Jeg kom her til aftenen over opvasken, til at tænke på, hvorfor nogle mener
sig retfærdige i deres mørke :
John 3:19-21 19 Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og
Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde. 20
Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at
hans Gerninger ikke skulle revses. 21 Men den, som gør Sandheden, kommer
til Lyset, for at hans Gerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i
Gud."
1 Menneskene elskede mørket mere end lyset
2. deres gerninger var onde
3 kommer ikke til lyset fordi de øver ondt
4 ønsker ikke at afsløres
men dem der gør sandheden kommer til lyset, altså det er ikke noget der sker
af sig selv
1 John 3:2-3 2 I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke
åbenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at når det åbenbares, da skulle vi
vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er. 3 Og hver den, som har
dette Håb til ham, renser sig selv, ligesom han* er ren.
den der har dette håb, renser sig selv, han gør noget ved det, og lader ikke
stå til, dvs, man skal aktivt søge Gud igen og igen for at blive renset for
ens synder.
1 John 1:7 7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi
Samfund med hverandre, og Jesu, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
hvis vi vandrer i lyset, så har vi samfund med hverandre, jeg tror der
ligger noget i dette som jeg ikke helt har forstået endnu
hvorfor siger Johannes at det er først når vi vandrer i lyset at vi har
fællesskab med herandre?
--
Med venlig hilsen
Ole Madsen
O Madsen Media: Webdesign, Illustration
http://www.o-madsen.dk