|
| Elsparepærer Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 26-07-11 11:01 |
|
Sparer man egentligt noget, hvis man et lille toilet på 0,6 m2, der lige
skal lyses op et kort tidsrum en gang imellem? Er der ikke noget med at
elsparepærer skal bruge en del energi til at starte op, i modsætning til
traditionelle?
Mvh. Lars
| |
Bertel Lund Hansen (26-07-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 26-07-11 11:17 |
|
Lars Kongshøj skrev:
> Sparer man egentligt noget, hvis man et lille toilet på 0,6 m2, der lige
> skal lyses op et kort tidsrum en gang imellem?
Ja - forudsat at sparepæren holder til mange tænd og sluk. Jeg
har brændt en del pærer af i prisklassen 40 kr. på den konto.
> Er der ikke noget med at elsparepærer skal bruge en del energi
> til at starte op, i modsætning til traditionelle?
Nej. Det er en sej, gammel myte at lysstofrør skal bruge en masse
energi på at varme op. Det skal de ikke.
Der er noget med at det ikke kan svare sig at slukke dem hvis man
snart skal bruge det igen, men den periode er på nogle sekunder
(10? 20?).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Kurt Hansen (26-07-2011)
| Kommentar Fra : Kurt Hansen |
Dato : 26-07-11 12:14 |
|
Den 26/07/11 12.00, Lars Kongshøj skrev:
> Sparer man egentligt noget, hvis man et lille toilet på 0,6 m2, der lige
> skal lyses op et kort tidsrum en gang imellem? Er der ikke noget med at
> elsparepærer skal bruge en del energi til at starte op, i modsætning til
> traditionelle?
Der skal da nok være en DJØF'er der har lavet en teoretisk beregning et
eller andet sted. Medtages skal i regnestykket:
Prisdifferencen
Levetiden
Der ud over er det det med bekvemmeligheden: Sparepærer give den samme
lysmængde som en traditionel pære, men mindre du køber million-watts.
Korte øjeblikke i et så lille rum:
Det vil (slag på tasken)
<udokumenteret fordom ON>
tage dig 250 år at opnå en fordel/besparelse.
</udokumenteret fordom OFF>
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
| |
Lars Kongshøj (26-07-2011)
| Kommentar Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 26-07-11 16:04 |
|
Den 26/07/11 13.14, Kurt Hansen skrev:
> Den 26/07/11 12.00, Lars Kongshøj skrev:
>> Sparer man egentligt noget, hvis man et lille toilet på 0,6 m2, der lige
>> skal lyses op et kort tidsrum en gang imellem? Er der ikke noget med at
>> elsparepærer skal bruge en del energi til at starte op, i modsætning til
>> traditionelle?
>
> Der skal da nok være en DJØF'er der har lavet en teoretisk beregning et
> eller andet sted. Medtages skal i regnestykket:
Tak til begge.
Men hellere en fysiker/ingeniør end en djøffer.
> Prisdifferencen
> Levetiden
Ja.
> Der ud over er det det med bekvemmeligheden: Sparepærer give den samme
> lysmængde som en traditionel pære, men mindre du køber million-watts.
Der er mange aspekter. En fysiklærer på mit hf-kursus regnede en gang ud
at sparepærer var uøkonomiske (ift. pris, levetid og strømforbrug),
fordi de ikke bidrog til opvarmningen.
> Korte øjeblikke i et så lille rum:
>
> Det vil (slag på tasken)
> <udokumenteret fordom ON>
> tage dig 250 år at opnå en fordel/besparelse.
> </udokumenteret fordom OFF>
Det er altid godt med fordomme
Mvh. Lars
| |
Bertel Lund Hansen (26-07-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 26-07-11 16:23 |
|
Lars Kongshøj skrev:
> Der er mange aspekter. En fysiklærer på mit hf-kursus regnede en gang ud
> at sparepærer var uøkonomiske (ift. pris, levetid og strømforbrug),
> fordi de ikke bidrog til opvarmningen.
De fleste glemmer opvarmningseffeketen af 'spildstrøm' - men den
er man jo ikke interesseret i om sommeren.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Hauge (26-07-2011)
| Kommentar Fra : Hauge |
Dato : 26-07-11 17:32 |
|
Den 26-07-2011 17:22, Bertel Lund Hansen skrev:
> De fleste glemmer opvarmningseffeketen af 'spildstrøm' - men den
> er man jo ikke interesseret i om sommeren.
Uanset hvad, så er fjernvarme eller lign. ikke-el-opvarmning, billigere
end effekttabet i en lyskilde. Ikke at man kan slippe for det tab, men
man kan gøre en indsats for at gøre det mindre.
Mvh Hauge
| |
Ivar (28-07-2011)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 28-07-11 13:07 |
|
Lars Kongshøj skrev:
> Sparer man egentligt noget, hvis man et lille toilet på 0,6 m2, der lige skal
> lyses op et kort tidsrum en gang imellem?
Det er ikke sikkert. Det er rigtigt at sparepærer ikke bruger mere
energi, når de varmer op, men pærernes levetid kan foringes betydelig.
En sparepære tændes ved at en grødetråd i hver ende af røret tændes.
Disse glødetråde kan i nogle typer pærer ikke holde til at blive
tændt ret mange gange.
Jeg har været ude for at nogle Philips kun holdt nogle
måneder i gennemsnit på nogle toiletter på en arbejdsplads.
De holdt altså kun til nogle få tusinde tændinger, mens at
databladene lovede 100.000. Philips løste problemet ved at fjerne
oplysninger om antal tændinger fra databladet.
| |
Lars Kongshøj (28-07-2011)
| Kommentar Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 28-07-11 16:56 |
|
Den 28/07/11 14.06, Ivar skrev:
> Lars Kongshøj skrev:
>
>> Sparer man egentligt noget, hvis man et lille toilet på 0,6 m2, der
>> lige skal lyses op et kort tidsrum en gang imellem?
>
> Det er ikke sikkert. Det er rigtigt at sparepærer ikke bruger mere
> energi, når de varmer op, men pærernes levetid kan foringes betydelig.
> En sparepære tændes ved at en grødetråd i hver ende af røret tændes.
> Disse glødetråde kan i nogle typer pærer ikke holde til at blive
> tændt ret mange gange.
> Jeg har været ude for at nogle Philips kun holdt nogle
> måneder i gennemsnit på nogle toiletter på en arbejdsplads.
> De holdt altså kun til nogle få tusinde tændinger, mens at
> databladene lovede 100.000. Philips løste problemet ved at fjerne
> oplysninger om antal tændinger fra databladet.
Det var dog en fin måde at løse problemet...
Er almindelige glødelamper lige glade med hvor ofte de bliver tændt?
Mvh. Lars
| |
Ivar (28-07-2011)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 28-07-11 21:13 |
|
Lars Kongshøj skrev:
> Er almindelige glødelamper lige glade med hvor ofte de bliver tændt?
Ja. De følger de 50 hz, så de slukker (næsten helt) og tænder 100 gange
pr. sekund under drift, så de kan tåle at blive tændt mange gange.
Ivar Magnusson
| |
Preben R. Sørensen (28-07-2011)
| Kommentar Fra : Preben R. Sørensen |
Dato : 28-07-11 21:28 |
|
"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev
>
> Ja. De følger de 50 hz, så de slukker (næsten helt) og tænder 100 gange
> pr. sekund under drift
Der er vi vist ovre i skrøneafdelingen.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Bertel Lund Hansen (29-07-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 29-07-11 09:01 |
|
Preben R. Sørensen skrev:
>> Ja. De følger de 50 hz, så de slukker (næsten helt) og tænder 100 gange
>> pr. sekund under drift
> Der er vi vist ovre i skrøneafdelingen.
"Skrøne" er nok for stærkt, men det er vildt overdrevet.
Det er rigtigt at glødelampen flimrer med en frekvens på 100 Hz.
De af jer der kender en rigtig pladespiller med en knap til at
justere hastigheden via et pletmønster på siden af tallerkenen,
ved at man skal bruge lyset fra en pære som hjælp. Det virker kun
fordi lyset blinker.
Men man kan ikke køle en glødetråd så hurtigt ned på 1/200 sekund
at den ikke lyser.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Thl (29-07-2011)
| Kommentar Fra : Thl |
Dato : 29-07-11 12:10 |
|
Den 29-07-2011 10:01, Bertel Lund Hansen skrev:
> Preben R. Sørensen skrev:
>
>>> Ja. De følger de 50 hz, så de slukker (næsten helt) og tænder 100 gange
>>> pr. sekund under drift
>
>> Der er vi vist ovre i skrøneafdelingen.
>
> "Skrøne" er nok for stærkt, men det er vildt overdrevet.
>
> Det er rigtigt at glødelampen flimrer med en frekvens på 100 Hz.
> De af jer der kender en rigtig pladespiller med en knap til at
> justere hastigheden via et pletmønster på siden af tallerkenen,
> ved at man skal bruge lyset fra en pære som hjælp. Det virker kun
> fordi lyset blinker.
>
> Men man kan ikke køle en glødetråd så hurtigt ned på 1/200 sekund
> at den ikke lyser.
>
Hvor kommer de 100Hz fra?
mvh
Thorbjørn
| |
Bertel Lund Hansen (29-07-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 29-07-11 12:54 |
|
Thl skrev:
>> Det er rigtigt at glødelampen flimrer med en frekvens på 100 Hz.
>> De af jer der kender en rigtig pladespiller med en knap til at
>> justere hastigheden via et pletmønster på siden af tallerkenen,
>> ved at man skal bruge lyset fra en pære som hjælp. Det virker kun
>> fordi lyset blinker.
>> Men man kan ikke køle en glødetråd så hurtigt ned på 1/200 sekund
>> at den ikke lyser.
> Hvor kommer de 100Hz fra?
Vekselstrømmen skifter retning 2 gange for hver svingning ('op'
og 'ned' på sinuskurven), men glødetråden er ligeglad med hvilken
vej strømmen løber. Den bliver altså varmet op 2 gange pr.
svingning = 2 * 50 Hz.
Brøken 1/200 fremkommer fordi der kun er den halve tid pr
strømstød til at varme op og den halve tid til at køle ned.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
thl (29-07-2011)
| Kommentar Fra : thl |
Dato : 29-07-11 08:14 |
|
On 29 Jul., 13:53, Bertel Lund Hansen
<splitteminebrams...@lundhansen.dk> wrote:
> Thl skrev:
>
> >> Det er rigtigt at glødelampen flimrer med en frekvens på 100 Hz.
> >> De af jer der kender en rigtig pladespiller med en knap til at
> >> justere hastigheden via et pletmønster på siden af tallerkenen,
> >> ved at man skal bruge lyset fra en pære som hjælp. Det virker kun
> >> fordi lyset blinker.
> >> Men man kan ikke køle en glødetråd så hurtigt ned på 1/200 sekund
> >> at den ikke lyser.
> > Hvor kommer de 100Hz fra?
>
> Vekselstrømmen skifter retning 2 gange for hver svingning ('op'
> og 'ned' på sinuskurven), men glødetråden er ligeglad med hvilken
> vej strømmen løber. Den bliver altså varmet op 2 gange pr.
> svingning = 2 * 50 Hz.
>
> Brøken 1/200 fremkommer fordi der kun er den halve tid pr
> strømstød til at varme op og den halve tid til at køle ned.
>
> --
> Bertel http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Spændingen måles ikke fra kurvens midtpunkt men fra top til bund (hvis
man vælger spidsværdien)
og så vil der kun optræde 220 volt 50 gange pr. sekund.
Ved at dobbeltensrette vil der opnås en pulserende jævnspænding på
100Hz.
Hvis du sætter 50Hz til en højttaler kommer der heller ikke 100Hz ud.
mvh
Thorbjørn
| |
Ivar (29-07-2011)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 29-07-11 15:34 |
|
thl skrev:
> Spændingen måles ikke fra kurvens midtpunkt men fra top til bund (hvis
> man vælger spidsværdien)
> og så vil der kun optræde 220 volt 50 gange pr. sekund.
Det er ikke rigtigt. De 220V (eller 230V i dag) er en RMS-værdi ikke
en spidsværdi. Spidsværdien på 230 V vekselspænding er cirka 325 V.
> Ved at dobbeltensrette vil der opnås en pulserende jævnspænding på
> 100Hz.
En glødepærer er ligeglad med om strømmen løber den ene vej eller
den anden, så den vil give 100 blink ved 50 Hz. Hvis man
dobbeltensretter først, vil der stadig være 100 blink.
> Hvis du sætter 50Hz til en højttaler kommer der heller ikke 100Hz ud.
Korrekt, en højttaler er ikke ligeglad med polariteten.
| |
Bertel Lund Hansen (30-07-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 30-07-11 04:48 |
|
thl skrev:
> Spændingen måles ikke fra kurvens midtpunkt men fra top til bund (hvis
> man vælger spidsværdien)
Nå.
http://da.wikipedia.org/wiki/Vekselstrøm
> Ved at dobbeltensrette vil der opnås en pulserende jævnspænding på
> 100Hz.
Læs lige din sætning igen.
> Hvis du sætter 50Hz til en højttaler kommer der heller ikke 100Hz ud.
Har jeg sagt det?
Højtalermembranen skifter retning 100 gange i sekundet.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
|
|