---

Der staar skrevet
Svend Rehling

Juni 1

NAAR GUD KALDER
Herren kaldte: »Samuel, Samuel!« Han svarede: »Her er jeg!« 1. Sam. 3, 4.

Fra vor Barndoms Bibelhistorie mindes vi med Glæde den unge Samuel. Han var
givet til Helligdommen af sin fromme Mor, og han tjente der om Dagen og sov
der om Natten, saa han altid kunde være til Haande for den gamle Eli. Og da
Gud en Nat kaldte ham op af Søvne, svarede han uden Tøven: »Her er jeg! Tal,
Herre, din Tjener hører!« Vi holder af den unge Dreng og beundrer ham for
hans vaagne Øre og villige Sind.

Men det var jo nok Meningen, at vi ikke bare skulde beundre ham, men ligne
ham. Og der kan det vel knibe for de fleste af os. Mange Gange er det
vistnok sket, at Gud har kaldt paa os til den ene eller den anden Opgave;
men vi var ikke saa vaagne i vort aandelige Liv, at vi opfattede hans Røst.
Allerede det er jo beskæmmende. Men værre endnu er det, at vi undertiden
godt nok hørte, at Gud kaldte; men det passede os ikke at blive jaget op fra
det lune Leje, og saa lod vi, som om vi ingenting havde hørt, og sov videre.

Guds Kald kan lyde til os ud fra hans Ord - enhver Bibellæser ved, at Ordet
undertiden kan ruske En i Armen og bogstavelig nævne En ved Navn. Kaldet kan
ogsaa komme til os i Bønnens Stilhed - med en umiskendelig Tydelighed hører
den bedende Røsten ovenfra, og kan ikke være i Tvivl om, hvad den Røst vil.
Og Kaldet kan lyde ud fra selve den menneskelige Nød, vi daglig har for Øje.
Som den arme Verden er stedt, maa man være baade døv og blind, hvis man ikke
kan finde Opgaver for Tjenesten.

Naar Gud saadan kalder, er det ikke Meningen, du skal give ham en anden
Kristens Adresse; men du skal ganske simpelt sige: »Her er jeg! Tal, Herre,
din Tjener harer!« Og saa skal du gøre, hvad der bliver sagt.


--
Med venlig hilsen

Ole Madsen

www.danmarkforjesus.dk