|
| 17-årig drengs brug af arv Fra : lindstroem |
Dato : 04-03-11 10:22 |
|
Vi har en søn på 17 år, som har arvet ca en million kroner fra sin
farmor.
Han vil gerne flytte tættere på sit gymnasie aht transporttid og gør
sig derfor tanker om at købe en andelsbolig eller ejerlejlighed i en
by cirka 30 kilometer herfra.
Både hans mor og jeg finder egentlig ideen ganske god, ikke mindst
fordi der også er gode muligheder for videregående uddannelse i samme
by. Det er altså også på sigt fornuftigt at købe en bolig dette sted.
Så det er ikke vores samtykke der vil mangle.
Men må han overhovedet som ikke myndig anvende sin arv til ovennævnte
formål?
Kan der være vedtægtsmæssige forhindringer i ejerforeninger eller
andelsforeninger?
Erfaringer/viden modtages meget gerne!
Bedste hilsner
Lindstroem
| |
KT (05-03-2011)
| Kommentar Fra : KT |
Dato : 05-03-11 07:57 |
|
Han må vente til han fylder 18.
Alternativt må I som forældre lægge navn til indtil da.
Knud
"lindstroem" <lindstroem.ib@gmail.com> wrote in message
news:375dbc0d-af85-46c8-b54a-e60565e35dc0@y3g2000vbh.googlegroups.com...
Vi har en søn på 17 år, som har arvet ca en million kroner fra sin
farmor.
Han vil gerne flytte tættere på sit gymnasie aht transporttid og gør
sig derfor tanker om at købe en andelsbolig eller ejerlejlighed i en
by cirka 30 kilometer herfra.
Både hans mor og jeg finder egentlig ideen ganske god, ikke mindst
fordi der også er gode muligheder for videregående uddannelse i samme
by. Det er altså også på sigt fornuftigt at købe en bolig dette sted.
Så det er ikke vores samtykke der vil mangle.
Men må han overhovedet som ikke myndig anvende sin arv til ovennævnte
formål?
Kan der være vedtægtsmæssige forhindringer i ejerforeninger eller
andelsforeninger?
Erfaringer/viden modtages meget gerne!
Bedste hilsner
Lindstroem
| |
CC (05-03-2011)
| Kommentar Fra : CC |
Dato : 05-03-11 09:24 |
|
Den 04-03-2011 18:21, lindstroem skrev:
> Vi har en søn på 17 år, som har arvet ca en million kroner fra sin
> farmor.
>
> Han vil gerne flytte tættere på sit gymnasie aht transporttid og gør
> sig derfor tanker om at købe en andelsbolig eller ejerlejlighed i en
> by cirka 30 kilometer herfra.
> Både hans mor og jeg finder egentlig ideen ganske god, ikke mindst
> fordi der også er gode muligheder for videregående uddannelse i samme
> by. Det er altså også på sigt fornuftigt at købe en bolig dette sted.
> Så det er ikke vores samtykke der vil mangle.
> Men må han overhovedet som ikke myndig anvende sin arv til ovennævnte
> formål?
> Kan der være vedtægtsmæssige forhindringer i ejerforeninger eller
> andelsforeninger?
>
> Erfaringer/viden modtages meget gerne!
>
Da i alligevel skal bruge en advokat til en ejendomshandel, så ville jeg
kontakte sådan en og forelægge spørgsmålet.
Jeg tror ikke han kan før han bliver 18 år, men man skal aldrig sige aldrig.
Samtidig med bør i undersøge, om i som forældre kan låne pengene af
sønnen, køber en lejlighed som udlejes til sønnen, og efter x år
overdrages til sønnen som forældre købt lejlighed. Der kan måske være en
skattefordel for begge parter, og evt. en SU fordel for sønnen.
| |
alexbo (05-03-2011)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 05-03-11 10:12 |
|
"lindstroem" skrev
> Men må han overhovedet som ikke myndig anvende sin arv til ovennævnte
> formål?
Ja børn over 15 år kan frit disponere over egne penge, der behøver han ikke
jeres tilladelse, men han kan ikke indgå kreditaftaler, det vil sige at han
skal bruge jeres underskrift over for forpligtigelser ang. evt. belåning,
fællesudgifter, levering af EL o.s.v. men det er jo så ikke noget problem.
mvh
Alex Christensen
| |
lindstroem (05-03-2011)
| Kommentar Fra : lindstroem |
Dato : 05-03-11 03:08 |
|
On 5 Mar., 10:12, "alexbo" <ale...@email.dk> wrote:
> "lindstroem" skrev
>
> > Men m han overhovedet som ikke myndig anvende sin arv til ovenn vnte
> > form l?
>
> Ja b rn over 15 r kan frit disponere over egne penge, der beh ver han ikke
> jeres tilladelse, men han kan ikke indg kreditaftaler, det vil sige at han
> skal bruge jeres underskrift over for forpligtigelser ang. evt. bel ning,
> f llesudgifter, levering af EL o.s.v. men det er jo s ikke noget problem.
>
> mvh
> Alex Christensen
Tusind tak for svarene. Ikke mindst ovennævnte fra Alex giver grundlag
for at gå videre med projektet.
Der vil naturligvis ikke være problemer med, at vi som forældre
garanterer, at forpligtigelser overholdes overfor leverandører af div
ydelser - herunder også ejer/andelsforening -, al den stund at vi
bakker op om hans ide om at blive boligejer.
Kreditforening kommer ikke ind i billedet idet hans arv rækker til
kontant betaling af en lille lejlighed i det aktuelle område.
Men det der evt kan blive en bremseklods er måske, at ejer- eller
andelsboligforeninger stiller krav om at nye medlemmer skal være
myndige? Stilles ejer- eller andelsforeninger på en en eller anden
måde ugunstigt ved at have ikke-myndige ejere? Jeg brugte nemlig
aftenen til at se på vedtægter fra diverse foreninger jeg kunne finde
på nettet og mange havde faktisk et krav om at ejer/andelshaver skal
være fyldt 18 år.
Nogen der ved hvorfor dette myndighedskrav ofte findes i vedtægterne
og hvad udsætter foreningerne sig for ved at se bort fra dette
(dispensere), hvis det overhovedet er muligt?
Bedste hilsner
Lindstroem
| |
Jan Kronsell (05-03-2011)
| Kommentar Fra : Jan Kronsell |
Dato : 05-03-11 11:34 |
|
>
> Tusind tak for svarene. Ikke mindst ovennævnte fra Alex giver grundlag
> for at gå videre med projektet.
> Der vil naturligvis ikke være problemer med, at vi som forældre
> garanterer, at forpligtigelser overholdes overfor leverandører af div
> ydelser - herunder også ejer/andelsforening -, al den stund at vi
> bakker op om hans ide om at blive boligejer.
> Kreditforening kommer ikke ind i billedet idet hans arv rækker til
> kontant betaling af en lille lejlighed i det aktuelle område.
> Men det der evt kan blive en bremseklods er måske, at ejer- eller
> andelsboligforeninger stiller krav om at nye medlemmer skal være
> myndige? Stilles ejer- eller andelsforeninger på en en eller anden
> måde ugunstigt ved at have ikke-myndige ejere? Jeg brugte nemlig
> aftenen til at se på vedtægter fra diverse foreninger jeg kunne finde
> på nettet og mange havde faktisk et krav om at ejer/andelshaver skal
> være fyldt 18 år.
> Nogen der ved hvorfor dette myndighedskrav ofte findes i vedtægterne
> og hvad udsætter foreningerne sig for ved at se bort fra dette
> (dispensere), hvis det overhovedet er muligt?
>
En sådan bestemmelse findes sikkert, fordi man på beboermøder eller lignende
kan komme til at træffe beslutninger, som har økonomiske konsekvenser, og
hvor man påtager sig et ansvar, som man ikke må åtage sig som ikke-myndig.
Jan
| |
alexbo (05-03-2011)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 05-03-11 11:52 |
|
"lindstroem" skrev
> Nogen der ved hvorfor dette myndighedskrav ofte findes i vedtægterne
> og hvad udsætter foreningerne sig for ved at se bort fra dette
> (dispensere), hvis det overhovedet er muligt?
Kravet skyldes netop dette med at forpligtige sig, det kan en 17årig ikke,
han kan ikke ved sin underskrift påtage sig forpligtigelser i fremtiden.
Så selv om han som andelshaver har skrevet under på at følge
andelsbeslutninger gælder underskiften ikke økonomiske beslutninger.
Det kan blive et problem for andelsforeningen at en andelhaver ikke kan
tvinges til nye fælles udgifter.
Men der er jo ikke ret lang tid til han bliver myndig, så jeg tror ikke det
vil være særligt vanskeligt at få en dispensation for kravet, navnlig ikke
hvis I som forældre påtager jer denne forpligtigelse indtil sønnen er
myndig.
Der findes en del under 18 år der selv driver butik og lignende og indgår
økonomiske aftaler med retsvirkning, det må være efter værgemålslovens §43.
Man kan forstille sig det samme for et lejlighedskøb, men det virker en
smule overdrevet at blande statsforvaltningen ind i sådan en sag, så en
fornuftig aftale med en andelsforening må kunne løse problemet.
§ 43. Værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, kan med statsforvaltningens
godkendelse tillade, at denne på egen hånd udøver næring eller anden
virksomhed.
Stk. 2. En umyndig, der har tilladelse til at udøve næring eller virksomhed,
kan på egen hånd indgå de retshandler, som falder inden for virksomhedens
område.
Men for at få helt klare linier kunne du jo spørge statforvaltningen om du
kan få en godkendelse til at du som værge kan tillade et lejlighedskøb med
de forpligtigelser der dermed følger.
mvh
Alex Christensen
| |
CC (05-03-2011)
| Kommentar Fra : CC |
Dato : 05-03-11 12:28 |
|
Den 05-03-2011 10:12, alexbo skrev:
> Ja børn over 15 år kan frit disponere over egne penge, der behøver han
> ikke jeres tilladelse, men han kan ikke indgå kreditaftaler, det vil
> sige at han skal bruge jeres underskrift over for forpligtigelser ang.
> evt. belåning, fællesudgifter, levering af EL o.s.v. men det er jo så
> ikke noget problem.
>
> mvh
> Alex Christensen
Jeg har før hørt om, at unge over 15 frit kan disponere og tjente penge,
men i værgeloven §1 står noget andet.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2681#K5
eller har jeg ikke fulgt den til dørs.
Har du en reference hvor man kan læse om det?
(Det er ren nysgerrighed. Jeg tvivler ikke på, at du har ret)
| |
alexbo (05-03-2011)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 05-03-11 12:51 |
|
"CC" <cc@mail.dk> skrev
> Jeg har før hørt om, at unge over 15 frit kan disponere og tjente penge,
> men i værgeloven §1 står noget andet.
> https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2681#K5
> eller har jeg ikke fulgt den til dørs.
Du har ikke fulgt den til dørs.
Værgemålsloven:
§42.
Umyndige råder selv over,
1) hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller
efter at de er frataget den retlige handleevne,
2) hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved
testamente, og
3) hvad værgen har overladt dem efter § 25, stk. 3.
Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der
træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til at påtage sig
gældsforpligtelser.
Stk. 3. Værgen kan med statsforvaltningens godkendelse fratage den umyndige
rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd.
Lige i denne sag med arv er det dette med testamente der tæller, sønnen har
arvet farmor, det kan kun være med testamente.
Nu er det ganske vist ikke helt sikkert at det er farmors søn der skriver,
men nu er det ikke så vigtigt lige i denne sag, hvor der er enighed.
Men hvis man har en stedsøn der arver sin afdøde biologiske far, kan denne
søn ikke disponere over arven før myndighedsalderen.
Jeg formoder det skyldes at en alm. arv kan komme uventet for arvelader, han
forventede ikke at dø lige nu, mens en testamentearv er en beslutning taget
af en arvelader der formodes at have tænkt over tingene, og kunne have valgt
at båndlægge arven til arvingen havde nået en vis alder.
mvh
Alex Christensen
| |
CC (05-03-2011)
| Kommentar Fra : CC |
Dato : 05-03-11 14:12 |
|
Den 05-03-2011 12:51, alexbo skrev:
> "CC" <cc@mail.dk> skrev
>
>> Jeg har før hørt om, at unge over 15 frit kan disponere og tjente penge,
>> men i værgeloven §1 står noget andet.
>> https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2681#K5
>> eller har jeg ikke fulgt den til dørs.
>
> Du har ikke fulgt den til dørs.
>
> Værgemålsloven:
> §42.
> Umyndige råder selv over,
> 1) hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år,
> eller
> efter at de er frataget den retlige handleevne,
> 2) hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved
> testamente, og
> 3) hvad værgen har overladt dem efter § 25, stk. 3.
> Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der
> træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til at påtage sig
> gældsforpligtelser.
> Stk. 3. Værgen kan med statsforvaltningens godkendelse fratage den umyndige
> rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd.
>
> Lige i denne sag med arv er det dette med testamente der tæller, sønnen har
> arvet farmor, det kan kun være med testamente.
> Nu er det ganske vist ikke helt sikkert at det er farmors søn der skriver,
> men nu er det ikke så vigtigt lige i denne sag, hvor der er enighed.
>
> Men hvis man har en stedsøn der arver sin afdøde biologiske far, kan denne
> søn ikke disponere over arven før myndighedsalderen.
>
> Jeg formoder det skyldes at en alm. arv kan komme uventet for arvelader,
> han
> forventede ikke at dø lige nu, mens en testamentearv er en beslutning taget
> af en arvelader der formodes at have tænkt over tingene, og kunne have
> valgt
> at båndlægge arven til arvingen havde nået en vis alder.
>
>
> mvh
> Alex Christensen
Tak for opklaringen
| |
Per Rønne (05-03-2011)
| Kommentar Fra : Per Rønne |
Dato : 05-03-11 16:26 |
|
alexbo <alexbo@email.dk> wrote:
> "lindstroem" skrev
>
> > Men må han overhovedet som ikke myndig anvende sin arv til ovennævnte
> > formål?
>
> Ja børn over 15 år kan frit disponere over egne penge
Man skal her skelne mellem personlig myndighed og fuldmyndighed.
Er man personlig myndig kan man disponere over penge man selv har tjent,
men man skal være fuldmyndig for at kunne disponere over sin egen
formue, en formue man typisk kan have arvet. En person der endnu ikke er
fuldmyndig betegnes i øvrigt som en /mindreårig/.
Den traditionelle alder for personlig myndighed i Danmark er 18 år mens
fuldmyndighedsalderen i århundreder lå på 25 år. I løbet af 1900-tallet
sattes den ned, og i begyndelsen af 70erne var den på 21, som også var
valgretsalderen. I løbet af 70erne blev myndigheds- og valgretsalder så
ad to omgange sænket til 18.
Jeg har aldrig hørt noget om at den personlige myndighedsalder skulle
være sat ned fra 18 til 15 år, men det skal da nok være almindeligt at
forældrene lader børn på 15, 16 og 17 selv råde over de penge de tjener
ved fritidsjobs, før eller efter skoletid.
Som jeg husker min erhvervsret fra min 1-årige højere handelseksamen for
studenter (1976) kunne mindreåriges værger (normalt forældrene) indgå
binde kontrakt på de mindreåriges vegne. Som lærlingekontrakter. Disse
kontrakter var børnene også bundet af efter at de var blevet
fuldmyndige.
Jeg kunne derfor godt forestille mig at Lindstrøms kunne købe en
lejlighed til sønnen for sønnens penge, og med en million kunne
betalingen sagtens (og mest passende) falde kontant. Det ville dog ikke
undre mig at der til noget sådant krævedes offentlig godkendelse,
hvilket kunne trække tingene i langdrag.
Men det er jo altid noget mor og far kan tale med advokaten om.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe
| |
|
|