---

Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
ikke-trinitar-kristendom? Eller er bare førstnevnte å regne som
kristendom?

mvh Knut
http://home.online.no/~kheidelb/

---

Knut Klaveness Heidelberg <kheidelb@online.no> skrev:

> Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
> ikke-trinitar-kristendom? Eller er bare førstnevnte å regne som
> kristendom?

Hmmm. Ikke nødvendigvis. Men man kan absolut også blive *for* økumenisk. Jeg
citerer indledning af det athanasianske symbol:

"Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver som
ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt.

Men dette er den almindelige tro, at vi ærer een Gud i en trehed og treheden i
en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. ..."

Teksten i sin helhed kan læses her:
http://www.folkekirken.dk/Tro/Bekend/Default.htm

Hvis man tilhører et kirkesamfund (f.eks. de ortodokse og katolske kirkesamfund
samt den evangelisk-lutherske kirke og mange flere), der bruger "athanasius" som
en del af bekendelsesgrundlaget, så er den bekendelse altså en sand tolkning af
skriften og en betingelse for den sande tro.

Athanasius slutter:

"Dette er den almindelige tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil
han ikke kunne blive frelst."

De bedste hilsner
Kevin Edelvang

---

On Tue, 4 Sep 2001 21:26:31 +0200, "Kevin Edelvang" <barok@mail.dk>
wrote:


>Hvis man tilhører et kirkesamfund (f.eks. de ortodokse og katolske kirkesamfund
>samt den evangelisk-lutherske kirke og mange flere), der bruger "athanasius" som
>en del af bekendelsesgrundlaget, så er den bekendelse altså en sand tolkning af
>skriften og en betingelse for den sande tro.

Athanasius-symbolet er litt instrumentalistisk problematisk, synes
jeg. Riktig er det en del av vår felleskirkelige arv, men det
vektlegges forskjellig. Er det ikke slik at i de reformerte kirker
spiller det liten rolle og i den ortodokse kirke er det ikke i bruk
fordi der anerkjennes ikke passusen om at Ånden utgår fra Sønnen
(filioque, passus 22) - selv om de ortodokse selvsagt deler det
trinitariske innhold. Og her på berget er det vel mest teologer og
prester som har et forhold til symbolet. Hvordan Church of England
forholder seg til symbolet er jeg litt usikker på, men stort sett er
det vel bare den romersk-katolske som har et bevisst liturgisk forhold
til bekjennelsesskriftet.

Jeg er forøvrig enig med deg i at de kirkesamfunn som forholder seg
til trinitariske bekjennelsesskrifter også må definere hva som er sann
og rett tro i forhold til disse og Bibel. Betyr dette at du i
prinsippet er av den oppfatning at det bare er trinitarisk kristendom
som det gir mening å snakke om? Eller misforstår jeg.


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

"Knut Klaveness Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en meddelelse news:3b94fcfa.4420908@news.online.no...

> Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
> ikke-trinitar-kristendom?

Tanken om treenigheden minder betænkelig meget
om en konstruktion. I forhold til det, kristendommen
iøvrigt siger, har det ingen betydning.

> Eller er bare førstnevnte å regne som
> kristendom?

Det skal der nok være nogen, der mener.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

---

d. 04/09/01 22:10 skrev Vidal på vidal@worldonline.dk i artiklen
9n3chv$pg7$1@egon.worldonline.dk:

> Tanken om treenigheden minder betænkelig meget
> om en konstruktion. I forhold til det, kristendommen
> iøvrigt siger, har det ingen betydning.

Det vil jeg nu ikke sige. Kristendommen bygger på to grundlæggende bud:
Kærlighed til Gud og næstekærlighed. Man kan vel ikke vise kærlighed til Gud
uden at vide, hvem den Gud, man skal vise kærlighed, egentlig er.

Jeg synes også, tanken om treeninghed minder meget om en konstruktion, men
der er jo ikke meget at gøre ved det. Fader Jahve, Jesus og Helligånden skal
alle betragtes på lige fod som guder, så vi er nødt til at indføre en
konstruktion som treenigheden for at acceptere dogmet om "Én sand Gud".

Dog har jeg mit eget personlige billede i hovedet af firmaet "Gud" med
Faderen (Jahve) som administrerende direktør, Jesus som afdelingschef for
jordiske eller menneskelige anliggende og Helligånden som et
informationssystem til kommunikation mellem Jesus og os. Når vi så skal
sende en besked til firmaet, skal vi sende en henvendelse til Jesus, som kan
være stilet til enten Jesus eller Jahve.

Jeg ved godt, det er et noget specielt billede, men det passer da meget godt
med Bibelen.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

> Dog har jeg mit eget personlige billede i hovedet af firmaet "Gud"
med
> Faderen (Jahve) som administrerende direktør, Jesus som
afdelingschef for
> jordiske eller menneskelige anliggende og Helligånden som et
> informationssystem til kommunikation mellem Jesus og os. Når vi så
skal
> sende en besked til firmaet, skal vi sende en henvendelse til Jesus,
som kan
> være stilet til enten Jesus eller Jahve.

Tja det lyder da fornuftigt men det vil give nogle problemer i
din organisationsplan .. idet adm. direktør jo skal stå højre placeret
på planen end afd.chef og informationssystemet .. og man kan vel ikke
sige at Jesus og Helligånden står under Jahve .. de tre skal for mig
at se sidestilles .. og kommandovejen væk .. eller har jeg opfattet
det forkert ..?

MVH Ami

---

d. 05/09/01 14:23 skrev Anne-Marie Prange Madsen på woopie@mail1.stofanet.dk
i artiklen 3b961974$0$596$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:

> Tja det lyder da fornuftigt men det vil give nogle problemer i
> din organisationsplan .. idet adm. direktør jo skal stå højre placeret
> på planen end afd.chef og informationssystemet .. og man kan vel ikke
> sige at Jesus og Helligånden står under Jahve .. de tre skal for mig
> at se sidestilles .. og kommandovejen væk .. eller har jeg opfattet
> det forkert ..?

Jeg mener ikke, de skal sidestilles internt i hierarkiet, men "firmaet" skal
betragtes som en enhed. Dermed er problemet løst med, at Jesus ikke ved,
hvornår han skal komme tilbage, og han kun gør sin faders vilje.

Normalt henvender vi os jo også til en virksomhed eller en offentlig
myndighed og ikke blot til en specifik leder eller medarbejder.

Med venlig hilsen

Børge Rahbech Jensen

---

"Borge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:B7BBF02A.2E354%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 05/09/01 14:23 skrev Anne-Marie Prange Madsen på
woopie@mail1.stofanet.dk
> i artiklen 3b961974$0$596$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:
>
> > Tja det lyder da fornuftigt men det vil give nogle problemer
i
> > din organisationsplan .. idet adm. direktør jo skal stå højre
placeret
> > på planen end afd.chef og informationssystemet .. og man kan vel
ikke
> > sige at Jesus og Helligånden står under Jahve .. de tre skal for
mig
> > at se sidestilles .. og kommandovejen væk .. eller har jeg
opfattet
> > det forkert ..?
>
> Jeg mener ikke, de skal sidestilles internt i hierarkiet, men
"firmaet" skal
> betragtes som en enhed. Dermed er problemet løst med, at Jesus ikke
ved,
> hvornår han skal komme tilbage, og han kun gør sin faders vilje.

<> hvorfor vil du ikke have dem sidestillet i hierakiet? er det ikke
de teoretisk er i treenigheden??? det opfatter jeg det i al fald som
... men det kan da godt være jeg også på det område tager helt fejl ...
>
> Normalt henvender vi os jo også til en virksomhed eller en offentlig
> myndighed og ikke blot til en specifik leder eller medarbejder.

<> ja men vi får jo aldrig chefen i tale sådan lige uden videre ...
men det gør vi jo selvfølgelig heller ikke med Gud idet vi jo skal
vejen over Jesus .. OK men din plan vil alligevel ud fra hierakiet og
organisantionsplanen give problemer ... tror jeg .. for selv om Jesus
er "telefonpasser" mener jeg stadig han er at sidestille med Gud!
havengoddaghils fra Ami
>
> Med venlig hilsen
>
> Børge Rahbech Jensen
>

---

On Tue, 4 Sep 2001 22:10:31 +0200, "Vidal" <vidal@worldonline.dk>
wrote:

>
>"Knut Klaveness Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en meddelelse news:3b94fcfa.4420908@news.online.no...
>
>> Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
>> ikke-trinitar-kristendom?
>
>Tanken om treenigheden minder betænkelig meget
>om en konstruktion. I forhold til det, kristendommen
>iøvrigt siger, har det ingen betydning.

Vel, i den grad teologi er en konstruksjon - og det kan man kanskje
hevde - så har du selvsagt rett.

>
>> Eller er bare førstnevnte å regne som
>> kristendom?
>
>Det skal der nok være nogen, der mener.

Jo, det er noen som skiller mellom 1 og 3 kr.dom. Vil du si at et
slikt skille er meningsfylt?


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en meddelelse news:3b9638c6.4897144@news.online.no...
> On Tue, 4 Sep 2001 22:10:31 +0200, "Vidal" <vidal@worldonline.dk>
> wrote:

> Jo, det er noen som skiller mellom 1 og 3 kr.dom. Vil du si at et
> slikt skille er meningsfylt?

Det er svært ved at tale om Guds _egentlige_ natur.
Jeg har store problemer med at forstå treenigheds-
princippet, skønt mange, også her i gruppen, har
forsøgt at forklare mig sagens rette sammenhæng.

Er Gud én med tre forskellige udtryk eller er han ...
..
Sådanne tanker får det til at svimle for mig.

De, der begrunder treenigheden, finder jo altid deres
argumenter hos Johannes. For mig ligner det en
hellenisering af Jesus, som ligger meget langt fra
hans jødiske udgangspunkt. Min fornemmelse er, at
den historiske Jesus ville have vendt sig mod
tankegangen, fordi Gud for en rettroende jøde er
én.

Nu er jeg visseligt ikke udrustet til at føre en diskussion
om den historiske Jesus versus kirkens Jesus. Derfor
må jeg udtrykke mig med en vis forsigtighed.

Såvidt Guds 'virkelige' natur for os naturnødvendigt er ukendt,
er det umuligt at tale med vished om Gud er det ene
eller det andet. At gøre diskussionen til en bestemmelse
af hvorvidt det ene eller det andet synspunkt er kvalificerende
for ret tro, er umuligt. Det bør ikke høre til i en diskussion om
en given overbevisning er bedre end en anden.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

---

On Thu, 6 Sep 2001 20:36:19 +0200, "Vidal" <vidal@worldonline.dk>
wrote:


>Såvidt Guds 'virkelige' natur for os naturnødvendigt er ukendt,
>er det umuligt at tale med vished om Gud er det ene
>eller det andet. At gøre diskussionen til en bestemmelse
>af hvorvidt det ene eller det andet synspunkt er kvalificerende
>for ret tro, er umuligt. Det bør ikke høre til i en diskussion om
>en given overbevisning er bedre end en anden.

Takk for forklaringen din, og håper det er greit at jeg kuttet en del.
Jeg tolker deg dit hen at du er åpen for både trinitarisk og
ikke-trinitarisk kristendom og at begge deler kan gi mening i en
kristen kontekst.

Har jeg forstått riktig?


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en meddelelse news:3b98c454.2960563@news.online.no...
> On Thu, 6 Sep 2001 20:36:19 +0200, "Vidal" <vidal@worldonline.dk>
> wrote:

> Jeg tolker deg dit hen at du er åpen for både trinitarisk og
> ikke-trinitarisk kristendom og at begge deler kan gi mening i en
> kristen kontekst.


Ja.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

---

On Fri, 7 Sep 2001 21:02:46 +0200, "Vidal" <vidal@worldonline.dk>
wrote:

>
>"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en meddelelse news:3b98c454.2960563@news.online.no...
>> On Thu, 6 Sep 2001 20:36:19 +0200, "Vidal" <vidal@worldonline.dk>
>> wrote:
>
>> Jeg tolker deg dit hen at du er åpen for både trinitarisk og
>> ikke-trinitarisk kristendom og at begge deler kan gi mening i en
>> kristen kontekst.
>
>
>Ja.

OK, men kan jeg da dra spørsmålet litt videre og over i det som er
kristendommens mål, nemlig frelsen. Synes du en ikke-trinitarisk og
trinitarisk kristendom er like greit å forholde seg til i denne
sammenheng?


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en meddelelse news:3b99c7ff.5162719@news.online.no...
> On Fri, 7 Sep 2001 21:02:46 +0200, "Vidal" <vidal@worldonline.dk>
> wrote:
>

[...]

> >> trinitarisk og
> >> ikke-trinitarisk kristendom og at begge deler kan gi mening i en
> >> kristen kontekst.
> >
> >
> >Ja.
>
> OK, men kan jeg da dra spørsmålet litt videre og over i det som er
> kristendommens mål, nemlig frelsen. Synes du en ikke-trinitarisk og
> trinitarisk kristendom er like greit å forholde seg til i denne
> sammenheng?

Hvis du spørger mig om, jeg anser det for sandsynligt,
at ikke-trinitarer vil frelses på linje med trinitarer er
svaret, ja.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard

Hvad er det for et 'Rev.', du har fået i dit navnefelt?

---

"Knut Klaveness Heidelberg" <kheidelb@online.no> wrote in message

> Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
> ikke-trinitar-kristendom? Eller er bare førstnevnte å regne som
> kristendom?

Eller man kan kalde det for Nikæanske kristne eller Bibelske kristne

--
Med venlig hilsen

Kenn L. Schjødt
Dansk side om SDH: http://www.kristus.dk
Kirkens officielle hjemmeside: http://www.lds.org

---

On Wed, 5 Sep 2001 00:20:43 +0200, "Kenn L. Schjødt"
<kenn_s.fjern_for_email@worldonline.dk> wrote:

>
>"Knut Klaveness Heidelberg" <kheidelb@online.no> wrote in message
>
>> Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
>> ikke-trinitar-kristendom? Eller er bare førstnevnte å regne som
>> kristendom?
>
>Eller man kan kalde det for Nikæanske kristne eller Bibelske kristne

Kanskje det er bedre om vi bruker uttrykket bekjennende kristne, i den
forstand at kristne her forholder seg til en bekjennelse og hegner om
den?


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> wrote in message

> Kanskje det er bedre om vi bruker uttrykket bekjennende kristne, i den
> forstand at kristne her forholder seg til en bekjennelse og hegner om
> den?

Jep, det lyder egentlig rimelig fornuftigt..!

--
Med venlig hilsen

Kenn L. Schjødt
Dansk side om SDH: http://www.kristus.dk
Kirkens officielle hjemmeside: http://www.lds.org

---

"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en meddelelse
news:3b99c918.5443214@news.online.no...

> Kanskje det er bedre om vi bruker uttrykket bekjennende kristne, i den
> forstand at kristne her forholder seg til en bekjennelse og hegner om
> den?

Er det ikke for statisk. ?

Jeg mener:
Guds virke i os står forhåbentlig ikke stille


Niels

---

"Knut Klaveness Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en meddelelse
news:3b94fcfa.4420908@news.online.no...
> Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
> ikke-trinitar-kristendom? Eller er bare førstnevnte å regne som
> kristendom?
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Hvordan forestiller du dig Gud, Jesus og Helligånden? Hvilke bud regner du
for vigtige?

Hilsen
Jens

---

On Wed, 5 Sep 2001 00:18:14 +0200, "Lyrik" <lyrik@heaven.dk> wrote:

>
>
>"Knut Klaveness Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en meddelelse
>news:3b94fcfa.4420908@news.online.no...
>> Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
>> ikke-trinitar-kristendom? Eller er bare førstnevnte å regne som
>> kristendom?
>++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
>
>Hvordan forestiller du dig Gud, Jesus og Helligånden?

Hvordan jeg forestiller meg Gud, Jesus og Den Hellige Ånd er et langt
lerret å bleike, men jeg er forpliktet på treenighetslæren.

>Hvilke bud regner du
>for vigtige?

Alle.

Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

On Tue, 04 Sep 2001 16:12:22 GMT, kheidelb@online.no (Knut Klaveness
Heidelberg) wrote:

>Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
>ikke-trinitar-kristendom? Eller er bare førstnevnte å regne som
>kristendom?

Treenigheden er det ikke tilmålt mennesker at forstå fuld ud, så det
giver næppe mening at lade lige det være definerende for hvem der må
kalde sig kristne. Det er jo heller ikke nogen beskyttet titel.

Det (for mig) enestående ved kristendommen er troen på den Gud som
Jesus talte om - en Gud der som den eneste i verdenshistorien
utvetydigt erklærede at elske sine skabninger ubetinget, uden
betingelser, andet end det at ville acceptere Guds kærlighed. Ingen
anden gud har så betingelsesløst lovet sin kærlighed væk. Israels gud
krævede overholdelse af Loven, de fleste andre guder kræver ofre under
en eller anden form, kun den kristne Gud kræver som det eneste at
blive elsket igen.

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

---

Det (for mig) enestående ved kristendommen er troen på den Gud som
Jesus talte om - en Gud der som den eneste i verdenshistorien
utvetydigt erklærede at elske sine skabninger ubetinget, uden
betingelser, andet end det at ville acceptere Guds kærlighed. Ingen
anden gud har så betingelsesløst lovet sin kærlighed væk. Israels gud
krævede overholdelse af Loven, de fleste andre guder kræver ofre under
en eller anden form, kun den kristne Gud kræver som det eneste at
blive elsket igen.

Ja Gud elsker sit skaberværk, men ønsker du at være hos Gud efter dette
liv er der kun en vej.

Johannes 14,6:
Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. v7 Kender I mig, vil I også kende min fader.

Med venlig hilsen
Marlene Karecki
www.karecki.com

---

On 05 Sep 2001 09:04:53 GMT, marlene@karecki.com wrote:

>Ja Gud elsker sit skaberværk, men ønsker du at være hos Gud
>efter dette liv er der kun en vej.

>Johannes 14,6:
>Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen
>kommer til Faderen uden ved mig. v7 Kender I mig, vil I også kende
>min fader.

Kristi uomgængelighed står nu heller ikke til diskussion lige i denne
tråd, kun den nærmere natur af hans forhold til Faderen. Se eventuelt
den afledte diskussion i tråden "Døden" om treenighedsbegrebet.

Umiddelbart mener jeg der kan komme helt hæderlige kristne ud af
trenighedsbenægtere. Der er et vist element af efterslæbende
oldkirkepartipolitik over meget af diskussionen om Kristi "sande"
natur.

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

---

On Wed, 05 Sep 2001 00:21:36 +0200, Lars Erik Bryld
<lars-erik@dadlnet.dk> wrote:

>On Tue, 04 Sep 2001 16:12:22 GMT, kheidelb@online.no (Knut Klaveness
>Heidelberg) wrote:
>
>>Synes dere det gir mening å skille mellom trinitar-kristendom og
>>ikke-trinitar-kristendom? Eller er bare førstnevnte å regne som
>>kristendom?
>
>Treenigheden er det ikke tilmålt mennesker at forstå fuld ud, så det
>giver næppe mening at lade lige det være definerende for hvem der må
>kalde sig kristne. Det er jo heller ikke nogen beskyttet titel.

Det var en spennende vinkling, synes jeg. Betyr dette at du synes det
gir mening å snakke om både 1 og 3 kr.dom?

>
>Det (for mig) enestående ved kristendommen er troen på den Gud som
>Jesus talte om -

Men er det ikke slik at kristendommen legger en tolkning inn i det
gudsbegrep den opererer med. En tolkning som stiller krav om en
forståelse av den Far Jesus talte om? Det første bud sier jo at vi
ikke skal ha andre guder ved siden av Gud, betyr det at både 1 og 3
kr.dom. forholder seg til den Gud Jesus talte om? Hva mener du?


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

On Wed, 05 Sep 2001 14:45:43 GMT, kheidelb@online.no (Rev. Heidelberg)
wrote:

>>Treenigheden er det ikke tilmålt mennesker at forstå fuld ud, så det
>>giver næppe mening at lade lige det være definerende for hvem der må
>>kalde sig kristne. Det er jo heller ikke nogen beskyttet titel.
>
>Det var en spennende vinkling, synes jeg. Betyr dette at du synes det
>gir mening å snakke om både 1 og 3 kr.dom?

Ja, det gør jeg da. Treenighedsbegrebet er så kompliceret, at det
nødvendigvis kalder på forskellige forståelser, og jeg mener ikke at
disse forståelser fuldstændigt udelukker hinanden.

Som jeg påstod i en tidligere tråd, så var arianismen (som benægtede
Kristi fuldkomne guddommelighed) i begyndelsen af 300-tallet så
dominerende at Nicæa-synoden kun under stærkt pres fra kejser
Constantinus kunne vedtage fordømmelsen heraf. De følgende år viste
der sig så stor modstand, både folkeligt og kirkeligt, at de
efterfølgende synoder i Rimini og Selukia i 360 vedtog et tillæg som i
høj grad tog luften ud af Nicæa-bekendelsen. Efterfølgende domineredes
kristenheden af de gemanske nationer, som alle var arianere (selvom de
senere konverterede til treenighedslæren).

Alene ud fra mængden af den tids kristne som simpelthen ikke
accepterede treenigheden, synes jeg ikke man kan sige at disses
forståelse stred mod kristendommens natur, og det mener jeg stadig
gælder.

>Men er det ikke slik at kristendommen legger en tolkning inn i det
>gudsbegrep den opererer med. En tolkning som stiller krav om en
>forståelse av den Far Jesus talte om? Det første bud sier jo at vi
>ikke skal ha andre guder ved siden av Gud, betyr det at både 1 og 3
>kr.dom. forholder seg til den Gud Jesus talte om? Hva mener du?

Jesus blev jo selv stillet spørgsmålet (Johannes 10;31-39) og sagde at
loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til - derudover sagde
han jo blot at han var Guds søn. Det mener jeg man kan lægge begge
fortolkninger i, for vi er vel alle Guds børn.

Når man ikke forliger sig med treenighedsdoktrinen, så bliver man
gerne beskyldt for flerguderi, men i traditionelt flerguderi er
guderne indbyrdes konkurrerende og ingen af dem kan siges at være
almægtige (omend nogen kan holde en fortrinsstilling). Både Zeus og
Odin var til tider underlagt kræfter de ikke kunne kontrollere.
Omvendt med den almægtige Gud - selvom Kristus opfattes som en helt
separat "undergud" så anfægter man jo ikke Faderens almægtighed og som
sådan synes jeg man stadig er på rimelig sikker monoteistisk grund.

Personligt har jeg ingen problemer med at acceptere treenigheden som
et mysterium jeg alligevel ikke har forudsætningerne for fuldt at
fatte, men jeg vil nødigt anfægte nogens ret til at hædre sig med
betegnelsen kristne blot fordi de ikke kan forlige sig med dogmet.

>Best wishes from Knut in Norway.
>http://home.online.no/~kheidelb/

PS:

Som i øvrigt virker meget bedre hvis man skriver
http://home.online.no/~kheidelb/index.htm

Hvis du omdøber index.htm til index.html, kan det være den nuværende
adresse virker bedre.

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

---

On Thu, 06 Sep 2001 22:54:41 +0200, Lars Erik Bryld
<lars-erik@dadlnet.dk> wrote:

>On Wed, 05 Sep 2001 14:45:43 GMT, kheidelb@online.no (Rev. Heidelberg)
>wrote:
>
>>>Treenigheden er det ikke tilmålt mennesker at forstå fuld ud, så det
>>>giver næppe mening at lade lige det være definerende for hvem der må
>>>kalde sig kristne. Det er jo heller ikke nogen beskyttet titel.
>>
>>Det var en spennende vinkling, synes jeg. Betyr dette at du synes det
>>gir mening å snakke om både 1 og 3 kr.dom?
>
>Ja, det gør jeg da. Treenighedsbegrebet er så kompliceret, at det
>nødvendigvis kalder på forskellige forståelser, og jeg mener ikke at
>disse forståelser fuldstændigt udelukker hinanden.

Det er interessant at du finner begge kristendomsformene akseptable og
meningsfulle i en kristen sammenheng.

Jeg klipper en del, håper det er ok.

>Omvendt med den almægtige Gud - selvom Kristus opfattes som en helt
>separat "undergud" så anfægter man jo ikke Faderens almægtighed og som
>sådan synes jeg man stadig er på rimelig sikker monoteistisk grund.

Dette forstod jeg ikke. Mener du å si at det er vanlig i kristendommen
at Kristus oppfattes som en "undergud" og at dette dermed sier noe om
tolkningen av treenighetslæren?

>
>Personligt har jeg ingen problemer med at acceptere treenigheden som
>et mysterium jeg alligevel ikke har forudsætningerne for fuldt at
>fatte, men jeg vil nødigt anfægte nogens ret til at hædre sig med
>betegnelsen kristne blot fordi de ikke kan forlige sig med dogmet.

Men nå kan det jo også tenkes at dogmets følger bunner ut i fortapelse
eller ikke. Synes du det i dette perspektivet også bør holdes åpent
for enten trinitar eller ikke-trinitar kristendom?


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

On Fri, 07 Sep 2001 13:13:40 GMT, kheidelb@online.no (Rev. Heidelberg)
wrote:

>>Omvendt med den almægtige Gud - selvom Kristus opfattes som en helt
>>separat "undergud" så anfægter man jo ikke Faderens almægtighed og som
>>sådan synes jeg man stadig er på rimelig sikker monoteistisk grund.
>
>Dette forstod jeg ikke. Mener du å si at det er vanlig i kristendommen
>at Kristus oppfattes som en "undergud" og at dette dermed sier noe om
>tolkningen av treenighetslæren?

Jeg mener at den *arianske* forståelse af Sønnen var at han var en i
forhold til Faderen separat størrelse, men at han i guddommelighed var
af samme væsen som Faderen. Og så argumenterede jeg for at det ikke
nødvendigvis betød at arianerne var polyteister, fordi kun Faderen
blev tilskrevet almægtigheden. Jeg skal ikke kunne sige om det fortsat
er en almindelig holdning blandt kristne, men det var det i hvert fald
i 300-tallet.

>>Personligt har jeg ingen problemer med at acceptere treenigheden som
>>et mysterium jeg alligevel ikke har forudsætningerne for fuldt at
>>fatte, men jeg vil nødigt anfægte nogens ret til at hædre sig med
>>betegnelsen kristne blot fordi de ikke kan forlige sig med dogmet.
>
>Men nå kan det jo også tenkes at dogmets følger bunner ut i fortapelse
>eller ikke. Synes du det i dette perspektivet også bør holdes åpent
>for enten trinitar eller ikke-trinitar kristendom?

Jeg mener personligt, at sikker fortabelse sandsynligvis vil kræve
lidt værre synder end en mangelfuld erkendelse af treenighedens
mysterium.

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

---

On Sat, 08 Sep 2001 00:01:11 +0200, Lars Erik Bryld
<lars-erik@dadlnet.dk> wrote:

>Jeg mener personligt, at sikker fortabelse sandsynligvis vil kræve
>lidt værre synder end en mangelfuld erkendelse af treenighedens
>mysterium.

Jeg vet ikke hva du mener med mangelfull erkjennelse av treenighetens
mysterium, men hvis forholdet går på om både treenighet og
ikke-treenighet er uttrykk for den samme guddom eller ikke, så vil vel
dette til syvende og sist dreie seg om forholdet til Gud. I så fall må
man vel forkaste den ene forståelsen på bekostning av den andre? Eller
er det slik at det er hips om haps om Gud er treenig eller
ikke-treenig? Og da er vi jo over i et spørsmål om man kan fornekte
den treenige Gud og samtidig regne med frelsen fordi det er like greit
at Gud ikke er treenig.

Finnes det verre synder enn det å forkaste Gud?

Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

kheidelb@online.no (Rev. Heidelberg)skrev:
>Finnes det verre synder enn det å forkaste Gud?

Ja. At forkaste Jesus. Du kan tro på Gud, men kun Jesus kan bringe dig til
Ham.

Med venlig hilsen
Marlene Karecki
www.karecki.com

---

On 08 Sep 2001 08:45:24 GMT, marlene@karecki.com wrote:

>kheidelb@online.no (Rev. Heidelberg)skrev:
>>Finnes det verre synder enn det =E5 forkaste Gud?
>
>Ja. At forkaste Jesus. Du kan tro p=E5 Gud, men kun Jesus kan bringe dig ti=
>l=20
>Ham.

Betyr dette at du mener det ikke gir mening å snakke om
ikke-trinitarisk kristendom?


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

>>Ja. At forkaste Jesus. Du kan tro på Gud, men kun Jesus kan bringe dig
til
>>Ham.

>Betyr dette at du mener det ikke gir mening å snakke om
>ikke-trinitarisk kristendom?

Ja. Uden Helligånden var Jesus forblevet tømrer. Først da Helligånden kom
over ham, da han blev døbt af Johannes, gik han ind i sin tjeneste.

Med venlig hilsen
Marlene Karecki
www.karecki.com

---

On Sat, 08 Sep 2001 07:32:40 GMT, kheidelb@online.no (Rev. Heidelberg)
wrote:

>Eller er det slik at det er hips om haps om Gud er treenig eller
>ikke-treenig? Og da er vi jo over i et spørsmål om man kan
>fornekte den treenige Gud og samtidig regne med frelsen fordi
>det er like greit at Gud ikke er treenig.

For at skære det ud i pap - jeg tror det er hip som hap hvordan
*mennesker* tror Gud er skruet sammen treenighedsmæssigt.

Gud ser på viljen til at nå Ham, ikke på evnen til at forstå Ham.

>Finnes det verre synder enn det å forkaste Gud?

Man forkaster ikke nødvendigvis Gud fordi man ikke lige forstår Guds
væsen i alle detaljer. Kender du udtrykket "simple faith" ?

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

---

Lars Erik Bryld skrev i meddelelsen ...

>Gud ser på viljen til at nå Ham, ikke på evnen til at forstå Ham.


Godt sagt.

Hilsen Claus.

---

On Sat, 8 Sep 2001 21:48:12 +0200, "Claus"
<kompletkommunikation@get2net.dk> wrote:

>
>Lars Erik Bryld skrev i meddelelsen ...
>
>>Gud ser på viljen til at nå Ham, ikke på evnen til at forstå Ham.
>
>
>Godt sagt.

Jeg føler at tråden beveger seg litt bort fra intensjonen, og det er
antakeligvis min egen skyld. Men for å bringe den litt tilbake: Synes
du det gir mening å snakke om både trinitarisk og ikke-trinitarisk
kristendom?

Jeg er egentlig mest ute etter å lodde gruppas synspunkter som
sådanne.


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

Rev. Heidelberg skrev i meddelelsen <3b9a7b1d.4679880@news.online.no>...
>On Sat, 8 Sep 2001 21:48:12 +0200, "Claus"
><kompletkommunikation@get2net.dk> wrote:

Synes
>du det gir mening å snakke om både trinitarisk og ikke-trinitarisk
>kristendom?

Ja. For begge synspunkter eksisterer. Og de er i mine øjne ligegyldige i
ordets doppelte betydning.

De er begge intersante aspekter i beskrivelsen af guddommen. Den
trinitariske model er nok lidt mere fyldig og passer bedre ind i mit
billede af en kollosal Guddom. Den Ariske er lidt mere
gammelpatriarkalsk som jeg ser det. Der er mere adlydekultur og mindre
dybde som jeg ser det. Men det er nok et forvrenget billede jeg har.
Jøderne har jo også den Ariske opfattelse af Gud.

Det må være et helt individuelt spørgsmål.

Hilsen Claus.

---

On Sat, 8 Sep 2001 22:32:54 +0200, "Claus"
<kompletkommunikation@get2net.dk> wrote:

>
>Rev. Heidelberg skrev i meddelelsen <3b9a7b1d.4679880@news.online.no>...
>>On Sat, 8 Sep 2001 21:48:12 +0200, "Claus"
>><kompletkommunikation@get2net.dk> wrote:
>
>Synes
>>du det gir mening å snakke om både trinitarisk og ikke-trinitarisk
>>kristendom?
>
>Ja. For begge synspunkter eksisterer. Og de er i mine øjne ligegyldige i
>ordets doppelte betydning.
>
>De er begge intersante aspekter i beskrivelsen af guddommen. Den
>trinitariske model er nok lidt mere fyldig og passer bedre ind i mit
>billede af en kollosal Guddom. Den Ariske er lidt mere
>gammelpatriarkalsk som jeg ser det. Der er mere adlydekultur og mindre
>dybde som jeg ser det. Men det er nok et forvrenget billede jeg har.
>Jøderne har jo også den Ariske opfattelse af Gud.
>
>Det må være et helt individuelt spørgsmål.
>
>Hilsen Claus.

Takk for synspunktene.

Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

On Sat, 08 Sep 2001 21:35:27 +0200, Lars Erik Bryld
<lars-erik@dadlnet.dk> wrote:

>On Sat, 08 Sep 2001 07:32:40 GMT, kheidelb@online.no (Rev. Heidelberg)
>wrote:
>
>>Eller er det slik at det er hips om haps om Gud er treenig eller
>>ikke-treenig? Og da er vi jo over i et spørsmål om man kan
>>fornekte den treenige Gud og samtidig regne med frelsen fordi
>>det er like greit at Gud ikke er treenig.
>
>For at skære det ud i pap - jeg tror det er hip som hap hvordan
>*mennesker* tror Gud er skruet sammen treenighedsmæssigt.
>
>Gud ser på viljen til at nå Ham, ikke på evnen til at forstå Ham.

Vel, det kan sikkert sies mye spennende om frelsen er viljesbetinget
eller ikke - eller litt av begge deler, men siden du begynner å skjære
i papp, så skal jeg la det bli med dette. Takk for synspunktene så
langt.


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/

---

On Sat, 08 Sep 2001 20:12:27 GMT, kheidelb@online.no (Rev. Heidelberg)
wrote:

>Vel, det kan sikkert sies mye spennende om frelsen er viljesbetinget
>eller ikke - eller litt av begge deler, men siden du begynner å skjære
>i papp, så skal jeg la det bli med dette. Takk for synspunktene så
>langt.

Jeg vil alligevel gøre et sidste forsøg på at besvare dit oprindelige
spørgsmål - jeg er bange for at vore sproglige forskelligheder har
gjort diskussionen lidt længere end nogen af os tilsigtede.

Jeg synes at treenighedsspørgsmålet er alt for lille en sag til at
skille rigtig kristendom fra egentlig vranglære. Jeg synes simpelthen
der skal meget mere til før kristendommen bliver uigenkendelig.

Med venlig hilsen

Lars Erik Bryld ( larserik @ dadlnet.dk )

- bemærk overskydende tegn i mailadressen

---

Takk alle sammen for synspunktene i denne tråden. Jeg forfølger dem
ikke lenger, og var egentlig bare ute etter å lodde gruppas mening som
sådan.


Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/