Da Jesus nu opløftede sine Øjne og saa, at en stor Skare kom til ham,
sagde han til Filip: »Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne faa
noget at spise?«
6Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han
vilde gøre.
7Filip svarede ham: »Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for
dem, til at hver kan faa noget lidet.« 8En af hans Disciple, Andreas,
Simon Peters Broder, siger til ham:
9»Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Smaafisk; men hvad
er dette til saa mange?«
10Jesus sagde: »Lader Folkene sætte sig ned;« og der var meget Græs
paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
11Saa tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde
sat sig ned; ligeledes ogsaa af Smaafiskene saa meget, de vilde.
12Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: »Samler
de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gaa til Spilde.«
13Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers
af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
14Da nu Folkene saa det Tegn, som han havde gjort, sagde de: »Denne
er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.«
Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
56Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg
i ham.
57Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af
Faderen, ligesaa skal ogsaa den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
58Dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders
Fædre aade og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig.«
59Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
|