|
|
 | ved separation hvor manden dør før mæglerm~
Fra : Ukendt |
Dato : 09-12-10 22:15 |
|
På vegne af en jurastuderende veninde stilles flg. spørgsmål:
Det er en case hvor parret er separeret, men boet ikke delt, på vej til møde
i statsforvaltningen omkommer manden, han har dog foræret størstedelen af
sin formue til sin nye kæreste. Denne formue er dog stadig fælleseje - og
jeg sveder over om boet først skal deles som ved skilsmisse inden arven
udbetales - eller om der bare skal deles som ved dødsfald...
| |
 alexbo (10-12-2010)
| Kommentar
Fra : alexbo |
Dato : 10-12-10 10:33 |
|
"Buffy" skrev
> Det er en case hvor parret er separeret, men boet ikke delt, på vej til
> møde i statsforvaltningen omkommer manden, han har dog foræret
> størstedelen af sin formue til sin nye kæreste. Denne formue er dog stadig
> fælleseje - og jeg sveder over om boet først skal deles som ved skilsmisse
> inden arven udbetales - eller om der bare skal deles som ved dødsfald...
Der skal selvfølgelig deles som ved dødsfald når nogen er død, men bare som
ved dødsfald giver indtryk af at der menes arve som efterlevende ægtefælle.
Arveloven:
§ 49. Ægtefællers indbyrdes arveret bortfalder ved separation og skilsmisse.
Jeg synes så det er noget roderi at tale om at han har foræret "sin" formue
væk når den senere omtales som "fælleseje".
Nu er jeg usikker på hvad du mener med en "case", hvis det er en opgave er
den ikke særlig godt formuleret.
mvh
Alex Christensen
| |
Ukendt (10-12-2010)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 10-12-10 16:56 |
|
"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse news:4d01f410$0$23753
> Nu er jeg usikker på hvad du mener med en "case", hvis det er en opgave er
> den ikke særlig godt formuleret.
Ja, det er en opgave.
Jeg er ikke selv meget inde i den slags, men hun skriver flg. til dit svar:
Jamen det er også korrekt, problematikken er at manden dør før boet er
skiftet i forbindelse med separationen...
Og ja, han har forringet sin del af fællesejet - og det kan skabe
vederlagskrav efter rvl (Æ2) § 23 stk. 1 (hvis jeg husker korrekt) - men
husker jeg rigtigt kan vederlaet - såfremt der er et kun rettes mod afdødes
særeje, hvilket der ikke er noget af.
Eller skal den formue han har givet betragtes som en gave som kan omstødes?
Men der er oprettet et nødtestamente - og begrænser man kone og børns arv
til tvangsarven (1/4-del) så vil der ikke være grundlag for vederlagskrav...
| |
 alexbo (10-12-2010)
| Kommentar
Fra : alexbo |
Dato : 10-12-10 21:02 |
|
"Buffy" skrev
> problematikken er at manden dør før boet er skiftet i forbindelse med
> separationen...
Ja det er jeg klar over, det er det spørgsmålet handler om.
Det ændrer ikke på at en separeret efterlevende ægtefælle ikke arver afdøde.
> Og ja, han har forringet sin del af fællesejet - og det kan skabe
> vederlagskrav efter rvl (Æ2) § 23 stk. 1 (hvis jeg husker korrekt) - men
> husker jeg rigtigt kan vederlaet - såfremt der er et kun rettes mod
> afdødes særeje, hvilket der ikke er noget af.
At han forringer sin del betyder at man forudsætter at det er hans del, at
han ikke forringer ud over sin del.
Men hvis han har forringet fællesejet kan ægtefællen gøre krav gældende om
at blive holdt skadesløs.
Hvis du er tvivl om du husker rigtigt, så synes jeg du/I skulle læse
paragraffen, hvis jeg husker rigtigt kan kravet rejses mod resterne af
fællesejet, og hvis det ikke er nok mod et særeje.
> Eller skal den formue han har givet betragtes som en gave som kan
> omstødes?
Hvis han har givet noget væk han ikke har ret til at disponere over kan
gaven omstødes.
> Men der er oprettet et nødtestamente - og begrænser man kone og børns arv
> til tvangsarven (1/4-del) så vil der ikke være grundlag for
> vederlagskrav...
Nu popper der pludselig et nødtestamente op, men nødtestamente eller ej så
arver konen ingenting.
Jeg ville uden videre påstå at dødsboet først træder i afdødes sted ved
bodeling og derefter er det en arvesag.
Hvis afdøde har givet mere end sin del væk, og boet ikke kan opfylde den
separerede ægtefælles andel ved
bodelingen er boet jo insolvent, og lov om skifte af dødsboer's regler om
insolvente boer må træde i kraft.
Insolvente boer:
§ 69. Er boet insolvent, træffer skifteretten afgørelse om
insolvensbehandling og udpeger bobestyrer, jf. dog § 70, stk. 2.
Stk. 2. Bobestyreren giver snarest muligt boets arvinger, legatarer og
kendte kreditorer samt den kommunale skattemyndighed meddelelse om
skifterettens afgørelse.
§ 70. Reglerne i konkurslovens § 1 om fristdag, § 2 om nærstående, §§ 38-81
om krav mod boet, gensidigt bebyrdende aftaler og omstødelse,
Konkursloven:
§ 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan
fordres omstødt.
Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før
fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren
hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til
skyldnerens nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere
end to år før fristdagen.
Nu skal man ikke tage alt man læser i denne NG for den evige sandhed, slet
ikke noget jeg skriver jeg skriver bare som jeg ser tingene, men måske kan
man komme på sporet af noget brugbart.
mvh
Alex Christensen
| |
Soeren Friberg (10-12-2010)
| Kommentar
Fra : Soeren Friberg |
Dato : 10-12-10 17:57 |
| | |
|
|