---

Fortjente kolera og tyfus ofre deres pinefulde infektions-død.
Ja, deres mødre på Østerbro og London-slum og rekruteringsområderne
for Napoleons Borodino-hær var usle lortekællinger, det ikke havde
vennenetværk til at blive gift med en rigmand, så deres børn var af
moderen dømt til (stor sandsynlighed for ) pinefuld infektionsdød
Sådan var livet i 1800-Europa og sådan er livet i ulande i dag.
På Assistents Kirkegaard ved min bopæl læser jeg ofte gravsten om
berømtheder der døde under vor store Kolera-epidemi i høj alder. De
havde allerede det ene ben i graven og så betød moden at dødsårsag
ikke blev tuberkulose eller engelskfeber eller difteri.. Der døde ikke
flere i koleraåret af infektion end i året før eller efter, men det
var mode at dø af kolera i koleraåret. Og du ejer ikke dit helbred,
det gør din underbevidsthed og den adlyder moden.
Når rige kommunalpinger i London eller Altona ved Hamburg byggede
kloakering så de fattige fik rent drikkevand så gik der mode i at dø
af andet end kolera, men dem der blev soldater under Napoleon og
sloges mod russerne ved Borodino i 1812 før Moskva-evakuering og
erobring, de døde af tyfus for som vi er normalt Øst for Elben jvf
Auschwitz og i WW1 fik kun østfrontsoldater tyfus fordi
underbevidstheder adlyder regionsbestemt mode.