"Jebir" <jebir@jebir.dk> skrev i en meddelelse
news:4dd9536b$0$56781$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hejsa!
>
> Vi skal en tur til Prag til sommer, og jeg sad og kom til at kigge lidt på
> rute...
> Vi vil have en overnatning hver vej, da det kun er den ene af os der kan
> køre og vi ikke har travlt, men jeg kan ikke rigtig beslutte hvilken rute
> der er rarest - er der nogen bud? Både på rute, men også omkring
> overnatning på vejen (billigt og nemt - kun lige det mest nødvendige)? Vi
> er 2 voksne, i alm. personbil.
>
> Nogle steder foreslår ruten over Berlin, mens andre fortsætter sydpå fra
> Hamborg over Braunschweig og Magdeburg... Er der en af ruterne der er
> rarere end den anden, eller er det nogenlunde det samme?
>
> Andre ting vi skal være opmærksomme på i forbindelse med turen?
>
> På forhånd tak,
> Jebir
Du skriver ikke, om du kommer fra Rønne eller Esbjerg, men hvis man spørger
viamichelin.de om den smukkeste rute fra Flensburg til Praha, byder den på
en blanding af motorvej og gode overordnede hovedveje i det tidl. DDR - de
sidste er nye og af god kvalitet. Knap 14 timer ialt.
Hvis du vil køre udelukkende motorvej (godt 7 timer), vil jeg foreslå, at du
kører så lidt som muligt på A2 mellem Hannover og Berlin. Det kan delvis
undgås ved at køre fra Lüneburg øst for Hamburg ad B 216 og B 71 til
Magdeburg. Her går du ind på den relativt nye A14
Magdeburg-Leipzig-Dresden. Motorvejen vest om Dresden mod Prag er færdig -
brug den - men der mangler et delstykke på ca 20 km mellem Teplice og Prag.
I kan kombinere denne meget hurtigere løsning med et delstykke på landevej
mellem Wittenberg v. Elben og Meissen lidt vest for Dresden - det er en
kulturelt interessant rute med mulighed for overnatning i mindre byer.
Jeg ville ikke bruge ringmotorvejen rundt om Berlin mod Dresden, hvis jeg
kunne undgå den.
Inger