On 24-03-2011 11:43, Kurt Hansen wrote:
> Thu, 24 Mar 2011 10:47:12 +0700 skrev
-max-:
>
>> Den nye danske madpyramide ifølge en dansk "supermarkedskæde":
>>
http://multimedia.pol.dk/archive/00529/Madpyramiden__NY__529228y.jpg
>>
http://www.madpyramiden.dk/brug-madpyramiden/spis-med-madpyramiden
>>
>>
>> To versioner af Atkins livsstils pyramide:
>>
http://www.atkins-diet-advisor.com/images/atkins_food_pyramid.gif
>>
http://www.everythingatkins.net/lowcarbpyramid.JPG
>
> Hvis du, om jeg så må sige, har tygget maden for os, kan du så ikke
> lige resumere din konklusion?
Uhm ja ja - det kan jeg da godt. Jeg har skrevet en længere
afhandling, men her den korte version - jeg ikke mener FDB's
nye mad pyramide er optimal.
Dvs. den er sikkert udemærket for folk der er meget aktive,
folk med krævende fysisk arbejde og sportsfolk. Men sådan
lever de fleste ikke.
Kartoflen har fået en prominent plads nederst i pyramiden,
det er betænkeligt af to grunde. For det første falder den
i gruppen af fødevarer med højt glykemisk index. Pasta er
røget ind på 2. pladsen, det har et mellemhøjt glykemisk
indeks. Ingen af de to indeholder unikke ernæringsmæssige
kvaliteter, men masser af kulhydrater.
Problemet med fødevarer der har højt glykemisk indeks er at
de får blodsukkeret til at gå i vejret og falde hurtigt igen.
Det medfører i praksis, at når blodsukkeret falder igen får man
en uimodståelig trang til at putte noget i munden, gerne noget
med hurtige kulhydrater. Så man spiser ikke fordi man er sulten
og man spiser ikke det der er ernæringsmæssigt fornuftigt, man
vælger gerne det usunde, og dermed fiser "glykose elevatoren"
op og ned hele dagen. Vi blir vrisne når vi ikke får vores
glykose fix, ungerne blir uterlige og ustyrlige, vi plejer at
sige de er nok bare trætte, uhmm.
I 1970'erne påpegede Atkins det problem, og spekulerede om der
måske var en sammenhæng mellem udsvingene i blodsukker og
sygdomme som diabetes og hjertekar sygdomme. I dag tager mange
mere hensyn til fødevarernes glykemiske indeks, men så vidt jeg
kan bedømme, har FDB valgt ikke at tage det med i overvejelserne,
jeg har i i hvert fald ikke set det nævnt.
De har til gengæld valgt at gøre CO2 fodaftrykket i fødevarer
noget man skal forholde sig til, og det kan man vel også, men
det hører ikke rigtigt hjemme i en ernærings tabel, som vel
handler om personlig sundhed og ikke om global opvarmning eller
politisk korrekthed.
Det nævnes ofte i pyramiden, og af livsstils guruer, at man skal
ha fibre, det er det helt store mantra. Fibre er bestemt gode,
Akins har også modificeret sin mad pyramide siden den oprindelige
i 70'erne og har meget mere grønt og fiberrig kost idag. Men FDB
begår en fejl ved nærmest at antyde at usunde produkter blir sunde
hvis bare de blir tilført fibre, det kan i hvert fald læses sådan.
Lad os tage pasta som eksempel, almindelig pasta, med de tal jeg
lige faldt over ved en søgning, indeholder ca. 38g kulhydrat per
kop/140g kogt pasta, fiber pasta, som koster 6 gange mere pr kg,
indeholder 32g kulhydrat per kop/140g kogt pasta. Det er vel at
mærke de kulhydrater der optages i kroppen, fibrene er ikke taget
med i de tal. Så ja fiber pasta er bedre, men det er stadig mange
kulhydrater du indtager, hvis du ikke har noget at bruge dem til.
Man kan diskutere om en madpyramide skal tage hensyn til hvordan
en fødevare typisk indtages. Jeg kender ikke nogen der typisk
spiser kartofler au natural, eller pasta for den sags skyld, så
når vi anbefaler kartofler og pasta, så følger det næsten at man
kan gå ud fra at folk også indtager en del smør, sovs, salt, olie
ketchup, mayonnaise eller cremefraiche. Man skal være mere end
sundheds orienteret for at spise en fersk kogt kartoffel på et
stykke rugbrød uden noget som helst.. I forhold til de ernærings-
mæssige kvaliteter i pasta og kartofler er det ikke et sundheds
hensigtsmæssigt valg.
Æg får endnu et skud for boven. Undersøgelser jeg har set, frikender
æg for at være skyld i forhøjet kolesterol og dermed hjertekar sygdomme.
Den seneste undersøgelse jeg så, frikendte fedt og kød og pegede istedet
på de dårlige kulhydrater, dem med højt glykemist indeks, eller de
raffinerede kulhydrater. Kulhydrater dukker op mere og mere i disse år,
selv ernærings guruer lister efterhånden lidt af Atkins ind hist og
pist.
En anden pudsighed ved FDB's kommentarer til madpyramiden vedr. æg.
De anbefaler økologiske æg, jeg er ikke faldet over een eneste
undersøgelse der har kunnet påvise nogen ernæringsmæssig eller
smagsmæssig fordel ved økologiske æg. Jeg studser over kommentaren.
Måske skulle vi, her 40 år efter, være lidt mindre stolte og stædige og
tage Atkins på rigtig alvor. Vores metoder har ikke givet de resultater
man kunne håbe og forvente, folk er federe, der blir flere diabetikere,
og det er et globalt fænomen. Nogle steder tales der om en epidemi.
Grønlændere er gået fra 0 til 10% diabetikere på under 50 år, og er
dermed på linie med mange andre landes forekomst af diabetes. Så selv
om den undersøgelse antydede at det var noget genetisk og havde
relation til deres tidligere ekstreme livsstil, så må man sige at
det argument ikke helt kan godtages.
Der må være noget i maden og sammenhængen mellem maden og vores
mindre aktive livsstil. Det er ikke sandsynligt man kan få folk
op af lænestolen, selv om det ville være idealet, så vi bør tage
fat i det der lettere kan gøres noget ved, justere vores ernæring
til vores livsstil. Og for mig ligner den nye madpyramide en plan
for F1 racere frem for søndags billister, som en stor del af
befolkningen, lidt frækt kan betegnes som, i relation til deres
krops sundhed.
Det vigtigste er så, som jeg ser det, at få sat "glykose elevatoren"
ud af drift, så folk begynder at spise efter behov, og ikke som nu
af lyst. Atkins pyramiden har fødevarer med lavt glykemisk indeks,
i bunden. Det er bla. alle de animalske produkter, som FDB har forvist
til spidsen. Atkins argument er at vi ved at spise lav glykemisk indeks
fødevarer får vores blodsukker niveau under kontrol, i praksis betyder
det at vi ikke blir lækkersultne, kroppen og hjernen får ikke den
uimodståelige lyst og trang til "et eller andet". Vi spiser for at
give næring til kroppen, ikke for at blive glade i låget eller trøste
vores dårlige samvittighed.
Der er ikke noget hokus pokus ved Atkins, undersøgelser viser at
teorien holder i praksis. Og det handler ikke kun om vores fysiske
velbefindende, folk med kulhydrat abstinenser lider også psykisk.
Nogle ernærings eksperter taler om sukker-afhængighed, jeg bryder
mig ikke om den beskrivelse, det kan for nemt misforstås til at
betyde indtagelse af søde sager, mens det i virkeligheden betyder
indtagelse af fødevarer med højt glukemisk indeks. Der er en vigtig
forskel.
Selvom jeg er stor tilhænger af Atkins kan jeg godt se det er helt
urealistisk at en stor del af jordens befolkning ville kunne følge
den diæt, men man kunne vel mødes på midten.
Indien har over een milliard vegetarer og mange af dem er sunde
og raske. Sjovt nok er deres basis fødevare slet ikke nævnt i FDB's
madpyramide og ikke omtalt på hjemmesiden. Måske har jeg overset det?
Bønner og linser kan snildt erstatte kartoflen og pastaen. Bønner skal
ikke serveres med en masse ekstra for at glide ned, den kan stort set
alt, koges, moses og steges, bages, spires og spises som snack. Den har
lavt glukemisk indeks og en milliard indere spiser den hver dag, og i
sydamerika, mellemøsten og asien. Men jeg kan altså ikke lige finde
dem i FDB's madpyramide.
Men søg selv på glykemisk indeks og se om det er noget der måske
er noget om, der er mange tabeller der ude, her en lille norsk:
http://kroppsbygging.wordpress.com/2007/03/21/spis-karbohydrater-med-lav-glykemisk-indeks/
Og her en meget omfattende liste:
http://www.mendosa.com/gilists.htm
Kartoflen ligger i den aller værste ende af skalaen,
den er næsten kun overgået af rent sukker. Ok den
smager godt og man kan lave brændevin af den, men
helse kost er den ikke, selvom FDB siger den er.
-max-