/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Lystfiskeri i Aalborg
Fra : Guster D


Dato : 29-08-01 16:45

Vi er nogle stykker, der er flyttet til Aalborg og vil gerne fiske lidt
heroppe... Men hvor er det overhovedet muligt at fiske i Aalborg (vi er blot
fattige studenter, så lokaliseringen bør være i eller omkring Aalborg)? Vi
har prøvet at fiske i havnen, men det lader ikke til, at Limfjorden er så
levende længere. Men såfremt det er muligt at fiske i havnen, hvor skal man
så placere sig? Eller er der nogle gode søer eller åløb?

Med venlig Hilsen
De glade Lystfiskere i Aalborg



 
 
Bare Figowitz (29-08-2001)
Kommentar
Fra : Bare Figowitz


Dato : 29-08-01 17:58

"Guster D" <dahm@it.dk> skrev i en meddelelse
news:9mj2kr$27bt$1@news.cybercity.dk...
> Vi er nogle stykker, der er flyttet til Aalborg og vil gerne fiske lidt
> heroppe... Men hvor er det overhovedet muligt at fiske i Aalborg (vi er
blot
> fattige studenter, så lokaliseringen bør være i eller omkring Aalborg)? Vi
> har prøvet at fiske i havnen, men det lader ikke til, at Limfjorden er så
> levende længere. Men såfremt det er muligt at fiske i havnen, hvor skal
man
> så placere sig? Eller er der nogle gode søer eller åløb?

Velkommen til Aalborg

Som fattig studerende må det være mulig at få lov til at fiske nogle af
universitets ørreder som går i søen ude ved AUC. Det er fine fightfulde
ørreder og endnu har jeg ikke hørt om at biologerne siger noget til dette
fiskeri men spørg evt. inden.

Havnen omkring Aalborg er et udemærket sted at fiske. Der er masser af torsk
i vinter månederne og sild fra marts og hornfisk fra maj. Fladfisk er der
også dog ikke i de mængder som der var for år tilbage. Fjorden er meget ren,
faktisk ligger der en badestrand i Nørresundby som har det blå flag men af
uforklarige årsager så forsvinder stand- og bundfiskene fra fjorden. I følge
biologerne er der ingen stand- og bund fisk vest for Aggersund selvom vandet
har en meget fin kvalitet. En af de gamle "klassikere" ved fjorden er ude
ved Grønlandshavnen hvor der er er fint fiskeri efter fladfisk og langs
stranden derude er der et fint fiskeri efter havørreder. Skal vi tættere på
Aalborg så prøv Oliekajen på Nørresundby siden hvor der er en mole som går
ud i fjorden.

Søer er der en del omkring Aalborg men med hensyn til søerne så ejes de
næsten alle sammen af Aalborg Portland, dem med cementen, og Portland
tillader ikke fiskeri i deres søer og før i tiden slog de meget hårdt ned på
fiskeri i søerne og havde ansat hundepatruljer til at holde opsyn med
søerne. I dag ser Portland lidt mere lemplig på reglerne i nogle af deres
søer i hvert fald fisker mange i søen bag Vester Mariendal Skole, den store
sø ude ved Østerå Dalen. Her er der et rigtig godt fiskeri efter bl.a
aborrer og gedder og jeg har kendskab til en aborre på 65 cm. og en gedde på
18 kilo som blev fanget i søen for en del år siden. De gamle Mörrumsspinnere
fra ABU fisker rigtig godt i søen eller en stor Mepps spinner monteret med
en gummi blæksprutte på trekrogen. Alternativ tager I ud til søerne i
Svenstrup som ligger i naturskønne områder men fiskeriet er gået meget
tilbage derude på grund af overfiskeri.

Af åer er der kun Kjærs Mølle Å som løber ved Aalborg. Fiskeriet i åen er
blevet bedre de sidste par år men da åen er overdækket på det nedre løb så
kniber det for havørrederne at finde op i åen men tiltider kan åen diske op
med et fint fiskeri efter regnbue- og bækørreder specielt fra Hjortevej, ude
i Skalborg og op af åen. Åen er meget lavvandet så brug let grej. Et
"klassisk" sted ved Kjærs Mølle Å er ude ved Møllehallen ved Dall hvor åen
er dybere.

En anden å som også kan være intersant er Hasseris Å som løber gennem St.
Restrup, lidt vest for Aalborg. Åen er reguleret på det nedre stykke men har
nogle fine sving og stryg længere oppe af åen, nedstrøms St. Restrup
Herregård. Der er et fint fiskeri efter regnbue- og bækørreder og enkelte
havørreder stikker også op i åen om efteråret.

Så er der Put & Take søerne tilbage men de 3 nærmeste er Hvorupgård Fiskesø
ved Hvorup nord for Nørresundby og så St. Restrup Fiskesø ved St. Restrup og
endelig Nørholm Fiskesø ude ved Nørholmen. Alle 3 steder er der fisk af god
kvalitet og ikke de sædvanlige slatne regnbueørreder man kan være uheldig at
finde nogen steder.

Det var så lidt om fiskeriet omkring Aalborg. Men ellers ligger der Binderup
Å ude ved Nibe eller Lindeborg Å ved Storvorde eller Ry Å ved Halager men
alle ligger godt 15 km. fra Aalborg i henholdsvis østlig og vestlig retning
men med lidt tålmodighed skulle der være mulighed for at komme ind i en af
disse foreninger.

Men fiskeriet gør det jo ikke alene så når vinteren lukker fiskevandene
skulle i tage ud til Pirken på Skydebanevej som er en dejlig og hyggelig
fiskeklub med en masse aktiviteter hele vinteren. Pirken arrangerer ture med
kutter fra bl.a. Hanstholm og Hirshals til bl.a. Det Gule Rev og det er let
at komme med op at køre fra Pirkens lokaler. Endvidere har Pirken fiskeriet
i Lerkenfeld Å ved Farsø og Lerkenfeld Å er en rigti dejlig og god å.
Desuden er der gennem Pirken mulighed for at fiske i Ry Å ved Halager.

Håber ovenstående gav svar på Jeres spørgsmål og at I har fået lysten til at
prøve lidt af fiskeriet omkring Aalborg.


--
- Bare hilsner fra Figowitz -
- som også skal have lavet Websiden færdig -
- http://home.worldonline.dk/~figowitz/ -


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste