Niels <nboegh@gmail.com> wrote:
>Inspireret af Aksels venlige tilbud om at sende frø, kom jeg til at
>tænke på, om man kunne hjælpe frøudveksling her i gruppen - eller på
>et andet website? Jeg lægger gerne website til, hvis en anden vil
>udvikle siderne.
De findes skam allerede. Prøv at Google på "frøsamlere".
Her i gruppen anbefales specielt <
http://www.gourmethaven.dk/> under
frøhjørnet. Ellers vil mene, at der kan opnåes større interesse i
news:dk.fritid.hus-og-have
>Pt. har jeg kørvelfrø til rådighed, og sender gerne til andre.
Kørvel er en herlig urt, som skal såes løbende hver anden uge gennem
hele vækstsæsonen. Hvis vejret bliver mildt i de næste par mdr, får
man fine små planter til vinterbrug.
En potte i vindueskarmen giver fint udbytte til sildemadderne samt
fiskeretterne, men ikke nok til en ordentlig omgang kørvelsuppe (prøv
at Google på: kørvelsuppe avokado - og vælg politekkens opskrift.)
Desværre er det svært at opdrive i mindre byer, så jeg synes
interesserede skal tage imod tilbuddet med kyshånd og taknemlighed.
Jeg selv har masser of løvstikkefrø (Maggi-urt). De skal såes nu,
eller i det tidlige forår (opbevares i fryseren).
Normalt er en enkelt plante nok til en alm. husholdning, men blandt
grillfolket er det blevet moderne at marinere kød i Chimichurri
marinade, hvori der indgår meget løvstikke. Marinaden siges at mørne
kødet. Tilføj grillguru til søgeordene.
Til marinaden skal nok bruges 10 planter, da man ikke kan tage en hel
enkelt plante, og så forvente at den overlever og sætter frø.
Det er også nu man skal høste og så frø af Kvan. Frøende er normalt
kun spiredygtige i få mdr. Det lykkedes mig dog at få planter ud af
nogle et halvt år gamle frø. Men det var ikke optimalt (de kom for
sent i spiring - de sidste efternølere har først lige spiret nu). Så
hvis nogen har overskud, så sig til.
Kvanstænglerne kan kandiseres til dessert- og kagebrug (slik). De kan
tygges rå (anis-smag) eller bruges til likør- og snapsefremstilling.
Brug den almindelige kvan <
http://da.wikipedia.org/wiki/Kvan> eller
Fjeld-Kvanen. Den kan forveksles med bjørneklo, så vær vågen!
m.v.h. Emil