---

Under en rejse i Mellemøsten tog jeg med glæde mod tilbudet
om at overnatte i en palæstinensisk flygningelejr på den østlige side
af Jordanfloden. Det var primitive forhold -og endnu fattigere, end
hvad jeg senere oplevede på Vestbredden, i Jeriko for eksempel. Begge
steder blev jeg imidlertid modtaget med en rørende gæstfrihed...

På turen via grænseovergangen befandt jeg mig bl.a. i selskab med et
par unge indfødte, hvis indstillig til jøderne mildest talt stemte
dårligt overens. Den ene viste mig en dolk, som han gemte i foret på
sin jakke: Den skulle angivelig bruges til at myrde jøder med! En
anden betroede mig med ligeså lavmælt røst: Palæstinenserne gør dumt i
at sætte sig op imod israelernes herredømme; det vil kun føre til
forarmelse og kulturel udslettelse!

Skulle man ikke som kristen befrygte den skæren-alle-over-een
-kam-tendens, der let fremmes ved politisk agitation?.. Vil man afgive
sin stemme til et parti, må man i det mindste følge den handling op
ved at deltage i det politiske arbejde for at sikre sig, det ikke
løber af sporet.

I tilfældet Dansk Folkeparti, som just i går holdt kongres, er den
delvis velfunderede myte opstået, at det er et enkeltsagsparti
-hvilket jo gør problematiken relativt let
overskuelig (ser vi end bort fra EU-sagen). Men tilmed er der jo dèn
rivegale dynamik i mangen folkebevægelse, som kaldes majorisering...

Jeg vil ikke nægte, der må være behov for at samle kræfter til en
helhjertet indsats imod opportunistisk råden og regeren. Det vanlige
lovsjaskeri kan intet samfund stå sig ved. Men samtidig må der
foreligge noget af en samlende vision for fællesskabet, skal
bestræbelserne ikke siden vise sig at være spildt.

"Se, de dage skal komme, lyder det fra Herren, da hesten spændes
for ploven og følger i sporet på høstfolkene, sædemanden afløses
af drueperseren -og det fra bjergsiden flyder med most.".. (Am. 9,13.)

-Jamen hvad er det for et stillads, man er i færd med at bygge?
--

Mvh, pmn.