---

Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.

http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515

Med sejlerhilsen Hans-E

---

Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
tjeneste.
Det var den tid!

Mvh/Harding

On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
> Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
> mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
>
> http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
> Med sejlerhilsen Hans-E

---

Harding E. Larsen <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i meddelelsen
66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com:

> Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
> vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.

Langbølge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortbølge.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

On 16-06-2011 19:11, Jens Bruun wrote:
> Harding E. Larsen<hardinge.larsen@gmail.com> skrev i meddelelsen
> 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com:
>
>> Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
>> vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
>
> Langbølge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortbølge.
>

Nej nej nej - det har noget med bølgerne på vandet at gøre.
Hvis du f.eks. sejler i vand med korte bølger, er det kortbølge du skal
lytte på

Karl Erik.

--
http://dmwebdesign.dk - DM i Webdesign
http://ranunkelvej.com/b&o/ - Reparation af B&O Red Line højttalere
http://webdesign.ranunkelvej.com - Artikler om webdesign

---

Tag nu og følg lidt med Harding

http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen

Der kommer atter gang i langbølgen!

HEME


"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
tjeneste.
Det var den tid!

Mvh/Harding

On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
> Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
> mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
>
> http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
> Med sejlerhilsen Hans-E

---

Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
Få programmerne Zygrib og Frv og du er kørende helt op til 7 dage
frem.

Mvh/Harding

On 16 Jun., 19:11, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
> Harding E. Larsen <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i meddelelsen
> 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64...@g16g2000yqg.googlegroups.com:
>
> > Langb lge med begr nset effekt er godt til mindre afstande, da danske
> > vejrmeldinger ikke er s aktuelle ude i den store verden.
>
> Langb lge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortb lge.
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.

---

Fantastisk med sådanne udsagn---
I din verden har alle en sikker internetforbindelse overalt, og derfor slet
ikke brug for dampradioen?
Bruger du også mail til redningstjenester, i stedet for en DSC radio?
Nå ikke?

Desværre er det jo stadig således, at mange havne ikke tilbyder internet.
Dem der gør, kan ofte deles op i dem, der ønsker at score kassen på samme,
og dem, hvor systemet ikke er pålideligt.

Diverse Grib-systemer kan sikkert være glimrende.
Nogle af dem er gratis, andre ikke.

Selv foretrækker jeg nu Farvandsvæsenets hjemmeside, når man kan få
forbindelse.

*****************************************

"Harding E. Larsen" skrev i meddelelsen
news:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...

Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
Få programmerne Zygrib og Frv og du er kørende helt op til 7 dage
frem.

Mvh/Harding

On 16 Jun., 19:11, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
> Harding E. Larsen <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i meddelelsen
> 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64...@g16g2000yqg.googlegroups.com:
>
> > Langb lge med begr nset effekt er godt til mindre afstande, da danske
> > vejrmeldinger ikke er s aktuelle ude i den store verden.
>
> Langb lge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortb lge.
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.

---

Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland
Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til
radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord!

"news tele dk" skrev i meddelelsen
news:4dfb6e24$0$36586$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Fantastisk med sådanne udsagn---
I din verden har alle en sikker internetforbindelse overalt, og derfor slet
ikke brug for dampradioen?
Bruger du også mail til redningstjenester, i stedet for en DSC radio?
Nå ikke?

Desværre er det jo stadig således, at mange havne ikke tilbyder internet.
Dem der gør, kan ofte deles op i dem, der ønsker at score kassen på samme,
og dem, hvor systemet ikke er pålideligt.

Diverse Grib-systemer kan sikkert være glimrende.
Nogle af dem er gratis, andre ikke.

Selv foretrækker jeg nu Farvandsvæsenets hjemmeside, når man kan få
forbindelse.

*****************************************

"Harding E. Larsen" skrev i meddelelsen
news:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...

Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
Få programmerne Zygrib og Frv og du er kørende helt op til 7 dage
frem.

Mvh/Harding

On 16 Jun., 19:11, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
> Harding E. Larsen <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i meddelelsen
> 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64...@g16g2000yqg.googlegroups.com:
>
> > Langb lge med begr nset effekt er godt til mindre afstande, da danske
> > vejrmeldinger ikke er s aktuelle ude i den store verden.
>
> Langb lge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortb lge.
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.

---

"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
Få programmerne Zygrib og Frv og du er kørende helt op til 7 dage
frem.

Mvh/Harding

Kan man også få Morgengymnastikken med de programmer )


--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)

---

Oldtiden er veloverstået. læg mærke til nuet og fremtiden, den er mere
til uforskammede bølger
Nostalgi!

Mvh/Harding

On 16 Jun., 20:04, "HEME" <n...@email.com> wrote:
> Tag nu og følg lidt med Harding
>
> http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen
>
> Der kommer atter gang i langbølgen!
>
> HEME
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
> Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
> vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
> Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
> De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
> tjeneste.
> Det var den tid!
>
> Mvh/Harding
>
> On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
>
>
>
> > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
> > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
>
> >http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
> > Med sejlerhilsen Hans-E- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Også godt for alle dem der ikke er så teknik fixerede. Og så bliver bla.
grønlænderne uafhængig af en internetforbindelse til at få nyheder. Alt i
alt et fremskridt for nogen. Men selvfølgelig er der dem der har båden fyldt
med teknik og de kan jo bare fnyse foragteligt over den nostalgiske teknik
genopståen.

PS Jordbølgen bringer langbølger så dejligt langt, som Jens skriver i et
tidligere indlæg. WWR.langbølge.243 (World Wide Radio.på 243 Khz)

HEME



"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:a327aac4-4c28-457a-ba85-89e402a2fd29@b1g2000yql.googlegroups.com...
Oldtiden er veloverstået. læg mærke til nuet og fremtiden, den er mere
til uforskammede bølger
Nostalgi!

Mvh/Harding

On 16 Jun., 20:04, "HEME" <n...@email.com> wrote:
> Tag nu og følg lidt med Harding
>
> http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen
>
> Der kommer atter gang i langbølgen!
>
> HEME
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> meddelelsenews:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
> Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
> vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
> Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
> De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
> tjeneste.
> Det var den tid!
>
> Mvh/Harding
>
> On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
>
>
>
> > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
> > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
>
> >http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
> > Med sejlerhilsen Hans-E- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Endeligt et fornuftigt indlæg, TAK!

Mvh/Harding

On 16 Jun., 20:08, Karl Erik Christensen <karle...@none.invalid.dk>
wrote:
> On 16-06-2011 19:11, Jens Bruun wrote:
>
> > Harding E. Larsen<hardinge.lar...@gmail.com>  skrev i meddelelsen
> > 66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64...@g16g2000yqg.googlegroups.com:
>
> >> Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
> >> vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
>
> > Langbølge er mere velegnet til lange afstande end mellem- og kortbølge.
>
> Nej nej nej - det har noget med bølgerne på vandet at gøre.
> Hvis du f.eks. sejler i vand med korte bølger, er det kortbølge du skal
> lytte på
>
> Karl Erik.
>
> --http://dmwebdesign.dk- DM i Webdesignhttp://ranunkelvej.com/b&o/- Reparation af B&O Red Line højttalerehttp://webdesign.ranunkelvej.com- Artikler om webdesign

---

Harding E. Larsen <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i meddelelsen
24c8fca4-34c5-4dd0-80a6-7d2d7b1afd43@g16g2000yqg.googlegroups.com:

> Endeligt et fornuftigt indlæg, TAK!

Enig. Og bemærkede du usenet-teknikken, eller gælder der helt særlige regler
for dig?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Der der nok ikke GPS eller internet i en grønlændervending men har du
været i Grønland? Det har jeg været en del gange og deroppe er de ikke
bagud for os med tekniske tiltag.

Mvh/Harding

On 16 Jun., 21:09, "HEME" <n...@email.com> wrote:
> Også godt for alle dem der ikke er så teknik fixerede. Og så bliver bla.
> grønlænderne uafhængig af en internetforbindelse til at få nyheder. Alt i
> alt et fremskridt for nogen. Men selvfølgelig er der dem der har båden fyldt
> med teknik og de kan jo bare fnyse foragteligt over den nostalgiske teknik
> genopståen.
>
> PS Jordbølgen bringer langbølger så dejligt langt, som Jens skriver i et
> tidligere indlæg. WWR.langbølge.243 (World Wide Radio.på 243 Khz)
>
> HEME
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:a327aac4-4c28-457a-ba85-89e402a2fd29@b1g2000yql.googlegroups.com...
> Oldtiden er veloverstået. læg mærke til nuet og fremtiden, den er mere
> til uforskammede bølger
> Nostalgi!
>
> Mvh/Harding
>
> On 16 Jun., 20:04, "HEME" <n...@email.com> wrote:
>
>
>
> > Tag nu og følg lidt med Harding
>
> >http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen
>
> > Der kommer atter gang i langbølgen!
>
> > HEME
>
> > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> > meddelelsenews:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
> > Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
> > vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
> > Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
> > De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
> > tjeneste.
> > Det var den tid!
>
> > Mvh/Harding
>
> > On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
>
> > > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
> > > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
>
> > >http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
> > > Med sejlerhilsen Hans-E- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> > - Vis tekst i anførselstegn -- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Nix, ikke Grønland. Kun nævnt her som et eksempel på langbølgens formåen. Og
iøvrigt tror jeg ikke at den menige grønlænder har brug for DR som første
prioritet, men personligt vil jeg glæde miog over et forhånbentligt genlyt
med "Som en rejselysten flåde" der jo kendetegnede de gl. kort og
mellem -bølgeudsendelser. Også når jeg er langt hjemmefra og steder uden
internet.

HEME




"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:663e087e-b724-4617-9b4a-1591f9b3ac1c@d1g2000yqm.googlegroups.com...
Der der nok ikke GPS eller internet i en grønlændervending men har du
været i Grønland? Det har jeg været en del gange og deroppe er de ikke
bagud for os med tekniske tiltag.

Mvh/Harding

On 16 Jun., 21:09, "HEME" <n...@email.com> wrote:
> Også godt for alle dem der ikke er så teknik fixerede. Og så bliver bla.
> grønlænderne uafhængig af en internetforbindelse til at få nyheder. Alt i
> alt et fremskridt for nogen. Men selvfølgelig er der dem der har båden
> fyldt
> med teknik og de kan jo bare fnyse foragteligt over den nostalgiske teknik
> genopståen.
>
> PS Jordbølgen bringer langbølger så dejligt langt, som Jens skriver i et
> tidligere indlæg. WWR.langbølge.243 (World Wide Radio.på 243 Khz)
>
> HEME
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> meddelelsenews:a327aac4-4c28-457a-ba85-89e402a2fd29@b1g2000yql.googlegroups.com...
> Oldtiden er veloverstået. læg mærke til nuet og fremtiden, den er mere
> til uforskammede bølger
> Nostalgi!
>
> Mvh/Harding
>
> On 16 Jun., 20:04, "HEME" <n...@email.com> wrote:
>
>
>
> > Tag nu og følg lidt med Harding
>
> >http://www.b.dk/tech/dr-traekker-stikket-paa-mellemboelgen
>
> > Der kommer atter gang i langbølgen!
>
> > HEME
>
> > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> > meddelelsenews:66ef0edf-0752-4cf0-a227-5c8409b64d14@g16g2000yqg.googlegroups.com...
> > Langbølge med begrænset effekt er godt til mindre afstande, da danske
> > vejrmeldinger ikke er så aktuelle ude i den store verden.
> > Det er få sejlere der bruger "husalteret" for at få vejrmeldingen.
> > De fleste bruger Navtex eller internet, så Kalundborg er en uddøende
> > tjeneste.
> > Det var den tid!
>
> > Mvh/Harding
>
> > On 16 Jun., 17:42, Hans-Erik Pedersen <fandango.e...@gmail.com> wrote:
>
> > > Her er et link til dem der hører vejrmelding på DR, der skiftes fra
> > > mellembølge til langbølge,sidste dag på mellembølge er 26 juni.
>
> > >http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18515
>
> > > Med sejlerhilsen Hans-E- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> > - Vis tekst i anførselstegn -- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Harding E. Larsen <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i meddelelsen
663e087e-b724-4617-9b4a-1591f9b3ac1c@d1g2000yqm.googlegroups.com:

> Der der nok ikke GPS eller internet i en grønlændervending men har du
> været i Grønland? Det har jeg været en del gange og deroppe er de ikke
> bagud for os med tekniske tiltag.

Nej? En samlet båndbredde for hele øen, der svarer til en gennemsnitlig
dansk internetbrugers? Et indre farvand, der ikke er dokumenteret? Et
samfundssystem, der i indskrænkethed, indspisthed og korruption kun overgås
af det nordkoreanske? Ja, Grønland er sør'me helt på højde med resten af
riget, når det drejer sig om tekniske tiltag.

Harding E. Larsen - hvad er egentlig din baggrund? Du kan ikke finde ud af,
hvordan man overholder simple retningslinjer for usenet-indlæg, og ofte aner
du ikke en kæft om de ting, du udtaler dig om. Og så bliver man jo lidt
nysgerrig på, hvad du egentlig er for én...

Og forresten - jeg har også været i Grønland. Men måske der findes flere
slags Grønland?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.

---

Hej Peter,
Jeg tillader mig at opfatte dit indlæg som en morsomhed med udspring i
janteloven.

I en lystbåd behøver man ikke mange instrumenter for rimelig sikker
kystnær navigation, foruden selvfølgen at man har de autoriserede
papirsøkort ombord og fornødne hjælpemidler m.m. Hjælpemidlers
definition finder du på rette sted.
Dem der kører med en søkortplotter alene uden de fornødne
hjælpemidler, håndbøger m.m. har hovedet under armen.

Jeg føler selv at jeg er dækket ind med integrerede instrumenter der
snakker via NMEA og Seatalk. Det er et par GPS`er; et multiinstrument;
en autopilot AH 4000, og en Bærbar med internettilslutning efter
behov. Endeligt et certificeret hovedkompas som backup.

På skibe har man computersystemer og så vidt jeg er orienteret er det
almindeligt at de leveres fra Hatteland, Marine PC, Vei, B.i.s., KEP
marine, Böding, PC, Veinland, Nauticomp, Navpixel, Winmate, Beijer,
STXD Europe, o.s.v. sikkert firmaer der er dig ubekendte.
Disse produkter er ikke så sofistiokerede som den til fly eller
satelitter; men med deres forskellige former for teknologi, bidrager
de til at gøre livet ombord meget lettere og mere behageligt en før i
tiden.

Skibe indeholder en bred vifte af maskiner og udstyr, som kører
bogstaveligt døgnet rundt. Derfor er det helt nødvendigt at holde en
tæt kontrol med de forskellige parametre og dermed kunne blæse i
fløjten hvis noget synes at gå galt. Der er hundredevis af sådanne
parametre.
Før i tiden gjorde man optegnelser manuelt i bøger, og det er stadig
praksis i de fleste tilfælde; men på hastig retur.
Over en periode vil computere overtage dette og det vil være lettere
at gemme, hente, overføre, analysere og fortolke til senere formål.
Dette vil øge pålideligheden og effektiviteten af registreringen og
dermed ydeevnen.
Desuden ikke tekniske data så som opgørelse af reservedele,
reservedele anvendt, reservedele ændret, hjælpemateriel købt,
smøreoliebeholdning og forbrug, brændstof olieforbrug og beholdning
blive computerregistreret. Disse data kan gemmes og vitualiseres
grafisk i form af grafer og diagrammer, som vil give de tendenser i
udnyttelsen over en periode. Lagerstyring af reservedele kan gøres
meget mere effektiv.
Endelig kan planlagt vedligeholdelse og henvisninger til den proces at
udføre regelmæssig vedligeholdelse, baseret på forskellige parametre
som producentens anvisninger, driftstimer, tidsrammer og tidligere
erfaring. Da listen af små dele, som skal serviceres kan nemt løbe op
i tusindvis, vil det være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at huske
hver eneste del. Med computer genererer systemet selv lister over
elementer, der er grund til vedligeholdelse og andre påmindelser.

Der er også kommunikationen. Før i tiden var der ikke
radiokommunikation og skibet var bare et isoleret objekt overladt til
nåde af elementerne i naturen. Der var ingen nyheder fra land. Moderne
videnskab har ændret alt dette og computere bruger internettet leveret
via satelitter gør at man kan kommunikere via e-mails og
satellittelefoner. På lystbåde der sejler over oceanerne er
kommunikation via en satellit telefon normalt.
Navigation er lige så vigtig, bortset fra at kommunikation ikke er
meget bevendt,
hvis man ikke ved hvilken vej man skal sejle.
Ombord er det forskellige systemer der med computere er forbedret
meget. Cargo operation kræver en præsis afballancering af lasten
ombord, om det er bulk last eller flydende olie. Det er nødvendigt at
sikre sikkerhed og stabilitet af skibet under de forskellige
vejrkonditioner.
Selv om det tidligere er blevet gjort gennem manuelle beregninger
tidligere er det i dag nemt at se repræsentationen af forskellige
lasteniveauer og andre parametre på skærmen. Det hjælper med at
indlæse gods på en hurtig og effektiv måde.
Bunkring af olie til eget forbrug kræver også nøjeplanlægning og
opfølgning.
Tilsammen udgør det skibets driftsvandlinie og dybgang, er i sidste
ende justeres med ballastvand, da det er vigtigt at der opnås bedste
økonomi for fremdrifte.
Computersimuleringer for at uddanne og håndtere forskellige
situationer, så de kan indlæres på forhånd. Denne metode er helt
sikker med til at give erfaring og viden til de ansatte på en langt
mere effektiv måde end ved verbale eller teoretiske foredrag.
Det er også nødvendigt at føre regnskab ombord og det lettes også
betydeligt med computerkraft.
Computere er blevet en væsentlig del af det at drive moderne
skibsfart.

Af hensyn til til besætningen er rent drikkevand også vigtigt og
derfor er styring af dette ved hjælp af salinometre indrapporteret til
en computer nødvendig.

På broen er AIS, ATIS og METOC blevet vigtige vigtige dele for
navigationen.
Et forsøgsprojekt, dansk, er startet op, E-navigation er navnet. Det
er en del af EfficenSea projektet, som er et verdensomspændende
projekt støttet af EU. Det skal øge sejladssikkerheden.
Det går ud på at forbedre navigationstjenester, de søfarende skal have
til rådighed ved integration.
Man kan sende sin rute ind til land og få alle relevante prognoser for
strøm, vind, bølger og vandstand retur. Målet er at udvikle et koncept
for de inteligente systemer, der sorterer, integrerer og forenkler
informationerne og dermed gør livet lettere for navigatøren.
Styrmanden bevarer overblikket og gør sejladsen mere sikker.
Det sidste nye tiltag er at lave ruteudveksling fra skib til skib og
fra skib til VTS-centrale, så skibene kan se hinandens ruter og
hensigter. Skibene kan modtage ruteforslag fra VTS og få MSI, Maritime
safety informationer i navigationsdisplayet, således at
navigationsadvarsler bliver direkte vist i navigationsdisplayet på den
pågældende geografiske position.
For ikke at besætningerne helt skal ende i konstant træning ved skift
fra et skib til et andet, gøres der meget gennem IMO for at tilsikre
ensartede betjeninger, noget Airbus inden for ludtfart længe har været
i spidsen for.

Det er alt sammen noget som på en eller anden måde smitter af på
lystsejlernes muligheder for at færdes sikkert på vandet.

Det kræver nogle mere slagkraftige computere en de små kortplottere
der p.t. sælges. Der er flere parametre end computerkraften der kommer
i spil.
Mange lystbådskortplottere har kun en skærmopløsning på 320 x 240 de
nyere kan klare 800 x 600; men man skal op på samme standard som
findes på computerskærme 1280 x 1024 for at kunne få detaljerne med,
alene det at tekst kan læses er et must.
Måske det vigtigste, er valget af det elektroniske søkort og endnu
mere vigtigt, at din nye plotter kan læse den sidste generation af
søkort, eller den næste nye generation som ligger lige om hjørnet,
dette uanset kortfabrikant.
Desværre sælges mange modeller til specielt lave priser uden at det
oplyses at søkortet er et udgået kortformat.
Ca. hver 4-5 år kommer der en ny generation på banen og det er
naturligvis klart at producenten ikke bruger mere tid end nødvendigt
på at videreudvikle en ældre generation af søkortserie, men kun
foretager de løbende kortopdateringer, så længe de mener det er
rimeligt overfor brugeren.
De 3 nyeste kortsystemer til kortplottere er i store træk næsten
lige gode med undtagelse af kortområderne, der er noget forskellige i
samme prisklasse, men alle er helt fantastiske i de faciliteter der
tilbydes sejlerne, såvel til tursejleren som den professionelle
bruger. Dog skal mai ikke lade sig dupere af trykskærmenes
pegesystemer for andre ting er mere vigtig for si9kker navigation.
Der er forskel på hvor mange lag de elektroniske kort er fremstillet i
(vektorbaserede søkort). Flere lag betyder forskellig information i
hvert enkelt zoom-område og flere oplysninger kan vælges til eller
fra, til fordel for et mere enkelt billede på skærmen.
Det er fabrikanternes valg og ofte ikke baseret på de mest sikre
løsninger; men valgt ud fra den til rådighed værende computerkraft.

Derfor vælger de fleste, især til større lystbåde og skibe,løsninger
baseret på PC´, og det er blevet mere og mere normalt at anvende
bærbare med de fornødne programmer, der kan kommunikere med bådens
faste installation.
Fordelen med PC løsninger er at det er let at tilføje og ændre,
hvorimod de dedikerede lystbådsplottere her har store begrænsninger.

Forholdene for køberne af plottere er at de ved hvad de har købt og
kan ikke ændre meget derved. Derfor må de nøjes med at være glade for
plotteren og berømme den ud fra det den kan.

PC brugerne kan være mere afslappede og kan lettere se fremtiden i
møde.

Mvh/Harding







On 17 Jun., 18:02, "peter" <plar...@youmail.dk> wrote:
> Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland
> Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til
> radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord!

---

Janteloven existerer ikke.
Bortset fra i Sandemoses bog.
Samt, naturligvis, i hovederne på et segment af mennesker, der af
forskellige grunde anser sig som verdens navle, og derfor har behov for at
kunne imødegå kritik med andet og mere end eftertænksomhed.
Her kommer Sandemose jo som en gudsgave.
--"Underklassen er blot misundelig - De kan ikke klare os smukke, kloge og
rige"--

Jeg tror det ikke.

Derimod burde enkelte muligvis overveje, om ikke netop Sandemose har haft
Klogeåger, med abnormt exponeringsbehov, i tankerne?

Resten af Hardings "indlæg" er jo, som vanligt, blot en gentagelse af en
smøre, man her set til hudløshed.
Jeg mener: Det er sgu da hverken oceandampere eller måneraketter vi anvender
som fritidsinteresser.


Egon

**********************************


"Harding E. Larsen" skrev i meddelelsen
news:f4d54837-0fbf-44f9-ae38-8baae241c027@25g2000yqn.googlegroups.com...

Hej Peter,
Jeg tillader mig at opfatte dit indlæg som en morsomhed med udspring i
janteloven.

I en lystbåd behøver man ikke mange instrumenter for rimelig sikker
kystnær navigation, foruden selvfølgen at man har de autoriserede
papirsøkort ombord og fornødne hjælpemidler m.m. Hjælpemidlers
definition finder du på rette sted.
Dem der kører med en søkortplotter alene uden de fornødne
hjælpemidler, håndbøger m.m. har hovedet under armen.

Jeg føler selv at jeg er dækket ind med integrerede instrumenter der
snakker via NMEA og Seatalk. Det er et par GPS`er; et multiinstrument;
en autopilot AH 4000, og en Bærbar med internettilslutning efter
behov. Endeligt et certificeret hovedkompas som backup.

På skibe har man computersystemer og så vidt jeg er orienteret er det
almindeligt at de leveres fra Hatteland, Marine PC, Vei, B.i.s., KEP
marine, Böding, PC, Veinland, Nauticomp, Navpixel, Winmate, Beijer,
STXD Europe, o.s.v. sikkert firmaer der er dig ubekendte.
Disse produkter er ikke så sofistiokerede som den til fly eller
satelitter; men med deres forskellige former for teknologi, bidrager
de til at gøre livet ombord meget lettere og mere behageligt en før i
tiden.

Skibe indeholder en bred vifte af maskiner og udstyr, som kører
bogstaveligt døgnet rundt. Derfor er det helt nødvendigt at holde en
tæt kontrol med de forskellige parametre og dermed kunne blæse i
fløjten hvis noget synes at gå galt. Der er hundredevis af sådanne
parametre.
Før i tiden gjorde man optegnelser manuelt i bøger, og det er stadig
praksis i de fleste tilfælde; men på hastig retur.
Over en periode vil computere overtage dette og det vil være lettere
at gemme, hente, overføre, analysere og fortolke til senere formål.
Dette vil øge pålideligheden og effektiviteten af registreringen og
dermed ydeevnen.
Desuden ikke tekniske data så som opgørelse af reservedele,
reservedele anvendt, reservedele ændret, hjælpemateriel købt,
smøreoliebeholdning og forbrug, brændstof olieforbrug og beholdning
blive computerregistreret. Disse data kan gemmes og vitualiseres
grafisk i form af grafer og diagrammer, som vil give de tendenser i
udnyttelsen over en periode. Lagerstyring af reservedele kan gøres
meget mere effektiv.
Endelig kan planlagt vedligeholdelse og henvisninger til den proces at
udføre regelmæssig vedligeholdelse, baseret på forskellige parametre
som producentens anvisninger, driftstimer, tidsrammer og tidligere
erfaring. Da listen af små dele, som skal serviceres kan nemt løbe op
i tusindvis, vil det være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at huske
hver eneste del. Med computer genererer systemet selv lister over
elementer, der er grund til vedligeholdelse og andre påmindelser.

Der er også kommunikationen. Før i tiden var der ikke
radiokommunikation og skibet var bare et isoleret objekt overladt til
nåde af elementerne i naturen. Der var ingen nyheder fra land. Moderne
videnskab har ændret alt dette og computere bruger internettet leveret
via satelitter gør at man kan kommunikere via e-mails og
satellittelefoner. På lystbåde der sejler over oceanerne er
kommunikation via en satellit telefon normalt.
Navigation er lige så vigtig, bortset fra at kommunikation ikke er
meget bevendt,
hvis man ikke ved hvilken vej man skal sejle.
Ombord er det forskellige systemer der med computere er forbedret
meget. Cargo operation kræver en præsis afballancering af lasten
ombord, om det er bulk last eller flydende olie. Det er nødvendigt at
sikre sikkerhed og stabilitet af skibet under de forskellige
vejrkonditioner.
Selv om det tidligere er blevet gjort gennem manuelle beregninger
tidligere er det i dag nemt at se repræsentationen af forskellige
lasteniveauer og andre parametre på skærmen. Det hjælper med at
indlæse gods på en hurtig og effektiv måde.
Bunkring af olie til eget forbrug kræver også nøjeplanlægning og
opfølgning.
Tilsammen udgør det skibets driftsvandlinie og dybgang, er i sidste
ende justeres med ballastvand, da det er vigtigt at der opnås bedste
økonomi for fremdrifte.
Computersimuleringer for at uddanne og håndtere forskellige
situationer, så de kan indlæres på forhånd. Denne metode er helt
sikker med til at give erfaring og viden til de ansatte på en langt
mere effektiv måde end ved verbale eller teoretiske foredrag.
Det er også nødvendigt at føre regnskab ombord og det lettes også
betydeligt med computerkraft.
Computere er blevet en væsentlig del af det at drive moderne
skibsfart.

Af hensyn til til besætningen er rent drikkevand også vigtigt og
derfor er styring af dette ved hjælp af salinometre indrapporteret til
en computer nødvendig.

På broen er AIS, ATIS og METOC blevet vigtige vigtige dele for
navigationen.
Et forsøgsprojekt, dansk, er startet op, E-navigation er navnet. Det
er en del af EfficenSea projektet, som er et verdensomspændende
projekt støttet af EU. Det skal øge sejladssikkerheden.
Det går ud på at forbedre navigationstjenester, de søfarende skal have
til rådighed ved integration.
Man kan sende sin rute ind til land og få alle relevante prognoser for
strøm, vind, bølger og vandstand retur. Målet er at udvikle et koncept
for de inteligente systemer, der sorterer, integrerer og forenkler
informationerne og dermed gør livet lettere for navigatøren.
Styrmanden bevarer overblikket og gør sejladsen mere sikker.
Det sidste nye tiltag er at lave ruteudveksling fra skib til skib og
fra skib til VTS-centrale, så skibene kan se hinandens ruter og
hensigter. Skibene kan modtage ruteforslag fra VTS og få MSI, Maritime
safety informationer i navigationsdisplayet, således at
navigationsadvarsler bliver direkte vist i navigationsdisplayet på den
pågældende geografiske position.
For ikke at besætningerne helt skal ende i konstant træning ved skift
fra et skib til et andet, gøres der meget gennem IMO for at tilsikre
ensartede betjeninger, noget Airbus inden for ludtfart længe har været
i spidsen for.

Det er alt sammen noget som på en eller anden måde smitter af på
lystsejlernes muligheder for at færdes sikkert på vandet.

Det kræver nogle mere slagkraftige computere en de små kortplottere
der p.t. sælges. Der er flere parametre end computerkraften der kommer
i spil.
Mange lystbådskortplottere har kun en skærmopløsning på 320 x 240 de
nyere kan klare 800 x 600; men man skal op på samme standard som
findes på computerskærme 1280 x 1024 for at kunne få detaljerne med,
alene det at tekst kan læses er et must.
Måske det vigtigste, er valget af det elektroniske søkort og endnu
mere vigtigt, at din nye plotter kan læse den sidste generation af
søkort, eller den næste nye generation som ligger lige om hjørnet,
dette uanset kortfabrikant.
Desværre sælges mange modeller til specielt lave priser uden at det
oplyses at søkortet er et udgået kortformat.
Ca. hver 4-5 år kommer der en ny generation på banen og det er
naturligvis klart at producenten ikke bruger mere tid end nødvendigt
på at videreudvikle en ældre generation af søkortserie, men kun
foretager de løbende kortopdateringer, så længe de mener det er
rimeligt overfor brugeren.
De 3 nyeste kortsystemer til kortplottere er i store træk næsten
lige gode med undtagelse af kortområderne, der er noget forskellige i
samme prisklasse, men alle er helt fantastiske i de faciliteter der
tilbydes sejlerne, såvel til tursejleren som den professionelle
bruger. Dog skal mai ikke lade sig dupere af trykskærmenes
pegesystemer for andre ting er mere vigtig for si9kker navigation.
Der er forskel på hvor mange lag de elektroniske kort er fremstillet i
(vektorbaserede søkort). Flere lag betyder forskellig information i
hvert enkelt zoom-område og flere oplysninger kan vælges til eller
fra, til fordel for et mere enkelt billede på skærmen.
Det er fabrikanternes valg og ofte ikke baseret på de mest sikre
løsninger; men valgt ud fra den til rådighed værende computerkraft.

Derfor vælger de fleste, især til større lystbåde og skibe,løsninger
baseret på PC´, og det er blevet mere og mere normalt at anvende
bærbare med de fornødne programmer, der kan kommunikere med bådens
faste installation.
Fordelen med PC løsninger er at det er let at tilføje og ændre,
hvorimod de dedikerede lystbådsplottere her har store begrænsninger.

Forholdene for køberne af plottere er at de ved hvad de har købt og
kan ikke ændre meget derved. Derfor må de nøjes med at være glade for
plotteren og berømme den ud fra det den kan.

PC brugerne kan være mere afslappede og kan lettere se fremtiden i
møde.

Mvh/Harding







On 17 Jun., 18:02, "peter" <plar...@youmail.dk> wrote:
> Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland
> Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til
> radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord!

---

Fuldstændig enig i, at det vores fælles interesse er baseret på - ikke er
raketvidenskab eller noget i retning af dna-analyser mv.

Overfortolkninger i forhold til almene spørgsmål og emner er i øvrigt noget,
man bare kan springe over, hvilket jeg gør som hovedregel, da jeg herved
sparer en masse tid til læsning af en hel masse krims-krams, jeg ikke lige
kan bruge i forhold til det aktuelle emne.

Dog har jeg nu lært, at der er forskel på skibe, fartøjer og både, og at man
derfor skal nærlæse, hvad der anføres i et indlæg, selvom jeg hele tiden har
troet, at deltagere her i gruppen har fritidsbåde som fælles interesse.
Nu er jeg så i tvivl om, hvorvidt det så er tilfældet.

Mvh
Torben


"news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4dfbadec$0$36558$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Janteloven existerer ikke.
Bortset fra i Sandemoses bog.
Samt, naturligvis, i hovederne på et segment af mennesker, der af
forskellige grunde anser sig som verdens navle, og derfor har behov for at
kunne imødegå kritik med andet og mere end eftertænksomhed.
Her kommer Sandemose jo som en gudsgave.
--"Underklassen er blot misundelig - De kan ikke klare os smukke, kloge og
rige"--

Jeg tror det ikke.

Derimod burde enkelte muligvis overveje, om ikke netop Sandemose har haft
Klogeåger, med abnormt exponeringsbehov, i tankerne?

Resten af Hardings "indlæg" er jo, som vanligt, blot en gentagelse af en
smøre, man her set til hudløshed.
Jeg mener: Det er sgu da hverken oceandampere eller måneraketter vi anvender
som fritidsinteresser.


Egon

**********************************


"Harding E. Larsen" skrev i meddelelsen
news:f4d54837-0fbf-44f9-ae38-8baae241c027@25g2000yqn.googlegroups.com...

Hej Peter,
Jeg tillader mig at opfatte dit indlæg som en morsomhed med udspring i
janteloven.

I en lystbåd behøver man ikke mange instrumenter for rimelig sikker
kystnær navigation, foruden selvfølgen at man har de autoriserede
papirsøkort ombord og fornødne hjælpemidler m.m. Hjælpemidlers
definition finder du på rette sted.
Dem der kører med en søkortplotter alene uden de fornødne
hjælpemidler, håndbøger m.m. har hovedet under armen.

Jeg føler selv at jeg er dækket ind med integrerede instrumenter der
snakker via NMEA og Seatalk. Det er et par GPS`er; et multiinstrument;
en autopilot AH 4000, og en Bærbar med internettilslutning efter
behov. Endeligt et certificeret hovedkompas som backup.

På skibe har man computersystemer og så vidt jeg er orienteret er det
almindeligt at de leveres fra Hatteland, Marine PC, Vei, B.i.s., KEP
marine, Böding, PC, Veinland, Nauticomp, Navpixel, Winmate, Beijer,
STXD Europe, o.s.v. sikkert firmaer der er dig ubekendte.
Disse produkter er ikke så sofistiokerede som den til fly eller
satelitter; men med deres forskellige former for teknologi, bidrager
de til at gøre livet ombord meget lettere og mere behageligt en før i
tiden.

Skibe indeholder en bred vifte af maskiner og udstyr, som kører
bogstaveligt døgnet rundt. Derfor er det helt nødvendigt at holde en
tæt kontrol med de forskellige parametre og dermed kunne blæse i
fløjten hvis noget synes at gå galt. Der er hundredevis af sådanne
parametre.
Før i tiden gjorde man optegnelser manuelt i bøger, og det er stadig
praksis i de fleste tilfælde; men på hastig retur.
Over en periode vil computere overtage dette og det vil være lettere
at gemme, hente, overføre, analysere og fortolke til senere formål.
Dette vil øge pålideligheden og effektiviteten af registreringen og
dermed ydeevnen.
Desuden ikke tekniske data så som opgørelse af reservedele,
reservedele anvendt, reservedele ændret, hjælpemateriel købt,
smøreoliebeholdning og forbrug, brændstof olieforbrug og beholdning
blive computerregistreret. Disse data kan gemmes og vitualiseres
grafisk i form af grafer og diagrammer, som vil give de tendenser i
udnyttelsen over en periode. Lagerstyring af reservedele kan gøres
meget mere effektiv.
Endelig kan planlagt vedligeholdelse og henvisninger til den proces at
udføre regelmæssig vedligeholdelse, baseret på forskellige parametre
som producentens anvisninger, driftstimer, tidsrammer og tidligere
erfaring. Da listen af små dele, som skal serviceres kan nemt løbe op
i tusindvis, vil det være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at huske
hver eneste del. Med computer genererer systemet selv lister over
elementer, der er grund til vedligeholdelse og andre påmindelser.

Der er også kommunikationen. Før i tiden var der ikke
radiokommunikation og skibet var bare et isoleret objekt overladt til
nåde af elementerne i naturen. Der var ingen nyheder fra land. Moderne
videnskab har ændret alt dette og computere bruger internettet leveret
via satelitter gør at man kan kommunikere via e-mails og
satellittelefoner. På lystbåde der sejler over oceanerne er
kommunikation via en satellit telefon normalt.
Navigation er lige så vigtig, bortset fra at kommunikation ikke er
meget bevendt,
hvis man ikke ved hvilken vej man skal sejle.
Ombord er det forskellige systemer der med computere er forbedret
meget. Cargo operation kræver en præsis afballancering af lasten
ombord, om det er bulk last eller flydende olie. Det er nødvendigt at
sikre sikkerhed og stabilitet af skibet under de forskellige
vejrkonditioner.
Selv om det tidligere er blevet gjort gennem manuelle beregninger
tidligere er det i dag nemt at se repræsentationen af forskellige
lasteniveauer og andre parametre på skærmen. Det hjælper med at
indlæse gods på en hurtig og effektiv måde.
Bunkring af olie til eget forbrug kræver også nøjeplanlægning og
opfølgning.
Tilsammen udgør det skibets driftsvandlinie og dybgang, er i sidste
ende justeres med ballastvand, da det er vigtigt at der opnås bedste
økonomi for fremdrifte.
Computersimuleringer for at uddanne og håndtere forskellige
situationer, så de kan indlæres på forhånd. Denne metode er helt
sikker med til at give erfaring og viden til de ansatte på en langt
mere effektiv måde end ved verbale eller teoretiske foredrag.
Det er også nødvendigt at føre regnskab ombord og det lettes også
betydeligt med computerkraft.
Computere er blevet en væsentlig del af det at drive moderne
skibsfart.

Af hensyn til til besætningen er rent drikkevand også vigtigt og
derfor er styring af dette ved hjælp af salinometre indrapporteret til
en computer nødvendig.

På broen er AIS, ATIS og METOC blevet vigtige vigtige dele for
navigationen.
Et forsøgsprojekt, dansk, er startet op, E-navigation er navnet. Det
er en del af EfficenSea projektet, som er et verdensomspændende
projekt støttet af EU. Det skal øge sejladssikkerheden.
Det går ud på at forbedre navigationstjenester, de søfarende skal have
til rådighed ved integration.
Man kan sende sin rute ind til land og få alle relevante prognoser for
strøm, vind, bølger og vandstand retur. Målet er at udvikle et koncept
for de inteligente systemer, der sorterer, integrerer og forenkler
informationerne og dermed gør livet lettere for navigatøren.
Styrmanden bevarer overblikket og gør sejladsen mere sikker.
Det sidste nye tiltag er at lave ruteudveksling fra skib til skib og
fra skib til VTS-centrale, så skibene kan se hinandens ruter og
hensigter. Skibene kan modtage ruteforslag fra VTS og få MSI, Maritime
safety informationer i navigationsdisplayet, således at
navigationsadvarsler bliver direkte vist i navigationsdisplayet på den
pågældende geografiske position.
For ikke at besætningerne helt skal ende i konstant træning ved skift
fra et skib til et andet, gøres der meget gennem IMO for at tilsikre
ensartede betjeninger, noget Airbus inden for ludtfart længe har været
i spidsen for.

Det er alt sammen noget som på en eller anden måde smitter af på
lystsejlernes muligheder for at færdes sikkert på vandet.

Det kræver nogle mere slagkraftige computere en de små kortplottere
der p.t. sælges. Der er flere parametre end computerkraften der kommer
i spil.
Mange lystbådskortplottere har kun en skærmopløsning på 320 x 240 de
nyere kan klare 800 x 600; men man skal op på samme standard som
findes på computerskærme 1280 x 1024 for at kunne få detaljerne med,
alene det at tekst kan læses er et must.
Måske det vigtigste, er valget af det elektroniske søkort og endnu
mere vigtigt, at din nye plotter kan læse den sidste generation af
søkort, eller den næste nye generation som ligger lige om hjørnet,
dette uanset kortfabrikant.
Desværre sælges mange modeller til specielt lave priser uden at det
oplyses at søkortet er et udgået kortformat.
Ca. hver 4-5 år kommer der en ny generation på banen og det er
naturligvis klart at producenten ikke bruger mere tid end nødvendigt
på at videreudvikle en ældre generation af søkortserie, men kun
foretager de løbende kortopdateringer, så længe de mener det er
rimeligt overfor brugeren.
De 3 nyeste kortsystemer til kortplottere er i store træk næsten
lige gode med undtagelse af kortområderne, der er noget forskellige i
samme prisklasse, men alle er helt fantastiske i de faciliteter der
tilbydes sejlerne, såvel til tursejleren som den professionelle
bruger. Dog skal mai ikke lade sig dupere af trykskærmenes
pegesystemer for andre ting er mere vigtig for si9kker navigation.
Der er forskel på hvor mange lag de elektroniske kort er fremstillet i
(vektorbaserede søkort). Flere lag betyder forskellig information i
hvert enkelt zoom-område og flere oplysninger kan vælges til eller
fra, til fordel for et mere enkelt billede på skærmen.
Det er fabrikanternes valg og ofte ikke baseret på de mest sikre
løsninger; men valgt ud fra den til rådighed værende computerkraft.

Derfor vælger de fleste, især til større lystbåde og skibe,løsninger
baseret på PC´, og det er blevet mere og mere normalt at anvende
bærbare med de fornødne programmer, der kan kommunikere med bådens
faste installation.
Fordelen med PC løsninger er at det er let at tilføje og ændre,
hvorimod de dedikerede lystbådsplottere her har store begrænsninger.

Forholdene for køberne af plottere er at de ved hvad de har købt og
kan ikke ændre meget derved. Derfor må de nøjes med at være glade for
plotteren og berømme den ud fra det den kan.

PC brugerne kan være mere afslappede og kan lettere se fremtiden i
møde.

Mvh/Harding







On 17 Jun., 18:02, "peter" <plar...@youmail.dk> wrote:
> Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland
> Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til
> radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord!

---

Det er præcis af de årsager du nævner, at jeg gider skrive noget som helst
angående det overkill, som hr. harding til stadighed gør sig skyldig i.
Som der står i en artikel i Week-endavisen, omhandlende danske
uddannelsesforhold:

"Frygt akademikere, halvstuderede røvere og politikere--"

Hans ærinde var at gøre opmærksom på, at nævnte generelt, i vore dage,
fremfører teorier- forvekselbare med ideologier, i stedet for viden baseret
på imperi. (erfaring)
Jævnfør alle de fjolser, vi belemres med i den politiske debat--

det er jo fint nok med oplysninger; også enkelte som man ikke helt vidste,
at man manglede--
Men, men, men--
Der må sgu være grænser.

Gad vide, hvad det forøvrigt gør ved en ny begejstret sejler, der tror at
have fundet et interessefællesskab i en sejlergruppe, at blive overgydt med
diverse klip og klister af diverse sites på nettet, i stedet for en
lavpraktisk løsning på et problem?

Og hvor mange undlader med at komme med fif og kneb, som er almindelig del
af normal håndværker og arbejdsmandserfaringer, af ulyst til at blive hængt
ud som et påstået uvidende menneske?

Jeg husker engang, da denne gruppe var noget anderledes i henseende til at
indhente anvendelige råd, og ikke som nu, hvor vi åbenbart har en
teknologisk interesseret bibliotekar, som ynder at optræde som overpædagog.

Der burde sgu findes et forum for afdankede ingeniører, pensionerede, der
savner et sted at udøve deres selvhævdelse.


MVH

Egon

**************************************




"Torben Skovgaard Bach" skrev i meddelelsen
news:52e6b$4dfbb2d3$55dad306$15550@news.galnet.dk...

Fuldstændig enig i, at det vores fælles interesse er baseret på - ikke er
raketvidenskab eller noget i retning af dna-analyser mv.

Overfortolkninger i forhold til almene spørgsmål og emner er i øvrigt noget,
man bare kan springe over, hvilket jeg gør som hovedregel, da jeg herved
sparer en masse tid til læsning af en hel masse krims-krams, jeg ikke lige
kan bruge i forhold til det aktuelle emne.

Dog har jeg nu lært, at der er forskel på skibe, fartøjer og både, og at man
derfor skal nærlæse, hvad der anføres i et indlæg, selvom jeg hele tiden har
troet, at deltagere her i gruppen har fritidsbåde som fælles interesse.
Nu er jeg så i tvivl om, hvorvidt det så er tilfældet.

Mvh
Torben


"news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4dfbadec$0$36558$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Janteloven existerer ikke.
Bortset fra i Sandemoses bog.
Samt, naturligvis, i hovederne på et segment af mennesker, der af
forskellige grunde anser sig som verdens navle, og derfor har behov for at
kunne imødegå kritik med andet og mere end eftertænksomhed.
Her kommer Sandemose jo som en gudsgave.
--"Underklassen er blot misundelig - De kan ikke klare os smukke, kloge og
rige"--

Jeg tror det ikke.

Derimod burde enkelte muligvis overveje, om ikke netop Sandemose har haft
Klogeåger, med abnormt exponeringsbehov, i tankerne?

Resten af Hardings "indlæg" er jo, som vanligt, blot en gentagelse af en
smøre, man her set til hudløshed.
Jeg mener: Det er sgu da hverken oceandampere eller måneraketter vi anvender
som fritidsinteresser.


Egon

**********************************


"Harding E. Larsen" skrev i meddelelsen
news:f4d54837-0fbf-44f9-ae38-8baae241c027@25g2000yqn.googlegroups.com...

Hej Peter,
Jeg tillader mig at opfatte dit indlæg som en morsomhed med udspring i
janteloven.

I en lystbåd behøver man ikke mange instrumenter for rimelig sikker
kystnær navigation, foruden selvfølgen at man har de autoriserede
papirsøkort ombord og fornødne hjælpemidler m.m. Hjælpemidlers
definition finder du på rette sted.
Dem der kører med en søkortplotter alene uden de fornødne
hjælpemidler, håndbøger m.m. har hovedet under armen.

Jeg føler selv at jeg er dækket ind med integrerede instrumenter der
snakker via NMEA og Seatalk. Det er et par GPS`er; et multiinstrument;
en autopilot AH 4000, og en Bærbar med internettilslutning efter
behov. Endeligt et certificeret hovedkompas som backup.

På skibe har man computersystemer og så vidt jeg er orienteret er det
almindeligt at de leveres fra Hatteland, Marine PC, Vei, B.i.s., KEP
marine, Böding, PC, Veinland, Nauticomp, Navpixel, Winmate, Beijer,
STXD Europe, o.s.v. sikkert firmaer der er dig ubekendte.
Disse produkter er ikke så sofistiokerede som den til fly eller
satelitter; men med deres forskellige former for teknologi, bidrager
de til at gøre livet ombord meget lettere og mere behageligt en før i
tiden.

Skibe indeholder en bred vifte af maskiner og udstyr, som kører
bogstaveligt døgnet rundt. Derfor er det helt nødvendigt at holde en
tæt kontrol med de forskellige parametre og dermed kunne blæse i
fløjten hvis noget synes at gå galt. Der er hundredevis af sådanne
parametre.
Før i tiden gjorde man optegnelser manuelt i bøger, og det er stadig
praksis i de fleste tilfælde; men på hastig retur.
Over en periode vil computere overtage dette og det vil være lettere
at gemme, hente, overføre, analysere og fortolke til senere formål.
Dette vil øge pålideligheden og effektiviteten af registreringen og
dermed ydeevnen.
Desuden ikke tekniske data så som opgørelse af reservedele,
reservedele anvendt, reservedele ændret, hjælpemateriel købt,
smøreoliebeholdning og forbrug, brændstof olieforbrug og beholdning
blive computerregistreret. Disse data kan gemmes og vitualiseres
grafisk i form af grafer og diagrammer, som vil give de tendenser i
udnyttelsen over en periode. Lagerstyring af reservedele kan gøres
meget mere effektiv.
Endelig kan planlagt vedligeholdelse og henvisninger til den proces at
udføre regelmæssig vedligeholdelse, baseret på forskellige parametre
som producentens anvisninger, driftstimer, tidsrammer og tidligere
erfaring. Da listen af små dele, som skal serviceres kan nemt løbe op
i tusindvis, vil det være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt at huske
hver eneste del. Med computer genererer systemet selv lister over
elementer, der er grund til vedligeholdelse og andre påmindelser.

Der er også kommunikationen. Før i tiden var der ikke
radiokommunikation og skibet var bare et isoleret objekt overladt til
nåde af elementerne i naturen. Der var ingen nyheder fra land. Moderne
videnskab har ændret alt dette og computere bruger internettet leveret
via satelitter gør at man kan kommunikere via e-mails og
satellittelefoner. På lystbåde der sejler over oceanerne er
kommunikation via en satellit telefon normalt.
Navigation er lige så vigtig, bortset fra at kommunikation ikke er
meget bevendt,
hvis man ikke ved hvilken vej man skal sejle.
Ombord er det forskellige systemer der med computere er forbedret
meget. Cargo operation kræver en præsis afballancering af lasten
ombord, om det er bulk last eller flydende olie. Det er nødvendigt at
sikre sikkerhed og stabilitet af skibet under de forskellige
vejrkonditioner.
Selv om det tidligere er blevet gjort gennem manuelle beregninger
tidligere er det i dag nemt at se repræsentationen af forskellige
lasteniveauer og andre parametre på skærmen. Det hjælper med at
indlæse gods på en hurtig og effektiv måde.
Bunkring af olie til eget forbrug kræver også nøjeplanlægning og
opfølgning.
Tilsammen udgør det skibets driftsvandlinie og dybgang, er i sidste
ende justeres med ballastvand, da det er vigtigt at der opnås bedste
økonomi for fremdrifte.
Computersimuleringer for at uddanne og håndtere forskellige
situationer, så de kan indlæres på forhånd. Denne metode er helt
sikker med til at give erfaring og viden til de ansatte på en langt
mere effektiv måde end ved verbale eller teoretiske foredrag.
Det er også nødvendigt at føre regnskab ombord og det lettes også
betydeligt med computerkraft.
Computere er blevet en væsentlig del af det at drive moderne
skibsfart.

Af hensyn til til besætningen er rent drikkevand også vigtigt og
derfor er styring af dette ved hjælp af salinometre indrapporteret til
en computer nødvendig.

På broen er AIS, ATIS og METOC blevet vigtige vigtige dele for
navigationen.
Et forsøgsprojekt, dansk, er startet op, E-navigation er navnet. Det
er en del af EfficenSea projektet, som er et verdensomspændende
projekt støttet af EU. Det skal øge sejladssikkerheden.
Det går ud på at forbedre navigationstjenester, de søfarende skal have
til rådighed ved integration.
Man kan sende sin rute ind til land og få alle relevante prognoser for
strøm, vind, bølger og vandstand retur. Målet er at udvikle et koncept
for de inteligente systemer, der sorterer, integrerer og forenkler
informationerne og dermed gør livet lettere for navigatøren.
Styrmanden bevarer overblikket og gør sejladsen mere sikker.
Det sidste nye tiltag er at lave ruteudveksling fra skib til skib og
fra skib til VTS-centrale, så skibene kan se hinandens ruter og
hensigter. Skibene kan modtage ruteforslag fra VTS og få MSI, Maritime
safety informationer i navigationsdisplayet, således at
navigationsadvarsler bliver direkte vist i navigationsdisplayet på den
pågældende geografiske position.
For ikke at besætningerne helt skal ende i konstant træning ved skift
fra et skib til et andet, gøres der meget gennem IMO for at tilsikre
ensartede betjeninger, noget Airbus inden for ludtfart længe har været
i spidsen for.

Det er alt sammen noget som på en eller anden måde smitter af på
lystsejlernes muligheder for at færdes sikkert på vandet.

Det kræver nogle mere slagkraftige computere en de små kortplottere
der p.t. sælges. Der er flere parametre end computerkraften der kommer
i spil.
Mange lystbådskortplottere har kun en skærmopløsning på 320 x 240 de
nyere kan klare 800 x 600; men man skal op på samme standard som
findes på computerskærme 1280 x 1024 for at kunne få detaljerne med,
alene det at tekst kan læses er et must.
Måske det vigtigste, er valget af det elektroniske søkort og endnu
mere vigtigt, at din nye plotter kan læse den sidste generation af
søkort, eller den næste nye generation som ligger lige om hjørnet,
dette uanset kortfabrikant.
Desværre sælges mange modeller til specielt lave priser uden at det
oplyses at søkortet er et udgået kortformat.
Ca. hver 4-5 år kommer der en ny generation på banen og det er
naturligvis klart at producenten ikke bruger mere tid end nødvendigt
på at videreudvikle en ældre generation af søkortserie, men kun
foretager de løbende kortopdateringer, så længe de mener det er
rimeligt overfor brugeren.
De 3 nyeste kortsystemer til kortplottere er i store træk næsten
lige gode med undtagelse af kortområderne, der er noget forskellige i
samme prisklasse, men alle er helt fantastiske i de faciliteter der
tilbydes sejlerne, såvel til tursejleren som den professionelle
bruger. Dog skal mai ikke lade sig dupere af trykskærmenes
pegesystemer for andre ting er mere vigtig for si9kker navigation.
Der er forskel på hvor mange lag de elektroniske kort er fremstillet i
(vektorbaserede søkort). Flere lag betyder forskellig information i
hvert enkelt zoom-område og flere oplysninger kan vælges til eller
fra, til fordel for et mere enkelt billede på skærmen.
Det er fabrikanternes valg og ofte ikke baseret på de mest sikre
løsninger; men valgt ud fra den til rådighed værende computerkraft.

Derfor vælger de fleste, især til større lystbåde og skibe,løsninger
baseret på PC´, og det er blevet mere og mere normalt at anvende
bærbare med de fornødne programmer, der kan kommunikere med bådens
faste installation.
Fordelen med PC løsninger er at det er let at tilføje og ændre,
hvorimod de dedikerede lystbådsplottere her har store begrænsninger.

Forholdene for køberne af plottere er at de ved hvad de har købt og
kan ikke ændre meget derved. Derfor må de nøjes med at være glade for
plotteren og berømme den ud fra det den kan.

PC brugerne kan være mere afslappede og kan lettere se fremtiden i
møde.

Mvh/Harding







On 17 Jun., 18:02, "peter" <plar...@youmail.dk> wrote:
> Jeg tror sku Harding har mere elektronik ombord end hangarskibet Roland
> Regan. Og han klarer sig åbenbart uden kortplotter (De er jo kun til
> radiobiler) Selvom hele verdens handelsflåde har kortplotter ombord!

---

Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
forsøger sig i gruppen ))

Jeg mindes Ove Sprogø:

Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
socialdemokrater.
Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.

Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
filmene.

Mvh/Harding




On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
wrote:
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
> Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
> F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
> frem.
>
> Mvh/Harding
>
> Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer )
>
> --
>   Med sejlerhilsen
> Henning  _/) _/) _/)

---

Og dermed kom i samme klasse, som Claus Tersgov - at du citerer Egon Olsen
gør ikke nogen forskel.

Omvendt mener jeg, at du i alt for mange antal tilfælde forfalder til at
udgyde en hel masse, der ikke har direkte relevans til et simpelt emne.
Derved får du alt for let en etiket, der tilsiger din ageren som værende
begrundet i åndshovmod og meget andet, som jeg ikke vil komme ind på her.

Bliv du kun ved med at besvare diverse emner her i gruppen, men det kunne
være befriende, hvis en del af indlæggene var mere jordnære i forhold til
det ene og andet - nævner som eksempel din mastestige, som jo er genial og
som er ret så jordnært. Overliggeren bør nok justeres lidt i højden.

Udover det så er det efterhånden evident, at denne gruppe ikke består af ret
mange sejlere på landsplan med samme interesse, og jeg må med beklagelse se
i øjnene, at jeg ikke får ret meget ud af at deltage i gruppen.
Jeg savner nye tips og trick fra hverdagens små og store problemer i
relation til sejlads med fritidsbåde af enhver art.

Med venlig hilsen og ønsket om en god sejlsæson 2011

Torben


"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:e6112469-4a49-4ae8-a282-ab424c51fef7@l18g2000yql.googlegroups.com...
Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
forsøger sig i gruppen ))

Jeg mindes Ove Sprogø:

Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
socialdemokrater.
Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.

Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
filmene.

Mvh/Harding




On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
wrote:
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
> Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
> F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
> frem.
>
> Mvh/Harding
>
> Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer )
>
> --
> Med sejlerhilsen
> Henning _/) _/) _/)

---

Nej der er milevidt forskel CT var uvidende og læg mærke til at jeg
brugte )). Det plejer du at værdsatte!

Det er således at når man skriver andet en staccato-bemærkninger, så
bliver det en udredning til ligestillede; men med det islæt at
modtagerne ikke nødvendigvis har samme specielkendskab til detaljen.
Ideen er at skabe det baggrundsmateriale som afsenderen mener det er
nødvendigt at besidde for at træffe det rigtige valg.
Ikke alle er interesseret i at vide grundlaget for at træffe
beslutninger; men er tilfredse med at andre gør det for dem, og
desværre tillige at afgørelsen kan nøjes med at være meget subjektiv.
Det føler jeg ikke er den korrekte vej at gå, især ikke når man som
den ansvarlige på et skib har det fulde ansvar for bådens sødygtighed..
Jeg ved godt at mange såkaldte lystsejlere ikke tænker meget over at
der ligger meget ansvar i at hoppe i en båd, som den er har ansvaret
for ekvipagen.

Når enmet kortplotter/anden navigation kommer, synes jeg det er på
plads først at beskrive lidt om baggrunden for nutidens elektroniske
enheder, og ud fra dette drage linier hen til hvad der er bedst for os
i de mindre både.
Det er vel et emne der interesserer dem der sejler uden for
havnehullet.

Vi har mange forskellige typer både og vores hjemhavne ligger meget
forskellige steder i landet med mange forskelligheder i hvor og
hvordan vi sejler. Derfor kan man ikke entydigt beskrive behovene; men
prøve bredt at informere. Det er så op til den enkelte og ud fra hans
behov at se om der er noget at hente.
Forstår man det ikke eller har man ikke behovet så behøver man ikke at
udtrykke mishag men hvad andre skriver.

Tanken om åndshovmod kommer som regel fra modtageren, en form for
forsvar mod manglende indsigt, må det vel være.

Emnerne er som regel helt nede på vandet, for det er i sidste ende det
praktiske at kunne føre en sødygtig båd.

I bund og grund er det kun et spørgsmål om rettidig omhu med
vedligeholdelsen af båden. Derfor lavede jeg denne oversigt som kan
benyttes efter behov:
http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r.doc
Nogle læsere synes det er "for meget" men vil man holde en båd i orden
ligger der et stort arbejde i dette.

DS har en ide om at kun medlemmer skal kunne abonnere på artikler som
de forskellige klubblade lægger op på en fælles database.
Ganske vist er nok flertallet af lystsejlerne medlem af en motor-
eller sejlklub og derigennem medlemmer af DS.
Der er omkring 60.000 medlemmer under DS og alle skal aktivt hente
artiklerne fra DS database om de så blot var overført fra klubbladene.
Det står desværre sløjt til med antallet af artikler som du så gerne
vil have serveret.
I B-31 Klubben har vi bestemt at alle vore sites skal være offentlige,
da meget som vi rumsterer med som sejlere ikke specifikt alene kan
anvendes på en B-31. Jævnfør min mastestige.
Vi har vores blade liggende på:
http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/browse.aspx/B-31%20Bladet%20arkiv
Medlemmernes egne konstruktioner fra før vore blad blev digitaliseret
er scannet over og kan ses her:
http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Medlemmernes%20konstruktioner/Medlemmernes%20konstruktioner.doc

Denne gruppe havde sidst jeg så i statistikken 198 tilmeldte, sikkert
flere er kommet til.
Mande læser men holder sig tilbage for at skrive da de sikkert ikke
ønsker at blive tiltalt af nogle der som oftest anvender et mere
simplificeret dansk.

Dem der får mest ud af at deltage i gruppen er nok dem der kommer med
konstruktive indlæg og selv byder ind frem for at være tøsefornærmet.

Du har selv bedt om at blive fri for kvalificerede indlæg i din
motorsøgen med de indlæg som du har skrevet her i gruppen.
Det drejer sig jo ikke om at nogle skriver at de er glade for deres
motor og så ud fra indlæggene foretage et valg.
Der skal en mere grundig analyse til og der skal mere kød på benet.
En motor er som regel en grundmotor, kun fremstillet få steder i en
god kvalitet, og dertil et stort antal komponenter, hvoraf over
halvdelen kommer fra en enkelt virksomhed. Disse komponenter bliver
påmonteret af motorfabrikanterne som vi kender navnene på.
Desuden findes der mere perifere aktører på markedet; men de kan være
centrale på nogle størrelser motorer og ikke på andre størrelser. De
har dem dog med for at kunne fremvise motorer i hele spekteret.
Derfor kan man ikke forlade sig på begejstring for et bestemt mærke og
overføre det til hele serien ved. f.eks. udvist tilfredshed med en 20
HK motor, når du ønsker en 40 HK motor fra samme fabrikant. Det kan
være grundmotorer af helt forskellig oprindelse og de påbyggede
komponenter kan også være helt forskellige og måske fra andre
underleverandører, endda også sammenrend af ydre- og indre
opbygninger.

Derfor må du påregne at et kvalificeret input kommer lidt omkring og
ikke blot peger i en retning. Der er mange forhold der skal tages i
betragtning.
Kan man selv udføre arbejdet med udtagning af den gamle motor.
opbygning af ny tilpasningsfundament og øvrig tilpasning. Kan man selv
udføre kranarbejdet evt. med venners hjælp, ja så er der mange penge
at tjene her. Endeligt er man mere fritstillet m.h.t. hvor motoren
skal købes fra, at rette blikket mod England vil være et godt bud.
Ofte ligger motorernes priser på nær det halve af hvad man skal give
herhjemme.

Deltag i gruppen med udveksling af informationer i en positiv ånd og
informer og beskriv både i de store linier og i detaljen for det er i
detaljen de virkelige guldkorn ligger begravet og vil kunne give en
behagelig fremtid til søs uden ubehageligheder.
Derfor er nærlæsning ikke at foragte.
Det gælder især spørgsmålet omkring dieselpest. Selvom man ikke
forstår kemien, kan man godt registrere hvad der ligger i en løftet
pegefinger omkring antibiotikaprobler for kommende generationer,
selvom man ikke lige kan forstå at lidt sprit i dieselolien har noget
med det at gøre.
Mere jordnært og direkte forståeligt er det nok når man bliver gjort
opmærksom på at det vand som er blevet opslemmet i dieselolien, ved
stilstand af motoren, igen udskilles fra olien og forårsager korrosion
m.m. i de fintfølende pumpedele m.m og det kan give fatale skader på
motoren.
Når motoren kører da tillige at smøringen er betydelig reduceret og
det interne slid bliver stort.

Husk kan det ikke er nok bare at efterlyse nye tips og trick fra
hverdagens små og store problemer; man må også selv bidrage lidt.

Også herfra skal lyde ønske om en god sommer på vandet.

Mvh/Harding

On 19 Jun., 16:51, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
wrote:
> Og dermed kom i samme klasse, som Claus Tersgov - at du citerer Egon Olsen
> gør ikke nogen forskel.
>
> Omvendt mener jeg, at du i alt for mange antal tilfælde forfalder til at
> udgyde en hel masse, der ikke har direkte relevans til et simpelt emne.
> Derved får du alt for let en etiket, der tilsiger din ageren som værende
> begrundet i åndshovmod og meget andet, som jeg ikke vil komme ind på her.
>
> Bliv du kun ved med at besvare diverse emner her i gruppen, men det kunne
> være befriende, hvis en del af indlæggene var mere jordnære i forhold til
> det ene og andet - nævner som eksempel din mastestige, som jo er genial og
> som er ret så jordnært. Overliggeren bør nok justeres lidt i højden.
>
> Udover det så er det efterhånden evident, at denne gruppe ikke består af ret
> mange sejlere på landsplan med samme interesse, og jeg må med beklagelse se
> i øjnene, at jeg ikke får ret meget ud af at deltage i gruppen.
> Jeg savner nye tips og trick fra hverdagens små og store problemer i
> relation til sejlads med fritidsbåde af enhver art.
>
> Med venlig hilsen og ønsket om en god sejlsæson 2011
>
> Torben
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:e6112469-4a49-4ae8-a282-ab424c51fef7@l18g2000yql.googlegroups.com...
> Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
> forsøger sig i gruppen ))
>
> Jeg mindes Ove Sprogø:
>
> Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
> det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
> Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
> bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
> klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
> kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
> latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
> grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
> socialdemokrater.
> Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.
>
> Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
> filmene.
>
> Mvh/Harding
>
> On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
> wrote:
>
>
>
> > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> > meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
> > Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
> > F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
> > frem.
>
> > Mvh/Harding
>
> > Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer )
>
> > --
> > Med sejlerhilsen
> > Henning _/) _/) _/)- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Ren og skær udenomssnak i forhold til mit indlæg - helt a la dine indlæg
incl. personsvineri, da jeg forespurgte her i gruppen omkring viden og
erfaring omkring "Havets arbejdshest" - Bladt-motoren

CT var ikke uvidende.
Han delte sin viden omkring mange ting, men han var ofte ubehøvlet i sin
tiltale af andre med indlæg her i gruppen, og det er netop det, du er, når
du under dække af at citere Egon Olsens falbelader krydret med nogle af dine
egne superlativer.

Du behøver ikke at rygsvømme og forklare - mit indlæg er og var blot en
opfordring til, at du netop undlader denne slags: "Når emnet
kortplotter/anden navigation kommer, synes jeg det er på
plads først at beskrive lidt om baggrunden for nutidens elektroniske
enheder, og ud fra dette drage linier hen til hvad der er bedst for os i de
mindre både." Hvorfor i det hede hule helvede skal du for enhver pris og til
enhver tid helt tilbage til bundlinjen, før du evt. - hvad du faktisk
sjældent gør - at bidrage med dine faktiske erfaringer i det virkelige liv.

Jorden kalder - men den forstod du ikke.

For mit vedkommende - ikke mindst historien med Bladt-motoren, hvor du fandt
det betimeligt at publicere en masse information omkring min person - uden
på noget tidspunkt at svare på mit direkte spørgsmål, der gik på, hvorvidt
du havde erfaringer med nævnte motor er du uden for pædagogisk rækkevidde og
mangler totalt evnen til at læse indenad, før du begiver dig ud i et svar,
som derved munder ud i "hampen".
Mit spørgsmål om kendskab til Bladt-motoren endte ud med mudderkastning fra
din side direkte mod mig, så kom ikke her og kalde nogen for
mudderkastebanden...

EOD - det ved du sikkert, hvad betyder.
Jeg vælger pr. dags dato at fravælge dig og dine indlæg her i gruppen,
hvorved der så måske er et dusin deltagere tilbage i gruppen.

Nedennævnte indlæg fra dig - siger alt...(når man topposter

Med sejlerhilsen fra båd- skibs og fartøjsføreren
Torben


"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:df1fca59-f697-40c9-b085-0ed3a114b806@u28g2000yqf.googlegroups.com...
Nej der er milevidt forskel CT var uvidende og læg mærke til at jeg
brugte )). Det plejer du at værdsatte!

Det er således at når man skriver andet en staccato-bemærkninger, så
bliver det en udredning til ligestillede; men med det islæt at
modtagerne ikke nødvendigvis har samme specielkendskab til detaljen.
Ideen er at skabe det baggrundsmateriale som afsenderen mener det er
nødvendigt at besidde for at træffe det rigtige valg.
Ikke alle er interesseret i at vide grundlaget for at træffe
beslutninger; men er tilfredse med at andre gør det for dem, og
desværre tillige at afgørelsen kan nøjes med at være meget subjektiv.
Det føler jeg ikke er den korrekte vej at gå, især ikke når man som
den ansvarlige på et skib har det fulde ansvar for bådens sødygtighed.
Jeg ved godt at mange såkaldte lystsejlere ikke tænker meget over at
der ligger meget ansvar i at hoppe i en båd, som den er har ansvaret
for ekvipagen.

Når enmet kortplotter/anden navigation kommer, synes jeg det er på
plads først at beskrive lidt om baggrunden for nutidens elektroniske
enheder, og ud fra dette drage linier hen til hvad der er bedst for os
i de mindre både.
Det er vel et emne der interesserer dem der sejler uden for
havnehullet.

Vi har mange forskellige typer både og vores hjemhavne ligger meget
forskellige steder i landet med mange forskelligheder i hvor og
hvordan vi sejler. Derfor kan man ikke entydigt beskrive behovene; men
prøve bredt at informere. Det er så op til den enkelte og ud fra hans
behov at se om der er noget at hente.
Forstår man det ikke eller har man ikke behovet så behøver man ikke at
udtrykke mishag men hvad andre skriver.

Tanken om åndshovmod kommer som regel fra modtageren, en form for
forsvar mod manglende indsigt, må det vel være.

* du mangler selvindsigt - i din egen bedrevidende verden - prøv din ven
Google *

Emnerne er som regel helt nede på vandet, for det er i sidste ende det
praktiske at kunne føre en sødygtig båd.

I bund og grund er det kun et spørgsmål om rettidig omhu med
vedligeholdelsen af båden. Derfor lavede jeg denne oversigt som kan
benyttes efter behov:
http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r.doc
Nogle læsere synes det er "for meget" men vil man holde en båd i orden
ligger der et stort arbejde i dette.

DS har en ide om at kun medlemmer skal kunne abonnere på artikler som
de forskellige klubblade lægger op på en fælles database.
Ganske vist er nok flertallet af lystsejlerne medlem af en motor-
eller sejlklub og derigennem medlemmer af DS.
Der er omkring 60.000 medlemmer under DS og alle skal aktivt hente
artiklerne fra DS database om de så blot var overført fra klubbladene.
Det står desværre sløjt til med antallet af artikler som du så gerne
vil have serveret.
I B-31 Klubben har vi bestemt at alle vore sites skal være offentlige,
da meget som vi rumsterer med som sejlere ikke specifikt alene kan
anvendes på en B-31. Jævnfør min mastestige.
Vi har vores blade liggende på:
http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/browse.aspx/B-31%20Bladet%20arkiv
Medlemmernes egne konstruktioner fra før vore blad blev digitaliseret
er scannet over og kan ses her:
http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Medlemmernes%20konstruktioner/Medlemmernes%20konstruktioner.doc

Denne gruppe havde sidst jeg så i statistikken 198 tilmeldte, sikkert
flere er kommet til.
Mande læser men holder sig tilbage for at skrive da de sikkert ikke
ønsker at blive tiltalt af nogle der som oftest anvender et mere
simplificeret dansk.

Dem der får mest ud af at deltage i gruppen er nok dem der kommer med
konstruktive indlæg og selv byder ind frem for at være tøsefornærmet.

Du har selv bedt om at blive fri for kvalificerede indlæg i din
motorsøgen med de indlæg som du har skrevet her i gruppen.
Det drejer sig jo ikke om at nogle skriver at de er glade for deres
motor og så ud fra indlæggene foretage et valg.
Der skal en mere grundig analyse til og der skal mere kød på benet.
En motor er som regel en grundmotor, kun fremstillet få steder i en
god kvalitet, og dertil et stort antal komponenter, hvoraf over
halvdelen kommer fra en enkelt virksomhed. Disse komponenter bliver
påmonteret af motorfabrikanterne som vi kender navnene på.
Desuden findes der mere perifere aktører på markedet; men de kan være
centrale på nogle størrelser motorer og ikke på andre størrelser. De
har dem dog med for at kunne fremvise motorer i hele spekteret.
Derfor kan man ikke forlade sig på begejstring for et bestemt mærke og
overføre det til hele serien ved. f.eks. udvist tilfredshed med en 20
HK motor, når du ønsker en 40 HK motor fra samme fabrikant. Det kan
være grundmotorer af helt forskellig oprindelse og de påbyggede
komponenter kan også være helt forskellige og måske fra andre
underleverandører, endda også sammenrend af ydre- og indre
opbygninger.

Derfor må du påregne at et kvalificeret input kommer lidt omkring og
ikke blot peger i en retning. Der er mange forhold der skal tages i
betragtning.
Kan man selv udføre arbejdet med udtagning af den gamle motor.
opbygning af ny tilpasningsfundament og øvrig tilpasning. Kan man selv
udføre kranarbejdet evt. med venners hjælp, ja så er der mange penge
at tjene her. Endeligt er man mere fritstillet m.h.t. hvor motoren
skal købes fra, at rette blikket mod England vil være et godt bud.
Ofte ligger motorernes priser på nær det halve af hvad man skal give
herhjemme.

Deltag i gruppen med udveksling af informationer i en positiv ånd og
informer og beskriv både i de store linier og i detaljen for det er i
detaljen de virkelige guldkorn ligger begravet og vil kunne give en
behagelig fremtid til søs uden ubehageligheder.
Derfor er nærlæsning ikke at foragte.
Det gælder især spørgsmålet omkring dieselpest. Selvom man ikke
forstår kemien, kan man godt registrere hvad der ligger i en løftet
pegefinger omkring antibiotikaprobler for kommende generationer,
selvom man ikke lige kan forstå at lidt sprit i dieselolien har noget
med det at gøre.
Mere jordnært og direkte forståeligt er det nok når man bliver gjort
opmærksom på at det vand som er blevet opslemmet i dieselolien, ved
stilstand af motoren, igen udskilles fra olien og forårsager korrosion
m.m. i de fintfølende pumpedele m.m og det kan give fatale skader på
motoren.
Når motoren kører da tillige at smøringen er betydelig reduceret og
det interne slid bliver stort.

Husk kan det ikke er nok bare at efterlyse nye tips og trick fra
hverdagens små og store problemer; man må også selv bidrage lidt.

Også herfra skal lyde ønske om en god sommer på vandet.

Mvh/Harding

*Hold da kæft for en svada
Begrænsningens kunst er da fulstændigt glemt.*


On 19 Jun., 16:51, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
wrote:
> Og dermed kom i samme klasse, som Claus Tersgov - at du citerer Egon Olsen
> gør ikke nogen forskel.
>
> Omvendt mener jeg, at du i alt for mange antal tilfælde forfalder til at
> udgyde en hel masse, der ikke har direkte relevans til et simpelt emne.
> Derved får du alt for let en etiket, der tilsiger din ageren som værende
> begrundet i åndshovmod og meget andet, som jeg ikke vil komme ind på her.
>
> Bliv du kun ved med at besvare diverse emner her i gruppen, men det kunne
> være befriende, hvis en del af indlæggene var mere jordnære i forhold til
> det ene og andet - nævner som eksempel din mastestige, som jo er genial og
> som er ret så jordnært. Overliggeren bør nok justeres lidt i højden.
>
> Udover det så er det efterhånden evident, at denne gruppe ikke består af
> ret
> mange sejlere på landsplan med samme interesse, og jeg må med beklagelse
> se
> i øjnene, at jeg ikke får ret meget ud af at deltage i gruppen.
> Jeg savner nye tips og trick fra hverdagens små og store problemer i
> relation til sejlads med fritidsbåde af enhver art.
>
> Med venlig hilsen og ønsket om en god sejlsæson 2011
>
> Torben
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> meddelelsenews:e6112469-4a49-4ae8-a282-ab424c51fef7@l18g2000yql.googlegroups.com...
> Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
> forsøger sig i gruppen ))
>
> Jeg mindes Ove Sprogø:
>
> Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
> det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
> Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
> bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
> klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
> kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
> latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
> grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
> socialdemokrater.
> Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.
>
> Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
> filmene.
>
> Mvh/Harding
>
> On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
> wrote:
>
>
>
> > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> > meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
> > Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
> > F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
> > frem.
>
> > Mvh/Harding
>
> > Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer )
>
> > --
> > Med sejlerhilsen
> > Henning _/) _/) _/)- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

PLONK ))))))))))

"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:df1fca59-f697-40c9-b085-0ed3a114b806@u28g2000yqf.googlegroups.com...
Nej der er milevidt forskel CT var uvidende og læg mærke til at jeg
brugte )). Det plejer du at værdsatte!

Det er således at når man skriver andet en staccato-bemærkninger, så
bliver det en udredning til ligestillede; men med det islæt at
modtagerne ikke nødvendigvis har samme specielkendskab til detaljen.
Ideen er at skabe det baggrundsmateriale som afsenderen mener det er
nødvendigt at besidde for at træffe det rigtige valg.
Ikke alle er interesseret i at vide grundlaget for at træffe
beslutninger; men er tilfredse med at andre gør det for dem, og
desværre tillige at afgørelsen kan nøjes med at være meget subjektiv.
Det føler jeg ikke er den korrekte vej at gå, især ikke når man som
den ansvarlige på et skib har det fulde ansvar for bådens sødygtighed.
Jeg ved godt at mange såkaldte lystsejlere ikke tænker meget over at
der ligger meget ansvar i at hoppe i en båd, som den er har ansvaret
for ekvipagen.

Når enmet kortplotter/anden navigation kommer, synes jeg det er på
plads først at beskrive lidt om baggrunden for nutidens elektroniske
enheder, og ud fra dette drage linier hen til hvad der er bedst for os
i de mindre både.
Det er vel et emne der interesserer dem der sejler uden for
havnehullet.

Vi har mange forskellige typer både og vores hjemhavne ligger meget
forskellige steder i landet med mange forskelligheder i hvor og
hvordan vi sejler. Derfor kan man ikke entydigt beskrive behovene; men
prøve bredt at informere. Det er så op til den enkelte og ud fra hans
behov at se om der er noget at hente.
Forstår man det ikke eller har man ikke behovet så behøver man ikke at
udtrykke mishag men hvad andre skriver.

Tanken om åndshovmod kommer som regel fra modtageren, en form for
forsvar mod manglende indsigt, må det vel være.

Emnerne er som regel helt nede på vandet, for det er i sidste ende det
praktiske at kunne føre en sødygtig båd.

I bund og grund er det kun et spørgsmål om rettidig omhu med
vedligeholdelsen af båden. Derfor lavede jeg denne oversigt som kan
benyttes efter behov:
http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r/Vedligeholdelse%20for%c3%a5r%20og%20efter%c3%a5r.doc
Nogle læsere synes det er "for meget" men vil man holde en båd i orden
ligger der et stort arbejde i dette.

DS har en ide om at kun medlemmer skal kunne abonnere på artikler som
de forskellige klubblade lægger op på en fælles database.
Ganske vist er nok flertallet af lystsejlerne medlem af en motor-
eller sejlklub og derigennem medlemmer af DS.
Der er omkring 60.000 medlemmer under DS og alle skal aktivt hente
artiklerne fra DS database om de så blot var overført fra klubbladene.
Det står desværre sløjt til med antallet af artikler som du så gerne
vil have serveret.
I B-31 Klubben har vi bestemt at alle vore sites skal være offentlige,
da meget som vi rumsterer med som sejlere ikke specifikt alene kan
anvendes på en B-31. Jævnfør min mastestige.
Vi har vores blade liggende på:
http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/browse.aspx/B-31%20Bladet%20arkiv
Medlemmernes egne konstruktioner fra før vore blad blev digitaliseret
er scannet over og kan ses her:
http://cid-385b351f0fa74290.office.live.com/view.aspx/Medlemmernes%20konstruktioner/Medlemmernes%20konstruktioner.doc

Denne gruppe havde sidst jeg så i statistikken 198 tilmeldte, sikkert
flere er kommet til.
Mande læser men holder sig tilbage for at skrive da de sikkert ikke
ønsker at blive tiltalt af nogle der som oftest anvender et mere
simplificeret dansk.

Dem der får mest ud af at deltage i gruppen er nok dem der kommer med
konstruktive indlæg og selv byder ind frem for at være tøsefornærmet.

Du har selv bedt om at blive fri for kvalificerede indlæg i din
motorsøgen med de indlæg som du har skrevet her i gruppen.
Det drejer sig jo ikke om at nogle skriver at de er glade for deres
motor og så ud fra indlæggene foretage et valg.
Der skal en mere grundig analyse til og der skal mere kød på benet.
En motor er som regel en grundmotor, kun fremstillet få steder i en
god kvalitet, og dertil et stort antal komponenter, hvoraf over
halvdelen kommer fra en enkelt virksomhed. Disse komponenter bliver
påmonteret af motorfabrikanterne som vi kender navnene på.
Desuden findes der mere perifere aktører på markedet; men de kan være
centrale på nogle størrelser motorer og ikke på andre størrelser. De
har dem dog med for at kunne fremvise motorer i hele spekteret.
Derfor kan man ikke forlade sig på begejstring for et bestemt mærke og
overføre det til hele serien ved. f.eks. udvist tilfredshed med en 20
HK motor, når du ønsker en 40 HK motor fra samme fabrikant. Det kan
være grundmotorer af helt forskellig oprindelse og de påbyggede
komponenter kan også være helt forskellige og måske fra andre
underleverandører, endda også sammenrend af ydre- og indre
opbygninger.

Derfor må du påregne at et kvalificeret input kommer lidt omkring og
ikke blot peger i en retning. Der er mange forhold der skal tages i
betragtning.
Kan man selv udføre arbejdet med udtagning af den gamle motor.
opbygning af ny tilpasningsfundament og øvrig tilpasning. Kan man selv
udføre kranarbejdet evt. med venners hjælp, ja så er der mange penge
at tjene her. Endeligt er man mere fritstillet m.h.t. hvor motoren
skal købes fra, at rette blikket mod England vil være et godt bud.
Ofte ligger motorernes priser på nær det halve af hvad man skal give
herhjemme.

Deltag i gruppen med udveksling af informationer i en positiv ånd og
informer og beskriv både i de store linier og i detaljen for det er i
detaljen de virkelige guldkorn ligger begravet og vil kunne give en
behagelig fremtid til søs uden ubehageligheder.
Derfor er nærlæsning ikke at foragte.
Det gælder især spørgsmålet omkring dieselpest. Selvom man ikke
forstår kemien, kan man godt registrere hvad der ligger i en løftet
pegefinger omkring antibiotikaprobler for kommende generationer,
selvom man ikke lige kan forstå at lidt sprit i dieselolien har noget
med det at gøre.
Mere jordnært og direkte forståeligt er det nok når man bliver gjort
opmærksom på at det vand som er blevet opslemmet i dieselolien, ved
stilstand af motoren, igen udskilles fra olien og forårsager korrosion
m.m. i de fintfølende pumpedele m.m og det kan give fatale skader på
motoren.
Når motoren kører da tillige at smøringen er betydelig reduceret og
det interne slid bliver stort.

Husk kan det ikke er nok bare at efterlyse nye tips og trick fra
hverdagens små og store problemer; man må også selv bidrage lidt.

Også herfra skal lyde ønske om en god sommer på vandet.

Mvh/Harding

On 19 Jun., 16:51, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
wrote:
> Og dermed kom i samme klasse, som Claus Tersgov - at du citerer Egon Olsen
> gør ikke nogen forskel.
>
> Omvendt mener jeg, at du i alt for mange antal tilfælde forfalder til at
> udgyde en hel masse, der ikke har direkte relevans til et simpelt emne.
> Derved får du alt for let en etiket, der tilsiger din ageren som værende
> begrundet i åndshovmod og meget andet, som jeg ikke vil komme ind på her.
>
> Bliv du kun ved med at besvare diverse emner her i gruppen, men det kunne
> være befriende, hvis en del af indlæggene var mere jordnære i forhold til
> det ene og andet - nævner som eksempel din mastestige, som jo er genial og
> som er ret så jordnært. Overliggeren bør nok justeres lidt i højden.
>
> Udover det så er det efterhånden evident, at denne gruppe ikke består af
> ret
> mange sejlere på landsplan med samme interesse, og jeg må med beklagelse
> se
> i øjnene, at jeg ikke får ret meget ud af at deltage i gruppen.
> Jeg savner nye tips og trick fra hverdagens små og store problemer i
> relation til sejlads med fritidsbåde af enhver art.
>
> Med venlig hilsen og ønsket om en god sejlsæson 2011
>
> Torben
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> meddelelsenews:e6112469-4a49-4ae8-a282-ab424c51fef7@l18g2000yql.googlegroups.com...
> Ja, men nok mest for lattermusklerne når mudderkastningsbanden
> forsøger sig i gruppen ))
>
> Jeg mindes Ove Sprogø:
>
> Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i
> det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang.
> Et par hundehoveder og hængerøve, fedtefyre, fjogede fnatmider,
> bløddyr, et par lusede amatører og elendige klamphuggere,
> klodsmajorer, et par feje hunde og jammerkommoder elendige amatører
> kvajhoveder, liderlige svin og bollelamede idioter, slapsvanse,
> latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente
> grødbønder, skvatpissere og narrerøve, småbørnspædagoger og
> socialdemokrater.
> Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter.
>
> Jeg tror aldrig man kan blive træt af Ove Sprogø´s skideballer i Olsen
> filmene.
>
> Mvh/Harding
>
> On 18 Jun., 19:32, "Henning Rasmussen" <henningrasmuss...@hotmail.com>
> wrote:
>
>
>
> > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en
> > meddelelsenews:955903e6-3b75-43c4-bd54-a74087111409@p13g2000yqh.googlegroups.com...
> > Men uden betydning for dagens vejrmeldngs informationer.
> > F programmerne Zygrib og Frv og du er k rende helt op til 7 dage
> > frem.
>
> > Mvh/Harding
>
> > Kan man ogs f Morgengymnastikken med de programmer )
>
> > --
> > Med sejlerhilsen
> > Henning _/) _/) _/)- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

---

Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!

Mvh/Harding

On 19 Jun., 23:06, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
wrote:
> PLONK ))))))))))

---

"Harding E. Larsen" skrev i meddelelsen
news:8cca78f8-3c93-4fd8-84b4-7198a3455c47@gh5g2000vbb.googlegroups.com...

<<Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
<<præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!
<<Mvh/Harding
det mest positive der ville ske for NG, var du pakkede dig, Harding

---

Du er et uvidende væsen, selvom du gerne vil have andre til at tro det
modsatte. Solkongen har fået sin overmand.

PLONK er et udtryk for, at du bliver lagt i posen så at sige, og det betyder
ikke, at "vi" så er fri for at læse mit nonsens.

Torben


"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:8cca78f8-3c93-4fd8-84b4-7198a3455c47@gh5g2000vbb.googlegroups.com...
Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!

Mvh/Harding

On 19 Jun., 23:06, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
wrote:
> PLONK ))))))))))

---

Min salige moster brugte udtrykket " at blive gal som en tyrker", men med
den næstekærlighed der er her i gruppen, så kunne hun med rette bruge
udtrykket "at blive gal som en (dansk) sømand"
Jeg læser en del andre grupper, og der er ikke den ufred som jeg fornemmer
her, folk hjælper når de kan, og støtter/supplerer andre hvis svar måske
mangler lidt i kanten.
Grupperne er, såvidt jeg er orienteret, lavet for alle og skal ikke opfattes
som en brevkasse hvor man skriver til "Redaktionen"

Med dybeste respekt for de der ved mere end jeg.

HEME



"Torben Skovgaard Bach" <tsbach@FJERNnyka.dk> skrev i en meddelelse
news:26c50$4dff7245$55dad21e$18580@news.galnet.dk...
> Du er et uvidende væsen, selvom du gerne vil have andre til at tro det
> modsatte. Solkongen har fået sin overmand.
>
> PLONK er et udtryk for, at du bliver lagt i posen så at sige, og det
> betyder ikke, at "vi" så er fri for at læse mit nonsens.
>
> Torben
>
>
> "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:8cca78f8-3c93-4fd8-84b4-7198a3455c47@gh5g2000vbb.googlegroups.com...
> Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
> præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!
>
> Mvh/Harding
>
> On 19 Jun., 23:06, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
> wrote:
>> PLONK ))))))))))
>

---

HEME wrote:
> Min salige moster brugte udtrykket " at blive gal som en tyrker", men
> med den næstekærlighed der er her i gruppen, så kunne hun med rette
> bruge udtrykket "at blive gal som en (dansk) sømand"
> Jeg læser en del andre grupper, og der er ikke den ufred som jeg
> fornemmer her, folk hjælper når de kan, og støtter/supplerer andre
> hvis svar måske mangler lidt i kanten.
> Grupperne er, såvidt jeg er orienteret, lavet for alle og skal ikke
> opfattes som en brevkasse hvor man skriver til "Redaktionen"
>
> Med dybeste respekt for de der ved mere end jeg.
>
> HEME
>
Klip

Hej HEME

Du har fat i noget essentielt!

Sådan som gruppen har udviklet sig - generelt set - så er det Harding, der
er "redaktionen" og ham, der opfatter sig som brevkasseredaktøren.

Som sådan kan man opleve svar på spørgsmålet: "Er der nogen her i gruppen,
der har haft problemer med en x-fabrikat kortplotter"?
Hvorefter "redaktøren" sådan billedligt talt besvarer spørgsmålet med en
lang udredning af, hvordan gps-systemet virker i forhold satellitterne incl.
evt. problemer med at modtage signalerne samt også at vejlede og retlede
spørgeren, at han som skipper har pligt og ansvar til at have relevante og
opdaterede papirkort med ombord incl. en lang række formaninger omkring
ansvaret i øvrigt, selvom det ikke har en dyt at gøre med det oprindelige
spørgsmål.
Altså kommer der ikke noget konkret, som spørgeren kan bruge - kun en form
for alfaderlig og bedrevidende attitude fra "redaktørens" side.
Samtidigt er det i overmåde et udtryk for at være et menneske, der anser sig
for at være langt klogere end alle andre artsfæller, selvom han ikke ved
noget konkret om spørgerens viden og baggrund i øvrigt. Altså er
udgangspunktet, at en spørger er en ignorant og uvidende på alle mulige
områder, der vedrører sejlads.

Blot et enkelt eksempel på, hvordan "redaktøren" reagerer med svar, der ikke
har noget med spørgerens spørgsmål at gøre og ej heller med "redaktørens"
egne praktisk erfaringer i forhold til spørgsmålet
Ikke for at træde i det, sådan blev det, da jeg fik påhæftet en reklame for
"havets arbejdshest" og i min naivitet spurgte her i gruppen, som jeg
forestillede mig bestod af 100-vis af fritidssejlere, men hvor jeg i den
grad blev nedgjort incl. blottet i forhold til min identitet af samme
"redaktør".

Ufreden ligger helt klart i forhold til "redaktøren", så jeg er en af dem -
måske få - måske mange - der deler HO´s input om, at gruppen vil få nyt liv,
hvis Harding pakkede sammen - eller måske forstod skriften på væggen og
begyndte at agere som en almindelig deltager her i gruppen - incl. jordnære
svar, som evt. kan bruges.
I min optik skal han dog være velkommen i gruppen, hvis han dog bare kunne
"lytte" lidt til de af gruppedeltagerne, der af og til tager til genmæle og
siger sin mening.

At der så er "mange", der mener at det er skide godt - alt hvad der kommer
fra Harding - men det er vel det, der deler vandene her i gruppen.
Google er også min ven, så jeg kan da selv finde ud af at dyrke et eller
andet område, hvis der er behov for det i forhold til et eller andet ønske
om viden på et eller andet område.

Nok om det. Ha´ en god sommer alle sammen - måske højst en snes aktive her
??

Med venlig hilsen
Torben
..

---

Så fik du smit en mere ud af gruppen Harding. sørgeligt.

Du skrev noget om at definere.
Det der med at definere noget, skal man nok være lidt forsigtig med.
Iflg. opslagsværket Det Maritime Danmark. Under Fartøj/Skib står der.

Der er ikke defineret en forskel mellem skib og fartøj, men i
skibstilsynsterminologi er et fartøj et skib, der har en bruttotonnage på
mindre end 20.btr.

I Maritim ordbog er fartøj benævnt således:
Benævnelse for stort set alt, der kan flyde. I snævrere forstand i
søfartssprog brugt om både til forskel fra skibe. lister brigger, hukkerter,
kuffer, galeaser, skonnerter, kuttere, slupper, jagter og alle åbne både som
fartøjer.

Kan en lystbåd så defineres som et fartøj eller skib.?
Iflg. skibstilsynsterminologi er det et skib,
Iflg. Maritim ordbog det et fartøj.

Ps. Jeg undre mig over, hvordan du kan have den viden, men
måske du støtter dig til de såkalde eksperter som måske ikke
er så meget ekspert aligevel.!!

Mvh/Torben H.

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:8cca78f8-3c93-4fd8-84b4-7198a3455c47@gh5g2000vbb.googlegroups.com...
Af hjertet TAK. Det var da det mestpositive for gruppen du har
præsteret. Så er vi fri for at læse dit nonsens!

Mvh/Harding

On 19 Jun., 23:06, "Torben Skovgaard Bach" <tsb...@FJERNnyka.dk>
wrote:
> PLONK ))))))))))