/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
selv male mel?
Fra : Kate


Dato : 04-08-11 18:37

Jeg har for nyligt købt en ny røremaskine. Da jeg sidder og læser den
medfølgende brochure ser jeg at man kan købe en melkværn til den. Dette
tiltaler mig rigtigt meget, men hvor køber man så korn henne?

--
Kate

Husk en killing skal være minimum 12 uger før den tages fra sin mor,
gerne ældre.

 
 
;o)-max- (04-08-2011)
Kommentar
Fra : ;o)-max-


Dato : 04-08-11 19:30

On 04-08-2011 19:36, Kate wrote:
> Jeg har for nyligt købt en ny røremaskine. Da jeg sidder og læser den
> medfølgende brochure ser jeg at man kan købe en melkværn til den. Dette
> tiltaler mig rigtigt meget, men hvor køber man så korn henne?
>
Glem det!
-max.-

Preben (04-08-2011)
Kommentar
Fra : Preben


Dato : 04-08-11 19:36

Den 04.08.2011 kl. 20:30 skrev -max- <smileymaxphoto@gmail.com>:

> On 04-08-2011 19:36, Kate wrote:
>> Jeg har for nyligt købt en ny røremaskine. Da jeg sidder og læser den
>> medfølgende brochure ser jeg at man kan købe en melkværn til den. Dette
>> tiltaler mig rigtigt meget, men hvor køber man så korn henne?
>>
> Glem det!
> -max.-



Hvorfor i alverden skal Kate glemme det?
Der er da masser af muligheder for at købe korn, f.eks. her:
http://www.kragegaarden.dk/ eller her:
http://www.biodynamisk.dk/sider/avlere.html

--
mvh/Preben

Kate (06-08-2011)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 06-08-11 16:44

Preben <pranSLETDETTE@privat.dk> wrote in
news.vzpclzfmqz68nt@preben-pc.flatrate.dk:

> Den 04.08.2011 kl. 20:30 skrev -max- <smileymaxphoto@gmail.com>:
>
>> On 04-08-2011 19:36, Kate wrote:
>>> Jeg har for nyligt købt en ny røremaskine. Da jeg sidder og læs
> er den
>>> medfølgende brochure ser jeg at man kan købe en melkværn til de
> n. Dette
>>> tiltaler mig rigtigt meget, men hvor køber man så korn henne?
>>>
>> Glem det!
>> -max.-
>
> Hvorfor i alverden skal Kate glemme det?

Ja, det ville jeg også gerne vide.

> Der er da masser af muligheder for at købe korn, f.eks. her:
> http://www.kragegaarden.dk/ eller her:
> http://www.biodynamisk.dk/sider/avlere.html

Tak for links, dem vil jeg studere.
Min mor kom en dag med mel hun havde malet i sin lokale SuperBest og
det gav mig endnu mere lyst til at male det selv, for det brød jeg
bagte af det mel smagte klart bedre end mine andre brød.

--
Kate

Husk en killing skal være minimum 12 uger før den tages fra sin mor,
gerne ældre.

Klaus Alexander Seis~ (04-08-2011)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 04-08-11 20:09

Kate skrev:

> hvor køber man så korn henne?

De fleste velassorterede supermarkeder og helsekostforretninger
sælger hel hvede, hel rug osv., og osse i flere typer (fx svedjerug
og ølandshvede). Det er ikke noget problem at få fat på hele
kerner i hovedstadsområdet, og sikkert heller ikke mange andre
steder. Aurion har i øvrigt en liste over forhandlere:

· http://www.aurion.dk/00016/

Hjemmegruttet mel er ualmindelig lækkert sammenlignet med det
færdigmalede; det kan varmt anbefales.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup | Bitcoin tip jar
gopher://port70.dk/ | 1KLAUS2XgGoov4RwxbYoBWLvWUaLxcDZ5u

Kate (06-08-2011)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 06-08-11 16:48

Klaus Alexander Seistrup <klaus@seistrup.dk> wrote in news:slrn-
4e3aecdf-79dfdf6a@klaus.seistrup.dk:

> · http://www.aurion.dk/00016/
>
> Hjemmegruttet mel er ualmindelig lækkert sammenlignet med det
> færdigmalede; det kan varmt anbefales.

Tak for linket. Kan se at jeg kan købe korn i Holbæk, som er nærmeste
større by for mig.

Jeg fik tanken om selv at male mel, da jeg for 1½-2 år siden var på et
bagekursus, hvor vi malede lidt korn på undervisers kværn. Nu da min
røremaskine har muligheden for tilkøb af melkværn kom tanken igen. Og
som jeg skrev til Preben, så kan man åbenbart i nogle SuperBest male
korn på stedet og så mente jeg at man da også måtte kunne købe korn
andre steder.

--
Kate

Husk en killing skal være minimum 12 uger før den tages fra sin mor,
gerne ældre.

Klaus Alexander Seis~ (06-08-2011)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 06-08-11 18:05

Kate skrev:

> Og som jeg skrev til Preben, så kan man åbenbart i nogle SuperBest
> male korn på stedet og så mente jeg at man da også måtte kunne købe
> korn andre steder.

Ja, jeg så det godt i SuperBest forleden. Smart nok. Det er ikke helt
billigt — ca. 30 kr/kg — og udvalget er begrænset til de typer af korn
der hører med til konceptet (og jeg tror faktisk ikk'engang at det er
økologisk), men så slipper man selvfølgelig for at investere i en kværn.

Det er ikke noget nyt at man kan købe hele kerner, de fleste bruger dem
nok bare til at putte i brødet som de er, så tag et kig i bagesektionen
i det lokale supermarked. Og ellers er der jo altid nettet…

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup | Bitcoin tip jar
gopher://port70.dk/ | 1KLAUS2XgGoov4RwxbYoBWLvWUaLxcDZ5u

Leif Neland (07-08-2011)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 07-08-11 23:02

Den 04-08-2011 19:36, Kate skrev:
> Jeg har for nyligt købt en ny røremaskine. Da jeg sidder og læser den
> medfølgende brochure ser jeg at man kan købe en melkværn til den. Dette
> tiltaler mig rigtigt meget, men hvor køber man så korn henne?
>
Foderstoffen.

Sækkene er nu om stunder i tøse-størrelse på 15 eller 20 kg, ikke 50kg
som i gamle dage, hvor der skulle mandfolk til

Eller http://dyreriget.dk/hoens-vagtler-5/foder-7/

Der burde ikke være forskel på hvede til høns og til hvedebrød, skulle
man mene.

--
Bevar P2, luk P3, der er nok P3'er i forvejen.

Anders Claus Nielsen (08-08-2011)
Kommentar
Fra : Anders Claus Nielsen


Dato : 08-08-11 22:59

On 04 Aug 2011 17:36:34 GMT, Kate <doughnut@oliwer.invalid> wrote:

Hej,

Interessant mel-snak!

Hvor kan man så købe en melkværn og hvad koster de?
Og er det meget besværligt at male selv?

På forhånd tak!

Mvh
Anders




>Jeg har for nyligt købt en ny røremaskine. Da jeg sidder og læser den
>medfølgende brochure ser jeg at man kan købe en melkværn til den. Dette
>tiltaler mig rigtigt meget, men hvor køber man så korn henne?

Preben (09-08-2011)
Kommentar
Fra : Preben


Dato : 09-08-11 07:05

Den 08.08.2011 kl. 23:59 skrev Anders Claus Nielsen
<golgatanian@yahoo.com>:

> On 04 Aug 2011 17:36:34 GMT, Kate <doughnut@oliwer.invalid> wrote:
>
> Hej,
>
> Interessant mel-snak!
>
> Hvor kan man så købe en melkværn og hvad koster de?
> Og er det meget besværligt at male selv?
>
> På forhånd tak!
>

Google giver f.eks. dette link:
http://www.hjemmeproduktion.dk/shop/kornkvaerne-melkvaerne-5c1.html

--
mvh/Preben

Anders Claus Nielsen (09-08-2011)
Kommentar
Fra : Anders Claus Nielsen


Dato : 09-08-11 21:31

On Tue, 09 Aug 2011 08:04:49 +0200, Preben <pranSLETDETTE@privat.dk>
wrote:

Tak for linket - og undskyld sproget - men hold kæft hvor er de dyre!!
Det er jo helt vildt! Hvad er det lige præcis der gør dem så
kostbare?

Findes der virkelig ikke melkværne til 500 - 700 kroner?



>Den 08.08.2011 kl. 23:59 skrev Anders Claus Nielsen
><golgatanian@yahoo.com>:
>
>> On 04 Aug 2011 17:36:34 GMT, Kate <doughnut@oliwer.invalid> wrote:
>>
>> Hej,
>>
>> Interessant mel-snak!
>>
>> Hvor kan man så købe en melkværn og hvad koster de?
>> Og er det meget besværligt at male selv?
>>
>> På forhånd tak!
>>
>
>Google giver f.eks. dette link:
>http://www.hjemmeproduktion.dk/shop/kornkvaerne-melkvaerne-5c1.html

Allan Vebel (09-08-2011)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 09-08-11 22:12

Anders Claus Nielsen skrev:

> Findes der virkelig ikke melkværne til 500 -
> 700 kroner?

Det er ikke meget der ligger i den kategori, se
http://www.kelkoo.dk/ss-melkv%C3%A6rn.html

En dag skulle jeg bage nogle boller til en
fødselsdag, men havde glemt at købe mel.

Jeg havde en masse speltkerner og nogle
sjatter af andet - det røg i en almindelig blender,
og det blev de bedste boller jeg nogensinde
har bagt.

Metoden bliver også brugt når jeg skal kværne
hasselnødder, valnødder og mandler - det bliver
brugt til panering af kyllingfilet i ovn, det giver en
lækker sprød overflade.

Kylling i en nøddeskal, kalder jeg et.

--
Allan Vebel
http://vebel.dk/wdg


Anders Claus Nielsen (09-08-2011)
Kommentar
Fra : Anders Claus Nielsen


Dato : 09-08-11 22:17

On Tue, 09 Aug 2011 22:31:22 +0200, Anders Claus Nielsen
<golgatanian@yahoo.com> wrote:


For ikke at stemple mig selv som total ignorant kan jeg da godt se at
det er nogle lækre luxus maskiner...

Men det FÆRDIGE resultat afhænger vel ikke af om melet er kværnet i en
smuk trækværn fremfor engrim plastikkværn fra Kenwood til 1000,- ?



Er der nogen der har erfaring med en "billig" kværn...god eller
dårlig?

Jeg går mest op i selve brødet må jeg indrømme....






>On Tue, 09 Aug 2011 08:04:49 +0200, Preben <pranSLETDETTE@privat.dk>
>wrote:
>
>Tak for linket - og undskyld sproget - men hold kæft hvor er de dyre!!
>Det er jo helt vildt! Hvad er det lige præcis der gør dem så
>kostbare?
>
>Findes der virkelig ikke melkværne til 500 - 700 kroner?
>
>
>
>>Den 08.08.2011 kl. 23:59 skrev Anders Claus Nielsen
>><golgatanian@yahoo.com>:
>>
>>> On 04 Aug 2011 17:36:34 GMT, Kate <doughnut@oliwer.invalid> wrote:
>>>
>>> Hej,
>>>
>>> Interessant mel-snak!
>>>
>>> Hvor kan man så købe en melkværn og hvad koster de?
>>> Og er det meget besværligt at male selv?
>>>
>>> På forhånd tak!
>>>
>>
>>Google giver f.eks. dette link:
>>http://www.hjemmeproduktion.dk/shop/kornkvaerne-melkvaerne-5c1.html

Kate (23-08-2011)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 23-08-11 19:42

Anders Claus Nielsen <golgatanian@yahoo.com> wrote in
news:e66347dukgho3p19klvs4jaq6ppd82ck4h@4ax.com:

>
> Tak for linket - og undskyld sproget - men hold kæft hvor er de
> dyre!! Det er jo helt vildt! Hvad er det lige præcis der gør dem
> så kostbare?

Indrømmet, de er en helt del større end jeg huskede sifdst jeg kiggede
på linket.
Grunden til jeg igen fik tanken, var at jeg i huj og hast måtte købe ny
røremaskine og der så jeg at jeg kan tilkøbe en melkværn til 999kr,
hvilket er en pris jeg sagtens kan acceptere.

> Findes der virkelig ikke melkværne til 500 - 700 kroner?

Måske brugt? Ikke at jeg har undersøgt det, men det kunne man da gøre.

--
Kate

Husk en killing skal være minimum 12 uger før den tages fra sin mor,
gerne ældre.

Klaus Alexander Seis~ (10-08-2011)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 10-08-11 07:29

Anders Claus Nielsen skrev:

> Hvor kan man så købe en melkværn og hvad koster de?

Jeg købte i sin tid en Fidibus Classic [¹] fra Top-Emma [²], og gav en
2.100,- kr. inkl. fragt. Man får lidt rabat hvis man forudbetaler.

Fidibus Classic koster i dag €299, men man kan få en Fidibus Medium til
€269 hvis man vil spare lidt. Begge maskiner kan male 100 g/min, og
der er 12 års garanti.

> Og er det meget besværligt at male selv?

Ikke spor. Man tænder for møllen, hælder den ønskede mængde kerner i,
lægger låg på og holder sig for ørerne. Melet der kommer ud er blødt
og lunt og dufter friskmalet. Hvis man skal bruge melet til kager,
har man måske lyst til at sigte det groveste klid fra, men ellers er
melet klar til brug.

Der kan være ca. 1 kg kerner i tragten på en Fidibus Classic, og det
tager rundt regnet 10 minutter at male 1 kg. Hvis man jævnligt skal
male mere end 1 kg ad gangen, kan det måske svare sig at anskaffe fx
en Fidibus XL [⁴], som kan male 200 g/min.

Det er heller ikke noget problem at male små mængder mel, hvis man
lige står og mangler lidt til en opbagning…

Har I prøvet at hive et blomstrende græsstrå op fra planten ved at
hive i toppen? Den nederste ca. 1 cm af den stængel man hiver op er
lysegrøn, blød og bøjelig. Sådan som den nederste cm smager, sådan
dufter nymalet hvedemel.

Første gang man bager med hjemmegruttet mel finder man ud af hvor
mange af de gode ting der er fjernet fra den fine hvedemel vi kender
fra butikkerne, for de boller eller det brød man bager bliver næsten
lisså mørkt som [lyst] rugbrød — og mørkere endnu hvis man bager med
surdej.

Jeg synes at Fidibus pynter i køkkenet, og kværnen står altid fremme.
Hvis man ikke har bordplads til at have den stående fremme (den fylder
vel som en kaffemaskine af middelstørrelse), skal man nok overveje om
man har lyst til en kornkværn. En Fidibus Classic vejer 7 kg, og
personligt ville jeg ikke gide hive den ud af et skab hver gang jeg
skulle bruge den — men jeg bruger min ofte nok til at den står fremme
altid.

Mvh
Klaus

[¹] https://www.top-getreidemuehlen.de/komo_fidibus_cl.shtml
[²] https://www.top-getreidemuehlen.de/
[³] https://www.top-getreidemuehlen.de/komo_fidibus_medium.shtml
[⁴] https://www.top-getreidemuehlen.de/komo_fidibus_xl.shtml
--
Klaus Alexander Seistrup | Bitcoin tip jar
gopher://port70.dk/ | 1KLAUS2XgGoov4RwxbYoBWLvWUaLxcDZ5u

Anders Claus Nielsen (10-08-2011)
Kommentar
Fra : Anders Claus Nielsen


Dato : 10-08-11 13:45


>
>Jeg synes at Fidibus pynter i køkkenet, og kværnen står altid fremme.
>Hvis man ikke har bordplads til at have den stående fremme (den fylder
>vel som en kaffemaskine af middelstørrelse), skal man nok overveje om
>man har lyst til en kornkværn. En Fidibus Classic vejer 7 kg, og
>personligt ville jeg ikke gide hive den ud af et skab hver gang jeg
>skulle bruge den — men jeg bruger min ofte nok til at den står fremme
>altid.
>
>Mvh
>Klaus

Hej Klaus,

Mange tak for super fyldestgørende svar! Ja, den ser lækker ud din
maskine! Nu har jeg allerede bestilt en "billig" discount udgave
(Kenwood) til 1000,- Så må vi se om den går i stykker efter 5 min
(!) Men der er vel 2 års garanti på alle varer, og jeg tænker
da at kværne en hel del. Så må det blive über-luxus udgaven i Tysk
kvalitet næste gang! :)

Hvilke kerner kan du anbefale udover rug og hvede? Til mit
surdejsrugbrød plejer jeg KUN at bruge rugmel, Hel rug, knækket
rug...men måske åbner der sig nye muligheder med en melkværn?

Som sagt - så længe selve malingen af melet/kernerne er i orden så
betyder det ikke så meget for mig om den er smuk...jeg stiler den
alligevel væk igen. Smagen er det vigtigeste. Jeg glæder mig
VIRKELIG til at smage og dufte forskellen!

Mvh
Anders




Klaus Alexander Seis~ (10-08-2011)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 10-08-11 07:39

Anders Claus Nielsen skrev:

> [H]old kæft hvor er de dyre!! […] Hvad er det lige præcis der
> gør dem så kostbare?

Dels produceres de formodentlig ikke i større antal, dels er de kværne
jeg har set — inkl. den jeg selv ejer — lækkert håndværk af god tysk
kvalitet (der er 12 års garanti) i fint forarbejdet bøgetræ.

Man skal muligvis male en hel del kerner selv for at tjene kræet ind,
men de største fordele må nu være (1) den væsentlig bedre smag når
man bruger hjemmegruttet mel, (2) at man får “alt det gode” med fra
melet, og (3) man har et meget stort sortiment af korntyper til
rådighed når man køber hele kerner.

Jeg gav i sin tid ca. 2.100,- for min Fidibus Classic [¹], og det har
jeg bestemt ikke fortrudt.

Mvh
Klaus

[¹] http://xrl.us/fidibus
--
Klaus Alexander Seistrup | Bitcoin tip jar
gopher://port70.dk/ | 1KLAUS2XgGoov4RwxbYoBWLvWUaLxcDZ5u

Klaus Alexander Seis~ (10-08-2011)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 10-08-11 17:54

Anders Claus Nielsen skrev:

> Hvilke kerner kan du anbefale udover rug og hvede?

Jeg bruger fortrinsvis hvede (enten alm., som gerne er en blanding af
to sorter, eller ølandshvede) eller rug (gerne svedjerug), men af og
til osse spelt, emmer, enkorn og durum (de sidste mest for bare at
prøve det).

Havre indeholder for meget fedt til at man kan/bør male det på sin
kornkværn. Jeg har i perioder overvejet om jeg skulle investere i
en hjemmevalse (som vel osse ku' bruges til både hirse og rug), men
så kan det godt være at det bliver lige sjovt nok.

> Til mit surdejsrugbrød plejer jeg KUN at bruge rugmel, Hel rug,
> knækket rug...men måske åbner der sig nye muligheder med en
> melkværn?

Hjemmegruttet hvede spiller fint sammen med surdej, men så vil jeg nok
anbefale at lave en surdej som vedligeholdes på hvede, fx Claus Meyers
hvedesurdej: http://j.mp/oDzEmf [¹]

http://www.clausmeyer.dk/da/opskrifter_/broed/surdej.html?recipeid=137

(I parantes bemærkes at hjemmekværnet mel teknisk set er grahamsmel.)

> Smagen er det vigtigeste. Jeg glæder mig VIRKELIG til at smage
> og dufte forskellen!

Udseendet er osse anderledes: brødet bliver meget mørkt.

Fortæl gerne når du har afprøvet din kværn, det vil da være herligt
hvis man ikke behøver at investere så mange penge på en kornkværn
(det er måske stadig værd at huske at visse SuperBest'er tilbyder
mal-selv-mel, så man kan prøve om man overhovedet synes om den slags
mel inden man evt. køber en kværn).

Mvh
Klaus

[¹] http://clausmeyer.dk/da/opskrifter_/broed/surdej.html?recipeid=137
--
Klaus Alexander Seistrup | Bitcoin tip jar
gopher://port70.dk/ | 1KLAUS2XgGoov4RwxbYoBWLvWUaLxcDZ5u

Anders Claus Nielsen (10-08-2011)
Kommentar
Fra : Anders Claus Nielsen


Dato : 10-08-11 22:13


>Havre indeholder for meget fedt til at man kan/bør male det på sin
>kornkværn. Jeg har i perioder overvejet om jeg skulle investere i
>en hjemmevalse (som vel osse ku' bruges til både hirse og rug), men
>så kan det godt være at det bliver lige sjovt nok.

Altså en kværn med håndtag så man skal bruge sine overarme?

>
>> Til mit surdejsrugbrød plejer jeg KUN at bruge rugmel, Hel rug,
>> knækket rug...men måske åbner der sig nye muligheder med en
>> melkværn?
>
>Hjemmegruttet hvede spiller fint sammen med surdej, men så vil jeg nok
>anbefale at lave en surdej som vedligeholdes på hvede, fx Claus Meyers
>hvedesurdej: http://j.mp/oDzEmf [¹]
>
>http://www.clausmeyer.dk/da/opskrifter_/broed/surdej.html?recipeid=137
>
>(I parantes bemærkes at hjemmekværnet mel teknisk set er grahamsmel.)
>

Jamen rug er jo meget sundere end hvede? Og det er jo ikke længere et
ægte rugbrød hvis man ikke udelukkende benytter rug...eller...?...er
hvedemel ligeså sundt hvis det er hjemmemalet?


>> Smagen er det vigtigeste. Jeg glæder mig VIRKELIG til at smage
>> og dufte forskellen!
>
>Udseendet er osse anderledes: brødet bliver meget mørkt.
>
>Fortæl gerne når du har afprøvet din kværn, det vil da være herligt
>hvis man ikke behøver at investere så mange penge på en kornkværn
>(det er måske stadig værd at huske at visse SuperBest'er tilbyder
>mal-selv-mel, så man kan prøve om man overhovedet synes om den slags
>mel inden man evt. køber en kværn).

Ja, det skal jeg nok Jeg håber da bestemt at resultatet bliver
det samme selvom maskinen ikke er ligeså smuk

Mvh
Anders

Klaus Alexander Seis~ (11-08-2011)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 11-08-11 07:00

Anders Claus Nielsen skrev:

>> [hjemmevalse]
>
> Altså en kværn med håndtag så man skal bruge sine overarme?

Nogle af dem er, men der findes osse elektriske modeller:

· https://www.top-getreidemuehlen.de/flocker.php

> Jamen rug er jo meget sundere end hvede?

Tid til revision. Den købte rug er måske sundere end den købte hvede, men
forskellen er i det store og hele at man har fjernet al guf fra hveden.
NÃ¥r man maler selv, skal man imidlertid sammenligne rugmel med grahamsmel,
og ikke med det der kagehvedemel hvor kim og skaldele er fjernet. Prøv
selv at sammenligne hvad Førevaredatabasen siger om hvede- hhv. rugkerner:

· http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0863
· http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0862

Der er ganske vist næsten flere fibre i rug (14,8 g) end i hvede (11,0 g),
men i alm hvedemel er der kun ca. 3,7 g kostfibre pr. 100 g.

Den væsentligste kvalitetsforskel på [hel] rug og hvede er nok at en del
af rugens fibre er vandopløselige (de regnes for at have en god indvirkning
på blodsukkerkoncentrationen og kolesterolmængden i blodet), mens de fleste
fibre i hvede er uopløselige i vand.

Når man har bagt, set og spist en bolle eller et brød bagt på hjemmegruttet
mel, vil man få en hel anden opfattelse af hvede. For det første er brødet
mørkt, for det andet smager det af væsentlig mere, og for det tredje vil
man opleve af hvedebrød mætter i lisså lang tid som rugbrød. Og det vil
gå op for en hvor meget “de” må ha' fjernet fra kagemelet for at få det
så hvidt og fint.

> Og det er jo ikke længere et ægte rugbrød hvis man ikke udelukkende
> benytter rug...eller...?...

Det er spørgsmålet. De rugbrødsopskrifter jeg har brugt, har alle
indeholdt hvedemel (som skulle tilsættes på andendagen) for at binde
brødet sammen og give det struktur og hæveevne.

> er hvedemel ligeså sundt hvis det er hjemmemalet?

Det er mit bedste bud. Rug indeholder flere vandopløselige fibre end
hvede, og flere fibre generelt. Til gengæld er der mere protein i
hvede end i rug. I en korsort som ølandshvede er der op til 14% protein.

Så det kommer nok lidt an på hvad man går efter når man siger “sund”.
Og så skal man huske at rug fortrinsvis er et nordeuropæisk fænomen,
alene af den grund at rug giver et større udbytte i et køligere klima.
Resten af verden har, lidt firkantet sagt, snildt levet på hvede i alle
årene, uden at dét har været noget problem. Hvis rug virkelig var så
sundt, så skulle man forvente at vi var supermennesker heroppe, ikk'?

> Jeg håber da bestemt at resultatet bliver det samme selvom
> maskinen ikke er ligeså smuk

Det gør det uden tvivl.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup | Bitcoin tip jar
gopher://port70.dk/ | 1KLAUS2XgGoov4RwxbYoBWLvWUaLxcDZ5u

Anders Claus Nielsen (11-08-2011)
Kommentar
Fra : Anders Claus Nielsen


Dato : 11-08-11 10:36


>
>> Jamen rug er jo meget sundere end hvede?
>
>Tid til revision. Den købte rug er måske sundere end den købte hvede, men
>forskellen er i det store og hele at man har fjernet al guf fra hveden.
>Når man maler selv, skal man imidlertid sammenligne rugmel med grahamsmel,
>og ikke med det der kagehvedemel hvor kim og skaldele er fjernet. Prøv
>selv at sammenligne hvad Førevaredatabasen siger om hvede- hhv. rugkerner:
>
> · http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0863
> · http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0862
>
>Der er ganske vist næsten flere fibre i rug (14,8 g) end i hvede (11,0 g),
>men i alm hvedemel er der kun ca. 3,7 g kostfibre pr. 100g

Ja, selv grahamsmel må jo være "fint" i forhold til hjemmemalel mel
kan jeg se. Gad vide hvorfor de absolut fjerner alting fra den "rå"
hvedemel. Hvorfor skal alting være hvidt? (!)

>
>Den væsentligste kvalitetsforskel på [hel] rug og hvede er nok at en del
>af rugens fibre er vandopløselige (de regnes for at have en god indvirkning
>på blodsukkerkoncentrationen og kolesterolmængden i blodet), mens de fleste
>fibre i hvede er uopløselige i vand.
>
>Når man har bagt, set og spist en bolle eller et brød bagt på hjemmegruttet
>mel, vil man få en hel anden opfattelse af hvede. For det første er brødet
>mørkt, for det andet smager det af væsentlig mere, og for det tredje vil
>man opleve af hvedebrød mætter i lisså lang tid som rugbrød. Og det vil
>gå op for en hvor meget “de” må ha' fjernet fra kagemelet for at få det
>så hvidt og fint.

Meget interessant! Tak for indsigten! Ganske rart at hvede åbenbart
ikke er så stor en "synder" som jeg gik og troede. Det giver jo også
flere variations-muligheder når man bager.

>> Og det er jo ikke længere et ægte rugbrød hvis man ikke udelukkende
>> benytter rug...eller...?...
>
>Det er spørgsmålet. De rugbrødsopskrifter jeg har brugt, har alle
>indeholdt hvedemel (som skulle tilsættes på andendagen) for at binde
>brødet sammen og give det struktur og hæveevne.

Så et surdejsbrød vil hæve mere hvis man tilsætter hvedemel på
andendagen? Jeg plejer at "fodre" min surdej med vand og rugmel helt
op til en uge (i stuetemperatur) inden bagningen. Til sidst er den så
sur at den nærmest lugter af accetone/eddike når man tager låget af.
Jeg tænker nogen gange på om en surdej kan blive FOR sur?

>> er hvedemel ligeså sundt hvis det er hjemmemalet?
>
>Det er mit bedste bud. Rug indeholder flere vandopløselige fibre end
>hvede, og flere fibre generelt. Til gengæld er der mere protein i
>hvede end i rug. I en korsort som ølandshvede er der op til 14% protein.

Interessant!!

>
>Så det kommer nok lidt an på hvad man går efter når man siger “sund”.
>Og så skal man huske at rug fortrinsvis er et nordeuropæisk fænomen,
>alene af den grund at rug giver et større udbytte i et køligere klima.
>Resten af verden har, lidt firkantet sagt, snildt levet på hvede i alle
>årene, uden at dét har været noget problem. Hvis rug virkelig var så
>sundt, så skulle man forvente at vi var supermennesker heroppe, ikk'?

Ja, det lyder jo meget rigtigt! :)

>> Jeg håber da bestemt at resultatet bliver det samme selvom
>> maskinen ikke er ligeså smuk
>
>Det gør det uden tvivl.
>
>Mvh,

Krabsen (11-08-2011)
Kommentar
Fra : Krabsen


Dato : 11-08-11 10:53

Den 11-08-2011 11:36, Anders Claus Nielsen skrev:
>
> Ja, selv grahamsmel må jo være "fint" i forhold til hjemmemalel mel
> kan jeg se. Gad vide hvorfor de absolut fjerner alting fra den "rå"
> hvedemel. Hvorfor skal alting være hvidt?

Primært fordi kunderne efterspørger det

Det her nok meget historiske årsager: I forne tider var det fintmalede,
hvide mel uden kim og skaldele dyrere at fremskaffe - derfor var der
prestige i at kunne servere lyst brød for gæster.


Akkurat som det var fornemt at kunne dække op med ægte kinesisk
porcelæn, bruge eksotiske krydderier o.s.v. (den del er der nok en snært
af endnu..)


Og det er ikke noget nyt, men et ældgammelt fænomen: I 'Røde Orm' viser
Orm sin stormands-status ved, til sønnens kristningsgilde, at "hver gæst
skal kunne tage så meget knust, hvidt salt, som man kan have mellem tre
fingre"..






Klaus Alexander Seis~ (11-08-2011)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 11-08-11 10:56

Anders Claus Nielsen skrev:

> Ja, selv grahamsmel må jo være "fint" i forhold til hjemmemalel
> mel kan jeg se.

Grahamsmel er vist 100% fuldkornsmel som blot er malet finere, dvs.
der er ikke fjernet nogle skaldele (om kim bliver fjernet, aner jeg
ikke).

> Gad vide hvorfor de absolut fjerner alting fra den "rå"
> hvedemel. Hvorfor skal alting være hvidt? (!)

Engang var det vel “fint” med kagemel, og så er det hele gået over
gevind. Med Sebastians ord [fra Vaskomat-Lisa]: “Alt ska' vær' så
hvidt så hvidt at folk bli'r mere blege…”

> Så et surdejsbrød vil hæve mere hvis man tilsætter hvedemel på
> andendagen?

Ja. Hvede indeholder gluten, som er et protein der giver struktur
og hæveevne.

> Jeg plejer at "fodre" min surdej med vand og rugmel helt op
> til en uge (i stuetemperatur) inden bagningen. Til sidst er
> den så sur at den nærmest lugter af accetone/eddike når man
> tager låget af.

Jeg kan ikke se nogen grund til at køre en surdej så langt ud.
Hvis surdejen ikke har været brugt et stykke tid, kan man evt.
lige friske den op dagen inden man ønsker at bage med den, men
ellers burde det ikke være nødvendigt. Det er derimod vigtigt
at der ikke komme hvede eller gær i en rugsurdej — gør der det,
kan mikrofloraen ændre sig, og så er det ikke længere den samme
surdej.

> Jeg tænker nogen gange på om en surdej kan blive FOR sur?

Mikrofloraen kan ændre karakter hvis surdejen bliver for sur, og
det er vel heller ikke så sjovt at spise et brød der får munden
til at snerpe sammen.

Clays Meyer skriver ganske rammende:

“Du kan sagtens bruge en surdej der lugter surt, det gør
min tit, men det er en myte at den skal lugte sådan. En
perfekt surdej dufter af godt mørkt øl. Lugter din surdej
surt, er der for mange eddikesyrebakterier i den og for
få mælkesyrebakterier. Det betyder at dit brød bliver
fladere, mindre elastisk, mindre luftigt og mere syrligt
end det var meningen, men det kan sagtens smage skønt
alligevel.”

Når du får din kværn, så prøv at lave en hvedesurdej efter Claus
Meyers opskrift, det tror jeg du vil blive glad for.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup | Bitcoin tip jar
gopher://port70.dk/ | 1KLAUS2XgGoov4RwxbYoBWLvWUaLxcDZ5u

Anders Claus Nielsen (11-08-2011)
Kommentar
Fra : Anders Claus Nielsen


Dato : 11-08-11 19:24


>Jeg kan ikke se nogen grund til at køre en surdej så langt ud.
>Hvis surdejen ikke har været brugt et stykke tid, kan man evt.
>lige friske den op dagen inden man ønsker at bage med den, men
>ellers burde det ikke være nødvendigt. Det er derimod vigtigt
>at der ikke komme hvede eller gær i en rugsurdej — gør der det,
>kan mikrofloraen ændre sig, og så er det ikke længere den samme
>surdej.

Hvis der ikke må komme hvede i en surdej hvordan kan man så lave en
hvedesurdej?

Hvordan obevarer du din surdej..og i hvor stor mængde? Og "fodrer" du
den undervejs?

>> Jeg tænker nogen gange på om en surdej kan blive FOR sur?
>
>Mikrofloraen kan ændre karakter hvis surdejen bliver for sur, og
>det er vel heller ikke så sjovt at spise et brød der får munden
>til at snerpe sammen.

Haha..nej SÅ sur er den dog ikke! DEN måtte gerne være endnu mere sur
i smagen efter min mening...det er simpelthen "gasserne" elller selve
lugten, når låget åbnes, jeg taler om...det er helt vildt som det
lugter af acetone. Hvorfor gør det det? Det lugter egentlig ikke af
eddike...

>Clays Meyer skriver ganske rammende:
>
> “Du kan sagtens bruge en surdej der lugter surt, det gør
> min tit, men det er en myte at den skal lugte sådan. En
> perfekt surdej dufter af godt mørkt øl. Lugter din surdej
> surt, er der for mange eddikesyrebakterier i den og for
> få mælkesyrebakterier. Det betyder at dit brød bliver
> fladere, mindre elastisk, mindre luftigt og mere syrligt
> end det var meningen, men det kan sagtens smage skønt
> alligevel.”
>
>Når du får din kværn, så prøv at lave en hvedesurdej efter Claus
>Meyers opskrift, det tror jeg du vil blive glad for.

Har du et link til Meyers opskrift....elelr har du allerede givet mig
den?

Mvh
Anders




Ukendt (11-08-2011)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 11-08-11 19:58

"Anders Claus Nielsen" <golgatanian@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:5m6847d2dvinausra6ghgdj4g84krj035v@4ax.com...

>>ellers burde det ikke være nødvendigt. Det er derimod vigtigt
>>at der ikke komme hvede eller gær i en rugsurdej

> Hvis der ikke må komme hvede i en surdej hvordan kan man så lave en
> hvedesurdej?

Hallo - han skrev RUGsurdej, ikke surdej

> Hvordan obevarer du din surdej..og i hvor stor mængde? Og "fodrer" du
> den undervejs?

Jeg opbevarer min over 30 år gamle surdej i et sennepsglas (Bähncke) i
køleskab - før jeg lægger låg på drysser jeg salt over dejen for at hindre
inficering. Og så har jeg distribueret "sikkerhedskopier" hos andre
rugbrødsbagere.

Der får den så lov til at passe sig selv indtil jeg bager næste gang. (1-2
uger)



Anders Claus Nielsen (13-08-2011)
Kommentar
Fra : Anders Claus Nielsen


Dato : 13-08-11 13:34


>> Hvis der ikke må komme hvede i en surdej hvordan kan man så lave en
>> hvedesurdej?
>
>Hallo - han skrev RUGsurdej, ikke surdej

Nåå ja

>
>> Hvordan obevarer du din surdej..og i hvor stor mængde? Og "fodrer" du
>> den undervejs?
>
>Jeg opbevarer min over 30 år gamle surdej i et sennepsglas (Bähncke) i
>køleskab - før jeg lægger låg på drysser jeg salt over dejen for at hindre
>inficering. Og så har jeg distribueret "sikkerhedskopier" hos andre
>rugbrødsbagere.
>
>Der får den så lov til at passe sig selv indtil jeg bager næste gang. (1-2
>uger)

Jamen det er jo nærmest 100% det samme jeg slev gør...så kan det jo
ikke være helt forkert!

Skraber du så ikke det øverste lag væk inden brug? På min danner der
sig en nærmest blålig/grønlig væske efter nogle uger...

Mvh
Anders



Klaus Alexander Seis~ (11-08-2011)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 11-08-11 20:12

Anders Claus Nielsen skrev:

> Hvis der ikke må komme hvede i en surdej hvordan kan man så
> lave en hvedesurdej?

Yderst relevant spørgsmål. Jeg skulle have været mere specifik:
Der må ikke komme hvedemel eller gær i en rugsurdej.

> Hvordan obevarer du din surdej..og i hvor stor mængde? Og
> "fodrer" du den undervejs?

Den står bare i et syltetøjsglas i køleskabet. Glasset er ca. halvt
fuldt. Jeg bruger så ca. halvdelen når jeg bager, og gemmer den anden
halvdel som reserve. Når dejen så har syrnet natten over og er blevet
til surdej, tager jeg en klat fra som i størrelse svarer til det jeg
puttede i dejen.

> SÅ sur er den dog ikke! DEN måtte gerne være endnu mere sur i
> smagen efter min mening...

Jeg synes bedre om et mildt surt brød, men det er jo smag og behag.

Ting der fremmer syrningen:

· Start med en lille klat surdej
· Brug groft mel (hurra for hjemmegrutning!)
· Lad dejen syrne ved højere varme

> det er helt vildt som det lugter af acetone.
> Hvorfor gør det det?

Fisk… Men der bliver jo udviklet mange sjove ting under sådan en
gæring. Gæren i surdejen laver bl.a. alkohol, og mælkesyrebakterierne
laver bl.a. syrer (mestendels eddikesyre og mælkesyre). Og det ville
undre mig om der ikke osse blev udviklet estre (som kan lugte lidt
frugtagtigt).

> Har du et link til Meyers opskrift....elelr har du allerede
> givet mig den?

Du har allerede fået et link, men jeg skal gerne gi' dig det igen:

· http://clausmeyer.dk/da/opskrifter_/broed/surdej.html?recipeid=137

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup | Bitcoin tip jar
gopher://port70.dk/ | 1KLAUS2XgGoov4RwxbYoBWLvWUaLxcDZ5u

Anders Claus Nielsen (13-08-2011)
Kommentar
Fra : Anders Claus Nielsen


Dato : 13-08-11 13:46


>> Hvis der ikke må komme hvede i en surdej hvordan kan man så
>> lave en hvedesurdej?
>
>Yderst relevant spørgsmål. Jeg skulle have været mere specifik:
>Der må ikke komme hvedemel eller gær i en rugsurdej.

Ja, undskyld..det var mig der ikke læste helt grundigt nok første
gang! :)

>> Hvordan obevarer du din surdej..og i hvor stor mængde? Og
>> "fodrer" du den undervejs?
>
>Den står bare i et syltetøjsglas i køleskabet. Glasset er ca. halvt
>fuldt. Jeg bruger så ca. halvdelen når jeg bager, og gemmer den anden
>halvdel som reserve. Når dejen så har syrnet natten over og er blevet
>til surdej, tager jeg en klat fra som i størrelse svarer til det jeg
>puttede i dejen.

Jamen...og er det vel relevant...hvis du tager fra til ny surdej fra,
fra den dej du har lavet, OG der er hvede i dén dej, så ER der jo også
hvede i surdejen??? Elelr tager du fra INDEN du putter hvede i??

>> SÅ sur er den dog ikke! DEN måtte gerne være endnu mere sur i
>> smagen efter min mening...
>
>Jeg synes bedre om et mildt surt brød, men det er jo smag og behag.
>
>Ting der fremmer syrningen:
>
> · Start med en lille klat surdej
> · Brug groft mel (hurra for hjemmegrutning!)
> · Lad dejen syrne ved højere varme

Ok! Hvorfor en "lille" kalt surdej. Jeg synes hele tiden at jeg
læser modsteridende ting omkring dette. Nogle siger" meget surde" og
andre siger" lidt"...hvad er det rigtige?

Nå, men nu har jeg ihvertfald indkøbt kværnen. Og her må jeg nævne at
jeg troede at den var klar til brug, men det var åbenbart kun en dyr
(1000.-) tilbehørs-del (!) Så den har vist sig IKKE at være så
billig alligevel. Jeg fandt heldigvis en brugt, men velholdt Kenwood
køkkenmaskine på dba til 900,- Fra nye koster disse maskiner jo mange
tusind (fandt jeg ud af)

Så jeg er alligevel endt med at have betalt et par tusind..ti gengæld
kan man jo bruge sådan en køøken-fætter til mange andre ting også :)
- Og den lader tila t kunne kværne melet langt hurtigere end f.eks kun
100g på 10 minutter hvilket jo er meget rart...

>> det er helt vildt som det lugter af acetone.
>> Hvorfor gør det det?
>
>Fisk… Men der bliver jo udviklet mange sjove ting under sådan en
>gæring. Gæren i surdejen laver bl.a. alkohol, og mælkesyrebakterierne
>laver bl.a. syrer (mestendels eddikesyre og mælkesyre). Og det ville
>undre mig om der ikke osse blev udviklet estre (som kan lugte lidt
>frugtagtigt).

Jeg skal love for at det nærmest er en helt kemisk bombe man
fremstiller...måske skal man ligefrem passe på at det ikke
eksploderer!

>> Har du et link til Meyers opskrift....elelr har du allerede
>> givet mig den?
>
>Du har allerede fået et link, men jeg skal gerne gi' dig det igen:
>
> · http://clausmeyer.dk/da/opskrifter_/broed/surdej.html?recipeid=137

Tak :)

Mvh
Anders





Klaus Alexander Seis~ (11-08-2011)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 11-08-11 20:13

Carl Alex Friis Nielsen skrev:

> Hallo - han skrev RUGsurdej, ikke surdej

Ha, jeg gad ikk'engang læse hvad jeg selv havde skrevet. Jeg
troede at jeg havde nøjedes med at skrive ‘surdej’ siden der
blev spurgt… :)

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup | Bitcoin tip jar
gopher://port70.dk/ | 1KLAUS2XgGoov4RwxbYoBWLvWUaLxcDZ5u

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste