Hej - jeg er mildest talt MEGET frustreret over at læse om den "homebox"
som TDC er så "rare" at smide efter mig hvis jeg fortsat skal have
fibernet...
Jeg har endnu en alm fiberforbindelse med indhold leveret af Dansk
Bredebånd, igennem den fiber-boks som DONG har sat op for 2 år siden.
Det virker ganske glimrende, fin hastighed, offentlig IP og portene er
åbne udefra - her har jeg så sat min egen router mv. til og jeg er fint
tilfreds.
MEN nu har TDC (som overtog DONG fiber) besluttet at alt udstyret til
internet/Telefon/TV i min lejlighed skal skiftes, hvilket der snart
kommer en tekniker og gør.
Og der kan jeg se at jeg får en såkaldt homebox af TDC sat op.
Iflg. denne guide fungerer den vist mest som en almindelig router med
wifi og switch, jeg kan se at selve fiberen bliver termineret i en anden
boks de også sætter op.
http://www.fasttv.dk/dk/Kundeservice/Hent-materiale/subParagraphs01/010/pdf/Web_installationsvejl_homebox_72dpi.pdf
MEN det ser umiddelbart ud til at man er TVUNGET til at bruge denne
homebox som router når ændringen sker - og det ser ud til at man kun kan
bruge dens WiFi med det SSID og password som TDC har skrevet på boksen.
Det lyder med andre ord som om man får en boks som kører NAT på ens
internetforbindelse og som man ikke selv har adgang til at konfigurere.
Jeg er rimelig meget afhængig af at have en offentlig IP adresse med
åbne porte, og er derfor RASENDE over at se at de pludselig vil komme og
erstatte min velfungerende fiberforbindelse med en handicappet afløser.
Hvad stiller man op?
Kan man fuske sig til en speciel opsætning så man selv styrer sin
internetforbindelse og har adgang til porte udefra?
Kan man tilslutte sin egen router direkte til fiber-terminerings-boksen
og sætte den specielt op?
Kan man få fat i en boks som svarer til Homeboxen, men som ikke er låst
af TDC?
Kan kan tage en kamp med TDC om at få tingene åbnet og få en
normalt-fungerende internetforbindelse?
Jeg er sgu lidt på herrens mark og synes virkelig det er grotesk at man
er så heldig at sidde i en bolig med en fin hurtig fiberforbindelse, men
måske risikere at være nødsaget til at lave en ADSL eller lign for at
kunne få adgang til sit eget net udefra (hvis jeg forstår
begrænsningerne i homeboxen ret).
Håber ikke jeg er den eneste i den situation