---

C. H. Spurgeon's
Morgen og aften

Februar

002/19/AM

'Så siger den Herre HERREN: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres
Bøn.' - Ezekiel 36:37

Bøn er forløberen for nåde. Vend dig til den hellige historie, og du vil
finde, at næsten altid kom en stor nåde til denne verden ved bøn. Du har
fundet dette sandt i din egen personlige erfaring. Gud har givet dig meget
uopfordrede yndest, men det er alligevel store bønner der altid har været
forløber for stor nåde for dig. Da du først fandt fred gennem blodet fra
korset, da havde du været meget i bøn, og alvorlig bøn med Gud at han vilde
fjerne din tvivl, og udfri dig fra din fortvivlelse.

Din forvisning var resultatet af bøn. Når som helst du har haft nået højder
og borttykkelses glæder, så har du været forpligtet til at se på dem som
svar på dine bønner. Når du har haft stor udfrielse ud af svære problemer,
og mægtig hjælp i store fare, så har du været i stand til at sige, "jeg
søgte Herren, og han hørte mig, og udfriede mig fra al min frygt." Bøn er
altid forløberen til velsignelse. Det kommer før velsignelsen som skyggen af
velsignelsen. Når sollyset af Guds nåde står op på vores behov, kaster den
en skygge af bøn langt ned af græsplænen.

Eller, for at bruge en anden illustration, når Gud dynger op en bakke af
nåde, han ham selv skinner bag dem, og han kaster på vores ånd skyggen af
bøn, så at vi må hvile forvisset om, hvis vi er meget i bøn, at vores
tryglende bønner er skyggen af nåde. Bøn er på den måde forbundet med den
velsignelse at vise os værdien af den. Hvis vi havde velsignelsen uden at
bede om den, så ville vi tænke at de var almindelige ting; men bøn gør nåden
mere kostbar end diamanter. De ting vi beder om er kostbare, men vi erkender
ikke deres kostbarhed før vi har søgt for dem med iver.

"Bøn får den formørkede sky til at trække sig;
Bøn bestiger stigen Jakob så;
Giver øvelse for tro og kærlighed;
Bringer hver velsignelse fra oven."