On 12 Jul., 20:05, "Per" <mes...@hotmail.com> wrote:
> Har blæserkølede motorer nogen fordele fremfor vandkølede.
Vægten og færre dele og samlinger at vedligeholde.
> Scootere er typisk blæserkølede og det undrer mig at stort set ingen andre
> typer køretøjer bruger blæserkøl. Er der overhovedet nogen (moderne)
> motorcykler, der bruger blæserkøl
Rokon's terræncykler, Trailblazer m.fl. – godt nok lidt specielle –
kører med blæserkølede Honda- eller Kohler-motorer. Sidstnævnte blev
også brugt i den finske Winha ordonnans-mc for ikke alt for længe
siden
> Den eneste fordel jeg kan se, er, at den bliver afkølet selvom den står i
> tomgang eller kører meget langsomt.
> For det må både være larmende, effektnedsættende og øge benzinforbruget.
Ja, ulemperne er effektforbruget, som formentlig er større end til en
vandpumpe, og at blæserkølingen forsinker opvarmningen og sikkert i
mange situationer overkøler motoren. Af praktisk erfaring ved jeg, at
skyllekanalerne på Tomos' ikke-blæserkølede motor til Cross-modellen i
sen-60erne var snævrere end på cylindre til de blæserkølede varianter.
Og min salig kammerat fra den gang opdagede på den sure måde, at den
ikke-blæserkølede Tomos-cylinder ikke i længden kunne klare at køre
uden kølekappe og blæserhjulet. Knallerten gik vel 3-4 km hurtigere
uden blæserhjulet, så han kunne følge med min Tomos Sport på en
ferietur DK rundt. Men hans stempel satte sig efter formentlig 4-500
kms kørsel en hed sommerdag i flyvefart ned ad bakken på hovedvejen
ind i Randers by nordfra. Så han måtte hænge på min arm helt til
Grenå, hvor vi med nød og næppe nåede færgen, og videre hjem fra
Hundested – på DK-siden dog aflastet for hans bagage, som moderen var
sød nok at komme hente i bil
Blot for at advare om, at blæserhjulet næppe kan fjernes uden
straf
--
Richard Pade, Sorgenfri, DK