---

1.) Hvad mener Jesus med 'at binde den stærke?'..

""Og alle i folkeskaren var ude af sig selv af undren;
de sagde: "Mon ikke han dog er Davids søn?
Men da farisæerne hørte det, sagde de: "Det kan kun være
ved Baal, de onde ånders fyrste, at han uddriver dæmoner."

Da han kendte deres tanker, sagde han til dem:..."hvordan
kan nogen gå ind i den stærkes hus og røve hans ejendele
uden først at have bundet den stærke?"" (Mat. 12,24-29)

2.) Førhen talte samvittigheden -man lyttede til sit bedre jeg.
Sidenhen er denne praksis blevet latterliggjort på forskellig
vis, bl.a. ved Freuds teorier. Kan følgende udsagn have noget
med sagen at skaffe?..

"Den, der taler et ord imod Menneskesønnen, vil det blive
tilgivet; men den, der taler imod Helligånden, vil det
hverken blive tilgivet her eller hinsides." (:v.32)

3.) Tidligere sagdes det ligesaa: Fanden hytter sine!
Nu har satanismen igen fået vind i sejlene, at dømme efter
den senere tids debat. Dens proselyter har kanske anlagt en
anden og mere snedig strategi...

"Wolf" skriver i dk.livssyn, d.26.09.01; 06.44:
""Survival of the fittest" er pseudovidenskab, der ikke har hold i
virkeligheden. Det var noget, sociologen Herbert Spencer fandt på
i sin tid, fordi han mente, at der kunne drages samfundsetiske
konklusioner ud fra Darwins opdagelser...(klip)...
(Der er kun, når studierne er farvet af, hvordan man gerne *vil* se
resultaterne, at man kan se socialdarwinisme i funktion. Det er
f.eks. således et *menneskeligt ønske* om at se en rangorden, når
man snakker om rangorden i et myrebo.)"

Med andre ord: Hvad før måtte anses for tegn på individets totale
underkastelse bliver nu fremstillet som kunne det være ligemeget,
hvorom sagen drejede sig: Så langt ude på matriarkatets overdrev,
at andre får myrekryb. Og hvor bevæger det sig hen?

Sikkert ikke til de fortabtes undsætning.

4.) Aldrig så snart ånden er opgivet kammer forvirringen over i
alskens uhyrligheder -men hvorledes kan selv de stærke være beskyttet

imod hinanden?..

Judit, 9,11: "For din magt beror ikke på de mange, din vælde ikke
på de stærke. Du er de undertryktes Gud, de ringes hjælper, de svages
forsvarer, de fortvivledes beskytter og frelser for dem uden håb."

---

<MartiN> skrev i en meddelelse news:3bb493e6.7634203@News.tele.dk...
>
> 1.) Hvad mener Jesus med 'at binde den stærke?'..
>
> ""Og alle i folkeskaren var ude af sig selv af undren;
> de sagde: "Mon ikke han dog er Davids søn?
> Men da farisæerne hørte det, sagde de: "Det kan kun være
> ved Baal, de onde ånders fyrste, at han uddriver dæmoner."
>
> Da han kendte deres tanker, sagde han til dem:..."hvordan
> kan nogen gå ind i den stærkes hus og røve hans ejendele
> uden først at have bundet den stærke?"" (Mat. 12,24-29)
>
Dette forstår jeg således: Folkeskaren var næsten overbevist om
at Jesus var den lovede Messias, men farisærerne som var helt
forblændede i deres lovtrældom, troede at Jesus skulle komme
til jøderne som en virkelig konge og ikke som en fattig tømersvend
der prædikede kærlighed og nåde. Derfor kunne det jo for dem at
se ikke være Guds kraft Jesus brugte til at uddrive dæmoner. Ja,
så kunne det jo kun være Satans kraft.
For at forklare farisærerne at han virkelig var den han var, måtte
han anskueliggøre at Guds kraft altid overvinder Satan. Jeg mener
hermed "den stærke" er lig Satan og det han ejer - menneskene.
Det var jo formålet med Jesus, at han kom til Jorden for at besejre
Satans magt. Derfor, lidt omskrevet: Jesus var kommet ind på
Satans domæne (læs: den stærkes hus) og for at røve mennesker
ud af Satans hånd, siger han, at det kan man ikke uden først at
have besejret (læs: bundet) ham.
Gud velsigen dig
Ernst

---

Ernst Pedersen skrev, Fri. 28 Sep 2001 23:49:

>..."som var helt forblændede i deres lovtrældom, troede at Jesus
> skulle komme til jøderne som en virkelig konge"...
>
Ja, tak for svaret -og i lige måde!
Det fremgik vel just af deres overlevering:

"På hin dag skal rindende vand vælde frem fra Jerusalem, det
halve løbe mod øst og det halve mod vest -både sommer og vinter.
Herren skal være konge over hele Jorden... På hin dag skal
Herren være een og hans navn eet." (Zakarias, 14,8-9.)

Dåre kan vie sit værk til Gud, men ikke vente på Herrens bud.