---

Hej,

I Tyskland har jeg mødt saltagurker, som ligner almindelige syltede agurker
til forveksling, men som altså ligger i en saltlage istedet (Salzgurken).

Men jeg kan ikke finde dem nogen steder herhjemme, kender i et sted omkring
Viborg hvor de har sådanne nogen?

Mvh

KA

---

Hej Klaus

> Men jeg kan ikke finde dem nogen steder herhjemme, kender i et sted
> omkring Viborg hvor de har sådanne nogen?


Har du checket Lidl og Aldi ?

--
Mvh
Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4c810a63$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Klaus
>
>> Men jeg kan ikke finde dem nogen steder herhjemme, kender i et sted
>> omkring Viborg hvor de har sådanne nogen?
>
>
> Har du checket Lidl og Aldi ?
>

Jo, har checket både Lidl og Aldi og spurgt til dem, men de rydter bare på
hovedet og tror jeg er skør

Jeg ER altså ikke den store hjemmesylter, så et sted at købe dem vile trods
alt være optimalt.

Indtil videre har jeg gemt de opskrifter Klaus og Frank er kommet med, og så
håber jeg at jeg ikke får brug for dem

Tak for jeres venlige svar

Klaus Andersen

---

Klaus Andersen skrev:

> I Tyskland har jeg mødt saltagurker, som ligner almindelige
> syltede agurker til forveksling, men som altså ligger i en
> saltlage istedet (Salzgurken).

Hvis man har lidt tålmodighed, er de ganske enkle at lave selv:

Læg vaskede drueagurker lagvist med frisk dild (evt. vin- eller
solbærblade), hvidløgsfed og et par hylstre tørret choli i et
højt sylteglas. Hæld saltvand (1 spsk salt pr. liter kuldslået
vand) over så agurkerne er dækket, og luk låget tæt. Glasset
stilles et lunt, men ikke varmt, sted i 10-14 dage, eller indtil
gæringen er holdt op. Hver eller hver anden dag skal overtrykket
lukket ud af glasset.

Nogle gange kan hvidløgene gå hen og blive turkisfarvede — det
har ingen betydning for hverken smag eller sundhed.

Når gæringen er færdig, bliver væsken klar igen, og agurkerne er
nu klar til at blive spist, men de kan holde sig et års tid i et
uåbnet glas ved stuetemperatur. Når glasset først er åbnet, vil
jeg anbefale at man opbevarer agurkerne i køleskab.

Sprøde, lækre, salte, krydrede.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

Klaus Alexander Seistrup skrev:
> Klaus Andersen skrev:
>
>> I Tyskland har jeg mødt saltagurker, som ligner almindelige
>> syltede agurker til forveksling, men som altså ligger i en
>> saltlage istedet (Salzgurken).
>
> Hvis man har lidt tålmodighed, er de ganske enkle at lave selv:
>
> Læg vaskede drueagurker lagvist med frisk dild (evt. vin- eller
> solbærblade), hvidløgsfed og et par hylstre tørret choli i et
> højt sylteglas. Hæld saltvand (1 spsk salt pr. liter kuldslået
> vand) over så agurkerne er dækket, og luk låget tæt. Glasset
> stilles et lunt, men ikke varmt, sted i 10-14 dage, eller indtil
> gæringen er holdt op. Hver eller hver anden dag skal overtrykket
> lukket ud af glasset.
>
> Nogle gange kan hvidløgene gå hen og blive turkisfarvede — det
> har ingen betydning for hverken smag eller sundhed.
>
> Når gæringen er færdig, bliver væsken klar igen, og agurkerne er
> nu klar til at blive spist, men de kan holde sig et års tid i et
> uåbnet glas ved stuetemperatur. Når glasset først er åbnet, vil
> jeg anbefale at man opbevarer agurkerne i køleskab.
>
> Sprøde, lækre, salte, krydrede.
>
> Mvh,
>
Jeg kan kun tilslutte mig indlægget. Min kone kommer fra et land hvor
man spise mange saltagurker. Prøv også fx med bønner, kål, gulerødder,
ananas (!!), æbler, løg etc. En god starter er Molkosan - der hedder
noget andet nu.

MVH Frank Bach

---

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i meddelelsen
news:slrn-4c810acc-7be1f727@klaus.seistrup.dk...
> Klaus Andersen skrev:
>
>> I Tyskland har jeg mødt saltagurker, som ligner almindelige
>> syltede agurker til forveksling, men som altså ligger i en
>> saltlage istedet (Salzgurken).
>
> Hvis man har lidt tålmodighed, er de ganske enkle at lave selv:
>
> Læg vaskede drueagurker lagvist med frisk dild (evt. vin- eller
> solbærblade), hvidløgsfed og et par hylstre tørret choli i et
> højt sylteglas. Hæld saltvand (1 spsk salt pr. liter kuldslået
> vand) over så agurkerne er dækket, og luk låget tæt. Glasset
> stilles et lunt, men ikke varmt, sted i 10-14 dage, eller indtil
> gæringen er holdt op. Hver eller hver anden dag skal overtrykket
> lukket ud af glasset.
>
> Nogle gange kan hvidløgene gå hen og blive turkisfarvede — det
> har ingen betydning for hverken smag eller sundhed.
>
> Når gæringen er færdig, bliver væsken klar igen, og agurkerne er
> nu klar til at blive spist, men de kan holde sig et års tid i et
> uåbnet glas ved stuetemperatur. Når glasset først er åbnet, vil
> jeg anbefale at man opbevarer agurkerne i køleskab.
>
> Sprøde, lækre, salte, krydrede.

Min kære, gamle mormor var så betænksom at komme med en stor pose
drueagurker, så jeg har selvfølgelig også lavet en ordentlig balje
saltagurker...der var vel en 100 styks godt og vel. MEN, så var jeg lige i
Føtex efter nogle småting til projektet, blandt andet skærmdild. Det havde
de også...til 17 kroner(ja, sytten) for ÉN SKÆRM!! Det kunne jeg alligevel
ikke få mig selv til, da jeg skulle bruge en 6-8-10 stykker. Så jeg har
brugt almindelig bladdild...nogen anelse om, hvad dette vil betyde for det
færdige resultat, andet end det måske bliver lidt mere "fnidret" med alle
dildstumperne?

I øvrigt gjorde jeg således: Agurker vasket, strøet med salt, stå et døgns
tid. Saltlage 0,8%, tilsat lidt tykmælksvalle. Dild, løgringe, hele
sylteløg, masser af hvidløgsfed og små chili i som krydderi. Jeg glemte
estragon.

Mvh
Linde

---

"Linde" wrote:

>Det kunne jeg alligevel
>ikke få mig selv til, da jeg skulle bruge en 6-8-10 stykker. Så jeg har
>brugt almindelig bladdild...nogen anelse om, hvad dette vil betyde for det
>færdige resultat, andet end det måske bliver lidt mere "fnidret" med alle
>dildstumperne?

Smagsmæssigt er forskellen ringe, da aromastofferne er i hele planten.
Jeg ville nok bruge dildfrø, da det er dem der sidder på skærmene.
<http://www.e-deli.dk/products/productlist.aspx?searchtext=dildfr%C3%B8>


m.v.h. Emil

---

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i meddelelsen
news:u4r9861s07ef1li9ckdcqburog77b2recu@4ax.com...
> "Linde" wrote:
>
>>Det kunne jeg alligevel
>>ikke få mig selv til, da jeg skulle bruge en 6-8-10 stykker. Så jeg har
>>brugt almindelig bladdild...nogen anelse om, hvad dette vil betyde for det
>>færdige resultat, andet end det måske bliver lidt mere "fnidret" med alle
>>dildstumperne?
>
> Smagsmæssigt er forskellen ringe, da aromastofferne er i hele planten.
> Jeg ville nok bruge dildfrø, da det er dem der sidder på skærmene.
> <http://www.e-deli.dk/products/productlist.aspx?searchtext=dildfr%C3%B8>

God ide, det vil jeg nok prøve næste gang. De er bare ikke så dekorative som
bladene, men hvis smagen er der, kunne jeg nok leve med det. Og så har man
dem jo i skabet, det er ikke altid jeg har noget dild.

Mvh
Linde

---

Frank Bach skrev:

> Prøv også fx med bønner, kål, gulerødder, ananas (!!), æbler, løg
> etc.

Gulerødder og grøn peber (i blanding med chili og hvidløg) er en go'
sammensætning. Rødbeder bli'r osse go'e.

Ananas har jeg ikke prøvet, det lyder spændende. :)

> En god starter er Molkosan - der hedder noget andet nu.

Hos A. Vogel kalder man det stadig Molkosan:

· http://www.avogel.ca/en/shop/health_food/molkosan.php

Noget der *IKKE* er en go' starter, er surdej. Jeg prøvede det engang
som starter til drueagurker, i den hensigt at have et forholdsvis vel-
defineret udgangspunkt. Agurkerne gærede osse lystigt, lugtede godt,
og blev flotte og næsten glasklare. Men det var rene luftkasteller:
lisså snart jeg stak en gaffel i en agurk for at fiske den op, gik den
i opløsning i en støvsky. Helt uspiseligt.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

Klaus Alexander Seistrup skrev:
> Frank Bach skrev:
>
>> Prøv også fx med bønner, kål, gulerødder, ananas (!!), æbler, løg
>> etc.
>
> Gulerødder og grøn peber (i blanding med chili og hvidløg) er en go'
> sammensætning. Rødbeder bli'r osse go'e.
>
> Ananas har jeg ikke prøvet, det lyder spændende. :)
>
>> En god starter er Molkosan - der hedder noget andet nu.
>
> Hos A. Vogel kalder man det stadig Molkosan:
>
> · http://www.avogel.ca/en/shop/health_food/molkosan.php

Det middel jeg har nu, hedder "Valleforce" og fås i helsekostbutikker og
er stort set det samme som Molkosan.
Det bobler lystigt i køkkenet p.t. og det eneste man skal usker er 50
gr. salt (uden jod tak!) pr liter vand. Så kører det bare.

Mn kone siger forøvrigt at hendes mor altid henkogte glassene når
gæringen var færdig - for endnu bedre holdbarhed. Det skal jeg lige
prøve for at se om det ud over konsistens og smag.

MVh Frank Bach

---

Klaus Andersen skrev:

> Indtil videre har jeg gemt de opskrifter Klaus og Frank er kommet
> med, og så håber jeg at jeg ikke får brug for dem

Det *ER* altså virkelig nemt: Grøntsagerne skal bare gøres rene og
snittes, og så skal der hældes saltvand over. Naturen klarer resten
hvis man har lidt tålmodighed. Der skal hverken koges eller noget
andet.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:slrn-4c814fb8-859857ad@klaus.seistrup.dk...
> Klaus Andersen skrev:
>
>> Indtil videre har jeg gemt de opskrifter Klaus og Frank er kommet
>> med, og så håber jeg at jeg ikke får brug for dem
>
> Det *ER* altså virkelig nemt: Grøntsagerne skal bare gøres rene og
> snittes, og så skal der hældes saltvand over. Naturen klarer resten
> hvis man har lidt tålmodighed. Der skal hverken koges eller noget
> andet.
>

Hmm, okay så, tror jeg vil prøve det.

Det der med en spk salt pr liter koldslået vand, vil du ikke lige uddybe
det?

Mvh

KA

---

Klaus Andersen skrev:

> Det der med en spk salt pr liter koldslået vand, vil du ikke
> lige uddybe det?

Skrev jeg koldslået? Der skulle ha' stået kuldslået. Det handler
bare om at saltvandet skal have stuetemperatur.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

Klaus Andersen skrev:

> I Tyskland har jeg mødt saltagurker, som ligner
> almindelige syltede agurker til forveksling, men
> som altså ligger i en saltlage istedet (Salzgurken).

Siden jeg så filmen "Good Bye, Lenin!", har jeg
været på jagt efter de (fra DDR-tiden) berømmede
"Spreewald-Gurken". Det ser ud til at man i Tyskland
kan købe dem på nettet, men jeg har ikke undersøgt,
hvad det koster at få dem fragtet til Dk.

Disse "Spreewald-agurker" fås også som saltagurker:
http://www.gurkenladen.de/shop/salzdillgurken-370-ml-p-21.html

<
http://www.spreewald-info.com/de/land_leute/rezepte/gurken/salzgurken_saure.php
>

Mon der findes en dansk importør af "Spreewald-Gurken"?

--
Herluf :·)

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

> Disse "Spreewald-agurker" fås også som saltagurker:
> http://www.gurkenladen.de/shop/salzdillgurken-370-ml-p-21.html

De ser ud til at være mælkesyregærede. Mums!

> http://www.spreewald-info.com/de/land_leute/rezepte/gurken/salzgurken_saure.php

Det ser ud som en god opskrift. Den bruger en del mere salt end
den opskrift jeg postede, men ellers er det nogenlunde det samme.
Jeg får helt lyst til at lave et glas … hvordan er det nu, er det
helt for sent med drueagurker?

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:slrn-4c821ffd-7a747eb8@klaus.seistrup.dk...
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Disse "Spreewald-agurker" fås også som saltagurker:
>> http://www.gurkenladen.de/shop/salzdillgurken-370-ml-p-21.html
>
> De ser ud til at være mælkesyregærede. Mums!
>

Ja, for hulen da, de ser gode ud, det er sgu den ægte vare som jeg kender
den fra Tyskland, mums.

Mvh

KA

---

Frank Bach skrev:

>> · http://www.avogel.ca/en/shop/health_food/molkosan.php
>
> Det middel jeg har nu, hedder "Valleforce" og fås i helsekost-
> butikker og er stort set det samme som Molkosan.

Jeg skal prøve at kigge efter det næste gang jeg kommer i en sådan
butik.

> Mn kone siger forøvrigt at hendes mor altid henkogte glassene
> når gæringen var færdig - for endnu bedre holdbarhed.

Det ser jeg ingen grund til. Et uåbnet glas holder sig snildt et
år, og så er det tid at “sylte” agurker fra en ny sæson. Og bortset
fra det, så har jeg svært ved at forestille mig at det skulle gøre
noget godt for sprødheden (men jeg har ikke prøvet det, så det er kun
en forestilling).

> Det skal jeg lige prøve for at se om det ud over konsistens
> og smag.

Meld gerne tilbage hvis du prøver det.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

Linde skrev:

> Så jeg har brugt almindelig bladdild [i stedet for skærmdild]...
> nogen anelse om, hvad dette vil betyde for det færdige resultat,
> andet end det måske bliver lidt mere "fnidret" med alle
> dildstumperne?

Jeg får som regel ikke taget mig sammen til at samle vinblade eller
solbærblade, så det ender gerne med at jeg bruger dild til saltagurker
og “pickles” (udskift agurker med gulerødder og grøn peber). Det gi'r
en helt fortrinlig smag, jeg har aldrig tænkt på at dilden ku' være
skærmdild (og det fnidrer ikke specielt meget hvis man bare lægger
hele duske i glasset).

Nogen anelse om præcis hvad det er for nogle mælkesyrebakterier man
finder i tykmælksvalle?

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i meddelelsen
news:slrn-4c850ef6-bff09d9b@klaus.seistrup.dk...
> Jeg får som regel ikke taget mig sammen til at samle vinblade eller
> solbærblade, så det ender gerne med at jeg bruger dild til saltagurker
> og “pickles” (udskift agurker med gulerødder og grøn peber). Det gi'r
> en helt fortrinlig smag, jeg har aldrig tænkt på at dilden ku' være
> skærmdild (og det fnidrer ikke specielt meget hvis man bare lægger
> hele duske i glasset).

Glimrende, det glæder mig at man kan holde prisen nede på den måde, for det
andet var lidt af et los i skridtet på os der ingen have har...sytten kroner
for et lille skud af en almindelig plante, gudfader i skuret!

> Nogen anelse om præcis hvad det er for nogle mælkesyrebakterier man
> finder i tykmælksvalle?

Det er et vist blandingsforhold at de fire normale kulturer man bruger i
DL-kulturer: Lc lactis, Lc diacetylactis, Lc cremoris og Leuc cremoris. Som
regel med en større andel af de aromadannende og CO2 udviklende stammer, som
Leuc cremoris.

Der er i øvrigt godt gang i gæringen nu her på andendagen...lagen er blevet
en smule uklar, som du forudsagde, det vælger jeg at tage som et godt
tegn. Så er det bare at huske at lukke trykket af de tre små glas en gang
i mellem, det store har fået en gærlås, af "sikkerhedsmæssige" årsager, det
og så fordi jeg havde et låg med hul i.

Skulle man lige vende en gang på glassene, for at fordele alle de gode
sager, eller bare holde nallerne væk?

Mvh
Linde

---

Linde skrev:

>> Nogen anelse om præcis hvad det er for nogle mælkesyrebakterier
>> man finder i tykmælksvalle?
>
> Det er et vist blandingsforhold at de fire normale kulturer man
> bruger i DL-kulturer: Lc lactis, Lc diacetylactis, Lc cremoris
> og Leuc cremoris. Som regel med en større andel af de aroma-
> dannende og CO2 udviklende stammer, som Leuc cremoris.

De lyder som meget mælkespecifikke, men de må åbenbart osse være
glade for andre kulhydrater end laktose.

Jeg har kun prøvet at starte mælkesyregæring med hvad der nu sidder
på grøntsagerne efter vask (og så med surdej — dét kan jeg IKKE
anbefale), og det kan jo være lidt af hvert. Jeg tror jeg vil
forsøge mig med Molkosan el.lign. næste gang.

> Der er i øvrigt godt gang i gæringen nu her på andendagen...

Så er gæringen osse kommet hurtigt i gang. Hvis man ikke benytter
starter, kan der godt gå op til 3-4 dage før gæringen bobler lystigt.
Men jo hurtigere der kommer gang i gæringen, jo hurtigere bli'r
uønskede baterier og svampe hæmmet pga. syredannelse, og en starter
vil desuden give et mere forudsigeligt resultat, så det kan være et
par grunde til at bruge starter.

> Skulle man lige vende en gang på glassene, for at fordele alle
> de gode sager, eller bare holde nallerne væk?

Dit forsøg er færdig, så svaret kommer for sent — her blot til
protokollen: Min erfaring siger at boblerne fra gæringen sørger
for at blande alle smagsstoffer, så det eneste jeg gør undervejs
er at lukke overtrykket ud af glassene (har godt tænkt på at en
gærlås kunne være praktisk).

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

---

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i meddelelsen
news:slrn-4c924555-4807bd80@klaus.seistrup.dk...
> De lyder som meget mælkespecifikke, men de må åbenbart osse være
> glade for andre kulhydrater end laktose.

Ja, de går gladeligt ombord i diverse kulbrinter. De findes i øvrigt
overalt i naturen i forskellige stammer, dem der bruges i mejeribranchen er
jo så bare rendyrkede stammer af de mest almindelige der findes i rå mælk.
Navnene med lact- lægger sig mere til affaldsproduktet, mælkesyre, end
"inputtet".

> Jeg har kun prøvet at starte mælkesyregæring med hvad der nu sidder
> på grøntsagerne efter vask (og så med surdej — dét kan jeg IKKE
> anbefale), og det kan jo være lidt af hvert. Jeg tror jeg vil
> forsøge mig med Molkosan el.lign. næste gang.

Hehe nej det må sgu have været en træls omgang, at agurkerne disintegrerer
når man gafler dem. Jeg ved ikke lige hvad Molkosan, eller valleforce som
det åbenbart hedder nu, er, men det lyder til at være noget af et
vidundermiddel. Der må være nogle probiotiske bakterier i, men det er ikke
lige til at finde ud af hvilke? Måske det tjener lige så meget til at nære
de tilstedeværende bakterier som at tilføre dem, men måske andre kender
produktet?

>> Skulle man lige vende en gang på glassene, for at fordele alle
>> de gode sager, eller bare holde nallerne væk?
>
> Dit forsøg er færdig, så svaret kommer for sent — her blot til
> protokollen: Min erfaring siger at boblerne fra gæringen sørger
> for at blande alle smagsstoffer, så det eneste jeg gør undervejs
> er at lukke overtrykket ud af glassene (har godt tænkt på at en
> gærlås kunne være praktisk).

Ja, den tjente sit formål fint, jeg tog den dog af til slut, der begyndte
boblerne ligesom at bevæge sig den gale vej...men det med at linde på låget
var nu lige godt. Jeg tror jeg gemmer mine gærlåse til vingæring i stedet,
hvor der virkelig er brug for dem.

Mvh
Linde

---

On 18-09-2010 14:34, Linde wrote:

>> Jeg har kun prøvet at starte mælkesyregæring med hvad der nu sidder
>> på grøntsagerne efter vask (og så med surdej — dét kan jeg IKKE
>> anbefale), og det kan jo være lidt af hvert. Jeg tror jeg vil
>> forsøge mig med Molkosan el.lign. næste gang.
>
> Hehe nej det må sgu have været en træls omgang, at agurkerne
> disintegrerer når man gafler dem. Jeg ved ikke lige hvad Molkosan,
> eller valleforce som det åbenbart hedder nu, er, men det lyder til at
> være noget af et vidundermiddel. Der må være nogle probiotiske bakterier
> i, men det er ikke lige til at finde ud af hvilke? MÃ¥ske det tjener lige
> så meget til at nære de tilstedeværende bakterier som at tilføre dem,
> men måske andre kender produktet?

Uhmm - såen lidt overfladisk googling, gav mig indtrykket
af at den danske oste produktion sælger deres valle til
grise avlere for nogle få øre literen, og at det grundlæggende
er samme produkt som de omtalte "vidundermidler"..?
Vallen betragtes som et sundt produkt i feks Indien, hvor de
bruger den i sovse, supper og brød. Det er almindeligt at man
laver sin egen youghurt (curd) og frisk ost (Paneer) og har en
del valle som bi produkt.
Umiddelbart ser jeg ikke noget i Molkosan/Valleforce der
retfærdiggør den høje pris, men er det ikke ofte sådan det
forholder sig med "helse" produkter.
Og så vil jeg bare sige tak for de fantastiske tips skribenterne
her i gruppen er så gavmilde med, jeg skal helt klart prøve at
lave salt agurker ude i Indien/Thailand i løbet af vinteren.
-max-

---

Linde skrev:

> Navnene med lact- lægger sig mere til affaldsproduktet, mælkesyre,
> end "inputtet".

Måske i slægtsnavnet, Lactobacillus, selv om jeg er lidt tvivlende.
Men jeg tænkte konkret på artsnavnene “lactis” (= “mælkens”) og
“cremoris” (= “flødens”), som i en eller anden grad henviser til et
typisk voksested. Min logik kørte derefter i følgende spor: Hvis
en bakterie er vant til at benytte laktose som kulhydratkilde, er
det ikke sikkert at den gror særlig godt på andre kulhydrater (et
nærliggende exempel er den bakterie som engang hed Lactobacillus
sanfrancisco (jeg har ikke fulgt med i nomenklaturen for denne mælke-
syrebakterie, men den har skiftet navn mindst én gang siden den hed
L. sanfrancisco), og som kan isoleres fra visse surdeje. Den gror
fortrinligt på et medium med maltose som eneste kulhydratkilde, men
sjovt nok yderst dårligt hvis der kun er glucose tilstede (det må
skyldes et manglende transportprotein i membranen, snarere end manglende
evne til at metabolisere glucose)). Men rart nok at vide at kræene i
valle kan gro på agurker i saltvand. :)

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/