/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Økonomisk betragtning på vittighed
Fra : Leif Neland


Dato : 09-11-11 12:31

Kan en DJØF'er lige kommentere denne?
>>
Og så var der den rige turist, der gik ind på hotellet i en lille by. Hun
lægger en 1.000 kr.-seddel i receptionen og går op for at kigge på værelset.

Hoteldirektøren tager straks de 1.000 kr. med sig og løber hen til slagteren
og betaler sin regning.

Slagteren tager pengene og betaler bondemanden for det kød, som han har købt
på klods.

Bonden tager pengene og betaler sin regning på benzintanken, hvor han har
tanket på kredit.

Bestyreren af benzintanken går til den lokale luder og betaler sin gæld på
1.000 kr.

Luderen går hen på hotellet og betaler hvad hun skylder med 1.000 kr.
sedlen.

Hoteldirektøren lægger sedlen på disken.

Turisten kommer tilbage til receptionen. Hun bryder sig ikke om værelset og
tager sine 1.000 kr. tilbage.

Ingen har tjent så meget som en øre, men hele byen er gældfri og alle ser
fremtiden an med sindsro.
<<



 
 
Jesper Lund (09-11-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 09-11-11 12:58

Leif Neland wrote:

> Ingen har tjent så meget som en øre, men hele byen er gældfri og alle
> ser fremtiden an med sindsro.

Det specielle ved din vittighed er at alle personer har gæld og
tilgodehavende for 1000 kr. SÃ¥dan er virkeligheden ikke.

--
Jesper Lund

KL (09-11-2011)
Kommentar
Fra : KL


Dato : 09-11-11 14:00



"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> wrote in message
news:4eba6ab5$0$56777$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Leif Neland wrote:
>
>> Ingen har tjent så meget som en øre, men hele byen er gældfri og alle
>> ser fremtiden an med sindsro.
>
> Det specielle ved din vittighed er at alle personer har gæld og
> tilgodehavende for 1000 kr. SÃ¥dan er virkeligheden ikke.
>
.... men alligevel kunne det være nogenlunde sådan, hvis den lille by havde en
lokal pengeenhed (local currency), udstedt i byen og uden renter.




Kim Ludvigsen (09-11-2011)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 09-11-11 17:55

Leif Neland skrev:

> Ingen har tjent så meget som en øre, men hele byen er gældfri og alle ser
> fremtiden an med sindsro.

Det kunne de også gøre før. Deres egenkapital er præcis den
samme som den hele tiden har været, de har bare fået
udlignet gæld og tilgodehavender.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hold din drømmeferie i Thailand. Find tips og info på:
http://rejse-til-thailand.dk

KL (09-11-2011)
Kommentar
Fra : KL


Dato : 09-11-11 21:05



"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> wrote in message
news:aaidnfpcPa4ZLSfT4p2dnAA@giganews.com...
> Leif Neland skrev:
>
>> Ingen har tjent så meget som en øre, men hele byen er gældfri og alle ser
>> fremtiden an med sindsro.
>
> Det kunne de også gøre før. Deres egenkapital er præcis den samme som den hele
> tiden har været, de har bare fået udlignet gæld og tilgodehavender.
>
....indbyrdes i byen, ja.
Men det siger ikke noget om hvad de hver især ellers har af gæld.




Herman Persson (10-11-2011)
Kommentar
Fra : Herman Persson


Dato : 10-11-11 23:25

Den 09-11-2011 12:31, Leif Neland skrev:
> Kan en DJØF'er lige kommentere denne?
>>>
> Og så var der den rige turist, der gik ind på hotellet i en lille by. Hun
> lægger en 1.000 kr.-seddel i receptionen og går op for at kigge på værelset.
>
> Hoteldirektøren tager straks de 1.000 kr. med sig og løber hen til slagteren
> og betaler sin regning.
>
> Slagteren tager pengene og betaler bondemanden for det kød, som han har købt
> på klods.
>
> Bonden tager pengene og betaler sin regning på benzintanken, hvor han har
> tanket på kredit.
>
> Bestyreren af benzintanken går til den lokale luder og betaler sin gæld på
> 1.000 kr.
>
> Luderen går hen på hotellet og betaler hvad hun skylder med 1.000 kr.
> sedlen.
>
> Hoteldirektøren lægger sedlen på disken.
>
> Turisten kommer tilbage til receptionen. Hun bryder sig ikke om værelset og
> tager sine 1.000 kr. tilbage.
>
> Ingen har tjent så meget som en øre, men hele byen er gældfri og alle ser
> fremtiden an med sindsro.

Hoteldirektøren mangler 1.000 kr.

Hilsen Herman.


alexbo (11-11-2011)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 11-11-11 10:21

"Herman Persson" skrev

> Hoteldirektøren mangler 1.000 kr.

Næh, han har betalt slagteren med de penge han har fået af luderen, bare i
omvendt rækkefølge.

Det kunne være luderen der lige "lånte" 1000 kr af turisten mens han sov,
sedlen kører en omgang og ender i turistens lomme igen.

Hoteldirektøren kunne skrive en "jeg skylder dig" på 1000 kr og give den til
slagteren, så kører den rundt indtil direktøren får den tilbage.
Eller slagteren kan sige til bonden, de 1000 kr jeg skylder kan du få af
hotellet, det siger bonden til tankpasseren o.s.v.

Sådan fungerer penge, om det er nogle nationalbanken har trykt eller nogen
man skriver selv er ligegyldigt, så længe de accepteres af modtagerne.

mvh
Alex Christensen


Herman Persson (11-11-2011)
Kommentar
Fra : Herman Persson


Dato : 11-11-11 20:18

Den 11-11-2011 10:21, alexbo skrev:
> "Herman Persson" skrev
>
>> Hoteldirektøren mangler 1.000 kr.
>
> Næh, han har betalt slagteren med de penge han har fået af luderen, bare
> i omvendt rækkefølge.
>
> Det kunne være luderen der lige "lånte" 1000 kr af turisten mens han
> sov, sedlen kører en omgang og ender i turistens lomme igen.
>
> Hoteldirektøren kunne skrive en "jeg skylder dig" på 1000 kr og give den
> til
> slagteren, så kører den rundt indtil direktøren får den tilbage.
> Eller slagteren kan sige til bonden, de 1000 kr jeg skylder kan du få af
> hotellet, det siger bonden til tankpasseren o.s.v.
>
> Sådan fungerer penge, om det er nogle nationalbanken har trykt eller
> nogen man skriver selv er ligegyldigt, så længe de accepteres af
> modtagerne.
>
> mvh
> Alex Christensen

Altså sådan cirka en slags Lehman Brothers, Fannie Mae, Freddie Mac & Co
i mini format

Man flytter rundt på IOY's uden reel værdi, og alle føler sig rigere og
rigere - indtil sandheden går op for en eller flere.

Hilsen Herman.

KL (12-11-2011)
Kommentar
Fra : KL


Dato : 12-11-11 11:30



"Herman Persson" <Hr.Mand@mail.dk> wrote in message
news:4ebd74f4$0$281$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Den 11-11-2011 10:21, alexbo skrev:
>> "Herman Persson" skrev
>>
>>> Hoteldirektøren mangler 1.000 kr.
>>
>> Næh, han har betalt slagteren med de penge han har fået af luderen, bare
>> i omvendt rækkefølge.
>>
>> Det kunne være luderen der lige "lånte" 1000 kr af turisten mens han
>> sov, sedlen kører en omgang og ender i turistens lomme igen.
>>
>> Hoteldirektøren kunne skrive en "jeg skylder dig" på 1000 kr og give den
>> til
>> slagteren, så kører den rundt indtil direktøren får den tilbage.
>> Eller slagteren kan sige til bonden, de 1000 kr jeg skylder kan du få af
>> hotellet, det siger bonden til tankpasseren o.s.v.
>>
>> Sådan fungerer penge, om det er nogle nationalbanken har trykt eller
>> nogen man skriver selv er ligegyldigt, så længe de accepteres af
>> modtagerne.
>>
>> mvh
>> Alex Christensen
>
> Altså sådan cirka en slags Lehman Brothers, Fannie Mae, Freddie Mac & Co i mini
> format
>
> Man flytter rundt på IOY's uden reel værdi, og alle føler sig rigere og
> rigere - indtil sandheden går op for en eller flere.
>
Hvilken 'sandhed' tænker du på?


Herman Persson (14-11-2011)
Kommentar
Fra : Herman Persson


Dato : 14-11-11 05:26

Den 12-11-2011 11:30, KL skrev:
>
>
> "Herman Persson" <Hr.Mand@mail.dk> wrote in message
> news:4ebd74f4$0$281$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Den 11-11-2011 10:21, alexbo skrev:

>>
>> Altså sådan cirka en slags Lehman Brothers, Fannie Mae, Freddie Mac &
>> Co i mini format
>>
>> Man flytter rundt på IOY's uden reel værdi, og alle føler sig rigere
>> og rigere - indtil sandheden går op for en eller flere.
>>
> Hvilken 'sandhed' tænker du på?

Æh...øh...noget i retning af at man handler med nogle papirer, som
tilsyneladende repræsenterer en værdi. Man handler dem til stadig højere
priser - indtil det viser sig, at den værdi (sikkerhed) der ligger til
grund for papirerne er fiktiv.
Som jeg har forstået det startede fødekæden ved overbelåning af boliger.
Disse lån blev så 'pakket om' og videresolgt til godtroende investorer.
De kvikkeste af dem pakkede dem om igen og videresolgte dem.

Hilsen Herman.


KL (12-11-2011)
Kommentar
Fra : KL


Dato : 12-11-11 11:24



"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4ebce901$0$293$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Sådan fungerer penge, om det er nogle nationalbanken har trykt eller nogen man
> skriver selv er ligegyldigt, så længe de accepteres af modtagerne.
>
Hvad mener du med "om det er...nogen man skriver selv..."?



Elmand (12-11-2011)
Kommentar
Fra : Elmand


Dato : 12-11-11 14:49


"KL" <bfodsdy@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:j9lhgk$e0j$2@dont-email.me...
>
>
> "alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
> news:4ebce901$0$293$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> Sådan fungerer penge, om det er nogle nationalbanken har trykt eller
>> nogen man
>> skriver selv er ligegyldigt, så længe de accepteres af modtagerne.
>>
> Hvad mener du med "om det er...nogen man skriver selv..."?
>
en check

vh
Kurt Espersen



KL (13-11-2011)
Kommentar
Fra : KL


Dato : 13-11-11 23:45



"Elmand" <elmand@pc.invalid> wrote in message
news:4ebe7928$0$285$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "KL" <bfodsdy@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:j9lhgk$e0j$2@dont-email.me...
>>
>>
>> "alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
>> news:4ebce901$0$293$14726298@news.sunsite.dk...
>>>
>>> Sådan fungerer penge, om det er nogle nationalbanken har trykt eller nogen
>>> man
>>> skriver selv er ligegyldigt, så længe de accepteres af modtagerne.
>>>
>> Hvad mener du med "om det er...nogen man skriver selv..."?
>>
> en check
>
En alm. check ville være bankpenge. Som han skrev det lyder det som noget andet.




alexbo (14-11-2011)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 14-11-11 10:11

"KL" <bfodsdy@yahoo.com> skrev

> En alm. check ville være bankpenge. Som han skrev det lyder det som noget
> andet.

En check er private penge, det er kontohaveren og ikke banken der skal
indløse papiret.

Kan jeg betale dette dyre smykke med en check?
Hvilken bank?
Nordea?
Ja det er i orden Nordea er en solid bank.
Mener du det er sådan det hænger sammen?

En check er et stykke papir hvor en person giver en anden person/bank besked
om at betale ham der kommer med checken.
" betal mod denne check" er jo blot en besked, det er ikke en trækningsret
på en bank, så hedder det en bankcheck en check en bank har udstedt.

Der findes mange slags private penge.
Spillemønter
Jeg skylder dig
Postanvisning
Gavekort
Tilgodeseddel
Og også check

Hotellet skriver en check/gavekort/tilgodeseddel på 1.000 kr til slagteren,
der betaler bonden,
videre til tanken, til luderen der betaler hotellet med dens egen check.
Den smides væk og bliver aldrig indløst, men den har været brugt som
betaling i flere tilfælde.

Private penge er lidt i stil med naturalieøkonomi bare en tilgodeseddel i
stedet for halve grise der roterer rundt.
Hej murer kan du lave min skorsten for et køleskab?
Næh men stik mig et gavekort på 3.000 til din hvidevarebutik, jeg skal have
ny udstødning så kan mekanikeren få den.

Beløbene skal selvfølgelig regnskabsføres, men der er ingen krav om at det
skal være Nationalbankens kontanter der skifter hænder.

Mange butikker modtager udenlandsk valuta, det er set i forhold til
Nationalbanken private penge, det er ikke Nationalbankens eller den Danske
stats penge.

Om butikken modtager Euro eller Javanesiske muslingeskaller er ligegyldigt,
selv om den næppe kan betale momsen med dem.

På et tidspunkt manglede der mønter i Italien så fik man en håndfuld
karameller i stedet for, så er karamellerne private penge.

mvh
Alex Christensen





KL (14-11-2011)
Kommentar
Fra : KL


Dato : 14-11-11 14:19

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4ec0db1e$0$291$14726298@news.sunsite.dk...
> "KL" <bfodsdy@yahoo.com> skrev
>
>> En alm. check ville være bankpenge. Som han skrev det lyder det som noget
>> andet.
>
> En check er private penge, det er kontohaveren og ikke banken der skal
> indløse papiret.
>
Jeg taler ikke om dækningsansvar. Det har ikke noget at gøre med private vs ikke
private penge.
De penge som står på kontoen er ikke midler kontoindehaveren selv har skabt.

Jeg kan ikke rigtig kommentere på hvad du skriver nedenunder her før du kan
forklare hvad du mener med 'private penge'...derfor, en definition please.

Selvfølgelig (som jeg definerer begrebet) er jeg enig med dig i at der er
(findes) 'private penge', men umiddelbart virker det til at du blander tingene
sammen.

> Kan jeg betale dette dyre smykke med en check?
> Hvilken bank?
> Nordea?
> Ja det er i orden Nordea er en solid bank.
> Mener du det er sådan det hænger sammen?
>
> En check er et stykke papir hvor en person giver en anden person/bank besked om
> at betale ham der kommer med checken.
> " betal mod denne check" er jo blot en besked, det er ikke en trækningsret på
> en bank, så hedder det en bankcheck en check en bank har udstedt.
>
> Der findes mange slags private penge.
> Spillemønter
> Jeg skylder dig
> Postanvisning
> Gavekort
> Tilgodeseddel
> Og også check
> Hotellet skriver en check/gavekort/tilgodeseddel på 1.000 kr til slagteren,
> der betaler bonden,
> videre til tanken, til luderen der betaler hotellet med dens egen check.
> Den smides væk og bliver aldrig indløst, men den har været brugt som
> betaling i flere tilfælde.
>
> Private penge er lidt i stil med naturalieøkonomi bare en tilgodeseddel i
> stedet for halve grise der roterer rundt.
> Hej murer kan du lave min skorsten for et køleskab?
> Næh men stik mig et gavekort på 3.000 til din hvidevarebutik, jeg skal have
> ny udstødning så kan mekanikeren få den.
>
> Beløbene skal selvfølgelig regnskabsføres, men der er ingen krav om at det
> skal være Nationalbankens kontanter der skifter hænder.
>
> Mange butikker modtager udenlandsk valuta, det er set i forhold til
> Nationalbanken private penge, det er ikke Nationalbankens eller den Danske
> stats penge.
>
> Om butikken modtager Euro eller Javanesiske muslingeskaller er ligegyldigt,
> selv om den næppe kan betale momsen med dem.
>
> På et tidspunkt manglede der mønter i Italien så fik man en håndfuld
> karameller i stedet for, så er karamellerne private penge.
>
> mvh
> Alex Christensen
>
>
>
>

Jesper Lund (11-11-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 11-11-11 20:24

Herman Persson wrote:

> Altså sådan cirka en slags Lehman Brothers, Fannie Mae, Freddie Mac & Co
> i mini format
>
> Man flytter rundt på IOY's uden reel værdi, og alle føler sig rigere og
> rigere - indtil sandheden går op for en eller flere.

Meget misvisende sammenligning. I vittigheden er alle så heldige at have
lige så stor gæld som tilgodehavender (fordringer), og dermed kan disse
udligne hinanden selvom det ikke er med samme modpart.

Lehman & friends skyldte flere penge end de havde tilgode.

Staten Grækenland er på r*ven og reelt konkurs. I London bor en del rige
grækere som har forladt den synkende skude, og som ikke kan beskattes af
konkursboet Grækenland fordi de har forladt landet. Samme situation som
Lehman.

--
Jesper Lund

Herman Persson (11-11-2011)
Kommentar
Fra : Herman Persson


Dato : 11-11-11 20:51

Den 11-11-2011 20:24, Jesper Lund skrev:
> Herman Persson wrote:
>
>> Altså sådan cirka en slags Lehman Brothers, Fannie Mae, Freddie Mac& Co
>> i mini format
>>
>> Man flytter rundt på IOY's uden reel værdi, og alle føler sig rigere og
>> rigere - indtil sandheden går op for en eller flere.
>
> Meget misvisende sammenligning. I vittigheden er alle så heldige at have
> lige så stor gæld som tilgodehavender (fordringer), og dermed kan disse
> udligne hinanden selvom det ikke er med samme modpart.

HP: Forstået, tak.

> Lehman& friends skyldte flere penge end de havde tilgode.
>
> Staten Grækenland er på r*ven og reelt konkurs. I London bor en del rige
> grækere som har forladt den synkende skude, og som ikke kan beskattes af
> konkursboet Grækenland fordi de har forladt landet. Samme situation som
> Lehman.

Det er vel en af de store udfordringer i den økonomiske situation, der
er nu: At finde ud af hvor værdierne er og sørge for at de beskattes?
UK må score en del på de formuer, de nu er hjemmehørende dér.

Vi sad nogle stykker en aften og diskuterede den nuværende situation, og
det blev nævnt, at fx DK skal ned på en levestandard, som vi havde i
50'erne. Er det mon et realistisk bud på fremtiden?

Hilsen Herman.



Jesper Lund (11-11-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 11-11-11 23:23

Herman Persson wrote:

> Det er vel en af de store udfordringer i den økonomiske situation, der
> er nu: At finde ud af hvor værdierne er og sørge for at de beskattes? UK
> må score en del på de formuer, de nu er hjemmehørende dér.

MÃ¥ske. Jeg er ikke klar over hvordan det er nu, men UK har i hvert fald
tidligere haft nogle meget liberale skatteregler for udlændinge der kom
til UK med formue.

> Vi sad nogle stykker en aften og diskuterede den nuværende situation, og
> det blev nævnt, at fx DK skal ned på en levestandard, som vi havde i
> 50'erne. Er det mon et realistisk bud på fremtiden?

Det er nok at stramme den, men der er ingen tvivl om at Danmark står over
for nogle alvorlige økonomiske udfordringer (f.eks. et voksende antal
pensionister og danske arbejdspladser der bliver udkonkurreret af Kina).

--
Jesper Lund

Herman Persson (14-11-2011)
Kommentar
Fra : Herman Persson


Dato : 14-11-11 05:12

Den 11-11-2011 23:23, Jesper Lund skrev:
> Herman Persson wrote:

>
>> Vi sad nogle stykker en aften og diskuterede den nuværende situation, og
>> det blev nævnt, at fx DK skal ned på en levestandard, som vi havde i
>> 50'erne. Er det mon et realistisk bud på fremtiden?

>
> Det er nok at stramme den, men der er ingen tvivl om at Danmark står over
> for nogle alvorlige økonomiske udfordringer (f.eks. et voksende antal
> pensionister og danske arbejdspladser der bliver udkonkurreret af Kina).


Det voksende antal pensionister plus det, at fødselstallet faldt markant
fra sidst i 60'erne, og er i dag ikke oppe på niveauet fra fx 1965. Målt
i antal levendefødte pr. kvinde.
Den mindste årgang i nyere tid er fra 1980. Der er altså flere, der skal
forsøges af færre. Alt andet lige vil det vel betyde mangel på
arbejdskraft om nogle år.
DK eksportere for ca. 100.000 kr pr. borger pr. år (skibsfart ikke
medregnet), og de tre største varegrupper er maskiner / apparater, kemi
/ medicin og forarbejdede landbrugsprodukter. Er der grund til at tro,
at kineserne kan udkonkurrer os på de felter?
På DR2 viste Finn Østrup fra CBS, at lønninger og varepriser faldt i en
årrække efter kriserne i 1908 og 1929.
Så hvis levestandarden falder til et passende niveau - hvad det så end
måtte være - 10, 20, 30 %? - er det vel et bud på fremtidens DK?

Hilsen Herman.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste