---

Der staar skrevet
Svend Rehling

August 22

TYKIKUS
Han skal opmuntre eders Hjerter. Ef. 6, 22.

Paulus sender sin Ven og Medtjener Tykikus til Menigheden i Efesus med den
skønne Mission: at han skal opmuntre deres Hjerter. Det maa den Mand altsaa
have haft en særlig Naadegave til.

Og den Naadegave var det nok værd for en Kristen at udbede sig hos den
Helligaand. Ikke mindst i en tung Tid som denne, der paa forskellig Maade
lægger sit Tryk over os alle. Der er ingen Kunst ved at sukke og klage og
med sine triste Ord gøre det hele endnu mere mørkt og bedrøveligt for andre.
Men det er en dejlig Evne: at kunne styrke hinandens Mod. Dertil behøves
muligvis en Smule godt Humør; men har man ikke det (og det er jo en særlig
Gave), saa er det endnu vigtigere, om man har en fast Tro til Gud. Den kan
blive andre til megen Opmuntring og Bestyrkelse.

Lad os huske det i vore Hjem. Nogle Steder raader der en ulyksalig Tavshed.
De holder vist i og for sig nok af hinanden og værdsætter hinandens Arbejde;
men de giver det bare aldrig Udtryk. Og efterhaanden kan der i saadant et
Hjem blive en underlig tynd og kølig Luft. Der var for lidt af Kærlighedens
Opmuntring i det daglige. Og det er dog saa bitterligt, hvis man bagefter,
naar det er forsent, maa anklage sig selv og sige: »Jeg fik det aldrig,
aldrig sagt!«

Det gælder ogsaa blandt Medarbejdere i en aandelig Gerning. Velsignet være
den, som kan opmuntre! Velsignet være den, som kan løfte de andres Mod og
just finde det Ord, som kan bære dem gennem Vanskelighederne og
Forsagtheden, og faa det hele til at skride paa en glædelig Maade!

Hvis der er nogen, der er Brug for i Øjeblikket, saa er det - Tykikus.

--
Med venlig hilsen

Ole Madsen

O Madsen Media: Webdesign, Illustration
http://www.o-madsen.dk