---

I det har vi Guds Ånd
for at kraften i os
kan være Guds kraft
og ikke vor egen-
Skrøbeligheden er vor egen
Vi er skårede koppe med Guds Ånd
Vi bærer ånden frem i skrøbelighed
Men det er er ikke os..
men en befaling vi udfører
Ve os om vi standser!
Vi standser ind imellem..
så byder vi ryggen frem til prygl!
der går endu et skår af....

jens

---

On 27 Jul., 09:11, Lyrik <jenserikb...@gmail.com> wrote:
> I det har vi Guds Ånd
> for at kraften i os
> kan være Guds kraft
> og ikke vor egen-
> Skrøbeligheden er vor egen
> Vi er skårede koppe med Guds Ånd
> Vi bærer ånden frem i skrøbelighed
> Men det er er ikke os..
> men en befaling vi udfører
> Ve os om vi standser!
> Vi standser ind imellem..
> så byder vi ryggen frem til prygl!
> der går endu et skår af....
>
> jens

tilbede følelsen af det du får fra himlen
og når du åbner munden og taler til følelsen af det du fik fra himlen
så vil legemet med smerte fortælle dig vad der mangler
og du putter med din forstand følelsen af det du fik fra himlen
ind i det som mangler
og det er ikke smæk
men kys fra den himmelske moder
som puster på det ømme
og se drengen holder straks om med at græde
det virker
nu heler du med følelsen af det du fik fra himlen
og når du fylder ud
så skaber du ånd
du er blevet en tjener
du er blevet en ånds skaber
nu er det ikke bare ham fra himlen som giver
nu har han lært dig at skabe ånd og give