---

Allerførst tak til dem, der har opfyldt min "tjans" som vejleder,
mens jeg har været fraværende. Jeg har ikke nået at læse
alle indlæg, faktisk følt det som en sur pligt grundet private
omstændigheder, og har derfor heller ikke haft overskud til
at skrive i dss, som jeg ellers elsker.
Jeg ved ikke, om jeg er helt klar til at fortsætte endnu. Eller
om jeg muligvis vil stoppe helt. Hvorfor vil fremgå af det
næste.

Det har været en hård tid fra starten af juni måned.
Jeg blev opereret, min kæreste fik strålebehandling i 1½
måned for sin kræft, og mine teenagesønner har haft rigeligt
travlt med at afprøve livets mysterier og fristelser.

Det har betydet konflikter, uro, usikkerhed, sorg og
generel modløshed.

Vores sygdomme, specielt min kærestes mange smerter,
som slet ikke er overstået endnu, har også betydet total
mangel på sex.
Det kan forekomme ubetydeligt i den store sammenhæng,
sålænge han overlever, men har alligevel påvirket os, fordi
vi er vant til et sprudlende og velfungerende sexliv. Også fordi
det har betydet, at vi ikke har oplevet den samme nærhed
og intimitet, som er med til at bringe en ud på den anden side
af skænderier og konflikter.

Den minimale fysiske kontakt har omkostninger. Man kommer
ikke kun fysisk, men også psykisk længere væk fra hinanden.
Og når den ene ikke kan sidde på en stol, så vi kunne sidde
og røre ved hinanden, som vi plejer, når vi snakker, og der
kun er plads til een på sofaen, øges distancen.

Vi har begge følt os magtesløse, svigtede og kede af det.

Ikke kun de årsager, men også mange gamle "hangs", har
nu ført os derhen, hvor vi har opgivet.
Vi er ikke længere kærester.

Vi elsker stadigvæk hinanden, men kan ikke få det til at
fungere.
Med til billedet hører konflikter mellem min kæreste og
mine sønner, tidligere svigt, ulighed ift hvor vi opholder
os (vi bor ikke sammen), forskellige fremtidshåb/ønsker
og totalt underskud ift at mobilisere de kræfter, der skal
til for at redde vores forhold.

Vi er begge to meget triste og kan ikke forestille os et liv
uden den anden, hvorfor vi vil fortsætte med at være i kontakt
med hinanden, bare på et andet grundlag, med et andet
udgangspunkt.

Afbrød vi kontakten helt, ville det føles, som om den anden
var død, er vi enige om. Og det er i forvejen svært nok at
miste en del af sig selv, som vi begge føler, vi gør.

Men vi kan ikke se anden udvej lige nu.
Hvis vi er heldige, finder vi hinanden igen senere.

Af ordvalget kan I sikkert se, at Henrik har læst og tilsluttet
sig det skrevne.

--
Kærlig hilsen
Hanne L

"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9q5e6f$826$1@sunsite.dk...

> Vi er ikke længere kærester.

> Vi elsker stadigvæk hinanden, men kan ikke få det til at
> fungere.

> Hvis vi er heldige, finder vi hinanden igen senere.

Kære Hanne og Henrik...

Hvor er jeg ked af at læse, om alle de ting, I har måtte
og må gå igennem. Og hvor er jeg ked af at læse, at
I ikke længere er kærester.

Jeg tror, at det er den smukkeste "forklaring", jeg
nogensinde har læst, og jeg føler mig meget berørt.

Jeg har savnet jer i dss.

Jeg tænker på jer og ønsker alt det bedste for jer
på alle områder.

Mange knus
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:3bc65446$0$42064$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Kære Søs

> > Vi er ikke længere kærester.

> > Vi elsker stadigvæk hinanden, men kan ikke få det til at
> > fungere.

> > Hvis vi er heldige, finder vi hinanden igen senere.

> Kære Hanne og Henrik...

> Hvor er jeg ked af at læse, om alle de ting, I har måtte
> og må gå igennem. Og hvor er jeg ked af at læse, at
> I ikke længere er kærester.

Som du selv ved, kommer der et tidspunkt, hvor man må
sige stop, det går ikke længere. Også selvom det gør ondt,
selvom man stadig elsker.

> Jeg tror, at det er den smukkeste "forklaring", jeg
> nogensinde har læst, og jeg føler mig meget berørt.

Og jeg stortudede, da jeg læste dit svar. Og er glad for
din omsorg.

> Jeg har savnet jer i dss.

Det tager jeg som en opfordring Jeg har også brug for
noget andet at tænke på, selvom mange af emnerne herinde
vil frembringe minder og gøre ondt. Men det er ok at mærke,
at man lever.

> Jeg tænker på jer og ønsker alt det bedste for jer
> på alle områder.

Tak skal du have
Vi er i stadig kontakt og snakker godt sammen, men holder
fast i vores beslutning.

Knus tilbage
Hanne L

---

Kære Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9q7vsh$9jb$1@sunsite.dk...

> Som du selv ved, kommer der et tidspunkt, hvor man må
> sige stop, det går ikke længere. Også selvom det gør ondt,
> selvom man stadig elsker.

Ja, jeg ved det jo kun alt for godt.

> Og jeg stortudede, da jeg læste dit svar. Og er glad for
> din omsorg.

Det manglede da bare, kære.
Som en klog kvinde engang skrev til mig:
"hvis det ikke var fordi jeg holdt af dig..."

> Det tager jeg som en opfordring

Dejligt.

> Jeg har også brug for
> noget andet at tænke på, selvom mange af emnerne herinde
> vil frembringe minder og gøre ondt. Men det er ok at mærke,
> at man lever.

*smiler til dig*

> > Jeg tænker på jer og ønsker alt det bedste for jer
> > på alle områder.
>
> Tak skal du have
> Vi er i stadig kontakt og snakker godt sammen, men holder
> fast i vores beslutning.

I er to dejlige mennesker, I har givet hinanden meget
- så det er en glæde at høre.

Knus
Søs

---

Kære Hanne
"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9q5e6f$826$1@sunsite.dk...

[snip en hel masse tragisk]

Det gør mig virkelig ondt for jer - de bedste ønsker trods alt.

Det er jo netop i denne tid man har mest brug for den man holder
af.

KNus J¤mfruen)

---

J¤mfruen) skrev i en meddelelse news:9q6007$gci$1@news.cybercity.dk...

Kære J¤mfruen)

> [snip en hel masse tragisk]

Åh ja, det kan man sige :-/

> Det gør mig virkelig ondt for jer - de bedste ønsker trods alt.

Tak skal du have.
Det ville føles mere ondt, hvis vi slet ikke var i hinandens liv
længere. Men det er og forbliver vi. Ellers kan vi slet ikke
holde det ud.

> Det er jo netop i denne tid man har mest brug for den man holder
> af.

Ja, det er en grim tid, vi oplever lige nu. Verden er blevet
et meget usikkert sted at opholde sig. Det får folk til at
rykke sammen om de nære ting.

Knus tilbage
Hanne L

---

Hanne L <maanelys@mail.dk> wrote:

> "Det, der sker nu, er livet.
> Det, du håber vil ske, er ikke livet."

Uden håb (og tro og kærlighed) er der vel heller ikke meget ved livet?

Jeg forstår godt, at du er ked af det, og jeg har stor sympati for dig
og din kæreste, men har du ikke også en forpligtelse både over for dig
selv og dine børn til at komme videre, evt. i et mindre krævende forhold
end det, du har haft til din kæreste?
Undskyld, hvis det jeg skriver virker en anelse hårdt. Det er ikke ment
sådan.

--
Kærlig hilsen claus

---

claus skrev i en meddelelse news:1f16dbj.1ncjp0hf79sx6N@ip94.boanxr6.ras.tele.dk...

Hej claus

> Hanne L <maanelys@mail.dk> wrote:
> > "Det, der sker nu, er livet.
> > Det, du håber vil ske, er ikke livet."

> Uden håb (og tro og kærlighed) er der vel heller ikke meget ved livet?

Det har du da ret i, det er det, der gør livet værd at leve,
men prøv at vende den om.
Livet er nu og her, det går ikke i stå. Det duer ikke at bruge det
til at tænke og håbe på, at Henrik og jeg bliver kærester igen og
så lade alt andet flyde.

> Jeg forstår godt, at du er ked af det, og jeg har stor sympati for dig
> og din kæreste, men har du ikke også en forpligtelse både over for dig
> selv og dine børn til at komme videre, evt. i et mindre krævende forhold
> end det, du har haft til din kæreste?

Jo, jeg har nemlig en forpligtelse overfor mine unger til at være
100% tilstede i stedet for at drømme tiden væk. De er jo ikke
samme sted som jeg og skal ikke lide afsavn af den grund.
Og jeg har en forpligtelse overfor mig selv til ikke at lade stå til
eller grave mig ned i min ked-af-det-hed. Men jeg vil ikke fortrænge
mine følelser, det kommer der ikke noget godt ud af. De skal
gennemleves, selvom de gør ondt.

Men det er nu ikke en ny kæreste, jeg har brug for lige nu.
Jeg tror faktisk ikke, der findes noget andet menneske, jeg
vil kunne føle mig ligeså tæt forbundet med som Henrik.
Jeg har kun mødt en af slagsen i mit liv.

> Undskyld, hvis det jeg skriver virker en anelse hårdt. Det er ikke ment
> sådan.

Jeg opfatter det heller ikke sådan. Jeg har ikke noget imod at
høre, hvad andre tænker. Det giver mig andre indfaldsvinkler til
situationen.
--
Kærlig hilsen
Hanne L

"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."

---

claus@post.dk (claus) wrote in message news:<1f16dbj.1ncjp0hf79sx6N@ip94.boanxr6.ras.tele.dk>...
HI Claus :)

> Undskyld, hvis det jeg skriver virker en anelse hårdt. Det er ikke ment
> sådan.


det er mig en glæde at se du til stadighed formår at skrive med rodeo
færdigheder stærke nok - til at det kan holde fornemslesen af nærværd
på en bekvemt afstand !

MvH
Bo

---

Fri, 12 Oct 2001 02:44:08 +0200, i dk.snak.seksualitet, skrev "Hanne
L" <maanelys@mail.dk>:

Kære Hanne og knold, og øv! :(

>Men vi kan ikke se anden udvej lige nu.
>Hvis vi er heldige, finder vi hinanden igen senere.

Det tillader jeg mig at krydse fingre for :)

Knus
Freya

---

FreYa skrev i en meddelelse news:supfst8nolta6ovedaubtctp6iuhambmnr@4ax.com...

> Kære Hanne og knold, og øv! :(

Kære FreYa

Ja, det må du nok sige. Det er heller ikke med vores gode
vilje, det er kommet dertil.

> >Men vi kan ikke se anden udvej lige nu.
> >Hvis vi er heldige, finder vi hinanden igen senere.

> Det tillader jeg mig at krydse fingre for :)

Det tror jeg så nok, du kan holde op med igen.
Vi havde en 3-4 timer lang snak i nat, som afdækkede
noget, Henrik i hvert fald ikke har været fuldt klar over,
men jeg har haft en mistanke om.

Vi har haft et dejligt seksualliv, ingen tvivl om det. Og jeg
tvivler heller ikke på, at han elsker mig højt.
Men han kan kun opnå fuld tilfredsstillelse og få bugt med
sin rastløshed, hvis der er en mand tilstede i hans liv konstant.
Hans ønskedrøm er, at vi to boede sammen med en anden
mand, der var til os begge.
Det kunne jeg sagtens forestille mig, men det er utopi, da
jeg aldrig ville gøre det sammen med mine unger. Det skal
de ikke leve med. Og de ville heller ikke finde sig i det.

Og han ville tage lang tid at finde, hvis det var en mulighed,
der kunne realiseres. For hvor finder man en biseksuel mand,
som tilfældigvis har lyst til lige os to, vil bo sammen med os
og accepterer AIDS og SM, hvor han skal være S og somme
tider dele den rolle med mig?

Nej vel, det er en utopi i sig selv.
Og det vil tage længere tid at finde ham, end Henrik
vil kunne vente på.

Så vores forhold er endeligt slut, må jeg erkende.

For at imødegå visse spørgsmål, vil jeg tilføje,
at jeg ikke går bag ryggen på Henrik ved at skrive dette,
da vi har indgået en klar aftale om, hvad der må skrives
herinde og ikke må

at jeg ikke føler mig som mindre kvinde, fordi min kæreste
erkender, at han er mere til mænd, end han troede

at jeg ikke stiller spørgsmålstegn ved mit eget værd pga
hans "valg", som næppe er et valg, da det er uafviseligt,
at han har det sådan og ikke bare kan vælge det fra

Jeg ved, hvor meget han holder af at elske med mig. Ellers
ville han nok ikke kunne gøre det. Og hvor ked, han er af
det, fordi det er kommet hertil. Samt, hvor svært han har
ved at erkende, at han er indrettet, som han er.

Jeg er blevet så bekræftet som kvinde i samlivet med ham,
at det ikke bare forsvinder.

Knus og kærlige hilsner
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev :

Sødeste Hanne,

>Det tror jeg så nok, du kan holde op med igen.

Ok :(

<snip>
>For at imødegå visse spørgsmål, vil jeg tilføje,
>at jeg ikke går bag ryggen på Henrik ved at skrive dette,
>da vi har indgået en klar aftale om, hvad der må skrives
>herinde og ikke må

Tusind tak for at I deler det I har valgt at dele, med os.

Jeg ved jo at din lyst til at deltage i dss har været
ikke-eksisterende, så jeg vil lige tilføje at det er SUPER! :)! at se
dig skrive igen.

>Jeg er blevet så bekræftet som kvinde i samlivet med ham,
>at det ikke bare forsvinder.

Nej :)

De varmeste hilsner til jer begge
Freya

---

FreYa skrev i en meddelelse news:oergst0k9mgskuluemju88j4p0nq3cq925@4ax.com...

Kære FreYa

> >Det tror jeg så nok, du kan holde op med igen.

> Ok :(

Ja, det føles meget slemt

> <snip>
> >For at imødegå visse spørgsmål, vil jeg tilføje,
> >at jeg ikke går bag ryggen på Henrik ved at skrive dette,
> >da vi har indgået en klar aftale om, hvad der må skrives
> >herinde og ikke må

> Tusind tak for at I deler det I har valgt at dele, med os.

Selvom jeg lige var i tvivl, om det var for meget bekendelseslitteratur,
havde jeg/vi brug for at fortælle det, bla fordi vi har været herinde
så længe efterhånden og kender en del. Og det er jo ikke irrelevant
eller off topic i denne gruppe. Men et eksempel på, hvordan og
hvorfor man også kan være nødt til at vælge at gå fra hinanden.

> Jeg ved jo at din lyst til at deltage i dss har været
> ikke-eksisterende, så jeg vil lige tilføje at det er SUPER! :)! at se
> dig skrive igen.

Tak *SSS*. Hver gang jeg begynder at skrive herinde igen,
kan jeg ikke holde op. Og lige nu har jeg brug for det.

> >Jeg er blevet så bekræftet som kvinde i samlivet med ham,
> >at det ikke bare forsvinder.

> Nej :)

Heldigvis. Han har faktisk bekræftet mig så meget, at jeg
ikke tidligere har kunnet se mine kvaliteter som kvinde så
tydeligt, som jeg har kunnet i vores forhold. Det vil jeg betragte
som noget meget positivt, jeg vil tage med mig videre frem.

> De varmeste hilsner til jer begge

Jeg skal også hilse alle fra Henrik, som endnu ikke ved, om
han vil kommentere noget i denne tråd.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Hanne L <maanelys@mail.dk> wrote:

> Og han ville tage lang tid at finde, hvis det var en mulighed,
> der kunne realiseres. For hvor finder man en biseksuel mand,
> som tilfældigvis har lyst til lige os to, vil bo sammen med os
> og accepterer AIDS og SM, hvor han skal være S og somme
> tider dele den rolle med mig?

Hvorfor pokker skal et seksualliv være så kompliceret, at man næsten må
slå knude på sig selv for at få det til at fungere. Hvad med at vende
"back to basics"?
--
hilsen claus

---

claus skrev i en meddelelse news:1f18g19.111agnh4ecj2N@ip114.boanxr7.ras.tele.dk...

Hej claus

> > Og han ville tage lang tid at finde, hvis det var en mulighed,
> > der kunne realiseres. For hvor finder man en biseksuel mand,
> > som tilfældigvis har lyst til lige os to, vil bo sammen med os
> > og accepterer AIDS og SM, hvor han skal være S og somme
> > tider dele den rolle med mig?

> Hvorfor pokker skal et seksualliv være så kompliceret, at man næsten må
> slå knude på sig selv for at få det til at fungere. Hvad med at vende
> "back to basics"?

Det kunne jeg jo også ønske somme tider og specielt lige nu.
Men så ville vi jo ikke være os, vores forhold ikke have
været det, det var. Så havde vi måske kedet os ihjel
sammen. Hvem ved?

Og Henrik kan jo ikke gøre for, at han er indrettet, som han
er. Det har tidligere medført spændende og ophidsende
oplevelser sammen, som jeg ikke ville have undværet.

Mine tidligere forhold har alle været med ganske almindelige
heteromænd og vaniljesex. Mine følelser for dem er forsvundet
før eller siden, bla pga kedelig sex, selvom det selvfølgelig
ikke har været hele årsagen. Børnefødsler, terminer og det, at
vi glemte at være kærester, har også spillet ind.

Men jeg har aldrig før haft så stærke følelser for nogen, og
så vedvarende og konstante som dem, jeg har for Henrik.
Jeg elsker ham ligeså højt idag, som da vi mødtes for 3 år siden.
Det har jeg ikke oplevet før.

Jeg siger ikke, at sex er det eneste, der tæller i et forhold,
for vi havde et forhold, der var spændende og givende på så
mange andre områder også.
Men det blev aldrig blevet kedeligt, fordi vores seksualliv var så
mangfoldigt, at kedede vi os ved det ene, havde vi så meget
andet at vælge mellem.

Så "back to basics"? Ikke nødvendigvis, når jeg nu har udviklet
mig til at være, hvor jeg er i dag med de nye lyster, jeg har nu.
Jeg er ikke blevet nemmere at stille tilfreds, og jeg har aldrig
været nem *GGG*.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

[snip alt]
Kære Hanne
At du ikke har overskud til at færdes i dss på nuværende tidspunkt er kun
alt for forståeligt. Jeg håber du kommer tilbage når du føler lyst igen,
selvom der skal gå uger, måneder eller år. Det er nemmere at skrive sådan
når det handler om en nyhedsgruppe end når det handler om et kæresteforhold,
men samme gør sig gældende. Livet er en rejse og der er dage hvor man står
ved en korsvej, hvor man må vælge at bryde op med sin rejsekammerat. Der
kommer nye rejsekammerater, man støder ind i gamle igen. Det knuger i maven,
men gør også livet kært at man ikke kender dagen før solen er gået ned. Man
finder glæde ved gensyn, glæde ved nye bekendtskaber, glæde ved at tegne en
god tegning eller lave god mad. Når korsvejen skiller tvinges man ud i at
måtte tage nye udfordringer. Når man møder en gammel rejsekammerat kan man
have lært nyt som både kan gøre at man vil følges igen eller kan gøre at man
ved man må i en anden retning. Men tiden bliver selv den mest sørmodige dag
et kært minde, de sværre tider bliver styrken i ens sjæl. Når man har måtte
vælge at bryde et rejseselskab op skal man altid huske et. De nytter ikke at
følge den samme sti i skoven hvor én går et par meter til højre for den og
én går et par meter til venstre. Jo hurtigere man mister sin ven af syne,
des hurtigere er et gensyn muligt og deshurtige kan man rejse den vej og de
mil der behøves før gensynet bliver fuldt. Når man begynder at gå i vemod,
varer det ikke længe før den friske og nye luft der rammer ens ansigt, så
tykt at man kan smage den hvis man åbner munden på klem, lokker én, drager
en videre og videre. Rejsen bliver hurtig de trætte fødder værd - for den
som lader i morgen være et endnu ubeskrevet blad.
Kære Hanne, må du finde fred, styrke, men også helhed på din nye sti. Hvad
man har haft med andre har været med til at skabe én. Den arv vil man altid
have, med tiden vil det blive en del af en selv. God rejse, Hanne, dine
skridt vil vil lede dig til nye åer med sødt vand, til nye tinder hvor du
kan se verden med gamle minders visdom.

Må fred være din ven, Stray.
Og husk på at gamle venner glæder sig over gensyn med én selvom de ikke har
set én i år og dag. Rejs med forvisning om at skulle du vælge engang at
lægge din vej forbi dette sted igen, så vil folk hilse dig som du havde
været her dagen før. Jeg har selv været væk i lang tid, men jeg kan stadig
huske alle sammen (og dig) og de kan huske mig. Jeg har ikke skulle starte
forfra, det kommer du heller ikke til.

---

Straydog skrev i en meddelelse news:lBVx7.55$hY4.1075@news.get2net.dk...

Kære Stray

> [snip alt]
> Kære Hanne
> At du ikke har overskud til at færdes i dss på nuværende tidspunkt er kun
> alt for forståeligt. Jeg håber du kommer tilbage når du føler lyst igen,
> selvom der skal gå uger, måneder eller år. Det er nemmere at skrive sådan
> når det handler om en nyhedsgruppe end når det handler om et kæresteforhold,
> men samme gør sig gældende.

Nu står jeg jo med begge ben solidt plantet i dss igen, så det
tog ikke så lang tid. Men det er ikke underligt, når jeg selv
skriver indlæg, der skal svares på.
Og så trænger jeg forfærdelig meget til at tænke på alt
andet end mit forliste parforhold. Selvom indlæggene i dss
hele tiden minder mig om en masse, tvinger de også
tankerne et andet sted hen. Når jeg læser og skriver, er det
svært at hensynke i fortvivlelse så længe

> Livet er en rejse og der er dage hvor man står
> ved en korsvej, hvor man må vælge at bryde op med sin rejsekammerat. Der
> kommer nye rejsekammerater, man støder ind i gamle igen. Det knuger i maven,
> men gør også livet kært at man ikke kender dagen før solen er gået ned. Man
> finder glæde ved gensyn, glæde ved nye bekendtskaber, glæde ved at tegne en
> god tegning eller lave god mad. Når korsvejen skiller tvinges man ud i at
> måtte tage nye udfordringer.

Hvilket måske er det, jeg har mest brug for, men mindst
lyst til lige nu.

> Når man møder en gammel rejsekammerat kan man
> have lært nyt som både kan gøre at man vil følges igen eller kan gøre at man
> ved man må i en anden retning. Men tiden bliver selv den mest sørmodige dag
> et kært minde, de sværre tider bliver styrken i ens sjæl. Når man har måtte
> vælge at bryde et rejseselskab op skal man altid huske et. De nytter ikke at
> følge den samme sti i skoven hvor én går et par meter til højre for den og
> én går et par meter til venstre. Jo hurtigere man mister sin ven af syne,
> des hurtigere er et gensyn muligt og deshurtige kan man rejse den vej og de
> mil der behøves før gensynet bliver fuldt. Når man begynder at gå i vemod,
> varer det ikke længe før den friske og nye luft der rammer ens ansigt, så
> tykt at man kan smage den hvis man åbner munden på klem, lokker én, drager
> en videre og videre. Rejsen bliver hurtig de trætte fødder værd - for den
> som lader i morgen være et endnu ubeskrevet blad.

Det gør mig både vemodig og glad at læse dit svar.
Det giver håb at indse, at livet går videre og vil bringe nye,
dejlige oplevelser og mennesker ind i det.
Og føles håbløst trist at være nødt til at sige farvel.

Håb om, at det bliver nemmere at komme videre, fordi
min elskede forbliver min ven og vil være der for mig,
som jeg for ham.
Men håbet kan endnu ikke overskygge erkendelsen af, at
kærligheden med ham er forbi for altid.

Vi var jo netop gamle kammerater, der mødtes igen efter mange
år, forelskede os i hinanden og troede, det var for altid.

> Kære Hanne, må du finde fred, styrke, men også helhed på din nye sti. Hvad
> man har haft med andre har været med til at skabe én. Den arv vil man altid
> have, med tiden vil det blive en del af en selv. God rejse, Hanne, dine
> skridt vil vil lede dig til nye åer med sødt vand, til nye tinder hvor du
> kan se verden med gamle minders visdom.

Tak Stray for de gode ønsker.
Jeg ved, det er sandt, hvad du skriver.

Men selvom det hjælper at kende alle sorg og krise faserne
teoretisk, gør det det også så meget sværere at vide, at
man skal igennem dem.
Lyset er, at jeg ved, jeg kommer ud på den anden side.

> Må fred være din ven, Stray.
> Og husk på at gamle venner glæder sig over gensyn med én selvom de ikke har
> set én i år og dag. Rejs med forvisning om at skulle du vælge engang at
> lægge din vej forbi dette sted igen, så vil folk hilse dig som du havde
> været her dagen før. Jeg har selv været væk i lang tid, men jeg kan stadig
> huske alle sammen (og dig) og de kan huske mig. Jeg har ikke skulle starte
> forfra, det kommer du heller ikke til.

Jeg er her jo så allerede igen
Og kan også sagtens huske, at dine indlæg er nogle af dem,
jeg nyder at læse.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

In <lBVx7.55$hY4.1075@news.get2net.dk>, Straydog wrote:


Når man møder en gammel rejsekammerat kan man have lært
> nyt som både kan gøre at man vil følges igen eller kan gøre at man ved
> man må i en anden retning. Men tiden bliver selv den mest sørmodige dag
> et kært minde, de sværre tider bliver styrken i ens sjæl. Når man har
> måtte vælge at bryde et rejseselskab op skal man altid huske et. De
> nytter ikke at følge den samme sti i skoven hvor én går et par meter til
> højre for den og én går et par meter til venstre. Jo hurtigere man
> mister sin ven af syne, des hurtigere er et gensyn muligt og deshurtige
> kan man rejse den vej og de mil der behøves før gensynet bliver fuldt.
> Når man begynder at gå i vemod, varer det ikke længe før den friske og
> nye luft der rammer ens ansigt, så tykt at man kan smage den hvis man
> åbner munden på klem, lokker én, drager en videre og videre. Rejsen
> bliver hurtig de trætte fødder værd - for den som lader i morgen være et
> endnu ubeskrevet blad.

   Du beskriver det så smukt For der er jo egentlig en stor del håb i
det du skriver her.

   Til Hanne og Henrik - jeg er naturligvis ligesom de andre i gruppen der
har deltaget i denne tråd ked af det på jeres vegne. Men Som sagt - jeg
finder et stort håb osse for jer i ovenstående :)

/Trine.
What We Do in Life Echoes in Eternity.

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message news:<9q5e6f$826$1@sunsite.dk>...
snip et indlæg
Kære Hanne
sikke noget lort var !
uanste hvordan man vender og drejer den kan der ikke være noget eller
få ting være ind - at nå til enden af et forhold til et menneske man
elsker og som absurd nok elsker en tilbage !
Som jeg forstår det ...?
men et eller andet sted så bider den jysk muld mig i røwen også tror
jeg uanset hvad når 2 voksne mennekser - har elsket hianden så længe
og som jeg igen forstår det også så godt så bliver der noget tilbage ,
noget der er godt - alt taget i betragtning så tror jeg altid
kvaliteten vil sejre til sidst - under alle omstændigheder godt at se
dig tilbage igen



> Af ordvalget kan I sikkert se, at Henrik har læst og tilsluttet
> sig det skrevne.

Det er klart

KH
din ven
Bo

---

Chokmah skrev i en meddelelse news:59e14a5d.0110131635.2e0dd5f3@posting.google.com...

Kære Bo

> sikke noget lort var !

Det må man nok sige :(

> uanste hvordan man vender og drejer den kan der ikke være noget eller
> få ting være ind - at nå til enden af et forhold til et menneske man
> elsker og som absurd nok elsker en tilbage !

Du har ret i, at det er temmelig absurd.
Men hellere det, end at fortsætte med at gøre hinanden ondt.
Kærligheden kan så forhåbentlig hjælpe os til at opføre os
ordentligt overfor hinanden. Og gøre os i stand til at forblive
hinandens bedste ven.

> Som jeg forstår det ...?

Jamen, du har opfattet det helt rigtigt.

> men et eller andet sted så bider den jysk muld mig i røwen også tror
> jeg uanset hvad når 2 voksne mennekser - har elsket hianden så længe
> og som jeg igen forstår det også så godt så bliver der noget tilbage ,
> noget der er godt - alt taget i betragtning så tror jeg altid
> kvaliteten vil sejre til sidst - under alle omstændigheder godt at se
> dig tilbage igen

Tak skal du have *S*
Ingen af os fortryder vores forhold, og vi vil huske det gode
og bruge det til at komme videre. Uanset hvor det bringer
os hen.
De kvaliteter, vores forhold har haft, har lært os begge så
meget nyt og godt, at det ville være synd at glemme det i
bitterhed og forsmåethed.

> > Af ordvalget kan I sikkert se, at Henrik har læst og tilsluttet
> > sig det skrevne.

> Det er klart



> KH
> din ven
> Bo

Ja, også nu har vi brug for vores venner *S*

Kærlig hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message news:<9qc03f$gt4$1@sunsite.dk>...
> Chokmah skrev i en meddelelse news:59e14a5d.0110131635.2e0dd5f3@posting.google.com...
kære Hanne

> > elsker og som absurd nok elsker en tilbage !
>
> Du har ret i, at det er temmelig absurd.
> Men hellere det, end at fortsætte med at gøre hinanden ondt.

Ja nu er jeg jo en stor talsmand for at kæmpe men - hvis man i
fælleskab viterligt er blevet enige om at det er det man i sidste
indstands mest kommer til ja så er det selvføligt det mest fornuftige.

> Kærligheden kan så forhåbentlig hjælpe os til at opføre os
> ordentligt overfor hinanden. Og gøre os i stand til at forblive
> hinandens bedste ven.

hvis der har været bund i det fra starten af så tror jeg nok det kan
lade sig gøre og adskildensen er sket i gensidig overnstemelse - hvad
jeg fornemer er tilfæledet - men perosneligt syntes jeg nu stadigt det
er ærgeligt da i var sådan et godt hold ...


> Tak skal du have *S*

manglede bare :)

> Ingen af os fortryder vores forhold, og vi vil huske det gode
> og bruge det til at komme videre. Uanset hvor det bringer
> os hen.

tjaa noget trækker man jo fra det ene til det andet .. fra mit sidste
forhold vil jeg nok sige at det jeg bragte med var at så lidt vil jeg
sgu alrdig mere nøjes med og på den anden side så vil jeg sige der
hvor jeg kom hænd har jeg nu svært ved at foretsille mig noget bedre
..... men det er selvføligt det givne samenhæng irelevant ...da jeg kom
fra noget dumt ... hvor i trods alt har levet i go muld !


> De kvaliteter, vores forhold har haft, har lært os begge så
> meget nyt og godt, at det ville være synd at glemme det i
> bitterhed og forsmåethed.

jamen det tror jeg heller ikke man gør selvom der måske nok kan være
en overgangs fase der gør ondt og kalder det væreste frem i en - men
så tror jeg på at de gode og de dårlige ting uvilkårligt bliver
intigreret i ens natur .
fra de wildest orgasmer til små sætninger !




> Ja, også nu har vi brug for vores venner *S*

tjaa jeg kunne godt foretsille mig en enorm ensomhed da dte på mange
måde må være som at blive kløvet i 2 - persoenligt føler jeg først at
mine oplevelser og tanker er fuldendte når jeg har delt dem - med min
suverænt bedre halvdel.'
og venner har man brug for og de er der kære Hanne & knold med

kærligst
Bo
> Kærlig hilsen
> Hanne L

---

Chokmah skrev i en meddelelse news:59e14a5d.0110150959.54d14d31@posting.google.com...

Kære Bo

> > > elsker og som absurd nok elsker en tilbage !

> > Du har ret i, at det er temmelig absurd.
> > Men hellere det, end at fortsætte med at gøre hinanden ondt.

> Ja nu er jeg jo en stor talsmand for at kæmpe men - hvis man i
> fælleskab viterligt er blevet enige om at det er det man i sidste
> indstands mest kommer til ja så er det selvføligt det mest fornuftige.

Tro mig, vi _har_ kæmpet
Og der er ingen af os, der helt har forsvoret, at vi finder hinanden
igen engang.
Måske kan en pauce få os hver især til at se på den anden med
friske øjne. Se, hvad der var godt og skidt. Opdage helt nye ting.
Afstand giver somme tider klarsyn.

> > Kærligheden kan så forhåbentlig hjælpe os til at opføre os
> > ordentligt overfor hinanden. Og gøre os i stand til at forblive
> > hinandens bedste ven.

> hvis der har været bund i det fra starten af så tror jeg nok det kan
> lade sig gøre og adskildensen er sket i gensidig overnstemelse - hvad
> jeg fornemer er tilfæledet - men perosneligt syntes jeg nu stadigt det
> er ærgeligt da i var sådan et godt hold ...

Tak for det *S*.
Men vi havde nu også store problemer.

> > Ingen af os fortryder vores forhold, og vi vil huske det gode
> > og bruge det til at komme videre. Uanset hvor det bringer
> > os hen.

> tjaa noget trækker man jo fra det ene til det andet .. fra mit sidste
> forhold vil jeg nok sige at det jeg bragte med var at så lidt vil jeg
> sgu alrdig mere nøjes med og på den anden side så vil jeg sige der
> hvor jeg kom hænd har jeg nu svært ved at foretsille mig noget bedre
> .... men det er selvføligt det givne samenhæng irelevant ...da jeg kom
> fra noget dumt ... hvor i trods alt har levet i go muld !

Vi havde da også hver sin fortid med hver vores forhold, som
har medvirket til, hvordan vi opførte os sammen på godt og ondt.
Sådan er det jo. Og nogle mønstre kan brydes, andre fortsættes.

> > De kvaliteter, vores forhold har haft, har lært os begge så
> > meget nyt og godt, at det ville være synd at glemme det i
> > bitterhed og forsmåethed.

> jamen det tror jeg heller ikke man gør selvom der måske nok kan være
> en overgangs fase der gør ondt og kalder det væreste frem i en - men
> så tror jeg på at de gode og de dårlige ting uvilkårligt bliver
> intigreret i ens natur .
> fra de wildest orgasmer til små sætninger !

Helt enig!
Da vi under ingen omstændigheder ville gennem den fase,
mange ender i, og som jeg i hvert fald også har oplevet at
befinde mig i, hvor man sviner hinanden til i sårethed, prøver at
få de fælles venner/bekendte over på ens side, selvom det kan
være ubevidst, besluttede vi at gøre det ved at fortælle det på
denne måde, sammen, herinde.

Vores fælles venner er så fornuftige, at de overhovedet ikke
gider vælge side. De lytter til os begge hver især, trøster os
begge og skælder os ud, hvis de synes, det er nødvendigt *GGG*.

Min bedste veninde er nemlig også Henriks bedste veninde,
som jeg har "fået lov" at dele hende med ham. Og hun har
så sandelig ikke tænkt sig at vælge nogen af os fra.

> > Ja, også nu har vi brug for vores venner *S*

> tjaa jeg kunne godt foretsille mig en enorm ensomhed da dte på mange
> måde må være som at blive kløvet i 2 - persoenligt føler jeg først at
> mine oplevelser og tanker er fuldendte når jeg har delt dem - med min
> suverænt bedre halvdel.'

Jeg har det på fuldstændig samme måde.
Derfor snakker vi også sammen flere gange hver dag, fordi vi
begge har mest lyst til at dele vores tanker og følelser med
netop hinanden, stadigvæk.
Når man har været så tæt på et andet menneske, som vi har,
føles det som at miste en arm at miste den anden. Og når det
nu ikke er nødvendigt, er der ingen grund til at lide under det også.

> og venner har man brug for og de er der kære Hanne & knold med

Og det kan vi mærke begge to *S*

> > Kærlig hilsen
> > Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message news:<9qqar4$mvs$1@sunsite.dk>...
Kære Hanne :)


> Tro mig, vi _har_ kæmpet

jeg tror dig :)

> Og der er ingen af os, der helt har forsvoret, at vi finder hinanden
> igen engang.

ahh mon ikke ?

> Måske kan en pauce få os hver især til at se på den anden med
> friske øjne. Se, hvad der var godt og skidt. Opdage helt nye ting.
> Afstand giver somme tider klarsyn.

eller måske en ny indfalds vinkel ...hvor man er afklaret i forhold
til det der førte til brudet ....jeg ved det sgu ikke ... men det er
set før.

> Tak for det *S*.
> Men vi havde nu også store problemer.

nah jeg TROR DIG IKKE eller jow ...men som lennon sagde som noget af
det sidste der findes ikke problemer kun løsninger ?

> > fra de wildest orgasmer til små sætninger !
>
> Helt enig!
> Da vi under ingen omstændigheder ville gennem den fase,
> mange ender i, og som jeg i hvert fald også har oplevet at
> befinde mig i, hvor man sviner hinanden til i sårethed,

jeg prøver ligesom at sætte mig i dit sted ... men jeg tror nok du er
mere temerament fuld ....Henrik kender jeg ikke så godt ... ind jeg er
i sjælens mørkeste timer...... jeg ved ikke om der er nogen måde der
er bedre ind andre ...
jeg strander lidt her ....da det pludseligt slår mig at det går hænd
og bliver mere personeligt ind - jeg ved om godt er ?
men hvis jeg neutralisere det så der hvor jeg vil hænd er noget i
retning af hvordan man er som type intro eller ekstroverteret i den
givne situation og hvilken bearbejdnings proces der er mest
hensigtsfuld på sigt
MvH
Bo