|
| Totalskadet bil - Tilknyttet serviceaftale~ Fra : Kasper Petersen |
Dato : 18-02-11 07:26 |
|
Hej.
Jeg har for nylig været ude for en ulykke, hvor en person er kørt ud
foran mig fra en ubetvinget vigepligt.
Min bil ender totalskadet.
Da jeg købte min bil tilkøbte jeg samtidig en lånebilsaftale der via
et engangsbeløb gav mig mulighed for gratis at få stillet lånebil til
rådighed når jeg havde bilen på værksted så længe jeg ejede bilen.
Jeg har nu købt en brugt bil magen til den totalskadet, og vil gerne
have samme aftale, hvilket også er muligt mod at betale for en ny
aftale, men modpartens forsikringen vil ikke dække denne udgift.
Kan det være rigtig når aftalen er tilknyttet den bil der blev
totalskadet, og derved ophører uden min indflydelse?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Kasper
| |
alexbo (18-02-2011)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 18-02-11 16:11 |
|
"Kasper Petersen" skrev
> Jeg har nu købt en brugt bil magen til den totalskadet, og vil gerne
> have samme aftale, hvilket også er muligt mod at betale for en ny
> aftale, men modpartens forsikringen vil ikke dække denne udgift.
> Kan det være rigtig når aftalen er tilknyttet den bil der blev
> totalskadet, og derved ophører uden min indflydelse?
Umiddelbart ja.
Du har fået tilbudt og accepteret en erstatningssum, hvad du bruger den til
er op til dig.
Det er ikke forsikringen der skaffer dig en tilsvarende bil, og derfor burde
levere en tilsvarende aftale.
Din erstatning er ikke en anden og tilsvarende bil, men en sum penge.
Et dyrt stereoanlæg, fælge eller navigationsanlæg vil heller ikke blive
dækket særskilt og kan indkøbes til den nye bil, det er en del af
erstatningen.
mvh
Alex Christensen
| |
|
|