heterofil".
>
> > Tak, men jeg vil helst ikke kaldes det ene eller det andet
>
> Du er altså hverken heteroseksuel eller heterofil.
>
> [Hvad kan han så være ].

Da Gud skabt "mand" skabte han ikke en Heteroseksuel eller heterofil
mand. Homoseksuel, biseksuel og heteroseksuel er kun et begreber
mennesker bruger for at adskilte eller klasifisere mennesker.

At være heteroseksuel eller homoseksuel er ikke noget man er, det er
noget man gør sig til.

Derfor vil jeg gerne nøjes med at blive kaldt "mand" fordi jer er på den
måde en mand er skabt af Gud, og ikke stilles op eller samlignes i forhold
til utugtige.

Erik


> --
> Per Erik Rønne
> Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
> Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
> Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes



Per Erik Ronne (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 15-10-01 03:43

Erik <erik-larsen@get2net.dk> wrote:

> At være heteroseksuel eller homoseksuel er ikke noget man er, det er
> noget man gør sig til.

Alt tyder på, at den grundlæggende seksuelle orientering, grundlægges på
et bestemt tidspunkt i fostertilstanden. Som følge af hormonelle
påvirkninger, men også som følge af noget kaotisk. Langt de fleste fødes
dog som biseksuelle, og bliver heteroseksuelle af kulturelle grunde.

Noget lignende kan siges om det "psykiske køn", der i langt de fleste
tilfælde dog heldigvis er det samme som det genetiske køn. Men når man i
visse tilfælde vælger at fratage et hermafroditisk barn det ene af dets
to køn, dømmer man det [i det mindste for 50% vedkommende], til et liv i
helvede.

FUT dk.videnskab[.sundhed].
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 17:14

serse@diku.dk (Per Erik Ronne) mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

>> På dansk gives der kun én forståelse af udsagnet "han er homo" eller
>> sproglige nydannelser som som f.eks. "homopolitiker" eller "homohund".

>Jeg tror at man meget sjældent kan støde på et en sætning som "han er
>homo".

Tja, jeg har da hørt det fra tid til anden.

>[...] og jeg har aldrig hørt sammensætningerne "homopolitiker" eller
>"homohund". Er det specielle jyske ord, vi aldrig hører her på
>"Djævleøen"?

Nej, det er for så vidt sproglige nydannelser, ganske som "homokristus",
men "homopolitiker" har jeg nu hørt en gang eller to. "Homohund" var en
tænkt reference til et South Park-afsnit, men samtidig også et eksempel
på en gyldig uddannelse. En kombination som "homoseksuel hund" er for
tung til at overleve særligt længe i talesproget, hvis det skal bruges
særligt hyppigt, som f.eks. i omtalte South Park-afsnit, da vil man i
stedet vælge det mere mundrette "homohund".

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
»"mennesker" = En trælevende art, som har udviklet en
uspecielleret jordlevde levevis,
helt af afhængige af sin åndlige kultur og materielle kultur.«

Peter Brandt Nielsen (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Peter Brandt Nielsen


Dato : 14-10-01 17:49

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk>
> "Homohund" var en tænkt reference til et South Park-afsnit, men
> samtidig også et eksempel på en gyldig uddannelse.

Aha, så er det dét, HH står for!


--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk


Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 18:16

"Peter Brandt Nielsen" <brandt@etklikherfra.dk> mælte sligt:

>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk>
>>"Homohund" var en tænkt reference til et South Park-afsnit, men
>>samtidig også et eksempel på en gyldig uddannelse.

>Aha, så er det dét, HH står for!

Hovsa. Det var da en kær lille fortalelse.
Altså:^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^H^Hnydannelse.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.

Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 20:23

Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

> "homoseksuel hund"

Tænkes der ved ordet "hund" på et individ tilhørende arten "Canis
familiaris" eller "Homo sapiens"?
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 20:39

serse@diku.dk (Per Erik Ronne) mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

>>"homoseksuel hund"

>Tænkes der ved ordet "hund" på et individ tilhørende arten "Canis
>familiaris" eller "Homo sapiens"?

Jeg tænkte på en canis familiaris, ja. Hvilket vil være klart for
kendere af omtalte South Park-afsnit :)

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Interdum feror cupidine partium magnarum Europae vincendarum.

Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 20:59

Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

> serse@diku.dk (Per Erik Ronne) mælte sligt:
> >Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

> >>"homoseksuel hund"

> >Tænkes der ved ordet "hund" på et individ tilhørende arten "Canis
> >familiaris" eller "Homo sapiens"?

> Jeg tænkte på en canis familiaris, ja. Hvilket vil være klart for
> kendere af omtalte South Park-afsnit :)

Jeg er ikke engang sikker på, om jeg kender serien - der er jo så mange
tv-kanaler og så mange serier ...
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 07:32


"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
news:bo7hst498mq0iet92o74f9m1ovjcavtm3e@4ax.com...
> "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:
> >"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote:
>
> >> [...] to menneskearter i verden, Homokristus som [...]
>
> >>Nu VILLE det vil være smartere med betegnelsen "Homo Christi" - eller
> >>"gudsmennesker", så vi undgår misforståelser, ikk'?
>
> >Nu ligger det sådan, enten taler jeg dansk eller også engelsk, aldrig
> >begge sprog på en gang.
>
> Men hvad taler du ovenfor? På dansk betyder "homo" homoseksuel, men det
> *kan* da ikke være det, du mener. Det må være betegnelsen "homo
> sapiens", der er på spil og på latin betyder "homo" jo "menneske" og
> "sapiens" betyder "forstandig", så vi får "det forstandige menneske". En
> tilsvarende parallel ville så være "homo christianus" - "det kristne
> menneske".

Jeg kan ikke latin, men jeg har det et eller andet sted fra, at Homokristus
skulle betyde "det salvede menneske", altså de mennesker Gud har givet
Helligånden og taget ud af denne verden,

Har du et mere korekt ord, du vil hjælpe med.

Erik

>
> >Ja, vel Ja, Hvis du syntes det?
>
> Jeg tør vædde på, at der ikke er én deltager i denne gruppe, der ikke i
> første omgang læste overskriften på denne tråd som en henvisning til
> seksualitet.
>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> Interdum feror cupidine partium magnarum Europae vincendarum.



Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 15:56

"Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:

>Jeg kan ikke latin, men jeg har det et eller andet sted fra, at Homokristus
>skulle betyde "det salvede menneske", altså de mennesker Gud har givet
>Helligånden og taget ud af denne verden,

Well... for det første skal det i alle tilfælde staves i to ord "homo
kristus". Dernæst må man se på leddene - "homo" er latin for "menneske"
men græsk (som selvstændigt ord i varianten "homós") for "samme" og
"kristus" er den danske stavemåde af det græske "Khristós", der
selvfølgelig udover at være Jesu efternavn betyder "salvet". Så er
problemet bare, at der igen blandes to ord fra to forskellige sprog,
hvor ordene ikke har samme betydning. Man får altså:

På latin:
"Homo Christus" betyder "Mennesket Kristus", altså mennesket Jesus
Kristus.

På græsk:
"Homós Khristós" betyder "samme Kristus" eller "fælles Kristus", evt.
"samme (eller fælles) salvede".

Skal vi sige "det salvede menneske" skal vi derimod finde et ord, der på
græsk betyder "menneske" og et, der på latin betyder "salvede". Da får
vi:

På latin:
"Homo unctus" = "det salvede menneske"

På græsk:
"Ho ánthropos ho khristós" = "det salvede menneske"

Så hvis du skal bruge et fixt ord til at beskrive det menneske, der
lever i Kristi nåde og samtidig vil have det til at "lyde af" Kristus,
så ville jeg vælge "Homo christianus", der simpelthen betyder "det
kristne menneske".

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.

Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 16:41


"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
news:ac8jstk832fkld874oett4gmo46ug9t2q8@4ax.com...
> "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:
>
> >Jeg kan ikke latin, men jeg har det et eller andet sted fra, at
Homokristus
> >skulle betyde "det salvede menneske", altså de mennesker Gud har givet
> >Helligånden og taget ud af denne verden,
>
> Well... for det første skal det i alle tilfælde staves i to ord "homo
> kristus". Dernæst må man se på leddene - "homo" er latin for "menneske"
> men græsk (som selvstændigt ord i varianten "homós") for "samme" og
> "kristus" er den danske stavemåde af det græske "Khristós", der
> selvfølgelig udover at være Jesu efternavn betyder "salvet". Så er
> problemet bare, at der igen blandes to ord fra to forskellige sprog,
> hvor ordene ikke har samme betydning. Man får altså:
>
> På latin:
> "Homo Christus" betyder "Mennesket Kristus", altså mennesket Jesus
> Kristus.
>
> På græsk:
> "Homós Khristós" betyder "samme Kristus" eller "fælles Kristus", evt.
> "samme (eller fælles) salvede".
>
> Skal vi sige "det salvede menneske" skal vi derimod finde et ord, der på
> græsk betyder "menneske" og et, der på latin betyder "salvede". Da får
> vi:
>
> På latin:
> "Homo unctus" = "det salvede menneske"
>
> På græsk:
> "Ho ánthropos ho khristós" = "det salvede menneske"
>
> Så hvis du skal bruge et fixt ord til at beskrive det menneske, der
> lever i Kristi nåde og samtidig vil have det til at "lyde af" Kristus,
> så ville jeg vælge "Homo christianus", der simpelthen betyder "det
> kristne menneske".

Tak for visdommen, Jeg må vist hellere anskaffe mig en ordbog.

Erik

>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
> Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
> incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
> amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.



Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 19:10

Erik <erik-larsen@get2net.dk> wrote:

> Tak for visdommen, Jeg må vist hellere anskaffe mig en ordbog.

Du har vist brug for flere. Og et par år på et studenterkursus, som
enkeltfagselev, med græsk og latin på højniveau .
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 20:32


"Per Erik Ronne" <serse@diku.dk> wrote in message
news:1f1a4dy.1v1u2j3c49symN%serse@diku.dk...
> Erik <erik-larsen@get2net.dk> wrote:
>
> > Tak for visdommen, Jeg må vist hellere anskaffe mig en ordbog.
>
> Du har vist brug for flere. Og et par år på et studenterkursus, som
> enkeltfagselev, med græsk og latin på højniveau .

Jeg kan tale Dansk, Engelsk (Svensk og Norsk), er ret god til Tysk,
Afrikaansk
(flamsk) og Zulu, skal jeg lære flere sprog vil det blive Rusisk.

Erik


> --
> Per Erik Rønne
> Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
> Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
> Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes



Per Erik Ronne (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 14-10-01 19:10

Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

> "kristus" er den danske stavemåde af det græske "Khristós", der
> selvfølgelig udover at være Jesu efternavn betyder "salvet".

Hov, hvornår er Jesus' efternavn blevet til "Kristus"? Hans rette navn
var "Joshua ben Yusuf", Jesus Josefsen. "Kristus" er hvad han var, ikke
hvad han hed.

I øvrigt, så må vi vel med det du skriver ["salvet"], også kunne kalde
israelske konger som Saul. David og Salomon for - Kristus.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 19:40

serse@diku.dk (Per Erik Ronne) mælte sligt:
>Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

>>"kristus" er den danske stavemåde af det græske "Khristós", der
>>selvfølgelig udover at være Jesu efternavn betyder "salvet".

>Hov, hvornår er Jesus' efternavn blevet til "Kristus"?

Det var nu en joke. Eftersom man så ofte støder på sammensætningen
"Jesus Kristus" tror en del mennesker, at omtalte person hed "Jesus" til
fornavn og "Kristus" til efternavn, hvilket selvfølgelig er rimeligt
morsomt, hvis man kender til den rette sammenhæng. Hvor vi opfatter
"Jesus Kristus" som et egenavn, så betyder det i stedet "Jesus, den
salvede" eller måske bedre "Jesus Messias", da "ho Khristós" på
nytestamentlig tid i jødiske kredse var den gængse betegnelse for den
lovede gudsmand, der skulle komme og lede det jødiske folk til sejr over
hedningene.

>Hans rette navn var "Joshua ben Yusuf", Jesus Josefsen.

Tja... alt efter behag. Jeg ville vælge "Jeshûa‘ bar-Jôsêf" i
overensstemmelse med den syriske Peshitta, der må være det nærmeste man
kommer en NT-tekst på Jesu modersmål. "Yusuf" er en engelsk
transkription af den arabiske udgave af samme navn, det hebræiske "ben"
var antageligvis på Jesu tid erstattet af det aramæiske "bar".

>I øvrigt, så må vi vel med det du skriver ["salvet"], også kunne kalde
>israelske konger som Saul. David og Salomon for - Kristus.

Tja... det er der jo ikke tradition for på dansk, hvor "Kristus" har en
noget snævrere afgrænset betydning, men på oldgræsk bruges "Khristós"
skam også om sådanne personer som Saul, David, patriarkerne og Kyrus,
således f.eks. i Septuaginta.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Interdum feror cupidine partium magnarum Europae vincendarum.

Rev. Heidelberg (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Rev. Heidelberg


Dato : 15-10-01 13:34

On Sat, 13 Oct 2001 22:16:51 +0200, Rasmus Underbjerg Pinnerup
<hobbes@post1.tele.dk> wrote:

>Jeg tør vædde på, at der ikke er én deltager i denne gruppe, der ikke i
>første omgang læste overskriften på denne tråd som en henvisning til
>seksualitet.

Ehhh, hvor mye vedder du? Jeg tenke faktisk i første omgang på noe
helt annet. Jeg tenkte på uttrykket "kristusmenneske", men det skyldes
antakeligvis at jeg la trykket litt annerledes i uttrykket enn det som
er vanlig. Det er selvsagt uten noe grammatisk fundament, men
allikevel den første tanke som falt meg inn. Har jeg tjent noen penger
nå - selv om min andre tanke slo den første ihjel og dreide seg om
seksualitet? Skulle gjerne hatt noen kroner ekstra.


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

Per Erik Ronne (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 15-10-01 16:37

Rev. Heidelberg <kheidelb@online.no> wrote:

> On Sat, 13 Oct 2001 22:16:51 +0200, Rasmus Underbjerg Pinnerup
> <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

> >Jeg tør vædde på, at der ikke er én deltager i denne gruppe, der ikke i
> >første omgang læste overskriften på denne tråd som en henvisning til
> >seksualitet.

> Ehhh, hvor mye vedder du? Jeg tenke faktisk i første omgang på noe
> helt annet. Jeg tenkte på uttrykket "kristusmenneske", men det skyldes
> antakeligvis at jeg la trykket litt annerledes i uttrykket enn det som
> er vanlig.

Det gælds ikke. Der er forskelle i opfattelsen mellem danskere og
nordmænd.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Rev. Heidelberg (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Rev. Heidelberg


Dato : 15-10-01 19:01

On Mon, 15 Oct 2001 17:37:25 +0200, serse@diku.dk (Per Erik Ronne)
wrote:

>Rev. Heidelberg <kheidelb@online.no> wrote:
>
>> On Sat, 13 Oct 2001 22:16:51 +0200, Rasmus Underbjerg Pinnerup
>> <hobbes@post1.tele.dk> wrote:
>
>> >Jeg tør vædde på, at der ikke er én deltager i denne gruppe, der ikke i
>> >første omgang læste overskriften på denne tråd som en henvisning til
>> >seksualitet.
>
>> Ehhh, hvor mye vedder du? Jeg tenke faktisk i første omgang på noe
>> helt annet. Jeg tenkte på uttrykket "kristusmenneske", men det skyldes
>> antakeligvis at jeg la trykket litt annerledes i uttrykket enn det som
>> er vanlig.
>
>Det gælds ikke. Der er forskelle i opfattelsen mellem danskere og
>nordmænd.

Kan jeg ikke engang få litt igjen for enevoldstiden, da? Dessuten står
jeg innført i Den danske adelskalender! Noe må jeg vel få igjen for å
ha gifta meg med dansk lavadel )


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

Andreas Falck (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 15-10-01 20:59

"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en
news:3bcb23aa.10575967@news.online.no
> Per Erik Ronne wrote:

[ ... ]
> >Det gælds ikke. Der er forskelle i opfattelsen mellem danskere
> > og nordmænd.
>
> Kan jeg ikke engang få litt igjen for enevoldstiden, da? Dessuten
> står jeg innført i Den danske adelskalender! Noe må jeg vel få
> igjen for å ha gifta meg med dansk lavadel )

Jo, alene det at du har giftet dig med dansk adel giver i sig selv en
livslang udsøgt fornøjelse og glæde. Det er en aldeles glimrende måde
for en nordmand at underkaste sig det danske overherredømme på )

Der er jo andre her i gruppen der har underkastet sig det norske i
form af giftemål med et ditto hunkøn!

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
NYT - NYT - Om skabelsen og syndfloden <http://www.syndflod.dk>
Josef i Egypten: <http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-079.htm>
"Det evige Evangelium" - <http://www.sda-net.dk>


Rev. Heidelberg (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Rev. Heidelberg


Dato : 15-10-01 21:14

On Mon, 15 Oct 2001 21:59:26 +0200, "Andreas Falck"
<Andreas.Falck@sda-net.dk> wrote:

>> Kan jeg ikke engang få litt igjen for enevoldstiden, da? Dessuten
>> står jeg innført i Den danske adelskalender! Noe må jeg vel få
>> igjen for å ha gifta meg med dansk lavadel )
>
>Jo, alene det at du har giftet dig med dansk adel giver i sig selv en
>livslang udsøgt fornøjelse og glæde. Det er en aldeles glimrende måde
>for en nordmand at underkaste sig det danske overherredømme på )

He he he, der sa du det ))

>Der er jo andre her i gruppen der har underkastet sig det norske i
>form af giftemål med et ditto hunkøn!

Hva, er det danskene som knabber de unge norske møer? Til utlandet
drar de så fort flettene holder.


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

Andreas Falck (16-10-2001)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 16-10-01 07:36

"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en
news:3bcb4207.586076@news.online.no
> On Mon, 15 Oct 2001 21:59:26 +0200, "Andreas Falck"
> <Andreas.Falck@sda-net.dk> wrote:

[ ... ]
> > Jo, alene det at du har giftet dig med dansk adel giver i sig
> > selv en livslang udsøgt fornøjelse og glæde. Det er en aldeles
> > glimrende måde for en nordmand at underkaste sig det danske
> > overherredømme på )
>
> He he he, der sa du det ))
>
> > Der er jo andre her i gruppen der har underkastet sig det
> > norske i form af giftemål med et ditto hunkøn!
>
> Hva, er det danskene som knabber de unge norske møer? Til utlandet
> drar de så fort flettene holder.

Jeps, nu er du måske begyndt at få øje på den nye danske strategi for
en snigende genindlemmelse af det norske broderfolk i Det Danske
Storrige )

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
NYT - NYT - Om skabelsen og syndfloden <http://www.syndflod.dk>
Josef i Egypten: <http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-079.htm>
"Det evige Evangelium" - <http://www.sda-net.dk>


Rev. Heidelberg (17-10-2001)
Kommentar
Fra : Rev. Heidelberg


Dato : 17-10-01 08:12

On Tue, 16 Oct 2001 08:36:05 +0200, "Andreas Falck"
<Andreas.Falck@sda-net.dk> wrote:


>> Hva, er det danskene som knabber de unge norske møer? Til utlandet
>> drar de så fort flettene holder.
>
>Jeps, nu er du måske begyndt at få øje på den nye danske strategi for
>en snigende genindlemmelse af det norske broderfolk i Det Danske
>Storrige )

Ja, her er det tydeligvis ting som skjer, men jeg støtter tanken om
gjenopprettelsen av Danmark-Norge. Når det pan-danske riket igjen er
etablert bør vi snikinnføre Kalmarunionen med en fast administrasjon i
København. Deretter kaster vi blikket mot de tyske områder ))


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

Andreas Falck (17-10-2001)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 17-10-01 12:17

"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en
news:3bcd24f9.1385875@news.online.no
> On Tue, 16 Oct 2001 08:36:05 +0200, "Andreas Falck"
> <Andreas.Falck@sda-net.dk> wrote:

[ ... ]
> > Jeps, nu er du måske begyndt at få øje på den nye danske
> > strategi for en snigende genindlemmelse af det norske
> > broderfolk i Det Danske Storrige )
>
> Ja, her er det tydeligvis ting som skjer, men jeg støtter tanken
> om gjenopprettelsen av Danmark-Norge. Når det pan-danske
> riket igjen er etablert bør vi snikinnføre Kalmarunionen med
> en fast administrasjon i København. Deretter kaster vi blikket
> mot de tyske områder ))

Og vi skal vel ikke stoppe der? )

Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark, Norge og
resten af den civiliserede og uciviliserede verden, med alt godt hvad
dertil hører!

Og nu er vi vist nok blevet tilstrækkelige off-topic!

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
NYT - NYT - Om skabelsen og syndfloden <http://www.syndflod.dk>
Josef i Egypten: <http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-079.htm>
"Det evige Evangelium" - <http://www.sda-net.dk>


Rev. Heidelberg (17-10-2001)
Kommentar
Fra : Rev. Heidelberg


Dato : 17-10-01 14:43

On Wed, 17 Oct 2001 13:16:37 +0200, "Andreas Falck"
<Andreas.Falck@sda-net.dk> wrote:

>Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark, Norge og
>resten af den civiliserede og uciviliserede verden, med alt godt hvad
>dertil hører!

Hurra! Hurra! Hurra!

>
>Og nu er vi vist nok blevet tilstrækkelige off-topic!

Enten det, eller så har vi satt misjonsbefalingen inn i et
kolonialistisk perspektiv )


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

Andreas Falck (17-10-2001)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 17-10-01 15:21

"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en
news:3bcd8aa2.21570944@news.online.no
> On Wed, 17 Oct 2001 13:16:37 +0200, "Andreas Falck"
> <Andreas.Falck@sda-net.dk> wrote:

[ ... ]
> >Og nu er vi vist nok blevet tilstrækkelige off-topic!
>
> Enten det, eller så har vi satt misjonsbefalingen inn i et
> kolonialistisk perspektiv )

DEN vinkel havde jeg slet ikke fået øje på! )

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
NYT - Om skabelsen og syndfloden http://www.syndflod.dk - NYT
Josef i Egypten: http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-079.htm
"Det evige Evangelium" - http://www.sda-net.dk


Rev. Heidelberg (17-10-2001)
Kommentar
Fra : Rev. Heidelberg


Dato : 17-10-01 15:37

On Wed, 17 Oct 2001 16:20:30 +0200, "Andreas Falck"
<Andreas.Falck@sda-net.dk> wrote:

>"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en
>news:3bcd8aa2.21570944@news.online.no
>> On Wed, 17 Oct 2001 13:16:37 +0200, "Andreas Falck"
>> <Andreas.Falck@sda-net.dk> wrote:
>
>[ ... ]
>> >Og nu er vi vist nok blevet tilstrækkelige off-topic!
>>
>> Enten det, eller så har vi satt misjonsbefalingen inn i et
>> kolonialistisk perspektiv )
>
>DEN vinkel havde jeg slet ikke fået øje på! )


he he
Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

Anders Peter Johnsen (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 14-10-01 04:21

"Erik" <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:xzYx7.91$hY4.1780@news.get2net.dk...
>
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message
> news:3bc84423$0$279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> >
> > "Eik" <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> > news:QDWx7.67$hY4.1486@news.get2net.dk...
> >
> > KLIP!
> >
> > er to menneskearter i verden, Homokristus som af Gud har fået øjnene
> > > åbnet for den visdom der fører til livet. Homoserpien som er
jordbundet.
> >
> > Nu VILLE det vil være smartere med betegnelsen "Homo Christi" - eller
> > "gudsmennesker", så vi undgår misforståelser, ikk'?
>
> Nu ligger det sådan, enten taler jeg dansk eller også engelsk, aldrig
> begge sprog på en gang.

Det der kan jeg ikke rigtig sætte i nogen sammenhæng...

Se evt. Rasmus' indlæg.

> > Din header er LIDT vildledende, da man tror du refererer til Mesterens
> > sexualitet!
>
> Ja, vel Ja, Hvis du syntes det?

Hvis jeg nu siger "homo-Henning", hvad tænker du så?

(Altså forudsat du har set "I Kina spiser de hunde"!)

Vel ikke "Henning-mennesker", men snarere homofile mennesker ved navn
Henning?

Ordet "Homokristus" vækker således en del forkerte associationer...

Håber, du HAR forstået min pointe.

--
Mvh
Anders Peter Johnsen




Lyrik (18-10-2001)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 18-10-01 02:10



"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3bc90439$0$42016$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...


> Hvis jeg nu siger "homo-Henning", hvad tænker du så?
>
> (Altså forudsat du har set "I Kina spiser de hunde"!)
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Så tænker jeg på, at Homo-Henning var det sødeste menneske i filmen. Men da
han bliver konfronteret med Gud og djævel til sidst og ængsteligt, kommer
med rare og indlysende indvendinger, så bliver han affejet med replikken fra
djævelen:"Jamen er du ikke bøsse?"- derefter får han en lufttur ned i
helvede!
"Svinehunden godter sig i det skjulte."- Du kan være så sød og human du være
vil, hvis du er homofil-(Jeg oversætter Philos med ven)- så er det ned i
mørket med dig. Kun den rigtige seksualitet går til himlen, hvor den ikke
skal bruges!
Hvad er Homo-Hennings værste fejl?-Han er blød, han kan bringes til at græde
over ondskab og hårdhed,- så skal han mobbes!

Og apro-pos overskriften. De som labber Åbenbaringen i sig og bemærker at
lammets brud består af 144000 MÆND!!! Samt at enhver omgang med kvinder
benævnes besmittelse!!!-Må da have et forklaringsproblem, hvis de skal
nedgøre overskriften altså!

Jens




Rev. Heidelberg (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Rev. Heidelberg


Dato : 15-10-01 13:34

On Sat, 13 Oct 2001 16:48:48 +0200, "Erik" <erik-larsen@get2net.dk>
wrote:

>
>"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message
>news:3bc84423$0$279$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>>
>> "Eik" <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
>> news:QDWx7.67$hY4.1486@news.get2net.dk...
>>
>> KLIP!
>>
>> er to menneskearter i verden, Homokristus som af Gud har fået øjnene
>> > åbnet for den visdom der fører til livet. Homoserpien som er jordbundet.
>>
>> Nu VILLE det vil være smartere med betegnelsen "Homo Christi" - eller
>> "gudsmennesker", så vi undgår misforståelser, ikk'?
>
>Nu ligger det sådan, enten taler jeg dansk eller også engelsk, aldrig
>begge sprog på en gang.

Artig! Med litt fantasi vil jeg si at uttrykket "homokristus" faktisk
kan romme mange språk på en gang, latin, dansk, norsk, engelsk, gresk.
Det er bare å bytte ut en og annen bokstavlyd og så vips, du snakker
mange språk på en gang.


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

Marina Norling Jørge~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Marina Norling Jørge~


Dato : 14-10-01 09:02


Erik <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:QDWx7.67$hY4.1486@news.get2net.dk...
>
> "Peter B. Juul" <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> wrote in message
> news:m3u1x7sbzp.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...


> Nej; fjolserne er dem, der søger efter visdom i denne verden og tillæger
> Augustin, Kierkegaard, Chesterton, Lewis og alle mulige andre midt
> imellem, en større viden en den viden der kommer fra Gud.

Min erfaring er at man i pinsekirken ofte forveksler manglende intellektuel
interesse med fromhed. Dette mener jeg ikke er rigtigt.

Man er ikke from fordi man ikke ejer andre bøger end bibelen og
bibelkommetarer. Men man har et temmeligt indsnævret verdensbillede.
Selvfølgelig kan det skyldes, at man ikke er i stand til at læse så meget,
og jeg har fuld forståelse for de, som af uvidenhed kommer til at fortælle
om den barmhjertige samaritaner, at han var en slags samaritter.

Men jeg kan se på dine kommentarer, at du er en temmelig intelligent mand og
faktisk også temmelig belæst. Derfor tillader jeg mig at komme med en
kritisk bemærkning, som du kan tage til dig eller lade ligge.

Du kan ikke udtale dig om Augustin, hvis du ikke har læst ham og da slet
ikke, når jeg ser du er så ivrig efter at udbrede de teorier som lige nu er
populære i pinsekirkerne - disse teorier er jo også fortolkninger af
Bibelen.


Marina







Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 12:32


"Marina Norling Jørgensen" <marina-n@mail.tele.dk> wrote in message
news:3bc9467a$0$264$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Erik <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:QDWx7.67$hY4.1486@news.get2net.dk...
> >
> > "Peter B. Juul" <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> wrote in message
> > news:m3u1x7sbzp.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
>
>
> > Nej; fjolserne er dem, der søger efter visdom i denne verden og
tillæger
> > Augustin, Kierkegaard, Chesterton, Lewis og alle mulige andre midt
> > imellem, en større viden en den viden der kommer fra Gud.
>
> Min erfaring er at man i pinsekirken ofte forveksler manglende
intellektuel
> interesse med fromhed. Dette mener jeg ikke er rigtigt.

Pinsekirken prøver på at få den Åndelige visdom først, ingen tvivl om det,

> Man er ikke from fordi man ikke ejer andre bøger end bibelen og
> bibelkommetarer. Men man har et temmeligt indsnævret verdensbillede.
> Selvfølgelig kan det skyldes, at man ikke er i stand til at læse så meget,
> og jeg har fuld forståelse for de, som af uvidenhed kommer til at fortælle
> om den barmhjertige samaritaner, at han var en slags samaritter.
>
> Men jeg kan se på dine kommentarer, at du er en temmelig intelligent mand
og
> faktisk også temmelig belæst. Derfor tillader jeg mig at komme med en
> kritisk bemærkning, som du kan tage til dig eller lade ligge.

Jeg lytter gerne til kretik, da det mange gange er lærerig.

> Du kan ikke udtale dig om Augustin, hvis du ikke har læst ham og da slet
> ikke, når jeg ser du er så ivrig efter at udbrede de teorier som lige nu
er
> populære i pinsekirkerne - disse teorier er jo også fortolkninger af
> Bibelen.

Jeg er forvirret, Augustin var Romersk kertolik og blev grundlægget til
den Augustinske munkeorden, han havde ikke den samme interesse i Gud
og Guds fællesskab som jeg, men var loyal til paven som, senere gjorde
ham til Helgen.

Hvad har det med Pinsekirken at gøre??

Erik

>
>
> Marina
>
>
>
>
>
>



Marina Norling Jørge~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Marina Norling Jørge~


Dato : 14-10-01 13:33


Erik <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:CJey7.56$ON5.1445@news.get2net.dk...
>
> "Marina Norling Jørgensen" <marina-n@mail.tele.dk> wrote in message
> news:3bc9467a$0$264$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> >
> > Erik <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en
> > nyhedsmeddelelse:QDWx7.67$hY4.1486@news.get2net.dk...
> > >
> > > "Peter B. Juul" <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> wrote in message
> > > news:m3u1x7sbzp.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...




Jeg forsøger at samle op - det er svært at diskutere på skrift.

Du har talt om det forkerte i at tillægge f.eks Augustins ord større vægt
end den viden der kommer fra Gud. Jeg har kun hørt lidt af Augustins
bekendelser, og på mig virkede de som velmente ord fra en mand, der ønskede
at forkynde Guds ord og som selv inderligt troede på Gud. Derfor kan de være
inspirerende læsning - det ved man jo først når man har læst dem. Måske vil
man ved at læse netop Augustins ord finde viden der kommer fra Gud.

Du læser sikkert andre menneskers vidnebyrd - om deres oplevelser med Gud.
Disse læser du ikke istedet for Bibelen, men de kan inspirere din
bibellæsning og dit Gudsliv. Feks nævner du "jeg har det et eller andet sted
fra, at Homokristus skulle betyde "det salvede menneske"

Jeg har læst flere dejlige bøger skrevet af pinsefolk om f.eks åndsdåb eller
altid at sige tak. Disse bøger er teologiske værker ligesom f.eks Augustin.
De kan indeholde visdom fra Gud, men det er op til mig som læser at opfange
det og forholde mig til bogens budskab.

Jeg håber det gav lidt opklaring!
Marina



Lars Erik Bryld (18-10-2001)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 18-10-01 14:53

On Sun, 14 Oct 2001 10:02:25 +0200, "Marina Norling Jørgensen"
<marina-n@mail.tele.dk> wrote:

>Du kan ikke udtale dig om Augustin, hvis du ikke har læst ham [..]

On Sun, 14 Oct 2001 14:33:11 +0200, "Marina Norling Jørgensen"
<marina-n@mail.tele.dk> wrote:

>Jeg har kun hørt lidt af Augustins bekendelser, og på mig virkede de
>som velmente ord fra en mand, der ønskede at forkynde Guds ord og
>som selv inderligt troede på Gud. Derfor kan de være inspirerende
>læsning - det ved man jo først når man har læst dem. Måske vil man
>ved at læse netop Augustins ord finde viden der kommer fra Gud.

Jeg har ikke læst Augustins egne skrifter, men jeg har set referencer
nok på ham til absolut ikke at bryde mig om alt hvad han mente. Det
vil nok kunne farve min tilbøjelighed til at mene at den mand kunne
sige noget som helst fornuftigt. Han har æren for den radikale udgave
af arvesyndslæren hvorefter mennesket er gennemfordærvet og kun i
stand til at vælge mellem ondt og ondt. Det leder lige til
prædestinationslæren, ifølge hvilken Guds nåde endegyldigt afgør hvem
som skal frelses og hvem som ikke skal (og til nogle menneskers
yndlingshobby med at forudsige hvem som skal hvorhen). Hans
"Bekendelser" lyder mest som nogle genfødte kristnes svælgen i de mere
farverige detaljer i deres fordums syndfuldhed (wow, hvor var jeg
slem). Hans beslutning om at forlade såvel kæreste som barn for at
forfølge en kirkelig karriere forekommer mig ikke alt for ærefuld.

Alle som formastede sig til at være uenige med Augustin blev
skriftligt tilsvinet i et sprog som ville give de værste udgydelser i
dette forum baghjul, og da Augustin nød stor støtte i kirken på sin
tid, blev afvigende holdninger tillige behørigt fordømt som kætterske.

Men - jeg har ikke læst ham, så jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig.

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

Marina Norling Jørge~ (18-10-2001)
Kommentar
Fra : Marina Norling Jørge~


Dato : 18-10-01 17:35


Lars Erik Bryld <lars-erik@dadlnet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:skltstg10ilu7sbpb32ha56ovsfl2j2ldc@4ax.com...
> On Sun, 14 Oct 2001 10:02:25 +0200, "Marina Norling Jørgensen"
> <marina-n@mail.tele.dk> wrote:
>
> >Du kan ikke udtale dig om Augustin, hvis du ikke har læst ham [..]
>
> On Sun, 14 Oct 2001 14:33:11 +0200, "Marina Norling Jørgensen"
> <marina-n@mail.tele.dk> wrote:

> Men - jeg har ikke læst ham, så jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig.

Jeg har altså også kun hørt et par brudstykker - det lyder som en noget
sammensat herre!



Per Erik Ronne (23-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 23-10-01 14:18

Lars Erik Bryld <lars-erik@dadlnet.dk> wrote:

> Det leder lige til prædestinationslæren, ifølge hvilken Guds nåde
> endegyldigt afgør hvem som skal frelses og hvem som ikke skal (og til
> nogle menneskers yndlingshobby med at forudsige hvem som skal hvorhen).

Så ved du vist ikke hvad præsestinationslæren er for en fisk.

Da Gud er alvidende, kender han naturligvis også fremtiden i alle
detailler. Også hvordan folk vil opføre, jeg tænke, før det er sket.

Men det er skam rigtigt at alle mennesker er syndere, og at kun Guds
nåde kan frelse dem.

Augustine

Introduction

Saint Augustine (in Latin, Augustinus), bishop of Hippo
in Roman Africa from 396 to 430, and the dominant
personality of the Western Church of his time, is
generally recognized as having been the greatest thinker
of Christian antiquity. His mind was the crucible in
which the religion of the New Testament was most
completely fused with the Platonic tradition of Greek
philosophy; and it was also the means by which the
product of this fusion was transmitted to the
Christendoms of medieval Roman Catholicism and
Renaissance Protestantism.

This unique significance would have belonged to
Augustine had he never written the famous Confessions,
in which at the age of about 45 he told the story of his
own restless youth and of the stormy voyage that had
ended, as he believed, 12 years before he put it in
writing, in the haven of the Catholic Church. It is easy
to forget that the real work of Augustine's life did not
begin until the last scene of the Confessions was
already receding for him into a remembered past.
Moreover, the Confessions themselves are not so much
autobiography as they are devotional outpourings of
penitence and thanksgiving. Augustine's conscientious
memory generally can be trusted for the facts: his
reflections upon them are those of the bishop on his
knees. This is not to say that, in any attempt to
understand or appreciate the mind of the bishop, the
Confessions can be neglected. The picture must, however,
be drawn in proper proportion; it is essential to avoid
giving undue prominence to what should be no more than
its background.

Youth and conversion.

Hippo Regius is the modern Annaba on the Algerian coast,
in what was then the Roman province of Numidia.
Augustine, named Aurelius Augustinus, was born on
November 13, 354, of middle-class parents at Tagaste
(modern Souk-Ahras), a small town about 45 miles (72
kilometres) to the south. His father, Patricius, was and
remained until late in life a pagan; his mother, Monica,
was a Christian of intense but simple piety, from whose
early teaching Augustine retained a reverence for the
"name of Christ" that never left him. But he was not
baptized in infancy. He went through primary and
secondary schooling and soon displayed such intellectual
promise that the modest family funds were banked upon
securing him an academic career that would qualify him
for government service. As a 19-year-old student at
Carthage he was stirred by the reading of a treatise of
Cicero--the now lost Hortensius--and was filled with an
enthusiasm for "philosophy," which meant not only a
devotion to the pursuit of truth but a conviction of the
superiority of a life devoted to that pursuit (the vita
contemplative) over any aims of secular ambition. The
faith of the Catholic Church seemed to him too
hopelessly unphilosophical for any man of culture to
entertain; and he was easily carried away by the
discovery in Manichaeism of a religion that professed to
appeal to reason rather than authority.

Influence of Manichaeism.

The Manichaean system as propagated in the Western Roman
Empire was a materialistic dualism that accounted for
the creation of the world as the product of a conflict
between light and dark substances and for the soul of
man as an element of the light entangled in the dark.
Manichaeism claimed to be the true Christianity,
preaching Christ as the Redeemer who enables the
imprisoned particles of light to escape and return to
their own region. In the Manichaean Church the higher
order of "elect" adhered to a strict regimen of
asceticism and celibacy, all physical generation being
held to serve the realm of darkness. After an
adolescence that probably was no more licentious than
was common in his time and country, Augustine had formed
a liaison with a woman of low birth by whom he had a son
and to whom he remained loyally attached throughout the
nine years of his association with the Manichaeans, and
he was therefore allowed to join that sect's lower order
as one of the "hearers," to whom marriage was permitted
as a concession to human weakness.

His first zeal for this "religion of enlightenment" did
not last long, however, for the Manichaean experts were
intellectually second rate and proved incapable of
dealing with the questions he put to them. He became
increasingly disillusioned and was already falling into
a general agnosticism when, at the age of about 28, he
left Carthage, where he had worked as a free-lance
teacher of rhetoric, and went to Rome in search of more
satisfactory pupils. There he made connections that led
to an official professorship at Milan, where the Western
emperor then resided.The bishop of Milan was Ambrose,
the most eminent Christian churchman of the day.
Augustine was introduced to Ambrose but never came to
know him well. He went to hear him preach, however, and
this, his first contact with the mind of a Christian
intellectual, was enough to shake Augustine's prejudice
against Catholic teaching. Although he had abandoned the
doctrines of Manichaeism, he retained its materialistic
presuppositions, which left him still a skeptic with no
satisfying alternative to Manichaean notions of ultimate
reality. The being of God and the nature and origin of
evil remained for him problems as insoluble as they had
ever been. (see also Index: good and evil)

Influence of Neoplatonism.

The solution of both problems was given to him by a
chance introduction to Neoplatonic writings, for which
he may well have been prepared by Ambrose's use of them
in some of his sermons. Neoplatonism, in the work of the
3rd-century philosopher and mystic Plotinus, its
greatest exponent, is a spiritual monism--a
philosophical doctrine holding that there is only one
reality--according to which the universe exists as a
series of emanations or degenerations from absolute
unity. From the transcendent One arises self-conscious
mind or spirit; from mind comes soul or life; and soul
is the intermediary between the spheres of spirit and of
sense. Matter is the lowest and last product of the
supreme unity; and since the One is also the real and
the good, the potentiality of evil is identified with
unformed matter as the point of maximum departure from
the One. Evil itself is thus the least real of all
things, being simply the privation or absence of good.
Neoplatonic mysticism relies on the principle that the
inward is superior to the outward: to reach the good,
which is the real, one must "return into" oneself; for
it is the spirit at the heart of man's inmost self that
links him to the ultimate unity. (see also Index:
Christianity)

In the seventh book of the Confessions, Augustine tells
how in such an act of introspection he found God--the
"changeless light," at once immanent and transcendent,
which is the source of every intuitive recognition of
truth and goodness. This discovery of God was more than
the conclusion of a process of reasoning: it was a
mystical experience, a vision or touch that came and
went. But it left behind it the answer to Augustine's
unsatisfied questionings. God is light, and evil is
darkness, as the Manichaeans said. But neither is a
material substance: the changeless light of God is pure
spiritual being, and the evil is nonentity, as darkness
is but the absence of light.

Conversion to Christianity.

Augustine's mystical experience, his awareness of God,
had been momentary and fleeting. He believed that this
could be only because he had not made for himself the
necessary total identification of supreme value with
spirit; he was still himself entangled with the flesh.
In fact, Neoplatonism had reinforced the Manichaean
principle that the way of return to God must be through
escape from the body; and for Augustine this meant
primarily and immediately escape from the ties of
sexuality. The immortal story of his conversion in the
eighth book of the Confessions tells of his coming to
learn of the heroic achievements of Christian asceticism
in East and West, of the self-contempt induced in him by
the contrast of his own weakness, and of the final
breakdown of resistance in a Milan garden, when, at the
sound of a child's voice calling "tolle, lege: tolle,
lege" ("take up and read"), he opened the New Testament
Letters and read in Letter of Paul to the Romans the
words, ". . . put on the Lord Jesus Christ, and make no
provision for the flesh, to gratify its desires" (Rom.
13:14).

This was in the late summer of the year 386. Vacation
was near, and Augustine resigned his teaching chair and
went with some young pupils, his son Adeodatus, and his
mother Monica to a reading party at a country house lent
by a friend. Out of their literary study and
philosophical discussions there came the earliest of
Augustine's surviving works--the dialogues, which
display so little of the storm and stress of a religious
conversion and so little concern with specifically
Christian themes that critics have been led to question
the accuracy of the Confessions story written many years
later. It is true that Augustine's struggle against the
domination of his sexual nature can be regarded as the
final phase in that fluctuating pursuit of the
"philosophic life" first presented to him by Cicero's
Hortensius. But there is no sufficient reason for
doubting that he was a Catholic Christian in intention
when he received Baptism at the hands of Ambrose in the
spring of 387. It is certain that three or four years
later, when he wrote his treatise De vera religione ( Of
True Religion), he was still thinking of Christianity in
Neoplatonic terms. In this treatise, the divine Word (
Logos) in Christ is the mind or spirit of Plotinus,
illuminating the reason, through whom the human soul has
access to the transcendent Godhead. Christ's human life
is man's example of the ascetic victory over the pains
and pleasures of the flesh; Christian morals serve only
to purify the soul for the life of contemplation; and
Christian faith is the necessary acceptance of the
church's authority in this preliminary stage of
training.

Bishop and Christian philosopher.

Shortly after his Baptism, Augustine left Milan, with
his mother and a small party of friends, to return to
Africa. At Rome's port city of Ostia, his mother died;
and Augustine recorded his last talk with her, in which
son led mother, through a discourse formed on the
pattern of the Neoplatonic "ascent" from this world to
the other, to share with him a momentary experience of
the life eternal. Home again at Tagaste, the friends
formed a little community devoted to the religious life
of contemplation and study. But its peace was soon
broken when, on a visit to Hippo in 391, Augustine was
forced to accept ordination as assistant priest to its
old bishop, Valerius. Five years later Valerius died,
and Augustine entered the episcopate in which he was to
labour until his death. The bishop in Roman Africa was
not only the pastor of a parish, the busy teacher and
preacher, but the presiding judge in a much-frequented
court of summary jurisdiction in civil cases. Augustine
never enjoyed robust health, and the vast extent of his
literary output was made possible only by the constant
services of stenographers and by an extraordinary
capacity for the extempore formulation of ordered
thought, of which at least 400 sermons remain as proof.
He was not a systematic theologian. Much of his writing
was in response to the appeals that his growing
reputation in the Christian world brought to him for the
solution of the most diverse problems. Over 200 of his
letters have been preserved, many of them having the
scale of minor treatises. He was tireless in controversy
with heretics--Manichaeans, Donatists, and Pelagians.
But his deepest thought, the real Augustinianism, is to
be found in his scripture commentaries and homilies,
especially his expositions of the Psalms and his
writings on the Gospel and First Letter of John. The
characteristic pattern he imposed upon Christian
theology was not the outcome of controversy.

The decisive turn was given to his thinking by his
ordination to the priesthood, which dragged him against
his will from the vita contemplative into the world and
at the same time diverted his studies from philosophy to
Scripture. The realities of pastoral experience among
the very imperfectly Christianized people of an African
seaport, together with the rapid impregnation of his
mind with the categories of biblical religion, made it
impossible for him to overlook the differences between
Neoplatonism and Pauline Christianity. The knowledge of
God and of the soul always remained from the time of his
Baptism the one and only knowledge that he desired; and
Plotinus had not been mistaken in bidding him look
within himself if he would find God, for the Bible also
tells of a likeness to God imprinted on the soul. But
although for the Neoplatonist the soul's likeness to God
is that of a, so to speak, reduced divinity, for the
Christian it is that of a temporal and mutable image of
the "eternal and changeless." Augustine was assured that
it is the task of a Christian philosophy, guided by the
scriptural revelation, to seek to know God through his
image in the soul; and this was the path he followed in
his great treatise De Trinitate ( On the Trinity). He
insisted that a true knowledge of the soul's nature can
be based only on the immediate awareness of
self-consciousness; and the soul's awareness of itself
is of a trinity in unity that reflects "as in a glass
darkly" the being of its Maker. He claimed that
knowledge of one's own being, of one's own thinking, of
one's own willing is not open to doubt; there is an ego
that exists, knows, and wills. But in none of these
aspects is the ego self-sufficient or independent: it
cannot maintain its own being, produce its own
knowledge, or satisfy its own desires. Augustine
believed that he had learned from the Platonists to find
in God "the author of all existences, the illuminator of
all truth, the bestower of all beatitude" (De civitate
Dei viii, 4). But his theories of the universe, of
knowledge, and of ethics were his own. The following
three paragraphs summarize these theories.

Theory of the universe.

Creation in Plotinus is motiveless and purposeless, the
automatic by-product of the divine self-contemplation;
in Augustine its source is "the will of a good God that
good things should be" (De civitate Dei xi, 21). The
outgoing energy of creative love forms the basic
principle of his entire theology. Since nothing can come
into being or continue in it but by this divine will to
create, all that exists is good "in so far as it has
being"; and because there are evidently degrees of
goodness, there must also be degrees of being. But even
the formless matter that is nearest to "not being" is
essentially good because God made it; the origin of evil
is not to be sought in material existence. Augustine
persistently refused to unload upon the material
conditions of human life the responsibility for human
wickedness. (see also Index: Christianity)

Theory of knowledge.

Following Plato, Augustine argued that the ability to
make true judgments never can be inserted into the mind
from outside. The human teacher never can do more than
help his pupil to see for himself what he already knew
without being aware of it. Augustine's favourite
examples of these intuitive judgments are the
propositions of mathematics and the appreciation of
moral values; they are not the construction of the
individual mind, because when properly formulated they
are accepted by all minds alike. The individual thinker
does not make the truth, he finds it; and he is able to
do so because Christ, the revealing Word of God, is the
magister interior, the "inward teacher," who enables him
to see the truth for himself when he listens to him.

Ethics.

Augustine accepts the basic assumption of ancient
ethical theory that conduct is properly directed to the
achievement of eudaimonia--the happiness or well-being
that is taken to be the one universal desire of
humanity. Augustine's cosmos is an ordered structure in
which the degrees of being are at the same time degrees
of value. This universal order requires the
subordination of what is lower in the scale of being to
what is higher: body is to be subject to spirit, and
spirit to God. Man must know his place in the order of
the universe and, knowing it, must voluntarily accept
it; that is, he must set upon himself and upon
everything else the relative value that is properly due.
Augustine's word for the ethical valuation that
influences conduct is amor ("love"). Amor is the moral
dynamic that impels man to action. If it is rightly
directed man will never set a higher value on what is
lower in the scale. All lesser goods are to be "used" as
means or aids toward the higher; only the highest is to
be "enjoyed" as the ultimate end on which the heart is
set. The supreme good in whose fruition alone man
reaches his perfection is for Augustine the God whose
nature is agape, love in the New Testament sense of the
word. If, then, man's love, his amor, can rise to the
enjoyment of God, it will become a participation in the
divine agape, love itself. God will have given himself
to men, and by sharing in his love men will love one
another as he loves them, drawing from him the power to
give themselves to others.

Struggle with the Donatist schism.

The energies of Augustine, both pastoral and literary,
were for the first 15 years of his episcopate distracted
by the wearisome struggle to end the schism in the
African Church that had persisted for nearly a century.
The Donatists, a Christian sect (named after Donatus,
one of its leaders) the members of which outnumbered the
Catholics in the country districts and in many towns,
claimed to be the only true church on the ground that
their ministry was the only one the succession of which
had not been stained by apostasy in the great
persecution of the years 303-313, which had begun under
the emperor Diocletian. Imperial attempts to suppress
the schism had stimulated the martyr spirit that had
always marked African Christianity and gained Donatism
the support of strong elements in the native population
whose grievances were social and economic rather than
ecclesiastical. The schism maintained itself by
fanatical violence, and Augustine's persevering attempts
to settle the questions at issue by peaceful discussion
were fruitless. In the end, the imperial government
became convinced that the Donatists were a danger to the
security of Africa. The Donatist bishops were compelled
to meet their Catholic rivals at a formal conference
held under an official arbitrator at Carthage in 411,
the foregone conclusion of which was a Catholic victory.

Donatists and Catholics agreed that the power of the
Holy Spirit is conveyed to the believer through the
sacraments, which are administered by the church through
the clergy. The Donatists alleged, however, that the
sacraments require for their validity a ministry
undefiled by serious sin; for the Spirit departs from
the sinner, who cannot therefore "confer what he does
not possess." Augustine replied that the sacraments
convey the Spirit in virtue of Christ's ordinance alone
and that this validity is unaffected by the worthiness
or unworthiness of the human minister. The church's
unity depends on the Spirit's supreme gift of charity,
of which schism is the denial. Unfortunately, Augustine,
who had for long opposed the use of any means but
persuasion to end the schism, eventually was induced to
approve the enforcement of legal penalties upon the
schismatics, in the interest, as he believed, of the
many whose fear of Donatist violence had kept them from
returning to the church. His famous saying, "Love, and
do what thou wilt," was in fact a defense of compulsion
in the service of charity.

Struggle with the Pelagian heresy.

As the Donatist controversy was ending, the Pelagians
were already beginning to threaten the traditional
doctrines of sin and redemption in the Western Church.
Pelagius had set himself to resist the slackening of
Christian moral standards. Against those who pleaded
human frailty in excuse for their failings, he insisted
that God has made every man alike free to choose and to
perform the good; that it is the essence of sin to be a
voluntary act that God's law forbids and that the sinner
was free to avoid; and that, were not this freedom real,
there could be no justice in God's punishments and
rewards. This reduction of Christianity to a bleak
moralism could not avoid conflict with the plain
implications of the church's sacramental and liturgical
practice. Baptism had always been "for the remission of
sins," and infants were held to need it because they
inherit the guilt of Adam's transgression, which, as St.
Paul taught, brought death upon the whole race of men.
The doctrine of original sin was firmly established in
the Western Church before Augustine's time; and when it
was openly rejected by Pelagius' disciple Celestius,
there was no escape for Pelagianism from being branded
as a heresy. The prevarications of Pelagius were able to
persuade Pope Zosimus (417-418) to reverse the
condemnation pronounced by his predecessor, Innocent I.
But in the spring of 418 the African bishops obtained
from the emperor Honorius an edict banishing the
heretics; and Zosimus was obliged to come into line.

Augustine was the soul of the Church's resistance. He
had seen Pelagianism at once as not merely a denial of
the virtue of Christian Baptism but also as a fatal
misconception of the relationship between God and man.
For to assert that man can achieve righteousness by his
own effort is to contradict the fundamental truth that
God is the giver of all good.

Before the controversy began, Augustine had worked out
his own rationalizations of the doctrines of original
sin and divine grace--rationalizations that the church
was to prove unwilling to accept fully. He accepted the
traditional belief in the fact and in the penal
consequences of Adam's transgression, defining the fact
as man's refusal to accept his place in the created
order, and the consequences as a dislocation of the
order of man's own nature--the revolt of flesh against
spirit. He argued that not only are all men involved in
Adam's guilt and punishment but also that this
involvement takes effect through the dependence of human
procreation on the sexual passion, in which the spirit's
inability to control flesh is evident. It was this
linking of original sin with human sexuality that
exposed Augustine in his old age to the most damaging
criticisms of the Pelagian bishop Julian of Eclanum, who
boldly asserted the moral neutrality of the instincts
that belong to man's created nature and charged
Augustine with relapsing into Manichaeism in his
argument that an impulse that a man is bound to fight
and conquer must therefore be evil.

For Augustine the fall of man means that in all men the
true order of love has been violated. Departing from the
love of God above him, man has followed the love of self
and become subject to what is below him. Man has fallen
by the act of his own will. He cannot by a similar
exercise of will reverse the consequences of that fall.
The subjection of spirit to flesh is a slavery from
which the perverted will has no power to deliver itself,
just because it cannot will the deliverance. What is
needed is a kind of reversal of gravity--the
substitution of an uplifting for a down-dragging love.
And Augustine believed that this could happen only by
that gracious descent of the divine love to dwell within
the sinner: the gospel of the incarnation and of
Pentecost.

Pelagius, on the other hand, argued that all men have
been created free to do what is right when they see it,
and that Christians have received the needed moral
enlightenment in Christ's teaching and example.
Augustine knew the unreality of the Pelagian conception
of freedom as an innate and absolute power of choice,
unaffected by circumstances. He pointed to the
inescapable conditioning of all moral activity by the
situation of the agent--outside whose control are in
general not only the presentation of an object but also
the kind of feeling that the presentation excites.
Moreover, the act of will is dependent on feeling as
well as on cognition. In Augustine's words:

Men will not do what is right, either because the
right is hidden from them or because they find no
delight in it. But that what was hidden may become
clear, what delighted not may become sweet--this
belongs to the grace of God" (De peccatorum meritis
et remissione).

Augustine insisted that without this delight in
righteousness there can be no true freedom in
well-doing, but only a servile obedience to law. The
love of God, which is the motive of the Christian life,
must be free. Yet love of God, as St. Paul said, enters
man's heart by the gift of the Holy Spirit; and
Augustine found it increasingly difficult to leave room
in his doctrine of grace for a genuinely free response
on man's part to the Spirit's gift. The unexamined
assumption that everything in human life must be
ascribed either to God's or to man's working compelled
him to hold that God alone is the cause of every human
movement toward good. In the first year of his
episcopate, the study of St. Paul's argument in Rom.
9-11 had convinced him that no event in time can alter
the eternal setting of God's will toward any human soul:
his elect are chosen before the foundations of the
world. God knows--not before, but apart from, the time
process--how each individual in the course of time will
respond to the particular form in which grace is offered
to him; and the elect alone receive the grace that will
win their acceptance.

The rigour of this doctrine did not soften in face of
the Pelagian challenge. In De civitate Dei (The City of
God ), the masterpiece on which Augustine was working
throughout the Pelagian controversy, he drew a picture,
as majestic as it is appalling, of the "beginnings,
course and destined ends" of the two invisible societies
of the elect and the damned. The work seems to have been
in his mind before the capture of Rome by the Visigoths
in 410 had shaken the empire; but it took the form of a
Christian apologetic against the pagan claim that the
disaster was consequence and punishment of Rome's
apostasy from its ancestral religion. Augustine's two
cities are not to be identified with the Christian
Church and the pagan or secular state. They are symbolic
embodiments of the two spiritual powers that have
contended for allegiance in God's creation ever since
the fall of the angels--faith and unbelief, "the love of
self extending to contempt for God, and the love of God
extending to contempt of self." Neither power is
embodied in its purity in any earthly institution; in
this world the heavenly and earthly cities are
inextricably intermingled. If there is a philosophy of
history in the De civitate Dei, it is the religious
philosophy of predestination.

Augustine found it difficult in his old age to reassure
some of his own disciples, to whom his doctrine seemed
to make moral effort futile and praise and blame alike
groundless. But he would retract nothing. His last
completed treatises drew out the logic of predestination
to its most ruthless conclusions. Though his doctrine in
its final form was never accepted by the church, it
reappeared virtually unmodified in the writings of both
St. Thomas Aquinas and John Calvin, the most acute
thinkers, respectively, of Scholasticism and Reform. It
may indeed be regarded as product of the too audacious
attempt of the time-bound human mind to contemplate
existence with the eye of the eternal God. (see also
Index: election)

The influence of Augustine.

The end of Roman civilization in Africa was near and the
Vandal armies were besieging Hippo when Augustine died
there on August 28, 430. Not many years later, Vincent
of L*rins defined Catholic orthodoxy in the famous
phrase, Quod ubique quod semper quod ab omnibus creditum
est ("What is everywhere, what is always, what is by all
people believed"). He dared not call Augustine a heretic
in so many words, but it was against the extravagances
that he rightly detected in Augustinian doctrine that
his definition was aimed. That these extravagances have
been a noxious legacy to theology because of their
author's authority cannot be denied. But that should not
prevent the grateful acknowledgment of the debt that
Christian thinking has owed through the centuries to
Augustine's influence, which has spanned and may one day
reconcile the divisions of Western Christendom. The
secret of that influence is to be found not so much in
the brilliance and profundity of his intellect, the
magic of his style, or the validity of his constructions
as in the unique power of his religious genius. St.
Anselm of Canterbury, St. Bernard of Clairvaux, the
makers of The Book of Common Prayer, St. Francis de
Sales, Blaise Pascal, Jacques-B*nigne Bossuet, Joseph
Butler, Jacques Maritain, Reinhold Niebuhr, and Paul
Tillich--all these have in their different ways drawn
inspiration from one in whom they have been compelled to
recognize "the heart of the matter." Verus philosophus
est amator Dei ("The true philosopher is the lover of
God"). In those words from the De civitate Dei,
Augustine has left at once the best portrait of himself
and the fullest justification of his life's work.

St. Augustine has been revered as a doctor of the church
since the early Middle Ages. His feast is celebrated on
August 28. (Jo.Bu.) Related Internet Links

Augustine

Copyright © 1994-1999 Encyclop*dia Britannica, Inc.


--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Lars Erik Bryld (25-10-2001)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 25-10-01 17:55

On Tue, 23 Oct 2001 15:17:37 +0200, serse@diku.dk (Per Erik Ronne)
wrote:

>Så ved du vist ikke hvad præsestinationslæren er for en fisk.
>
>Da Gud er alvidende, kender han naturligvis også fremtiden i alle
>detailler. Også hvordan folk vil opføre, jeg tænke, før det er sket.

Det er ikke det samme som at folks skæbne er fastlagt - det bliver den
kun, hvis man tror at Gud aldrig selv griber ind i begivenhedernes
gang. Det er her prædestinationslæren kammer over i ren fatalisme.

>Men det er skam rigtigt at alle mennesker er syndere, og at kun Guds
>nåde kan frelse dem.

Det var ikke det eneste Augustin mente - han mente også at der fandtes
en gruppe prædestineret fordømte som Gud øjensynligt ikke ville give
nåden at komme til tro. Jeg tillader mig at sakse lidt i det fremførte
mega-citat:

> Augustine found it increasingly difficult to leave room
> in his doctrine of grace for a genuinely free response
> on man's part to the Spirit's gift. The unexamined
> assumption that everything in human life must be
> ascribed either to God's or to man's working compelled
> him to hold that God alone is the cause of every human
> movement toward good. In the first year of his
> episcopate, the study of St. Paul's argument in Rom.
> 9-11 had convinced him that no event in time can alter
> the eternal setting of God's will toward any human soul:
> his elect are chosen before the foundations of the
> world. God knows--not before, but apart from, the time
> process--how each individual in the course of time will
> respond to the particular form in which grace is offered
> to him; and the elect alone receive the grace that will
> win their acceptance.


> Augustine found it difficult in his old age to reassure
> some of his own disciples, to whom his doctrine seemed
> to make moral effort futile and praise and blame alike
> groundless. But he would retract nothing. His last
> completed treatises drew out the logic of predestination
> to its most ruthless conclusions. Though his doctrine in
> its final form was never accepted by the church, it
> reappeared virtually unmodified in the writings of both
> St. Thomas Aquinas and John Calvin, the most acute
> thinkers, respectively, of Scholasticism and Reform.

Så hvad, præcist, er det ved prædestinationslæren jeg ikke har fattet?

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

Per Erik Ronne (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 26-10-01 07:52

Lars Erik Bryld <lars-erik@dadlnet.dk> wrote:

> On Tue, 23 Oct 2001 15:17:37 +0200, serse@diku.dk (Per Erik Ronne)
> wrote:
>
> >Så ved du vist ikke hvad præsestinationslæren er for en fisk.
> >
> >Da Gud er alvidende, kender han naturligvis også fremtiden i alle
> >detailler. Også hvordan folk vil opføre, jeg tænke, før det er sket.
>
> Det er ikke det samme som at folks skæbne er fastlagt - det bliver den
> kun, hvis man tror at Gud aldrig selv griber ind i begivenhedernes
> gang. Det er her prædestinationslæren kammer over i ren fatalisme.

Gud ville jo ikke være alvidende, hvis han ikke vidste, hvad han selv
ville foretage sig i fremtiden!

Det er i øvrigt karakteristisk, at prædestinationslæren kun giver fuld
mening i den moderne kosmologi. I følge den begyndte også /tiden/ med
Big Bang; hvis altså Gud har skabt verdensaltet, eksisterer Gud uden for
tiden. Uden for universet.

Og er i øvrigt af samme grund ikke bundet af de naturlove, der er bundet
til vort Univers.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Peter B. Juul (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 26-10-01 09:34

serse@diku.dk (Per Erik Ronne) writes:

> Det er i øvrigt karakteristisk, at prædestinationslæren kun giver fuld
> mening i den moderne kosmologi. I følge den begyndte også /tiden/ med
> Big Bang; hvis altså Gud har skabt verdensaltet, eksisterer Gud uden for
> tiden. Uden for universet.

Og netop denne opfattelse af verden er så vidt jeg kan se den eneste,
der kan forene Guds alvidenhed med den frie vilje - og derved
destruere prædestinationslæren.

Hvis Gud er afhængig af tiden, så kan han kun være alvidende ved på
forhånd at kunne "gætte" hvad jeg gør i morgen og hvor jeg tilbringer
evigheden, og så er jeg ganske rigtigt prædestineret, og er jeg det,
giver det ingen mening at tale om min vilje - jeg er blot en marionet,
der udspiller min rolle.

Men hvis Gud er _u_afhængig af tiden og altså ikke bare
allestedsnærværende, men også alletidsnærværende og simpelthen bare
ser hvad jeg gør på et hvilket som helst tidspunkt, uanset om jeg selv
har oplevet dette tidspunkt endnu, så er Guds alvidenhed på tværs af
tid af samme natur som hans viden om hvad der sker på Mars i dette
øjeblik og på ingen måde noget, som begrænser min frie vilje.
--
Peter B. Juul, o.-.o "I don't see much sense in that," said Rabbit.
The RockBear. ((^)) "No," said Pooh humbly, "there isn't. But there
I speak only 0}._.{0 was going to be when I began it. It's just that
for myself. O/ \O something happened to it along the way."

Lars Erik Bryld (27-10-2001)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 27-10-01 22:58

On 26 Oct 2001 10:34:08 +0200, pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul)
wrote:

>Men hvis Gud er _u_afhængig af tiden og altså ikke bare
>allestedsnærværende, men også alletidsnærværende og simpelthen bare
>ser hvad jeg gør på et hvilket som helst tidspunkt, uanset om jeg selv
>har oplevet dette tidspunkt endnu, så er Guds alvidenhed på tværs af
>tid af samme natur som hans viden om hvad der sker på Mars i dette
>øjeblik og på ingen måde noget, som begrænser min frie vilje.

Nemlig, men det er ikke nogen ny tanke - jeg tror nok at selv Augustin
kendte den. Problemet opstår når man forestiller sig at Gud *slet*
ikke agerer på sin (al)viden. Jeg mener at Gud ønsker at efterleve en
selvpåført begrænsning af sin almagt for at give mennesket muligheden
for at træffe sit frelsevalg frit. Men jeg tror ikke på at Gud læner
sig tilbage på god gammel deistisk vis og bare lader tingene gå deres
skæve prædestinerede gang - jeg tror vi fra oven gives megen
tilskyndelse og mange chancer til at træffe det rette valg.

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

Peter B. Juul (28-10-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 28-10-01 09:53

Lars Erik Bryld <lars-erik@dadlnet.dk> writes:

> Nemlig, men det er ikke nogen ny tanke - jeg tror nok at selv Augustin
> kendte den.

Han er, så vidt jeg ved, den tidligste kilde til denne tanke. Så ja.

> Problemet opstår når man forestiller sig at Gud *slet*
> ikke agerer på sin (al)viden.

Jamen, hvem forestiller sig da det. Det er mit klare indtryk, at Han
_netop_ i dag tager konsekvensen af ting vi gør i morgen. Det er
tydeligst, når folk må opgive et eller andet forehavende og opdager,
at Han har gjort en plads klar til dem andetsteds ved ting, der er sat
i gang længe før. Jeg har to imho. glimrende eksempler på dette, men
dem må du spørge efter i email, for det er personsager (halvoffentlige
personsager, så jeg har ingen skrupler ved at "sladre", men jeg ville
ikke offentliggøre dem bredt her.)

> Jeg mener at Gud ønsker at efterleve en
> selvpåført begrænsning af sin almagt for at give mennesket muligheden
> for at træffe sit frelsevalg frit.

Helt sikkert.

> Men jeg tror ikke på at Gud læner
> sig tilbage på god gammel deistisk vis og bare lader tingene gå deres
> skæve prædestinerede gang - jeg tror vi fra oven gives megen
> tilskyndelse og mange chancer til at træffe det rette valg.

Helt klart. Det er - når jeg kigger tilbage over mit liv - også min
personlige erfaring.

--
Peter B. Juul, o.-.o When you are a Bear of Very Little Brain, and you Think
The RockBear. ((^)) of Things, you sometimes find that a Thing which seemed
I speak only 0}._.{0 very Thingish inside you is quite different when it gets
for myself. O/ \O out into the open and has other people looking at it.

Lars Erik Bryld (28-10-2001)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 28-10-01 14:05

On 28 Oct 2001 09:53:08 +0100, pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul)
wrote:

>> Problemet opstår når man forestiller sig at Gud *slet*
>> ikke agerer på sin (al)viden.
>
>Jamen, hvem forestiller sig da det.

Ikke du ved jeg godt - men det er mit klare indtryk at de fleste
ikke-kirkevante/ikke-bibelvante folkekirkemedlemmer gået på klingen
med deres livssyn hælder faretruende over i den reformerte variant af
protestantismen. Derudover havde Indre Mission i lange perioder også
et stærkt element af fortabelses-fiksering. Hvor formanden Vilhelm
Beck talte om "døde sogne" hvor kristenlivet var gået i stå, så talte
flere af hans tilhængere om "døde kristne" og mennesker som var "døde
for Herren", altså med en ikke så lidt provokerende vished om hvem som
skulle hvorhen. En sådan vished forudsætter så vidt jeg kan se en vis
grad af tilslutning til prædestinationslæren.

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 16:01

"Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:

>Jeg er forvirret, Augustin var Romersk kertolik og blev grundlægget til
>den Augustinske munkeorden, han havde ikke den samme interesse i Gud
>og Guds fællesskab som jeg, men var loyal til paven som, senere gjorde
>ham til Helgen.

Augustin havde ikke samme interesse i Gud og Guds fællesskab som du?
Hvordan i alverden kan du konkludere det? Fordi han er død? Fordi han
var katolik?

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Helvede er gentagelsen. Træt af pis?"

Peter B. Juul (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 14-10-01 16:28

Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> writes:

> Augustin havde ikke samme interesse i Gud og Guds fællesskab som du?

Det er lidt af en påstand, i hvert fald. Mit indtryk ud fra
biografierne om ham er, at han - da han endelig blev kristen efter en
masse futten rundt i ting, der vel i dag ville være "new age" - var
enormt optaget af at holde sammen på den menighed, som han blev biskop
for og han gjorde meget ud af at påpege forskellene mellem kristendom
og diverse hovsa-bevægelser, der opstod her og der.

Gad vide, hvad han ville have ment om trosbevægelsen...



--
Peter B. Juul, o.-.o "Har nogen lagt mærke til, hvordan de tre Back to the
The RockBear. ((^)) future-film hænger sammen? Det er helt vildt sejt, og
I speak only 0}._.{0 man skal næsten se dem i sammenhæng, for at få det hele
for myself. O/ \O med." - bruger på Laserdiskens forum.

Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 16:46


"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
news:a2ajstk7b5jhr8otdmm05pq8oe228v6204@4ax.com...
> "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:
>
> >Jeg er forvirret, Augustin var Romersk kertolik og blev grundlægget til
> >den Augustinske munkeorden, han havde ikke den samme interesse i Gud
> >og Guds fællesskab som jeg, men var loyal til paven som, senere gjorde
> >ham til Helgen.
>
> Augustin havde ikke samme interesse i Gud og Guds fællesskab som du?
> Hvordan i alverden kan du konkludere det? Fordi han er død? Fordi han
> var katolik?

Efter min opfattelse, retfærdigøre og helligøre hans munkeorden sig selv ved
bøn, isolering og afholdenhed, jeg modtager den Nåde fra Jesus.

Erik

>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "Helvede er gentagelsen. Træt af pis?"



Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 17:08

"Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:

>Efter min opfattelse, retfærdigøre og helligøre hans munkeorden sig selv ved
>bøn, isolering og afholdenhed, jeg modtager den Nåde fra Jesus.

Det var ikke "hans munkeorden". Augustin diskuterede, hvordan et
kristent menneske burde leve og efter hans død blev disse overvejelser
og deres konklusioner lagt til grund for en decideret munkeorden. At
Augustin gjorde sig overvejelser om, hvordan et helligt, kristent
menneske bør leve kan næppe drages til indtægt for, at han ikke var
interesseret i Gud.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Helvede er gentagelsen. Træt af pis?"

Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 20:49


"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
news:rqdjstkjoekvslljjfab7per8dvq9k7hut@4ax.com...
> "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:
>
> >Efter min opfattelse, retfærdigøre og helligøre hans munkeorden sig selv
ved
> >bøn, isolering og afholdenhed, jeg modtager den Nåde fra Jesus.
>
> Det var ikke "hans munkeorden". Augustin diskuterede, hvordan et
> kristent menneske burde leve og efter hans død blev disse overvejelser
> og deres konklusioner lagt til grund for en decideret munkeorden. At
> Augustin gjorde sig overvejelser om, hvordan et helligt, kristent
> menneske bør leve kan næppe drages til indtægt for, at han ikke var
> interesseret i Gud.

Det havde Gud gennem Paulus allerrede gjort krestenlivet klart, men
Augustin opfattede ikke Paulus som en regel der kunne følges, f.eks
skriver Paulus at en forstander skal være en´ kvindes mand, hvad
munkeordenen tilsidesætter. Om munkeordenen var før hans død eller
efter ved jeg ikke, men jeg tror på din visdom.

Og så er Katolikernes Gud og tilbedelses traditioner, er ikke mine.

>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "Helvede er gentagelsen. Træt af pis?"



Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 21:05

"Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote:

>Det havde Gud gennem Paulus allerrede gjort krestenlivet klart,

Tilsyneladende ikke klart nok, for folk har ikke kunnet blive enige om,
hvad han egentlig mener, de sidste 2000 år.

>men Augustin opfattede ikke Paulus som en regel der kunne følges,

Det gjorde han da i hvert fald.

>f.eks skriver Paulus at en forstander skal være en´ kvindes mand,

Faktisk skriver Paulus, at forstander eller biskop skal være én kvindes
mand, altså at han ikke må have flere kvinder.

>hvad munkeordenen tilsidesætter.

Hvad en munkeorden, der først officielt blev oprettet i 1100-tallet,
lærer, kan næppe holdes Augustin til last. Jeg tror ikke, at du kan
finde noget sådant udsagn hos Paulus.

>Og så er Katolikernes Gud og tilbedelses traditioner, er ikke mine.

Igen spiller det ingen rolle for Augustins interesse for Gud.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
»Jeg tror ikke, Stephen behøver at frygte dommedag. Man skal lede
utroligt længe efter en mere renskuret og pussenusset glatsnuskebasse.«

Erik (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 14-10-01 22:27


"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
news:ekrjstc45fc5f1pjg3o4c332l57khq6e6p@4ax.com...
> "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:
> >"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote:
>
> >Det havde Gud gennem Paulus allerrede gjort krestenlivet klart,
>
> Tilsyneladende ikke klart nok, for folk har ikke kunnet blive enige om,
> hvad han egentlig mener, de sidste 2000 år.
>
> >men Augustin opfattede ikke Paulus som en regel der kunne følges,
>
> Det gjorde han da i hvert fald.
>
> >f.eks skriver Paulus at en forstander skal være en´ kvindes mand,
>
> Faktisk skriver Paulus, at forstander eller biskop skal være én kvindes
> mand, altså at han ikke må have flere kvinder.
>
> >hvad munkeordenen tilsidesætter.
>
> Hvad en munkeorden, der først officielt blev oprettet i 1100-tallet,
> lærer, kan næppe holdes Augustin til last. Jeg tror ikke, at du kan
> finde noget sådant udsagn hos Paulus.
>
> >Og så er Katolikernes Gud og tilbedelses traditioner, er ikke mine.
>
> Igen spiller det ingen rolle for Augustins interesse for Gud.

Set fra en Kristen synspunkt har det.

Erik


> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> »Jeg tror ikke, Stephen behøver at frygte dommedag. Man skal lede
> utroligt længe efter en mere renskuret og pussenusset glatsnuskebasse.«



Rasmus Underbjerg Pi~ (14-10-2001)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 14-10-01 22:51

"Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:

>Set fra en Kristen synspunkt har det.

Kun hvis "kristen" betyder "med manglende logisk sans".

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Mathematicians are like Frenchmen: whatever you say to them, they
translate it into their own language, and forthwith it means something
entirely different." - Goethe

Erik (15-10-2001)
Kommentar
Fra : Erik


Dato : 15-10-01 21:44


"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> wrote in message
news:k42kst05gb4t3cgq6hunm3do93d9sfoflc@4ax.com...
> "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> mælte sligt:
>
> >Set fra en Kristen synspunkt har det.
>
> Kun hvis "kristen" betyder "med manglende logisk sans".

Jesus og Peter helbredte folk og gik en tur på vandet, det er
logisk sans. Hvad er dit målestok for logisk sans??

Erik

>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "Mathematicians are like Frenchmen: whatever you say to them, they
> translate it into their own language, and forthwith it means something
> entirely different." - Goethe



Per Abrahamsen (16-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 16-10-01 11:57

Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> writes:

> En kombination som "homoseksuel hund" er for tung til at overleve
> særligt længe i talesproget, hvis det skal bruges særligt hyppigt,
> som f.eks. i omtalte South Park-afsnit, da vil man i stedet vælge
> det mere mundrette "homohund".

Sagde de ikke konsekvent "a gay homosexual dog" i det afsnit?

Peter B. Juul (16-10-2001)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 16-10-01 12:29

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> > En kombination som "homoseksuel hund" er for tung til at overleve
> > særligt længe i talesproget, hvis det skal bruges særligt hyppigt,
> > som f.eks. i omtalte South Park-afsnit, da vil man i stedet vælge
> > det mere mundrette "homohund".
>
> Sagde de ikke konsekvent "a gay homosexual dog" i det afsnit?

Det er vist rigtigt. Men i Gladiator er der i hvert fald en, der
klager sig over homogiraffer.

--
Peter B. Juul, o.-.o If PacMan had affected us as kids we'd be running
The RockBear. ((^)) around in dark rooms, munching pills and listening
I speak only 0}._.{0 to electronic music.
for myself. O/ \O

Per Erik Ronne (16-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Erik Ronne


Dato : 16-10-01 13:49

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> wrote:

> "a gay homosexual dog"

Med mindre "gay" i dette tilfælde blot betyder at "se lyst på tingene",
firker det nu som lidt i retning af - dobbeltkonfekt.

Men:

The NEW OXFORD Dictionary
of ENGLISH

gay adjective (gayer, gayest)
1 (of a person, especially a man) homosexual.n relating to or used by
homosexuals: feminist, black, and gay perspectives.

2 dated light-hearted and carefree: Nan had a gay disposition and a very
pretty face.n brightly coloured; showy; brilliant: a gay profusion of
purple and pink sweet peas.

noun a homosexual, especially a man.
DERIVATIVES
gayness noun.

ORIGIN Middle English (in sense 2): from Old French gai, of unknown
origin.


usage:
Gay meaning 'homosexual' became established in the 1960s as the term
preferred by homosexual men to describe themselves. It is now the
standard accepted term throughout the English-speaking world. As a
result, the centuries-old other senses of gay meaning either 'carefree'
or 'bright and showy' have more or less dropped out of natural use. The
word gay cannot be readily used unselfconsciously today in these older
senses without arousing a sense of double entendre, despite concerted
attempts by some to keep them alive.

Gay in its modern sense typically refers to men (lesbian being the
standard term for homosexual women) but in some contexts it can be used
of both men and women.

--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste