---

On Sun, 12 Aug 2001 09:18, "Bodil Grove Christensen" wrote:

>Helt utroligt, men jeg er enig med Aagaard!
>
>"Jeg husker en lang artikelserie i vort kirkeblad"...
>..."Faktisk en opfordring til accept og tolerance, hvad
>der bestemt godt kan bruges i dagens Danmark."
>
Hvorledes utroligt?.. Han gjorde vel et stort nummer ud
af ungdommens interesse for østens vise mænd og deres lære.

Accept og tolerance, ja. Men hvad angår den politisk korrekte
strategi, kan vi også have brug for lidt sund skepsis.

"Enhver sag kan ses fra tre sider" lyder et jødisk ordsprog.
Jeg hentyder ikke til et valg imellem Glistrup, Abraham og Vorherre.
Ingen sammenligning, tak! Men jeg vil gerne slå et slag for
anerkendelsen af den store forskel på Gud og menneskers dømmekraft:

Dåre kan vie sit værk til Gud, men dog ej bie på herrens bud.
Man går fremdeles og med imponerende selvtilfredshed Vorherre i
bedene. Men hvad bevirker det, at kendskab til Gud er en mangelvare i
ledende kredse? Og menneskekundskab i videre forstand: Emnet rager jo
ikke ud over åndsvidenskabens arbejdsfelt. Lad os anskue sagen på
baggrund af et par skriftsteder...

"Så siger Herren: "Fordi du lod gå den mand, som stod til forbandelse,
skal du svare for hans liv med dit og for hans folk med dit eget!""
(1.Kong.20) Hvor meget forlanges der ikke af en sand Guds tjener?

Et andet eksempel: Den palæstinensiske kvinde henvender sig råbende
til Jesus: "Herre, Davids søn!" og beder ham kurere sin datter som
angivelig er plaget af en ond ånd, hvortil han intet svarer.

Hans disciple føler sig åbenbart ilde berørt og foreslår ham at sende
hende bort, hvilket han gengælder således: "Jeg er kun overbragt de
fortabte får af Israels hus." (Mt.15) Men udslagsgivende bliver
kvindens konstatering af det forhold, at små hunde æder de smuler som
falder fra deres herrers bord... Har det så noget med visdom at gøre?

Kjell Johnsen drager den rette konklusion, d.13.08.01; kl.18.31:
>"Hjelpen, dvs. misjonen, (til jødene) skjer altså nødvendigvis ikke
>fordi man har noen sympati mot dem og deres skjebne, men kun på
>Guds befaling som et ledd i hans plan med historien."

Det er et spørgsmål om hvem, der fastlægger verdensordenen... Guds
retfærdighed er vel næppe logik for perlehøns: Efter på mirakuløs vis
at have udfriet jøderne af 'trællehuset'(Ægypten) er han lige ved at
udslette dem alle som een i vrede over deres morskab med en guldkalv.
Det er på et hængende hår, Moses går i forbøn for dem! (2.Mos.32)
Hvad enhver kan lære derved er at lade verden være i fred.


--

Mvh, Martin. -:)

---

"MartiN" <paw@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3b772e99.41633345@News.tele.dk...
> On Sun, 12 Aug 2001 09:18, "Bodil Grove Christensen" wrote:
>
> >Helt utroligt, men jeg er enig med Aagaard!
> Hvorledes utroligt?

Du har åbenbart ikke fulgt med,
men jeg er ikke ligefrem Aagaard-tilhænger, derfor!

Med venlig hilsen
Bodil.

---

On Mon, 13 Aug 2001 15:10, "Bodil Grove Christensen" wrote:

>Du har åbenbart ikke fulgt med,
>men jeg er ikke ligefrem Aagaard-tilhænger, derfor!
>
Det er da rart, nogen kan fatte sig i korthed.
--

Mvh, Martin. -:)

---

On Sun, 12 Aug 2001 09:18, "Bodil Grove Christensen" wrote:

>Helt utroligt, men jeg er enig med Aagaard!
>
>"Jeg husker en lang artikelserie i vort kirkeblad"...
>..."Faktisk en opfordring til accept og tolerance, hvad
>der bestemt godt kan bruges i dagens Danmark."
>
Hvorledes utroligt?.. Han gjorde vel et stort nummer ud
af ungdommens interesse for østens vise mænd og deres lære.

Accept og tolerance, ja. Men hvad angår den politisk korrekte
strategi, kan vi også have brug for lidt sund skepsis.

On Mon, 13 Aug 2001 15:10, "Bodil Grove Christensen" wrote:

>Du har åbenbart ikke fulgt med,
>men jeg er ikke ligefrem Aagaard-tilhænger, derfor!
>
Det er da rart, nogen kan fatte sig i korthed.

Ja, nu træffer det sig således, at jeg ved en fjel
er kommet for skade at slette nærværende smædeskrivelse.
Men ifald een eller anden skulle savne ledet i efterforskningen,
så vender den her tilbage:

"Enhver sag kan ses fra tre sider" lyder et jødisk ordsprog.
Jeg hentyder ikke til et valg imellem Glistrup, Abraham og Vorherre.
Ingen sammenligning, tak! Men jeg vil gerne slå et slag for
anerkendelsen af den store forskel på Gud og menneskers dømmekraft:

Dåre kan vie sit værk til Gud, men dog ej bie på herrens bud.
Man går fremdeles og med imponerende selvtilfredshed Vorherre i
bedene. Men hvad bevirker det, at kendskab til Gud er en mangelvare i
ledende kredse? Og menneskekundskab i videre forstand: Emnet rager jo
ikke ud over åndsvidenskabens arbejdsfelt. Lad os anskue sagen på
baggrund af et par skriftsteder...

"Så siger Herren: "Fordi du lod gå den mand, som stod til forbandelse,
skal du svare for hans liv med dit og for hans folk med dit eget!""
(1.Kong.20) Hvor meget forlanges der ikke af en sand Guds tjener?

Et andet eksempel: Den palæstinensiske kvinde henvender sig råbende
til Jesus: "Herre, Davids søn!" og beder ham kurere sin datter som
angivelig er plaget af en ond ånd, hvortil han intet svarer.

Hans disciple føler sig åbenbart ilde berørt og foreslår ham at sende
hende bort, hvilket han gengælder således: "Jeg er kun overbragt de
fortabte får af Israels hus." (Mt.15) Men udslagsgivende bliver
kvindens konstatering af det forhold, at små hunde æder de smuler som
falder fra deres herrers bord... Har det så noget med visdom at gøre?

Kjell Johnsen drager den rette konklusion, d.13.08.01; kl.18.31:
>"Hjelpen, dvs. misjonen, (til jødene) skjer altså nødvendigvis ikke
>fordi man har noen sympati mot dem og deres skjebne, men kun på
>Guds befaling som et ledd i hans plan med historien."

Det er et spørgsmål om hvem, der fastlægger verdensordenen... Guds
retfærdighed er vel næppe logik for perlehøns: Efter på mirakuløs vis
at have udfriet jøderne af 'trællehuset'(Ægypten) er han lige ved at
udslette dem alle som een i vrede over deres morskab med en guldkalv.
Det er på et hængende hår, Moses går i forbøn for dem! (2.Mos.32)
Hvad enhver kan lære derved er at lade verden være i fred.

---

On Sun, 12 Aug 2001 09:18, "Bodil Grove Christensen" wrote:

>Helt utroligt, men jeg er enig med Aagaard!
>
>"Jeg husker en lang artikelserie i vort kirkeblad"...
>..."Faktisk en opfordring til accept og tolerance, hvad
>der bestemt godt kan bruges i dagens Danmark."
>
Hvorledes utroligt?.. Han gjorde vel et stort nummer ud
af ungdommens interesse for østens vise mænd og deres lære.

Accept og tolerance, ja. Men hvad angår den politisk korrekte
strategi, kan vi også have brug for lidt sund skepsis.

On Mon, 13 Aug 2001 15:10, "Bodil Grove Christensen" wrote:

>Du har åbenbart ikke fulgt med,
>men jeg er ikke ligefrem Aagaard-tilhænger, derfor!
>
Det er da rart, nogen kan fatte sig i korthed.

Ja, nu træffer det sig således, at jeg ved en fjel
er kommet for skade at slette nærværende smædeskrivelse,
hvilket mon hvem beklager? Men ifald een eller anden skulle savne
ledet i efterforskningen, så vender den her tilbage:

"Enhver sag kan ses fra tre sider" lyder et jødisk ordsprog.
Jeg hentyder ikke til et valg imellem Glistrup, Abraham og Vorherre.
Ingen sammenligning, tak! Men jeg vil gerne slå et slag for
anerkendelsen af den store forskel på Gud og menneskers dømmekraft:

Dåre kan vie sit værk til Gud, men dog ej bie på herrens bud.
Man går fremdeles og med imponerende selvtilfredshed Vorherre i
bedene. Men hvad bevirker det, at kendskab til Gud er en mangelvare i
ledende kredse? Og menneskekundskab i videre forstand: Emnet rager jo
ikke ud over åndsvidenskabens arbejdsfelt. Lad os anskue sagen på
baggrund af et par skriftsteder...

"Så siger Herren: "Fordi du lod gå den mand, som stod til forbandelse,
skal du svare for hans liv med dit og for hans folk med dit eget!""
(1.Kong.20) Hvor meget forlanges der ikke af en sand Guds tjener?

Et andet eksempel: Den palæstinensiske kvinde henvender sig råbende
til Jesus: "Herre, Davids søn!" og beder ham kurere sin datter som
angivelig er plaget af en ond ånd, hvortil han intet svarer.

Hans disciple føler sig åbenbart ilde berørt og foreslår ham at sende
hende bort, hvilket han gengælder således: "Jeg er kun overbragt de
fortabte får af Israels hus." (Mt.15) Men udslagsgivende bliver
kvindens konstatering af det forhold, at små hunde æder de smuler som
falder fra deres herrers bord... Har det så noget med visdom at gøre?

Kjell Johnsen drager den rette konklusion, d.13.08.01; kl.18.31:
>"Hjelpen, dvs. misjonen, (til jødene) skjer altså nødvendigvis ikke
>fordi man har noen sympati mot dem og deres skjebne, men kun på
>Guds befaling som et ledd i hans plan med historien."

Det er et spørgsmål om hvem, der fastlægger verdensordenen... Guds
retfærdighed er vel næppe logik for perlehøns: Efter på mirakuløs vis
at have udfriet jøderne af 'trællehuset'(Ægypten) er han lige ved at
udslette dem alle som een i vrede over deres morskab med en guldkalv.
Det er på et hængende hår, Moses går i forbøn for dem! (2.Mos.32)
Hvad enhver kan lære derved er at lade verden være i fred.

---

"MartiN" <paw@hotmail.com> wrote in message
news:3b772e99.41633345@News.tele.dk...
> On Sun, 12 Aug 2001 09:18, "Bodil Grove Christensen" wrote:
>
> >Helt utroligt, men jeg er enig med Aagaard!
> >
> >"Jeg husker en lang artikelserie i vort kirkeblad"...
> >..."Faktisk en opfordring til accept og tolerance, hvad
> >der bestemt godt kan bruges i dagens Danmark."
> >
> Hvorledes utroligt?.. Han gjorde vel et stort nummer ud
> af ungdommens interesse for østens vise mænd og deres lære.

Og Økumenisk indoktrenering

> Accept og tolerance, ja. Men hvad angår den politisk korrekte
> strategi, kan vi også have brug for lidt sund skepsis.

Ja,som i Lima-dukomentet og Nyborg aftalen.

> "Enhver sag kan ses fra tre sider" lyder et jødisk ordsprog.
> Jeg hentyder ikke til et valg imellem Glistrup, Abraham og Vorherre.
> Ingen sammenligning, tak! Men jeg vil gerne slå et slag for
> anerkendelsen af den store forskel på Gud og menneskers dømmekraft:
>
> Dåre kan vie sit værk til Gud, men dog ej bie på herrens bud.
> Man går fremdeles og med imponerende selvtilfredshed Vorherre i
> bedene. Men hvad bevirker det, at kendskab til Gud er en mangelvare i
> ledende kredse? Og menneskekundskab i videre forstand: Emnet rager jo
> ikke ud over åndsvidenskabens arbejdsfelt. Lad os anskue sagen på
> baggrund af et par skriftsteder...
>
> "Så siger Herren: "Fordi du lod gå den mand, som stod til forbandelse,
> skal du svare for hans liv med dit og for hans folk med dit eget!""
> (1.Kong.20) Hvor meget forlanges der ikke af en sand Guds tjener?
>
> Et andet eksempel: Den palæstinensiske kvinde henvender sig råbende
> til Jesus: "Herre, Davids søn!" og beder ham kurere sin datter som
> angivelig er plaget af en ond ånd, hvortil han intet svarer.

Først var kvinden ikke Palæstinesisk, hun var Kananæisk fra det sydøstlige
Tyrkiet. Palastina var noget Rom kaldte Israel og under 2 verdenskrig
blev Jøderne i den Engelske hær kaldt Palistineser. Først efter 48 kom
navnet "Palæstineser" til at omfatte de araber der bor i Israel og PLOs
nye "Allahstyrer"

> Hans disciple føler sig åbenbart ilde berørt og foreslår ham at sende
> hende bort, hvilket han gengælder således: "Jeg er kun overbragt de
> fortabte får af Israels hus." (Mt.15) Men udslagsgivende bliver
> kvindens konstatering af det forhold, at små hunde æder de smuler som
> falder fra deres herrers bord... Har det så noget med visdom at gøre?

Det er da rart at vide at det fra Gud, Jøderne ikke gider spise vil ikke
gå til spilde.

> Kjell Johnsen drager den rette konklusion, d.13.08.01; kl.18.31:
> >"Hjelpen, dvs. misjonen, (til jødene) skjer altså nødvendigvis ikke
> >fordi man har noen sympati mot dem og deres skjebne, men kun på
> >Guds befaling som et ledd i hans plan med historien."
>
> Det er et spørgsmål om hvem, der fastlægger verdensordenen... Guds
> retfærdighed er vel næppe logik for perlehøns: Efter på mirakuløs vis
> at have udfriet jøderne af 'trællehuset'(Ægypten) er han lige ved at
> udslette dem alle som een i vrede over deres morskab med en guldkalv.
> Det er på et hængende hår, Moses går i forbøn for dem! (2.Mos.32)
> Hvad enhver kan lære derved er at lade verden være i fred.

Ja, lad endeligt verden i fred, den skal Satan nok få lov til at regere når
tid kommer.

Erik


>
>
> --
>
> Mvh, Martin. -:)

---

On Mon, 13 Aug 2001 18:02, "Erik" wrote:

(ref pmn.)
>> "Et andet eksempel: Den palæstinensiske kvinde henvender sig"...
>>
>Først var kvinden ikke Palæstinesisk, hun var Kananæisk
>fra det sydøstlige Tyrkiet."..
>
Tak! Du lægger mange detaljer til, som ikke jeg kendte.
Mit valg af ordet ´palæstinensisk' hidrører simpelthen fra den til min
bibeloversættelse (D.D.B.1972) hørende ordforklaring, da jeg forgæves
havde søgt efter 'Kanaens Land' på vedlagte kort.
<
(ref.pmn.)
>> ..."det forhold, at små hunde æder de smuler som falder fra deres
>> herrers bord."..
>>
>Det er da rart at vide at det fra Gud, Jøderne ikke gider spise
>vil ikke gå til spilde.
>
Her er jeg heller ikke helt med. Kan der være faldet nogel typer ud?
Forklar evt. nærmere...
<
>> "Kjell Johnsen"...
>>>..."men kun på Guds befaling som et ledd i hans plan med historien."
>>>
>> ..."Hvad enhver kan lære derved er at lade verden være i fred."..
>>
>Ja, lad endeligt verden i fred, den skal Satan nok få lov til at regere
>når tid kommer.
>
Du siger noget! Men hvad betyder det... Jeg skulle vel nødig snakke;
men ironi er ikke lige min kop the. Her må jeg ligefrem bede om en
forklaring...
<
Iøvrigt er jeg lidt bagud med læsningen. Dog er jeg stødt på et par
bemærkelsesværdige stofer under overskriften: "Fejl i Oversættelsen"
fra 29.07.01 -hvor du citerer,
> >Salme 37 v 23 (NO):
> >"Det er Herren, der styrer en mands gang,
> >han styrker ham og glæder sig over hans færd."
> >Salme 37 v 23 (GO):
> >"Af Herren stadfæstes mandens skridt, når han har
> >behag i hans vej."
tilføjer
> >"Da stadfæste betyder: Fastslå, konstatere, bekræfte, bevidne,
> >underskrive, attestere
> >er der en forståelses-forskel mellem de to oversættelser:
> >En meget væsentligt fejl."
og konkluderer:
> >"1. Ny Oversættelse gør manden til en robot -og Gud glæder sig
> >over at han styrer manden.
> >2. Her går manden selv sine egne skridt -og når Gud har behag
> >i de veje manden vælger, bekræfter Gud det med et under
> >eller et tegn."
Som du nok har bemærket, så er jeg ikke sen til at foretage små
'rettelser' i oplæget, det være sig tegn og stavefejl af en art, jeg
betragter som rene formaliteter. Hvis noget nær de konsekvenser for
meningsdannelsen, som det ovenfor viste, skulle være på tapetet er der
efter min mening også grund til at råbe vagt i gevær!
<
Og hvad munder det så ud i? Ja, nu kender jeg ikke mere til sangen end
et par sammenhæftede nodeblade: At der kan være delte meninger om,
hvorledes divergenserne i oplæget skal fortolkes... I grunden var det
vel 'syn for sagen' og ikke 'synd for sagen,' vi skulle have frem.
<
Endelig vil jeg spørge, da vi nu er på: Hvad ville du give mig i tysk?








--

Mvh, Martin. -:)

---

"MartiN" <paw@hotmail.com> wrote in message
news:3b7845cb.21590055@News.tele.dk...
> On Mon, 13 Aug 2001 18:02, "Erik" wrote:

> Endelig vil jeg spørge, da vi nu er på: Hvad ville du give mig i tysk?
>

Det må du spørge de tysk kyndige om, men for mig ser det godt ud.

Erik

>
> Mvh, Martin. -:)

---

On Tue, 14 Aug 2001 07:48, "Erik" wrote:

>men for mig ser det godt ud.
>
Grüss Got! Der faldt en sten fra mit hjerte...