/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Spiseproblemer
Fra : Lars


Dato : 07-10-01 21:23

Hej
Selv om der for tiden er større problemer i verden, er dette stort nok for
os.
Vi har en dejlig dreng på 2½ år, der desværre aldrig har været god til at
spise, specielt ikke aftensmad. I den sidste tid er det blevet helt slemt
idet han nærmest nægter at spise, vi kan ikke nævne én ret som vi kan være
nogenlunde sikre på at han vil spise, dog når han er på overnattende besøg
hos bedsteforældrene som han lige har været her i weekenden spiser han stort
set det hele, indtil han er hjemme igen.
Vi føler at vi er kommet ind i en rigitg dum cirkel, hvor det hele altid
ender i skrig og skrål. Vi har prøvet at ignorere det, skælde ud, rose ham
for hver en bid, tilbyde ham forskellige slags mad og han har hjulpet til
med madlavningen, men lige lidt hjælper det, dog skal det lige nævnes at han
derudover er et sundt og raskt barn der bestemt ikke vejer for lidt.
Hans lillebror på 1 år spiser alt, så vi ønsker at få styr på problemet
inden det smitter af på ham.
Gode råd og erfaringer modtages gerne.
PS Vi har ikke fulgt med i tidligere debatter om emnet.

På forhånd tak
Lars



 
 
Ghita Cecilie Jallow (07-10-2001)
Kommentar
Fra : Ghita Cecilie Jallow


Dato : 07-10-01 21:39

"Lars" <stewa111@get2net.dk> skrev:
> Vi har en dejlig dreng på 2½ år, der desværre aldrig har været god til
at
> spise, specielt ikke aftensmad.

Hej
Spiser han så meget morgen og frokost, så den samlede mængde
går lige op ?
Går han i institution med varm mad til frokost, så det evt kan
være derfor ?
Min ældste datter gik i en vuggestue med varm mad til frokost.
Det fik vi også hjemme om aftenen, så i 1 1/2 år ville hun have
makrelmad til morgen. Jeg var til sidst ved at knække mig af
lugten, men hvad gør man ikke........
Min yngste på (lige blevet) 4 er heller ikke den store spiser
til aften medmindre det passer hende, men hun har altid
været gladest for at få bryst. Vi stoppede da hun var næsten 3
med en pæn kamp, men stod det til hende var det stadig
menuen. Hun kommer jævnligt med forslag om at fylde
"noget på".
Når hun er "ude" er der heller ingen spiseproblemer, og
tibyd hende middagen ved en pølsevogn og se løjer !
Ghita



Ghita Cecilie Jallow (07-10-2001)
Kommentar
Fra : Ghita Cecilie Jallow


Dato : 07-10-01 21:49


"Lars" <stewa111@get2net.dk> skrev:
> Hej
> Selv om der for tiden er større problemer i verden, er dette stort nok
for
> os.
> Vi har en dejlig dreng på 2½ år, der desværre aldrig har været god til
at
> spise, specielt ikke aftensmad.

Hej
Spiser han så meget morgen og frokost, så den samlede mængde
går lige op ?
Går han i institution med varm mad til frokost, så det evt kan
være derfor ?
Min ældste datter gik i en vuggestue med varm mad til frokost.
Det fik vi også hjemme om aftenen, så i 1 1/2 år ville hun have
makrelmad til morgen. Jeg var til sidst ved at knække mig af
lugten, men hvad gør man ikke........
Min yngste på (lige blevet) 4 er heller ikke den store spiser
til aften medmindre det passer hende, men hun har altid
været gladest for at få bryst. Vi stoppede da hun var næsten 3
med en pæn kamp, men stod det til hende var det stadig
menuen. Hun kommer jævnligt med forslag om at fylde
"noget på".
Når hun er "ude" er der heller ingen spiseproblemer, og
tibyd hende middagen ved en pølsevogn og se løjer !
Ghita
>


Winnie Henriksen (08-10-2001)
Kommentar
Fra : Winnie Henriksen


Dato : 08-10-01 17:29

Hej

On Sun, 7 Oct 2001 22:23:15 +0200, "Lars" <stewa111@get2net.dk> wrote:

>Hej
>Selv om der for tiden er større problemer i verden, er dette stort nok for
>os.
>Vi har en dejlig dreng på 2½ år, der desværre aldrig har været god til at
>spise, specielt ikke aftensmad. I den sidste tid er det blevet helt slemt
>idet han nærmest nægter at spise, vi kan ikke nævne én ret som vi kan være
>nogenlunde sikre på at han vil spise,

Vi havde også "sådan en" men jeg nægtede/nægter (hun er nu 13år)
konsekvent at sever andet en det der blev lavet og spiste hun ikke ja,
så måtte hun få 2 skåle havregrød til mogenmad.
Hun begyndte så at spise det hun kunne lide og var det "tørre"
katoftler el. ris ja, så var det det men vi talte ALDRIG om det når
hun var tilstede. Og i dag spiser hun som regl en enorm potion mad.

>dog når han er på overnattende besøg
>hos bedsteforældrene som han lige har været her i weekenden spiser han stort
>set det hele, indtil han er hjemme igen.

Det er jo heller ikke hans forælder

>Vi føler at vi er kommet ind i en rigitg dum cirkel, hvor det hele altid
>ender i skrig og skrål. Vi har prøvet at ignorere det, skælde ud, rose ham
>for hver en bid, tilbyde ham forskellige slags mad og han har hjulpet til
>med madlavningen, men lige lidt hjælper det, dog skal det lige nævnes at han
>derudover er et sundt og raskt barn der bestemt ikke vejer for lidt.
>Hans lillebror på 1 år spiser alt, så vi ønsker at få styr på problemet
>inden det smitter af på ham.

Drop det server god mad som i spiser i hjemmet og lad ham tage det han
vil, og hvis han ikke vil spise noget så må han bare se på at i andre
spiser, han skal heller ikke have noget et par timer inden aftens mad
og det hedder vand og ikke mælk/saft til maden.

Det lyder hårdt men hvis han ikke fejler noget og der ikke er en grund
til at han SKAL spise feks. vægt så er det vejen frem

MVH
Winnie

Med venlig hilsen

Winnie Henriksen

kim (08-10-2001)
Kommentar
Fra : kim


Dato : 08-10-01 23:14

hvis Jeres søn følger vægt-skalaen og ikke er underernæret( det ved Jeres
læge ) så er mit råd fgl. :

lad som ingenting... hvis han ikke vil spise,... så det bare ok... han skal
nok spise når han bliver sulten...og det kan være på alle tidspunkter... lad
være med at gøre det til et problem... det skal foregå meget afslappet fra
jeres side af... vores datter ( 5 år ) ville på et tidspunkt kun spise visse
ting... det gav vi hende lov til... hun levede på et tidspunkt en sommer
næsten kun af is og lign... det blev hun hurtig træt af... idag spiser hun
næsten alt... det eneste vi kræver er at hun bærer sin tallerken ud og
vasker hænder når hun har spist... og det gør hun af sig selv nu...

mvh kim



"Winnie Henriksen" <winnie@bitnisse.dk> skrev i en meddelelse
news:tfk3stkdfenoaigfi107m4qa24p78rrlmq@4ax.com...
> Hej
>
> On Sun, 7 Oct 2001 22:23:15 +0200, "Lars" <stewa111@get2net.dk> wrote:
>
> >Hej
> >Selv om der for tiden er større problemer i verden, er dette stort nok
for
> >os.
> >Vi har en dejlig dreng på 2½ år, der desværre aldrig har været god til at
> >spise, specielt ikke aftensmad. I den sidste tid er det blevet helt slemt
> >idet han nærmest nægter at spise, vi kan ikke nævne én ret som vi kan
være
> >nogenlunde sikre på at han vil spise,
>
> Vi havde også "sådan en" men jeg nægtede/nægter (hun er nu 13år)
> konsekvent at sever andet en det der blev lavet og spiste hun ikke ja,
> så måtte hun få 2 skåle havregrød til mogenmad.
> Hun begyndte så at spise det hun kunne lide og var det "tørre"
> katoftler el. ris ja, så var det det men vi talte ALDRIG om det når
> hun var tilstede. Og i dag spiser hun som regl en enorm potion mad.
>
> >dog når han er på overnattende besøg
> >hos bedsteforældrene som han lige har været her i weekenden spiser han
stort
> >set det hele, indtil han er hjemme igen.
>
> Det er jo heller ikke hans forælder
>
> >Vi føler at vi er kommet ind i en rigitg dum cirkel, hvor det hele altid
> >ender i skrig og skrål. Vi har prøvet at ignorere det, skælde ud, rose
ham
> >for hver en bid, tilbyde ham forskellige slags mad og han har hjulpet til
> >med madlavningen, men lige lidt hjælper det, dog skal det lige nævnes at
han
> >derudover er et sundt og raskt barn der bestemt ikke vejer for lidt.
> >Hans lillebror på 1 år spiser alt, så vi ønsker at få styr på problemet
> >inden det smitter af på ham.
>
> Drop det server god mad som i spiser i hjemmet og lad ham tage det han
> vil, og hvis han ikke vil spise noget så må han bare se på at i andre
> spiser, han skal heller ikke have noget et par timer inden aftens mad
> og det hedder vand og ikke mælk/saft til maden.
>
> Det lyder hårdt men hvis han ikke fejler noget og der ikke er en grund
> til at han SKAL spise feks. vægt så er det vejen frem
>
> MVH
> Winnie
>
> Med venlig hilsen
>
> Winnie Henriksen



Hald & Nielsen (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Hald & Nielsen


Dato : 09-10-01 01:27


Hej Lars.
Jeg læser dit indlæg lidt som om at uanset hvad i prøver bliver der ballade,
det er ikke nok at følge hvad han vil, han vil nemlig have konflikten og
opmærksomheden.
Hvis det er helt forkert behøver du ikke at læse videre, men ellers vil jeg
foreslå jeg at spise hver for sig i ca. 14 dage, det plejer at være nok.

Altså server hans aftensmad på hans værelse samtidig med at I sætter jeg til
bords i stuen, eller hvor I nu plejer at spise.
Giv ham nok på tallerkenen til at blive mæt af men ikke mere end han plejer
at spise, hellere lidt mindre, husk endelig at give ham alt hvad han
behøver, så I ikke skal rejse Jer midt i Jeres måltid.
Når I er færdige med at spise, henter I hans tallerken og bestik og glas,
uden at kommentere hvad han eventuelt har spist og hvad han ikke har spist,
hvis maden er smidt ud over gulvet, samler I det op uden at skælde ud, måske
med en kommentar om at det var ærgerligt at ødelægge maden.

Når der er ryddet af så sørg for at hygge Jer sammen allesammen, måske uden
den lille, som jo sidder med til bords.

Det er vigtigt at spise på samme tid hver dag, og selvfølgelig skal I andre
ikke sidde i flere timer over maden, og så er det en god ide hvis I ved at
han ikke har spist og drukket i et par timer før maden, så er han nemlig
sulten, hvis han ikke mangler kalk eller fedt, kan I servere vand til maden,
da det ikke mætter så meget som mælk.

Hvis han går ud af sit værelse skal han følges derind igen, men stadig uden
at skælde ud, bare tage han i hånden og følge ham derind. Hvis han skriger
og smider sig på gulvet, så bær ham derind.

Det er ikke en straf og må derfor ikke bruges i forbindelse med skældud.

Hvis han vil vide hvorfor han ikke må være i stuen, så er det fordi I vil
have ro og hygge Jeg når I spiser, og hvis han ikke kan det, så er det bedre
han spiser på værelset hvor han ikke forstyrrer Jer andre.

Som så meget andet når det gælder børneopdragelse er det vigtigt at være
konsekvent, altså ikke noget med at have ondt af ham og tage ham ind i stuen
før I er færdige, heller ikke selvom han er stille, det skal strække sig
over 14 dage fordi ellers er det for hurtigt glemt igen og så starter
balladen forfra.

Jeg kender ikke Jeres familie og hverdag, men vover alligevel et bud på
grunden til det Cirkus han skaber omkring middagsbordet.

Noget af hans uro kan skyldes at lillebror pludselig ikke er så lille
længere, han kan vel kravle rundt nu og tager meget af Jeres opmærksomhed,
han sover sikkert heller ikke så meget mere, så det er flere timer de har
sammen, hvor de skal konkurrere om alt, ligefra legetøj til tandbørstning.

Måske kan I skabe en ½ time hvor lillebror er lagt i seng og Storebror får
speciel opmærksomhed, giv Storebror noget som Lillebror er for lille til, så
han (storebror) mærker forskellen.

Er Mors/Fars orlov lige sluttet, er der bare ikke så meget overskud som
sædvanligt og det mærker børn med det samme, de søger så at blive bekræftet
på anden måde, for eksempel ved at lave larm og være stædig.

Er I begyndt at snakke børnehave eller måske igang med "pottetræningen", alt
sammen noget der er fuldstændig uoverskueligt og så skal der afreageres på
et tidspunkt hvor I ser det.



Men husk det er ikke en straf at skulle sidde på værelset, det er en hjælp
til ham fordi han så ikke behøver at spise pænt og være stille. I må ikke
lukke døren, han skal kunne høre Jer og omvendt, men I skal ikke gå ind på
hans værelse hvis han kalder før I er færdige, så må I fortælle ham at I
kommer når I er færdige med at spise.


Min erfaring med denne løsning er at der går to dage med lidt skrig og
ballade så falder barnet til ro. og efter 14 dage er der ikke ballade ved
middagsbordet. Min egen datter spørger nogen gange om hun må spise på
værelset, for som hun siger, Jeg kan ikke sidde stille idag.


Venlig hilsen Nina Hald



Ghita Cecilie Jallow (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Ghita Cecilie Jallow


Dato : 09-10-01 06:51


"Hald & Nielsen" <hald-nielsen@privat.dk> skrev:

> Altså server hans aftensmad på hans værelse samtidig med at I sætter
jeg til
> bords i stuen, eller hvor I nu plejer at spise.

Vi taler om et barn på 2 1/2 år !
Ghita


Hald & Nielsen (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Hald & Nielsen


Dato : 09-10-01 09:11

Jeg ved godt at vi taler om et barn på 2½, men derfor behøver måltider ikke
at være et helvede, hvis du læser mit indlæg står der faktisk at det ikke må
være en straf, altså ikke noget med at skælde ud, jeg går ud fra at han
normalt spiser selv og ikke bliver madet, og hvis han vælger at spise med
fingrene istedet for ske eller gaffel, så kan de da vaskes. Døren skal som
sagt også stå åben, netop så man kan hjælpe ham hvis han får problemer.
Min datter spiste med både kniv og gaffel i en alder af 1½, fordi hun syntes
det var sjovt, men man kan jo vælge at servere mad der er nemt at få på
gaflen.
Venlig hilsen Nina Hald.


"Ghita Cecilie Jallow" <mammas@bonbon.net> skrev i en meddelelse
news:3bc28f9a$0$51417$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Hald & Nielsen" <hald-nielsen@privat.dk> skrev:
>
> > Altså server hans aftensmad på hans værelse samtidig med at I sætter
> jeg til
> > bords i stuen, eller hvor I nu plejer at spise.
>
> Vi taler om et barn på 2 1/2 år !
> Ghita
>



Ghita Cecilie Jallow (09-10-2001)
Kommentar
Fra : Ghita Cecilie Jallow


Dato : 09-10-01 10:19


"Hald & Nielsen" <hald-nielsen@privat.dk> skrev:
> Jeg ved godt at vi taler om et barn på 2½, men derfor behøver måltider
ikke
> at være et helvede

KLIP

Men fordi barnet i en periode ikke har den vilde
lyst til at spise aftensmad behøver det vel ikke at
blive et helvede af den grund.
Det er muligt at jeg ikke har modtaget et indlæg eller 2,
men hvad jeg læste var at spørgsmålet kun gik på at
drengen ikke vil spise aftensmad, og at der blev skrig og
skrål når forældrene kommenterede det og forsøgte at
få ham til det.
Som jeg skrev tidligere indhenter han nok det forsømte
ved de andre måltider, og jeg ville ikke være
bekymret. Og jeg ville slet ikke overveje at sætte ham på
sit eget værelse.
Jeg var MEGET kræsen som barn, og fik kun hvad der
blev serveret. Jeg elskede rugbrød, men min mor holdt
på sit, indtil hun fandt ud af at jeg gemte mine gamle
madpakker på værelset hvis de ikke var spist, og gik i
krig med dem de dage hvor jeg ikke spiste varm mad.
Så fik jeg valget mellem det varme og rugbrød til aften.
Ghita


Hald & Nielsen (10-10-2001)
Kommentar
Fra : Hald & Nielsen


Dato : 10-10-01 17:15

Hej Ghita.
Hvis du nu læste indlæggende helt, ville du måske forstå mig bedre. Jeg går
ikke ud fra at det er fordi han ikke kan lide maden, da han spiser alt hvad
bedsteforældre serverer, og det gjorde du vel ikke. Derudover indleder jeg
med at skrive:

>Jeg læser dit indlæg lidt som om at uanset hvad i prøver bliver der
ballade,
>det er ikke nok at følge hvad han vil, han vil nemlig have konflikten og
>opmærksomheden.
>Hvis det er helt forkert behøver du ikke at læse videre, men ellers vil jeg
>foreslå jeg at spise hver for sig i ca. 14 dage, det plejer at være nok.

Så hvis problemet er kræsenhed gælder det ikke.

Hvis problemet derimod er at drengen søger en konflikt ved madbordet kan den
løses på min måde og så lade konflikten komme på et andet område, hvis der
så overhovedet er brug for den. Jeg mener at børn der søger konflikter
omkring måltiderne er kommet ind i en dårlig vane, som de skal hjælpes ud
af. Og det er bestemt ikke en hjælp at skælde ud eller lokke med godbidder,
det belønner jo bare adfæren, og giver den mening. Hvis man derimod skaber
et break i rutinen bliver barnet nødt til at starte en ny rutine op, når det
kommer tilbage.
Jeg vil umiddelbart tro at når situationen er gået i hårdknude, så der hver
aften er problemer, er det ikke nok at ignorere adfæren, så skal der jo bare
noget andet til at få opmærksomheden. Det er selvfølgelig vigtigt at give
barnet den rigtige opmærksomhed, lidt ligessom godbidder til hunde, beløn
det rigtige og ikke det forkerte, i børns bevidsthed er der ikke så stor
forskel på om Mor ser mig fordi jeg er dygtig eller Mor ser mig fordi jeg
laver ballade. Resultatet er det samme, Mor ser mig og reagerer på mig, jeg
betyder noget for hende og mine handlinger får en respons.
Det hemmelige trick er at barnet skal lære at det er rart at Mor ser nig for
det gode, så vil jeg hellere gøre godt end lave ballade. Selvom det lyder
hårdt at man kun vil belønne det gode er det altså den bedste løsning, da
det for barnet på længere sigt vil være meget nemmere at fungere sammen med
andre, både børn og voksne. Der er faktisk ingen der vil lege med nogen der
kun vil lave konflikter.

Jeg siger ikke at man skal lade være at elske sit barn når det er vredt
eller ked af det, jeg siger at man skal lade være med at give barnet negativ
opmærksomhed, som den eneste opmærksomhed, det er meget bedre med positiv
opmærksomhed, så det skal være ca. 70 % positiv og 30 % negativt på en dag,
barnet skal have en følelse af at Mor og Far elsker mig uanset hvad jeg gør,
men det er nu alligevel sjovere når vi har det rart.

Venlig hilsen Nina Hald.




Ghita Cecilie Jallow (10-10-2001)
Kommentar
Fra : Ghita Cecilie Jallow


Dato : 10-10-01 21:42


"Hald & Nielsen" <hald-nielsen@privat.dk> skrev:
> Hvis du nu læste indlæggende helt, ville du måske forstå mig bedre.

KLIP

Hej Nina
Jeg tror bare at vi ser forskelligt på hvordan det kan løses. Jeg ville
stadigvæk ikke selv sætte mit barn alene med maden på værelset
i den alder, men derfor kan metoden jo godt virke alligevel.
Ghita


Jesper Skovlund (11-10-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Skovlund


Dato : 11-10-01 23:49

Umiddelbart mener jeg der er tale om nogle farlige evalueringer på en
familie og et 2 1/2 års barns vegne her. Der er da en række gode pointer,
bevares, men det virker som om du ikke er opmærksom på ting som barnets
alder, + alle de ubekendte faktorer du ikke ved noget om, men antager en
masse om.

Dog giver indlægget fra N. Hald selvfølgelig lidt variation fra andre
indlæg, som går på ikke at dramatisere dette her alt for meget..., og det er
jo op til Lars's og familiens sunde fornuft at afgøre hvad der skal gøres
ved det. Jeg reagerer fordi jeg tager afstand fra den "pakke-løsning" der
her bliver anvist, bl.a. et væsentligt data fra Lars synes jeg, er at
drengen er normal vægtig, og sund og rask.

Den situation der her beskrives er ud fra de givne oplysninger ikke unormal.
Et barn er et levende væsen lige som voksne, og bør respekteres som sådan.
Et barn har lov at sige til og fra, ligesom voksne har det.

Med magt at anbringe et 2 1/2 årigt barn på værelset på den måde det bliver
anbefalet i det givne scenarie, er efter min mening og erfaring uklogt og
respektløst.

Pointen om at holde en konsekvens mellem hvad vi siger til børnene og hvad
vi så gør, som Hald også kommer ind på, er rigtig - og med til at præge
barnet med positive og sunde værdier.

Og da der er en masse information der af naturlige årsager ikke kan komme
frem i dit indlæg Lars (e-kommunikation er mere begrænsende end
live-kommunikation) vil mit råd være at så længe der ikke er tale om
undervægt eller andre sundhedsmæssige alarmsignaler, så hold fast i det
sunde princip med at være konsekvente.

Gør op med jer selv om I vil eller ikke vil give ham noget han vil have
senere på aftenen, om I vil give ham valgmuligheder under aftensmaden eller
ikke, om I vil forlange at han smager på det eller ej etc etc etc.

Med andre ord: Ud fra jeres sunde dømmekraft, kendskabet til drengen, jeres
EGNE værdier - læg en strategi og taktik, og hold den i 4 ud af 5 tilfælde
( vi er jo mennesker og forældre - ikke robotter

Noget af det værste jeg har set ske er mennesker der følger andres meget
konkrete og instruktive råd, på trods af modstrid i værdier, men pga en
umiddelbar nemhed ved at gøre som foreslået, hvorefter det efter et stykke
tid er åbenlyst at det er forkert, og derefter skulle sadle om , med en
dårlig skamfuld smag i munden over at gøre noget der egentlig ikke var i
overensstemmelse med dem selv.

De bedste ønsker
Jesper


"Hald & Nielsen" <hald-nielsen@privat.dk> wrote in message
news:3bc24492$0$51385$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Lars.
> Jeg læser dit indlæg lidt som om at uanset hvad i prøver bliver der
ballade,
> det er ikke nok at følge hvad han vil, han vil nemlig have konflikten og
> opmærksomheden.
> Hvis det er helt forkert behøver du ikke at læse videre, men ellers vil
jeg
> foreslå jeg at spise hver for sig i ca. 14 dage, det plejer at være nok.
>
> Altså server hans aftensmad på hans værelse samtidig med at I sætter jeg
til
> bords i stuen, eller hvor I nu plejer at spise.
> Giv ham nok på tallerkenen til at blive mæt af men ikke mere end han
plejer
> at spise, hellere lidt mindre, husk endelig at give ham alt hvad han
> behøver, så I ikke skal rejse Jer midt i Jeres måltid.
> Når I er færdige med at spise, henter I hans tallerken og bestik og glas,
> uden at kommentere hvad han eventuelt har spist og hvad han ikke har
spist,
> hvis maden er smidt ud over gulvet, samler I det op uden at skælde ud,
måske
> med en kommentar om at det var ærgerligt at ødelægge maden.
>
> Når der er ryddet af så sørg for at hygge Jer sammen allesammen, måske
uden
> den lille, som jo sidder med til bords.
>
> Det er vigtigt at spise på samme tid hver dag, og selvfølgelig skal I
andre
> ikke sidde i flere timer over maden, og så er det en god ide hvis I ved at
> han ikke har spist og drukket i et par timer før maden, så er han nemlig
> sulten, hvis han ikke mangler kalk eller fedt, kan I servere vand til
maden,
> da det ikke mætter så meget som mælk.
>
> Hvis han går ud af sit værelse skal han følges derind igen, men stadig
uden
> at skælde ud, bare tage han i hånden og følge ham derind. Hvis han skriger
> og smider sig på gulvet, så bær ham derind.
>
> Det er ikke en straf og må derfor ikke bruges i forbindelse med skældud.
>
> Hvis han vil vide hvorfor han ikke må være i stuen, så er det fordi I vil
> have ro og hygge Jeg når I spiser, og hvis han ikke kan det, så er det
bedre
> han spiser på værelset hvor han ikke forstyrrer Jer andre.
>
> Som så meget andet når det gælder børneopdragelse er det vigtigt at være
> konsekvent, altså ikke noget med at have ondt af ham og tage ham ind i
stuen
> før I er færdige, heller ikke selvom han er stille, det skal strække sig
> over 14 dage fordi ellers er det for hurtigt glemt igen og så starter
> balladen forfra.
>
> Jeg kender ikke Jeres familie og hverdag, men vover alligevel et bud på
> grunden til det Cirkus han skaber omkring middagsbordet.
>
> Noget af hans uro kan skyldes at lillebror pludselig ikke er så lille
> længere, han kan vel kravle rundt nu og tager meget af Jeres opmærksomhed,
> han sover sikkert heller ikke så meget mere, så det er flere timer de har
> sammen, hvor de skal konkurrere om alt, ligefra legetøj til tandbørstning.
>
> Måske kan I skabe en ½ time hvor lillebror er lagt i seng og Storebror får
> speciel opmærksomhed, giv Storebror noget som Lillebror er for lille til,

> han (storebror) mærker forskellen.
>
> Er Mors/Fars orlov lige sluttet, er der bare ikke så meget overskud som
> sædvanligt og det mærker børn med det samme, de søger så at blive
bekræftet
> på anden måde, for eksempel ved at lave larm og være stædig.
>
> Er I begyndt at snakke børnehave eller måske igang med "pottetræningen",
alt
> sammen noget der er fuldstændig uoverskueligt og så skal der afreageres på
> et tidspunkt hvor I ser det.
>
>
>
> Men husk det er ikke en straf at skulle sidde på værelset, det er en hjælp
> til ham fordi han så ikke behøver at spise pænt og være stille. I må ikke
> lukke døren, han skal kunne høre Jer og omvendt, men I skal ikke gå ind på
> hans værelse hvis han kalder før I er færdige, så må I fortælle ham at I
> kommer når I er færdige med at spise.
>
>
> Min erfaring med denne løsning er at der går to dage med lidt skrig og
> ballade så falder barnet til ro. og efter 14 dage er der ikke ballade ved
> middagsbordet. Min egen datter spørger nogen gange om hun må spise på
> værelset, for som hun siger, Jeg kan ikke sidde stille idag.
>
>
> Venlig hilsen Nina Hald
>
>



kevin vilhelmsen (12-10-2001)
Kommentar
Fra : kevin vilhelmsen


Dato : 12-10-01 12:04

07/10/01 22:23stewa111@get2net.dkLars

> Hej
> Selv om der for tiden er større problemer i verden, er dette stort nok for
> os.
> Vi har en dejlig dreng på 2½ år, der desværre aldrig har været god til at
> spise, specielt ikke aftensmad. I den sidste tid er det blevet helt slemt
> idet han nærmest nægter at spise, vi kan ikke nævne én ret som vi kan være
> nogenlunde sikre på at han vil spise, dog når han er på overnattende besøg
> hos bedsteforældrene som han lige har været her i weekenden spiser han stort
> set det hele, indtil han er hjemme igen.
> Vi føler at vi er kommet ind i en rigitg dum cirkel, hvor det hele altid
> ender i skrig og skrål. Vi har prøvet at ignorere det, skælde ud, rose ham
> for hver en bid, tilbyde ham forskellige slags mad og han har hjulpet til
> med madlavningen, men lige lidt hjælper det, dog skal det lige nævnes at han
> derudover er et sundt og raskt barn der bestemt ikke vejer for lidt.
> Hans lillebror på 1 år spiser alt, så vi ønsker at få styr på problemet
> inden det smitter af på ham.
> Gode råd og erfaringer modtages gerne.
> PS Vi har ikke fulgt med i tidligere debatter om emnet.
>
> På forhånd tak
> Lars
>
>
Hej Lars
Hvor blev du af?
Jeg er ikke far til et barn på 21/2 år men et på 7 uger de er en fantastisk
gave ikke?

Mad er noget helt centralt og derfor også megt væsentlig for vores trivsel i
det hele taget, hvis vi ikke spiser er der ikke ret meget ved livet, og mad
kan være med til at gøre livet rigt og meningsfuldt, jeg går ud fra at du
laver mad i stedet for at følge en meningsløs debat her, som jo ikke giver
dig ret meget hjælp, men bare skitsere hvor vanskeligt det er at kommunikere
og forstå hinanden, jeg er sikker på at dit barn fortæller dig et eller
andet, men hvad det er, ja det må du jo kigge lidt på, det tager nok noget
tid.

Venlig hilsen kevin
Tilslut dig attac

http://www.attac.org/




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste