|
| lys Fra : Claus E. Petersen |
Dato : 11-05-11 08:30 |
|
Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
Min ældste søn bragte spørgsmålet på bane og mit svar var at rent
videnskabeligt er lys en abstraktion, da vi ikke kan observere fotoner,
som ikke har nogen masse, men alligevel er i stand til at påvirke masse,
og som i øvrigt er bølgelængder.
Er der rent faktisk andet end teori bag opfattelsen af hvad lys er og
består af?
- cep
| |
Bertel Lund Hansen (11-05-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-05-11 09:41 |
|
Claus E. Petersen skrev:
> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
Man kan ikke modbevise et postulat om at vi ikke ved hvad X
*virkelig* er - men spørgsmålet er meningsløst (eller rent
filosofisk).
Du ved godt hvad lys er. Videnskabsmænd ved det også. Men der er
ting ved lyset som er overraskende og svære at forstå for mange
mennesker. Sådan er der så meget.
> Min ældste søn bragte spørgsmålet på bane og mit svar var at rent
> videnskabeligt er lys en abstraktion, da vi ikke kan observere fotoner,
Øh, jo. Du ser dem hele tiden. Vi kan bare ikke se en enkelt
foton fordi den er for lille. Vi kan heller ikke fra Danmark se
en korkprop midt ude på Atlanterhavet. Det betyder ikke at den er
mystisk eller en abstraktion.
En blind mand kan føle sig frem til formen på en mursten. En
'blind' videnskabmand (han kan ikke se fotoner med sine øjne) kan
lave eksperimenter der fortæller ham at der findes fotoner, og
han kan regne sig frem til deres egenskaber.
> som ikke har nogen masse, men alligevel er i stand til at påvirke masse,
> og som i øvrigt er bølgelængder.
Lyset har dobbelt natur. Visse eksperimenter forklares bedst hvis
man opfatter det som fotoner - altså en byge af partikler. Visse
andre eksperimenter forklares bedst hvis man opfatter lyset som
en bølgebevægelse. Det må man lære at leve med.
> Er der rent faktisk andet end teori bag opfattelsen af hvad lys er og
> består af?
Er der rent faktisk andet end teori bag opfattelsen af hvad
tyngdekraften egentlig er?
Det spørgsmål kan man stille til et vilkårligt fænomen, og det
'strikt korrekte' svar er altid nej. Men hvis du spørger om vi
ved hvad lys er, er det eneste meningsfulde svar: Ja da.
Hvornår holder en fysisk teori op med at være en teori? Vi kan i
streng forstand aldrig være sikre på at vi ikke opdager et nyt
fænomen der gør at vi må revidere vores opfattelse. Men man skal
ikke falde i den grødt at tro at vi så aldrig ved noget. Newtons
bevægelseslære viste sig at være utilstrækkelig til at forklare
fænomener ved lyshastighed, men det betyder jo ikke at lovene
pludselig holder op med at gælde i de milliarder af tilfælde hvor
vi har brugt dem hidtil.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Claus E. Petersen (11-05-2011)
| Kommentar Fra : Claus E. Petersen |
Dato : 11-05-11 18:15 |
|
Den 11-05-2011 10:41, Bertel Lund Hansen skrev:
> Claus E. Petersen skrev:
>
>> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
>
> Man kan ikke modbevise et postulat om at vi ikke ved hvad X
> *virkelig* er - men spørgsmålet er meningsløst (eller rent
> filosofisk).
>
> Du ved godt hvad lys er. Videnskabsmænd ved det også. Men der er
> ting ved lyset som er overraskende og svære at forstå for mange
> mennesker. Sådan er der så meget.
>
>> Min ældste søn bragte spørgsmålet på bane og mit svar var at rent
>> videnskabeligt er lys en abstraktion, da vi ikke kan observere fotoner,
>
> Øh, jo. Du ser dem hele tiden. Vi kan bare ikke se en enkelt
> foton fordi den er for lille. Vi kan heller ikke fra Danmark se
> en korkprop midt ude på Atlanterhavet. Det betyder ikke at den er
> mystisk eller en abstraktion.
>
> En blind mand kan føle sig frem til formen på en mursten. En
> 'blind' videnskabmand (han kan ikke se fotoner med sine øjne) kan
> lave eksperimenter der fortæller ham at der findes fotoner, og
> han kan regne sig frem til deres egenskaber.
>
>> som ikke har nogen masse, men alligevel er i stand til at påvirke masse,
>> og som i øvrigt er bølgelængder.
>
> Lyset har dobbelt natur. Visse eksperimenter forklares bedst hvis
> man opfatter det som fotoner - altså en byge af partikler. Visse
> andre eksperimenter forklares bedst hvis man opfatter lyset som
> en bølgebevægelse. Det må man lære at leve med.
>
>> Er der rent faktisk andet end teori bag opfattelsen af hvad lys er og
>> består af?
>
> Er der rent faktisk andet end teori bag opfattelsen af hvad
> tyngdekraften egentlig er?
>
> Det spørgsmål kan man stille til et vilkårligt fænomen, og det
> 'strikt korrekte' svar er altid nej. Men hvis du spørger om vi
> ved hvad lys er, er det eneste meningsfulde svar: Ja da.
>
> Hvornår holder en fysisk teori op med at være en teori? Vi kan i
> streng forstand aldrig være sikre på at vi ikke opdager et nyt
> fænomen der gør at vi må revidere vores opfattelse. Men man skal
> ikke falde i den grødt at tro at vi så aldrig ved noget. Newtons
> bevægelseslære viste sig at være utilstrækkelig til at forklare
> fænomener ved lyshastighed, men det betyder jo ikke at lovene
> pludselig holder op med at gælde i de milliarder af tilfælde hvor
> vi har brugt dem hidtil.
>
Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
- cep
| |
Leif Neland (11-05-2011)
| Kommentar Fra : Leif Neland |
Dato : 11-05-11 19:02 |
|
Den 11-05-2011 19:14, Claus E. Petersen skrev:
>
> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
>
Går man tilstrækkeligt langt ned i detaljerne, er der ingen, der ved
hvad f.ex. et elektron består af.
(Eller, hvis man ved det, hvad de dele så består af)
Til sidst må man bare acceptere at lys er lys, det består ikke af andet.
--
Bevar P2, luk P3, der er nok P3'er i forvejen.
| |
Bertel Lund Hansen (11-05-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-05-11 22:47 |
|
Claus E. Petersen skrev:
> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
Det er for snæver en konklusion. Man kan konkludere at ingen ved
noget som helst.
Hvis man får at vide hvad X består af, lad os sige Y, så spørger
man bare: "Hvad består Y af?", og det bliver man ved med til
svareren giver op.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Stig Johansen (18-05-2011)
| Kommentar Fra : Stig Johansen |
Dato : 18-05-11 11:20 |
|
Claus E. Petersen wrote:
> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
Ja, du har fuldstændig ret.
Man har lavet nogle fundamentale fejl gennem de sidste 100 år, hvor 'man' i
tidernes morgen antog at rummet(eller vacuum) er et noget 'intet'.
Derfor stod man med et forklaringsproblem:
Energitransport foregår normalt i et medie, men da man nu havde vedtaget, at
rummet/vacuum var intet måtte man finde en anden forklaring.
Det blev til 'fotoner', som er en fuldstændig ulogisk størrelse.
Lad os prøve at elaborere:
1) Lys har frekvens.
2) Frekvens giver ingen mening uden mindst een bølgelængde.
3) Radiobølger er også 'lys'.
4) Kig på bølgelængder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Electromagnetic_spectrum
5) Da en 'foton må være mindst een bølgelængde 'lang', fordrer det, at en
'foton' skal være mange kilometer lang.
Det kaldes også elektromagnetiske bølger, men man overser, at lys IKKE
interagerer med EM-felter men med tyngdefelter, samtidig med, at EM-felter
IKKE interagerer med tyngdefelter.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
Regnar Simonsen (18-05-2011)
| Kommentar Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 18-05-11 17:40 |
|
"Stig Johansen"
> Lad os prøve at elaborere:
> 1) Lys har frekvens.
> 2) Frekvens giver ingen mening uden mindst een bølgelængde.
> 3) Radiobølger er også 'lys'.
> 4) Kig på bølgelængder:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Electromagnetic_spectrum
> 5) Da en 'foton må være mindst een bølgelængde 'lang', fordrer det, at en
> 'foton' skal være mange kilometer lang.
Du blander tingene sammen - en foton er punktformet og har ingen
udstrækning; den manifesterer sig kun ved konkrete målinger, hvor der sker
en energiudveksling.
Lys der ikke vekselvirker udbreder sig som en bølge, der inden for
kvantefysik beskrives vha. en bølgefunktion. En bølgefunktion kan i rumlig
henseende strække sig over store afstande - fx. flere lysår. Hvis du vælger
at definere en lyskvant på denne måde har den en stor udstrækning; men i det
øjeblik man måler på denne lyskvant, lokaliseres energien i et punkt -
kvantet optræder som en foton (der ikke har hverken bølgelængde eller
frekvens)
SJ
> Det kaldes også elektromagnetiske bølger, men man overser, at lys IKKE
> interagerer med EM-felter men med tyngdefelter, samtidig med, at EM-felter
> IKKE interagerer med tyngdefelter.
Da elektromagnetiske felter (og elektriske og magnetiske felter hver for
sig) indeholder energi, vil disse felter også påvirkes af et
gravitationsfelt.
Hilsen Regnar Simonsen
| |
Stig Johansen (18-05-2011)
| Kommentar Fra : Stig Johansen |
Dato : 18-05-11 11:42 |
|
Regnar Simonsen wrote:
> Du blander tingene sammen
Nej.
> Lys der ikke vekselvirker udbreder sig som en bølge.
Lys vekselvirker, da det har fase og modfase, og '2 stk lys' i perfekt
modfase ophæver hinanden.
Mit indlæg var kun ment som et hint til at tænke (dybt) over gældende
modeller, og ikke et diskussionsoplæg.
Tænker man _dybt_, vil man indse, at intet er _bevist_.
(Jeg har ikke til hensigt at fortsætte denne diskussion, blot et hint til OP
om at han har ret).
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
Bertel Lund Hansen (19-05-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 19-05-11 09:41 |
|
Stig Johansen skrev:
> (Jeg har ikke til hensigt at fortsætte denne diskussion, blot et hint til OP
> om at han har ret).
Lignende betragtninger kan anlægges på et hvilket som helst
fysisk emne. Det er ikke særlig produktivt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Stig Johansen (19-07-2011)
| Kommentar Fra : Stig Johansen |
Dato : 19-07-11 09:59 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Stig Johansen skrev:
>
>> (Jeg har ikke til hensigt at fortsætte denne diskussion, blot et hint til
>> OP om at han har ret).
>
> Lignende betragtninger kan anlægges på et hvilket som helst
> fysisk emne. Det er ikke særlig produktivt.
Bertel,
Jeg kan sqagtens køre denne debat i bund med både fysik, matematik, logik
samt computermodeller, men 'problemet' er, at man ikke kan abstrahere fra
de gældende modeller, og udnævner 'tro' til 'viden', da 'troen' er sagt så
mange gange, at det nødvendigvis må være 'viden'.
Dermed mit indlæg.
Tag f.eks. GPS, hvor mantraet er:
"Uden Einsteins ligninger ville det ikke fungere".
Det er jo ikke sandt, da:
1) De første GRP'er blev sendt op uden korrektion.
2) Man observerede en afvigelse, og korrigerede det i frekvensdeleren.
Afvigelsen kan skyldes 2 ting:
1) Ændring af 'tiden'
2) Ændring af resonansfrekvensen for Cæsium[1]
[1] Resonansfrekvensen er givet ved:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mechanical_resonance
(kan ikke copy/paste formler),
HVIS alene tiden ændrer sig, så kræver det at både k og m er _upåvirket_ af
g og v, hvilket står i skærende kontrast til påstanden om masseforøgelse
som følge af v.
Forklar venligst _hvorfor_ resonansfrekvensen er konstant i ethvert
initialsystem?
OSV...
Som sagt hvis man dykker ned i _fakta_, så er intet af de gældende teorier
_bevist_ , forstået på den måde, at de ikke kan forklares med andre
teorier.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
Regnar Simonsen (19-05-2011)
| Kommentar Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 19-05-11 11:50 |
|
"Stig Johansen"
> Lys vekselvirker, da det har fase og modfase, og '2 stk lys' i perfekt
> modfase ophæver hinanden.
Ja, men der sker ikke en energiudveksling, derfor kan bølgerne interferere
som bølger. Når man så senere måler på disse, får at billede af disse
interferensmønstre (dog ikke på en gang, da de opbygges af lokaliserede
enkeltbegivenheder).
2 stk lys i perfekt modfase kan aldrig realiseres - kun i et kort øjeblik.
Hvis bølger kunne udslukke hinanden på denne måde, ville det svare til, at
energien ville forsvinde - og dette ansér man ikke for muligt.
Hvis man fx. sender 2 ens bølger direkte mod hinanden, kan man få bølgen til
at forsvinde kortvarigt, men et moment senere kommer den tilbage som en sum
af de 2 amplituder (dette kaldes en stående bølge).
> Mit indlæg var kun ment som et hint til at tænke (dybt) over gældende
> modeller, og ikke et diskussionsoplæg.
>
> Tænker man _dybt_, vil man indse, at intet er _bevist_.
Indenfor naturvidenskab kan man sjældent bevise noget; man kan evt.
eftervise love og teorier; og modificere og udvikle disse til en dybere
forståelse.
Mht. lys og dets natur har man ret gode modeller, og dermed også en god
viden omkring dette fænomen.
Hilsen Regnar Simonsen
| |
Stig Johansen (19-07-2011)
| Kommentar Fra : Stig Johansen |
Dato : 19-07-11 09:47 |
|
Regnar Simonsen wrote:
>
> "Stig Johansen"
>> Lys vekselvirker, da det har fase og modfase, og '2 stk lys' i perfekt
>> modfase ophæver hinanden.
>
> Ja, men der sker ikke en energiudveksling, derfor kan bølgerne interferere
> som bølger. Når man så senere måler på disse, får at billede af disse
> interferensmønstre (dog ikke på en gang, da de opbygges af lokaliserede
> enkeltbegivenheder).
Se gerne:
http://www.neubrex.com/htm/applications/gyro-principle.htm
>>
>> Tænker man _dybt_, vil man indse, at intet er _bevist_.
>
> Indenfor naturvidenskab kan man sjældent bevise noget; man kan evt.
> eftervise love og teorier; og modificere og udvikle disse til en dybere
> forståelse.
Præcis.
> Mht. lys og dets natur har man ret gode modeller, og dermed også en god
> viden omkring dette fænomen.
Modeller - ja, men jfr. egenskaber ved 'fotonen' kan man ikke beskrive
detaljer om denne 'ting'.
Ting hænger sammen, og hvis man vil tale frekvens, kræver det en udstrækning
over tid.
Man kan derfor ikke tale om 'fotoner' som singulariteter, da
frekvensbegrebet dermed invalideres.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
| |
Bjarne (18-05-2011)
| Kommentar Fra : Bjarne |
Dato : 18-05-11 16:44 |
|
Claus E. Petersen wrote:
::snip
>
> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
>
> - cep
nemli - det er sort magi
--
mvh,
Bjarne
| |
Kim Ludvigsen (18-05-2011)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 18-05-11 17:04 |
|
Den 18-05-2011 17:44, Bjarne skrev:
> Claus E. Petersen wrote:
>
>> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
>>
>> - cep
> nemli - det er sort magi
I modsætning til en støvsuger, den bruger ren magi (tak Bill
Watterson/Niels Søndergaard).
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Læs om verdens første webcam og en ekstremt dyr kaffemaskine:
http://kimludvigsen.dk/diverse-trojan-webcam.php
| |
Bertel Lund Hansen (18-05-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 18-05-11 20:51 |
| | |
Kim Ludvigsen (18-05-2011)
| Kommentar Fra : Kim Ludvigsen |
Dato : 18-05-11 20:59 |
|
Den 18-05-2011 21:50, Bertel Lund Hansen skrev:
> Kim Ludvigsen skrev:
>
>> I modsætning til en støvsuger, den bruger ren magi (tak Bill
>> Watterson/Niels Søndergaard).
>
> Er det sådan noget samenoget?
Jeg ved ikke, hvad "samenoget" er, men det er Steen og
Stoffer, skrevet af Watterson og oversat af Søndergaard.
Steen skal have forklaret, hvordan en lampe virker (vi er
næsten on topic!), "magi" siger far. Så spørger han, hvordan
støvsugeren virker, "ren magi". Jeg har desværre ikke set
den engelske tekst, så jeg ved ikke, hvor meget Søndergaard
står for i joken.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Ryd op i dine bogmærker/foretrukne med det gratis program
AM-Deadlink:
http://kimludvigsen.dk/programmer-tools-amdeadlink.php
| |
Bertel Lund Hansen (18-05-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 18-05-11 22:45 |
|
Kim Ludvigsen skrev:
>>> I modsætning til en støvsuger, den bruger ren magi (tak Bill
>>> Watterson/Niels Søndergaard).
>> Er det sådan noget samenoget?
> Jeg ved ikke, hvad "samenoget" er
Noget med samer og rensdyr.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Ivar (11-05-2011)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 11-05-11 19:40 |
|
Claus E. Petersen skrev:
> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
Nej, det er ikke rigtigt. Den bedste måde at beskrive
elementarpartikler på, er med matematiske formler. Med dem
kan man beskrive lys meget detaljeret.
Da elementarpartikler ikke opfører sig som ting du kender fra
verden omkring dig, kan du ikke få en forklaring, der baserer
sig på hvorledes tingene omkring dig opfører sig. Man kan
forklare lys som bølger, men lys opfører sig ikke på alle måder
som bølger. Man kan forklare lys som partikler, men lys er heller
ikke helt som partikler.
Ivar Magnusson
--
- Sendt fra min støvsuger
| |
Claus E. Petersen (24-06-2011)
| Kommentar Fra : Claus E. Petersen |
Dato : 24-06-11 13:25 |
|
Den 11-05-2011 20:40, Ivar skrev:
> Claus E. Petersen skrev:
>
>> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
>
> Nej, det er ikke rigtigt. Den bedste måde at beskrive
> elementarpartikler på, er med matematiske formler. Med dem
> kan man beskrive lys meget detaljeret.
>
> Da elementarpartikler ikke opfører sig som ting du kender fra
> verden omkring dig, kan du ikke få en forklaring, der baserer
> sig på hvorledes tingene omkring dig opfører sig. Man kan
> forklare lys som bølger, men lys opfører sig ikke på alle måder
> som bølger. Man kan forklare lys som partikler, men lys er heller
> ikke helt som partikler.
>
>
> Ivar Magnusson
>
Så lys er en matematisk abstraktion, som man skruer på hvergang en
observation giver anledning til det.
Hvis du vil se bølger ser du bølger, vil du se partikler ser du partikler.
M.a.o, der er ingen der aner hvad lys er.
- cep
| |
Bertel Lund Hansen (24-06-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 24-06-11 15:56 |
|
Claus E. Petersen skrev:
> Så lys er en matematisk abstraktion, som man skruer på hvergang en
> observation giver anledning til det.
> Hvis du vil se bølger ser du bølger, vil du se partikler ser du partikler.
> M.a.o, der er ingen der aner hvad lys er.
Prøv at nævne en ting eller et fænomen som du godt aner hvad er.
Så kan vi se nærmere på hvad det betyder.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Ivar (24-06-2011)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 24-06-11 15:56 |
|
Claus E. Petersen skrev:
> Så lys er en matematisk abstraktion, som man skruer på hvergang en
> observation giver anledning til det.
> Hvis du vil se bølger ser du bølger, vil du se partikler ser du partikler.
> M.a.o, der er ingen der aner hvad lys er.
Vrøvl. Matematik er en udmærket værktøj til at beskrive mange ting
med. At man ikke kan lave en forklaring, som et femårs barn kan
forstå, betyder ikke, at ingen aner hvad lys et.
Ivar Magnusson
| |
Regnar Simonsen (11-05-2011)
| Kommentar Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 11-05-11 22:08 |
|
"Claus E. Petersen"
> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
Der er mange gode forklaringer på lysets natur - fx. Maxwells love.
Lys kan beskrives som elektromagnetiske svingninger med en bestemt
bølgelængde og frekvens.
Den elektriske feltvektor og den magnetiske feltvektor er vinkelrette på
hinanden men har samme frekvens.
Når lyset udbreder sig i vacuum eller i et medie sker det som en bølge,
hvilket nemt påvises eksperimentelt.
Lyset har både energi og masse (dog ikke hvilemasse (men da alt lys bevæger
sig, har det en masse i praksis)).
Det kan derfor påvirke andre partikler (og afbøjes i et tyngdefelt)
Når der sker en energiudveksling med andre partikler sker det i et bestemt
punkt, dvs. lyset lokaliseres ved denne proces (og kaldes da en foton) - det
er der ikke noget underligt i, det er en del af den almindelige
kvantemekaniske forklaring, som i øvrigt også gælder for andre partikler.
Der foreligger altså en ganske god beskrivelse af lys og dets egenskaber.
Man kan så altid stille spørgsmålet "hvad er det så egentlig for noget", men
det kan man vel om alting.
Der er selvfølgelig mere dybe teorier omkring de elektromagnetiske
svingninger - fx. at det er konsekvens af polariseringer af det virtuelle
felt, som forekommer alle steder omkring os (er også påvist eksperimentelt).
Regnar Simonsen
| |
Kall, Mogens (12-05-2011)
| Kommentar Fra : Kall, Mogens |
Dato : 12-05-11 07:53 |
|
"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev ...
Sent: Wednesday, May 11, 2011, CET 23:08, GMT 21:08
news:4dcaface$0$304$14726298@news.sunsite.dk
https://groups.google.com/group/dk.videnskab/msg/b7b2ffe24309b8ff
>
> "Claus E. Petersen"
> > Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
>
> Der er mange gode forklaringer på lysets natur - fx. Maxwells love.
> Lys kan beskrives som elektromagnetiske svingninger med en bestemt
> bølgelængde og frekvens.
> Den elektriske feltvektor og den magnetiske feltvektor er vinkelrette på
> hinanden men har samme frekvens.
1.
Kunne man forestille sig - hypotetisk set - at når nu selv lys *afbøjer* under store
tyngdekraftpåvirkninger, at svingningen kan dreje (under særlige forhold) 360° i løbet
af blot éen enkelt bølgelængde, således at både det elektriske felt påvirkes af det
selvsamme elektriske felts modsatte pol, og ligeledes mht. det magnetiske felt ?
2.
Og kan man så også på den baggrund forestille sig, at dette fænomen afstedkommer,
at emnet "vejer" noget; altså at det "pludselig" har fået en masse (i forhold til sine
omgivelser) ?
(NB! En yderst simpel forklaring på sammenhæng mellem lys og masse, underforstået
at masse i virkeligheden er en illusion, baseret på viden om at stof + antistof => energi
i form af elektromagnetiske bølger)
> Når lyset udbreder sig i vacuum eller i et medie sker det som en bølge,
> hvilket nemt påvises eksperimentelt.
> Lyset har både energi og masse (dog ikke hvilemasse (men da alt lys bevæger
> sig, har det en masse i praksis)).
> Det kan derfor påvirke andre partikler (og afbøjes i et tyngdefelt)
> Når der sker en energiudveksling med andre partikler sker det i et bestemt
> punkt, dvs. lyset lokaliseres ved denne proces (og kaldes da en foton) - det
> er der ikke noget underligt i, det er en del af den almindelige
> kvantemekaniske forklaring, som i øvrigt også gælder for andre partikler.
> Der foreligger altså en ganske god beskrivelse af lys og dets egenskaber.
> Man kan så altid stille spørgsmålet "hvad er det så egentlig for noget", men
> det kan man vel om alting.
> Der er selvfølgelig mere dybe teorier omkring de elektromagnetiske
> svingninger - fx. at det er konsekvens af polariseringer af det virtuelle
> felt, som forekommer alle steder omkring os (er også påvist eksperimentelt).
>
> Regnar Simonsen
>
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael.
--
Coming up news: Iran hit by a Asteroid. Iran is no more (Jer.49,34-)
Last OUTPUT: 12690 news:4dc79c0e$0$313$14726298@news.sunsite.dk
Info http://groups.google.dk/group/dk.test/msg/591d03940b49201e
Website https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 12709
| |
Regnar Simonsen (12-05-2011)
| Kommentar Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 12-05-11 23:13 |
|
"Kall, Mogens"
>
> 1.
> Kunne man forestille sig - hypotetisk set - at når nu selv lys *afbøjer*
> under store
> tyngdekraftpåvirkninger, at svingningen kan dreje (under særlige forhold)
> 360° i løbet
> af blot éen enkelt bølgelængde, således at både det elektriske felt
> påvirkes af det
> selvsamme elektriske felts modsatte pol, og ligeledes mht. det magnetiske
> felt ?
Nej, det kan jeg ikke umiddelbart forestille mig
> 2.
> Og kan man så også på den baggrund forestille sig, at dette fænomen
> afstedkommer,
> at emnet "vejer" noget; altså at det "pludselig" har fået en masse (i
> forhold til sine
> omgivelser) ?
Nej, det kan jeg heller ikke forestille mig; massen i et lukket system er
konstant - men indenfor systemet kan energien veksle frit mellem partikler
og stråling uden at dette ændrer på massen. En undtagelse er dog virtuelle
partikler.
> (NB! En yderst simpel forklaring på sammenhæng mellem lys og masse,
> underforstået
> at masse i virkeligheden er en illusion, baseret på viden om at stof +
> antistof => energi
> i form af elektromagnetiske bølger)
Ja, denne proces viser netop, at lys har masse; en lukket kasse med først
stof og antistof og derefter stråling vil veje præcis det samme på en vægt.
Hilsen Regnar Simonsen
| |
Kall, Mogens (13-05-2011)
| Kommentar Fra : Kall, Mogens |
Dato : 13-05-11 08:25 |
|
"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i en meddelelse news:4dcc5b85$0$316$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Kall, Mogens"
> >
> > 1.
> > Kunne man forestille sig - hypotetisk set - at når nu selv lys *afbøjer*
> > under store
> > tyngdekraftpåvirkninger, at svingningen kan dreje (under særlige forhold)
> > 360° i løbet
> > af blot éen enkelt bølgelængde, således at både det elektriske felt
> > påvirkes af det
> > selvsamme elektriske felts modsatte pol, og ligeledes mht. det magnetiske
> > felt ?
>
> Nej, det kan jeg ikke umiddelbart forestille mig
>
>
>
> > 2.
> > Og kan man så også på den baggrund forestille sig, at dette fænomen
> > afstedkommer,
> > at emnet "vejer" noget; altså at det "pludselig" har fået en masse (i
> > forhold til sine
> > omgivelser) ?
>
>
> Nej, det kan jeg heller ikke forestille mig; massen i et lukket system er
> konstant - men indenfor systemet kan energien veksle frit mellem partikler
> og stråling uden at dette ændrer på massen. En undtagelse er dog virtuelle
> partikler.
>
>
>
> > (NB! En yderst simpel forklaring på sammenhæng mellem lys og masse,
> > underforstået
> > at masse i virkeligheden er en illusion, baseret på viden om at stof +
> > antistof => energi
> > i form af elektromagnetiske bølger)
>
> Ja, denne proces viser netop, at lys har masse; en lukket kasse med først
> stof og antistof og derefter stråling vil veje præcis det samme på en vægt.
>
> Hilsen Regnar Simonsen
>
Okay. Tak for dit indlæg ...
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael.
--
Coming up news: Iran hit by a Asteroid. Iran is no more (Jer.49,34-)
Last OUTPUT: 12690 news:4dc79c0e$0$313$14726298@news.sunsite.dk
Info http://groups.google.dk/group/dk.test/msg/591d03940b49201e
Website https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 12714
| |
Claus E. Petersen (24-06-2011)
| Kommentar Fra : Claus E. Petersen |
Dato : 24-06-11 13:31 |
|
Den 11-05-2011 23:08, Regnar Simonsen skrev:
>
> "Claus E. Petersen"
>> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
>
> Der er mange gode forklaringer på lysets natur - fx. Maxwells love.
> Lys kan beskrives som elektromagnetiske svingninger med en bestemt
> bølgelængde og frekvens.
> Den elektriske feltvektor og den magnetiske feltvektor er vinkelrette på
> hinanden men har samme frekvens.
> Når lyset udbreder sig i vacuum eller i et medie sker det som en bølge,
> hvilket nemt påvises eksperimentelt.
> Lyset har både energi og masse (dog ikke hvilemasse (men da alt lys
> bevæger sig, har det en masse i praksis)).
> Det kan derfor påvirke andre partikler (og afbøjes i et tyngdefelt)
> Når der sker en energiudveksling med andre partikler sker det i et
> bestemt punkt, dvs. lyset lokaliseres ved denne proces (og kaldes da en
> foton) - det er der ikke noget underligt i, det er en del af den
> almindelige kvantemekaniske forklaring, som i øvrigt også gælder for
> andre partikler.
> Der foreligger altså en ganske god beskrivelse af lys og dets egenskaber.
> Man kan så altid stille spørgsmålet "hvad er det så egentlig for noget",
> men det kan man vel om alting.
> Der er selvfølgelig mere dybe teorier omkring de elektromagnetiske
> svingninger - fx. at det er konsekvens af polariseringer af det
> virtuelle felt, som forekommer alle steder omkring os (er også påvist
> eksperimentelt).
>
> Regnar Simonsen
Som du beskriver det er lys en matematisk abstraktion.
Det du taler om er ikke lys som sådan, men egenskaber ved lys som dels
er observeret dels teoretiseret på baggrund af andre teorier eller
observationer, eller tager jeg fejl?
- cep
| |
Bertel Lund Hansen (24-06-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 24-06-11 15:57 |
|
Claus E. Petersen skrev:
> Som du beskriver det er lys en matematisk abstraktion.
> Det du taler om er ikke lys som sådan, men egenskaber ved lys som dels
> er observeret dels teoretiseret på baggrund af andre teorier eller
> observationer, eller tager jeg fejl?
Når du beskriver en fodbold, så er det ikke fodbolden som sådan
du beskriver. Det er kun nogle observerede egenskaber og nogle
teoretiske egenskaber. En fodbold er med andre ord en ren
abstraktion.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Claus E. Petersen (24-06-2011)
| Kommentar Fra : Claus E. Petersen |
Dato : 24-06-11 17:25 |
|
Den 24-06-2011 16:57, Bertel Lund Hansen skrev:
> Claus E. Petersen skrev:
>
>> Som du beskriver det er lys en matematisk abstraktion.
>> Det du taler om er ikke lys som sådan, men egenskaber ved lys som dels
>> er observeret dels teoretiseret på baggrund af andre teorier eller
>> observationer, eller tager jeg fejl?
>
> Når du beskriver en fodbold, så er det ikke fodbolden som sådan
> du beskriver. Det er kun nogle observerede egenskaber og nogle
> teoretiske egenskaber. En fodbold er med andre ord en ren
> abstraktion.
>
Det er nu et dårligt eksempel da vi kender de bestanddele der udgør en
fodbold.
- cep
| |
Bertel Lund Hansen (25-06-2011)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 25-06-11 04:51 |
|
Claus E. Petersen skrev:
> Det er nu et dårligt eksempel da vi kender de bestanddele der udgør en
> fodbold.
Nej, du kender ikke bestanddelene. Du har blot observeret nogle
fysiske egenskaber ved de dele den bliver lavet af. Du ved i
virkeligheden slet ikke hvad det er.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
|
|