---

"Vidal" skriver
(Subj.re:Sai Baba, d.10.08.01; kl. 22.37):
>>"Jeg har hørt, Sai Babas yndlingssang er
>>'Blue Suede Shoes':"..
Christina svarer ( d.11.08.01; kl.15.42):
>"Tak, Villy! Det var simpelthen dagens bedste grin!"
Erik anfører (samme sted, 10.08.01; 16.35)
>>>"...Bibelen fortæller om hans tryllerier på den måde"...
-og præciserer sit standpunkt med bl.a flg. vurdering:
>>>"Sai Baba er en lignende troldmand der kan udføre nogle
>>>mirakler, kendt i kristne kredse som "sort magi".

Den læser, som ej er for klog, vil anse ånden for livets bog.
Ja, så er man igen tabt bag en vogn... Der er mange gåder for de
uindviede. Vi fører ellers alt fra "Guruer i små Sko" til "Troldmænd i
Fåreskind." Så kig jer om i fjendeland; måske vi har et par
billedbøger...

<   Jeg sad i Amman og lyttede til min husværts afsløring af
hændelser, som hans familie i New Delhi kunne bevidne. Sai havde
helbredt hans søn, der var opgivet af lægerne -hvilket jo havde gjort
dybt indtryk. Det var dog hans historie om en hund, jeg kom i tanker
om.
<   En kvindelig bekendt af min indiske ven havde gjort en årlig
tradition ud af at overbringe Sai Baba nogen eksempler på sin
bagekunst: Da tiden er inde til et besøg i Fredens Have stiller hun et
fad med småkager til afkøling på trappestenen udenfor sit hus. Og hvad
sker der?..
<   Som hun vel kunne have sagt sig selv: Der kommer en hund og
tømmmer fadet. Men afrejsen kan dårligt udsættes. Idet den rare dame
står overfor sin guru, siger han: "Tak for kagerne!" Hvad i dét
øjeblik måtte passere igennem hendes afmægtige sind, skal jeg ikke
kunne sige. Men vi kan jo tænke hver sit.
<    Som det dyr, hunden unægtelig er, får den til tider et usselt
ry. "Hunden vender sig til sit eget spy" siger apostlen Peter et sted.
Heller ikke dét kan ganske afvises: Kommer den udenfor hørevidde af
sin herres røst og rækværket om hans enemærker, degenererer den snart
i forstemmende grad til noget af et bæst.
<   At lytte til eventyr som ovenstående kommer der intet ud af,
hvis al overvejelse går ud på om det nu også kan være sket i
virkeligheden. Skeptikeren vil endog kunne hævde: "Han var vel bare så
høflig.".. Fra en dogmatisk synsvinkel må der enten være tale om fri
fantasi -eller en tilfældighed.
<   Hvad angår sidstnævnte, kategorien af tilfældigheder, synes
den for de kloges vedkommende at omfatte intet mindre end universet
som helhed. Fra dén overbevisning og så til at påstå, man har opfundet
det, er der jo knapt så langt. Et andet vidne til Sai Babas i egne
øjne 'naturlige evner' udtrykker det således:
<    "Når vi bruger ord som tilfældigheder eller mirakler skyldes
det manglende indsigt i kausaliteten -dvs. i hvilken lov om årsag og
virkning, der gør sig gældene." Hvad Moralen angår kan også flere lag
tages i betragtning. Det ene handler om en vis mands beskedenhed:
Hunden var mere sulten end ham.
<    Et andet er ej mindre sandsynligt: Han ville fraråde kvinden
at kaste sko efter de små hunde, som *kunne* transporteres af hendes
egne aner. Og hvad med, at hendes omsorg for hans velbefindende kanske
var en smule malplaceret? Ja, fantasien fejler ikke noget...