|
| Efterlyser fortid på foxterrier Lucas/Luka~ Fra : sniden@live.dk |
Dato : 24-09-11 12:50 |
|
Er du bornholmer og har set denne hund for 6-9 år siden?
Hej
Jeg læste på nettet, at dette kunne være et godt sted at lede efter
fortid på sin hund fra internat.
Vi har en foxterrier, som vi købte fra Bornholms internat, da han var
knap 2 år gammel.
Desværre måtte internatet ikke udlevere tidligere ejers navn, hvilket
er rigtig ærgeligt, da vi siden tit har snakket om hvordan han mon så
ud som hvalp og hvordan han har været før i tiden.
Beskrivelse af hunden:
Har formentlig boet på Bornholm til han blev 1 år og 8 måneder, hvor
vi hentede ham på Bornholms internat.
Farve: stort rødbrunt "hjerte" på højre side og en cirkelformet plet
på venstre. Rødbrun det nederste stykke af halen. Rødbrun på ører og
rundt om ører, hvid blis og hvid ned til næsen. Derudover hvid.
Andre særlige kendetegn: Mere langhåret end en normal glathåret
foxterrier. Hjulbenet på forbenene. Tendens til at dirre i forben når
han bliver anspændt. Meget gøende. Gør bl.a. af andre biler gennem
ruden når han er med ude at køre i bil.
Da vi købte ham hed han Lukas eller Lucas.
Mere info og billeder kan sendes, hvis du tror du har kendt denne hund
eller du måske har ejet ham før.
| |
Benny Mortensen (25-09-2011)
| Kommentar Fra : Benny Mortensen |
Dato : 25-09-11 09:53 |
|
<sniden@live.dk> skrev i en meddelelse
news:7084ea4f-83f4-41ee-afdc-4421ee26cbb3@k34g2000yqm.googlegroups.com...
Er du bornholmer og har set denne hund for 6-9 år siden?
Man kunne selvfølgelig prøve, hvis alt andet kikser, at søge efter
opdrætteren, som så måske kunne føre dig et skridt længere, i din søgen...
Eventuelt, hvis hunden har en helbredsbog, så se hvem der udførte de første
vaccinationer, så har man da som regel et godt fingerpeg om, i hvilken ende
af Ø'en man skal lede... Måske endda dyrlægen vil være hjælpsom... Det er
ikke sikkert han vil opgive opdrætters navn og adresse, men så måske bede
opdrætter kontakte dig... Der er altid mindst 2 måder...
M.V.H....Benny..
| |
|
|