/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Dagen - idag. 11.09. 2001.
Fra : Patruljen


Dato : 11-09-10 04:37


11. september.

Samlebetegnelse for de koordinerede terroraktioner, der fandt sted i
USA om morgenen og formiddagen tirsdag den 11.9.2001, hvor 19 arabiske
terrorister, formodentlig under ledelse af egypteren Muhammad Atta
(1968-2001), kaprede fire passagerfly og brugte dem som
selvmordsmissiler mod World Trade Centers (WTC's) tvillingetårne i New
York og mod forsvarsministeriet, Pentagon, i USA's hovedstad
Washington, D.C. Et fly styrtede efter kamp mellem kaprere og
passagerer ned på en mark i det vestlige Pennsylvania. Angrebene, der
lagde tvillingetårnene og fire andre bygninger i WTC-komplekset på
Manhattans sydspids i grus, og som ødelagde en fløj af Pentagon,
kostede mere end 3000 mennesker livet.

Angrebet var den hidtil blodigste terroraktion i verdenshistorien.
Mange analytikere har peget på, at der på et nationalt-psykologisk
plan er paralleller mellem 11. september og Japans angreb på Pearl
Harbor i december 1941, fordi chokeffekten var så enorm ved begge
begivenheder. Angrebet på Pearl Harbor, der kostede 2400 amerikanere
livet, førte til USA's deltagelse i 2. Verdenskrig på de allieredes
side. Mens USA's deltagelse i verdenskrigen blev et vendepunkt i
verdenshistorien — efter krigen fremstod USA som verdens økonomisk og
militært stærkeste magt — er det endnu for tidligt at afgøre, om
fremtidens historikere vil se 11. september som lige så historisk
signifikant, eller om det for eftertiden primært vil stå som en
enkeltstående, usædvanlig makaber begivenhed. Der kan dog argumenteres
for, at overraskelseseffekten i USA var endnu større 11. september
2001. Modsat angrebet på Pearl Harbor, som fandt sted, mens en
verdenskrig rasede, og der var spændinger i de amerikansk-japanske
relationer, kom terrorangrebene den 11. september som en total
overraskelse. Dette udnyttede terroristerne til det yderste. De var i
stand til at kapre flyene kun bevæbnet med hobbyknive; piloterne
gjorde øjensynligt ingen modstand, da de var trænet til at adlyde
kaprere. I tidligere tilfælde af flykapring havde kaprerne altid
ønsket, at flyene skulle lande intakte, så de kunne bruge passagerer
og piloter som gidsler; verden havde aldrig før set passagerfly brugt
som missiler. Skønt flykapringerne blev udført med primitive våben,
kom 11. september alligevel til at symbolisere den højteknologiske,
globaliserede verden, terroristerne øjensynlig ønskede at bekrige.
Talrige passagerer om bord på de kaprede fly og folk, der var blevet
fanget på de øverste etager af tvillingetårnene, brugte deres
mobiltelefoner til at tale med deres nærmeste, kort før de styrtede i
døden. Angrebet på det sydlige tvillingetårn og skyskrabernes
sammenstyrtning blev desuden transmitteret direkte af talrige tv-
stationer og set af millioner af seere verden over. 11. september fik
en yderligere global karakter af, at de mest blodige af angrebene
ramte New York, en verdensby, og terroraktionens ofre kom fra 83
forskellige nationer.

Angrebet på World Trade CenterDet første fly, et Boeing-767, der blev
kapret og brugt som missil, var American Airlines Flight 11, der
lettede fra Boston Logan International Airport kl. 7.59 med kurs mod
Los Angeles. Der var 92 om bord på flyet inklusive besætning og de fem
terrorister, som blev ledet af Muhammad Atta. Det anslås, at de
kaprede flyet kl. 8.15. Tolv minutter senere tog flyet en skarp
drejning mod syd. Kl. 8.46 fløj det med Atta som pilot med en
hastighed på 605 km/h ind i den nordlige side af det nordlige
tvillingetårn, North Tower (WTC 1). Flyet, der rummede omkring 40.000
liter brændstof, ramte 94.-98. etage og skar sig igennem skyskraberen
på 6/10 sekund. En voldsom eksplosion fulgte. Alle tre trapper og
elevatorer på de etager, der ramtes, blev ødelagt. Ingen, der opholdt
sig over 94. etage, overlevede. Temperaturerne fra den voldsomme
eksplosion og den efterfølgende brand var så høje, og røgen så
kvælende tyk, at mange af dem, der opholdt sig på toppen, ikke så
anden udvej end at springe i døden. Lidt mere end 1300 blev fanget og
omkom i North Towers øverste etager.

Angrebet på South Tower. Da en anden Boeing-767, United Airlines
Flight 175, 18 minutter senere styrede skråt ind i South Tower (WTC
2), hvor det med en kraftig eksplosion ramte mellem 78. og 86. etage,
var det tydeligt for de amerikanske myndigheder, at der var tale om en
koordineret terroraktion. Flight 175 var ligeledes lettet fra Logan
International Airport i Boston og havde kurs mod Los Angeles. Om bord
befandt sig 63 personer inklusive de fem terrorister. Få minutter før
Flight 11 ramte det nordlige tårn, blev flyet kapret. I minutterne
inden Flight 175 ramte South Tower, herskede der forvirring i dette
tårn. En stemme i højtaleren havde forkyndt, at der kun var brand i
North Tower, og at medarbejderne i South Tower kunne gå tilbage til
deres skriveborde. Mange fulgte opfordringen, men flere besluttede sig
for at forlade bygningen. Kl. 9.04 bragede Flight 175 ind i South
Tower, og en evakuering af skyskraberen påbegyndtes. Mens tusinder
strømmede ud af de to skyskrabere, løb hundredvis af brandfolk og
redningspersonale ind for at hjælpe med evakueringen. Der var blevet
oprettet en kommandopost i North Tower, og brandfolk blev til fods
sendt op i tårnene. Mere end 300 af dem omkom; deres selvopofrende
indsats gjorde dem til symboler på New Yorks ukuelighed, og de blev
udråbt til nationale helte. En enkelt trappe på de øverste etager af
South Tower forblev intakt, men kun 18, der opholdt sig over 78.
etage, hvor flyet havde ramt, kom ned i live. Omkring 600 døde på
South Towers top, fordi de pga. røg ikke kunne finde den intakte
trappe, eller fordi de troede, at det var mere sikkert at søge op mod
taget af skyskraberen.

Tvillingetårnene var konstrueret til at kunne modstå, at et Boeing-707
fløj direkte ind i det. Men planlæggerne havde overset varmeeffekten,
der ville følge efter den eksplosion og storbrand, som forårsagedes
af, at en jumbojet med fuld tank ramte bygningen. Brandisolationen på
stålbjælkerne i området, hvor flyene ramte, blev sprængt bort, og det
formodes, at de fatninger, der holdt de tværgående stålbjælker fast
til de bærende ydre stålbjælker, ikke kunne holde til varmen og derfor
bøjede sig og sluttelig brast under vægten af den øvre del af
skyskraberne. Kl. 9.59 sank South Tower sammen i en kolossal røg- og
støvsky, og kl. 10:28 styrtede North Tower sammen, dvs. i omvendt
rækkefølge af, hvornår de blev ramt.

A video made for the memory of the 9/11 attacks.
http://www.youtube.com/watch?v=vSfYmBCzIOo&feature=related

 
 
P.N. (11-09-2010)
Kommentar
Fra : P.N.


Dato : 11-09-10 17:36


"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:f734e664-ae57-44f6-a91a-7467db5797e6@k13g2000vbq.googlegroups.com...

11. september.

Samlebetegnelse for de koordinerede terroraktioner, der fandt sted i
USA om morgenen og formiddagen tirsdag den 11.9.2001,

9/11 for mig til at tænke på de millioner af ofre der døde i torturkamrende
i Sydamerika´s militærdiktatuerer, de millioner af NordKoreanere,
Vietnamerese, Iraqere, Afghanere. Der er ingen ende på antallet af ofre for
USA´s krigmaskine. Så derfor Happy 9/11.



Bo M. Mogensen (12-09-2010)
Kommentar
Fra : Bo M. Mogensen


Dato : 12-09-10 23:14

Den 11-09-2010 18:35, P.N. skrev:
> "Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:f734e664-ae57-44f6-a91a-7467db5797e6@k13g2000vbq.googlegroups.com...
>
> 11. september.
>
> Samlebetegnelse for de koordinerede terroraktioner, der fandt sted i
> USA om morgenen og formiddagen tirsdag den 11.9.2001,
>
> 9/11 for mig til at tænke på de millioner af ofre der døde i torturkamrende
> i Sydamerika´s militærdiktatuerer ...

man bør nok ved samme lejlighed nævne at USA redede den civiliserede del
af Europa ud af 2 verdens krige
at de han ingen eller kun ringe andel i de fleste af de ting du nævner -

spcilt de store asiatiske krige ud over ww2 som USA gik ind i fordi de
blev angrebet af Japan - korea og Vietnam - der var ikke tale om
invasion men om alliancer i mellem syd Korea og syd Vietnam
når man ser på de samfund der er kommet senere ja så har en borger i
Syd Korea angiveligt 1 000 000 gange mere til sin rådighed ind en cevil
borger i Nord Korea
NVA s sejer i Vietnam førte Vietnam ned på at være verdens 13 fattigste
land da det gik bedst - det var noget svineri i sydamerika men det var
dog de enkelte landes eget militær der tog magten
osv. - der findes ikke ET ENESTE BEVIS på at der er kommet noget som
helst godt ud af kommunismen nogensinde


N/A (12-09-2010)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 12-09-10 23:15



Bo M. Mogensen (12-09-2010)
Kommentar
Fra : Bo M. Mogensen


Dato : 12-09-10 23:15

Den 12-09-2010 02:03, Per Fers skrev:
> Denne gang er jeg bare bange for, at USA med deres nuværende præsident
> ikke vil komme os til undsætning...

Øhh Fra hvem ??? jeg mener vi er medlem af nato så helt galt kan det
aldrig gå ...

Bo M. Mogensen (13-09-2010)
Kommentar
Fra : Bo M. Mogensen


Dato : 13-09-10 21:52

Den 11-09-2010 12:37, Patruljen skrev:
> 11. september.
>
> Samlebetegnelse for de koordinerede terroraktioner, der fandt sted i
> USA om morgenen og formiddagen tirsdag den 11.9.2001, hvor 19 arabiske
> terrorister, formodentlig under ledelse af egypteren Muhammad Atta
> (1968-2001), kaprede fire passagerfly og brugte dem som
> selvmordsmissiler mod World Trade Centers (WTC's) tvillingetårne i New
snip

har du selv skrevet det her ?

( det er meget godt skrevet )
Mv.
BMM


Vidal (13-09-2010)
Kommentar
Fra : Vidal


Dato : 13-09-10 23:25

Den 13-09-2010 22:52, Bo M. Mogensen skrev:
> Den 11-09-2010 12:37, Patruljen skrev:
>> 11. september.
>>
>> Samlebetegnelse for de koordinerede terroraktioner, der fandt sted i
>> USA om morgenen og formiddagen tirsdag den 11.9.2001, hvor 19 arabiske
>> terrorister, formodentlig under ledelse af egypteren Muhammad Atta
>> (1968-2001), kaprede fire passagerfly og brugte dem som
>> selvmordsmissiler mod World Trade Centers (WTC's) tvillingetårne i New
> snip
>
> har du selv skrevet det her ?

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Magtforhold_og_sammenspil/11._september

> ( det er meget godt skrevet )
> Mv.
> BMM
>


Patruljen (14-09-2010)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 14-09-10 04:32

On 13 Sep., 22:52, "Bo M. Mogensen" <usn...@gmail.com> wrote:
>  Den 11-09-2010 12:37, Patruljen skrev:> 11. september.
>
> > Samlebetegnelse for de koordinerede terroraktioner, der fandt sted i
> > USA om morgenen og formiddagen tirsdag den 11.9.2001, hvor 19 arabiske
> > terrorister, formodentlig under ledelse af egypteren Muhammad Atta
> > (1968-2001), kaprede fire passagerfly og brugte dem som
> > selvmordsmissiler mod World Trade Centers (WTC's) tvillingetårne i New
>
> snip
>
> har du selv skrevet det her ?
>
> ( det er meget godt skrevet )
> Mv.
>  BMM

Nope -

Jeg får et nyhedsbrev - hver dag - med datoens historiske
begivenheder. Beklager at jeg ikke fik sat et link på -
Der kan læses langt mere om de øvrige begivenheder, som fandt sted.
Den dag, som vi nok aldrig glemmer -

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste