---

Jeg har ikke modtaget nogen regning fra belysningensvæsnet og ej heller ikke
rykker 1 og ej heller rykker 2. Nu tømmer jeg så min postkasse, hvor der
ligger en seddel om at inkasso har været forbi trods jeg har været hjemme
hele dagen. Jeg ringer og fortæller at den regning og de rykkere som de har
noteret på inkasso beskrivelsen har jeg ikke modtaget.

De fastholder at de har sendt den og ikke modtaget pengene.

Og nej de har ikke modtaget pengene, når jeg ikke har modtaget nogen
regning.

Hvad gør jeg her?
Skal jeg betale for de rykkere trods jeg ikke har modtaget regningen endnu??
Dette er ikke første gang der er problemer med dem.

---

"E" skrev

> Skal jeg betale for de rykkere trods jeg ikke har modtaget regningen
> endnu??

Hvis du har modtaget strømmen skal du også betale den, og det er dit ansvar
at du gør det, du skal selv sikre at du får de regninger du forventer, får
du dem ikke må du spørge efter dem.

Jeg vil tilråde dig at betale ellers står du pludselig i fodegretten, du kan
så hvis du synes gå videre med sagen, måske har forsyningsselskabet en
klagemulighed eller lign.

Når der har været problemer før, skulle du overveje hvordan du undgår dem
fremtiden, noget PBS, noget notering i kalenderen, du bør gøre noget selv.

mvh
Alex Christensen

---

> Hvis du har modtaget strømmen skal du også betale den, og det er dit
> ansvar
> at du gør det, du skal selv sikre at du får de regninger du forventer, får
> du dem ikke må du spørge efter dem.
>

Jeg glemte lige at tilføje at jeg flere gange har rykket for regningen. De
lover at sende, men jeg modtager intet.

---

"E" <noegle@undermaattentrala.dk(fjern trala)> skrev i meddelelsen
news:4bf501f2$0$56782$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Hvis du har modtaget strømmen skal du også betale den, og det er dit
>> ansvar
>> at du gør det, du skal selv sikre at du får de regninger du forventer,
>> får
>> du dem ikke må du spørge efter dem.
>>
>
> Jeg glemte lige at tilføje at jeg flere gange har rykket for regningen. De
> lover at sende, men jeg modtager intet.

Hvorfor ikke bruge PBS?

---

> Hvorfor ikke bruge PBS?
>
Fordi dette har jeg ikke mulighed for at få.

---

"E" skrev

> Jeg glemte lige at tilføje at jeg flere gange har rykket for regningen. De
> lover at sende, men jeg modtager intet.

Så send dem et beløb der efter din mening passer med dit forbrug,
det eneste man ikke skal gøre er at undlade at betale.
Det er dit ansvar at den strøm du har modtaget bliver betalt.
Dit ansvar, ikke nogen andres.

Hvis du betaler efter forbrug med fjernaflæsning, må du da på elselskabets
hjemmeside kunne se din regning.

Jeg betaler aconto 3 gange om året og så en årlig efterregulering, men sådan
lyder din aftale ikke til at være.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in message
news:4bf51f48$0$280$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "E" skrev
>
>> Jeg glemte lige at tilføje at jeg flere gange har rykket for regningen.
>> De lover at sende, men jeg modtager intet.
>
> Så send dem et beløb der efter din mening passer med dit forbrug,
> det eneste man ikke skal gøre er at undlade at betale.
> Det er dit ansvar at den strøm du har modtaget bliver betalt.
> Dit ansvar, ikke nogen andres.
>
> Hvis du betaler efter forbrug med fjernaflæsning, må du da på elselskabets
> hjemmeside kunne se din regning.
>
> Jeg betaler aconto 3 gange om året og så en årlig efterregulering, men
> sådan lyder din aftale ikke til at være.

Må jeg spørge: hvis aftalen lyder på at el-selskabet sender regninger, og
det undlader de at gøre, er det ikke deres egen skyld de ikke får
"rettidigt" betaling? Aftalen er jo at de sender regninger, og det gør det
ikke.

---

"E" <noegle@undermaattentrala.dk(fjern trala)> skrev i en meddelelse
news:4bf4e78a$0$56772$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jeg har ikke modtaget nogen regning fra belysningensvæsnet og ej heller
> ikke rykker 1 og ej heller rykker 2. Nu tømmer jeg så min postkasse, hvor
> der ligger en seddel om at inkasso har været forbi trods jeg har været
> hjemme hele dagen. Jeg ringer og fortæller at den regning og de rykkere
> som de har noteret på inkasso beskrivelsen har jeg ikke modtaget.
>
> De fastholder at de har sendt den og ikke modtaget pengene.
>
> Og nej de har ikke modtaget pengene, når jeg ikke har modtaget nogen
> regning.
>
> Hvad gør jeg her?
> Skal jeg betale for de rykkere trods jeg ikke har modtaget regningen
> endnu??
> Dette er ikke første gang der er problemer med dem.
>
Skynd dig at betale beløbet bliver kun større, det er dig der har problemet
som kasserer i en grundejerforening kender jeg alle søforklaringerne, trods
der står i vedtægterne at betaling er pr.31-3

---

Den 20-05-2010 11:26, Stig Rasmussen skrev:
> "E"<noegle@undermaattentrala.dk(fjern trala)> skrev i en meddelelse
> news:4bf4e78a$0$56772$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Jeg har ikke modtaget nogen regning fra belysningensvæsnet og ej heller
>> ikke rykker 1 og ej heller rykker 2. Nu tømmer jeg så min postkasse, hvor
>> der ligger en seddel om at inkasso har været forbi trods jeg har været
>> hjemme hele dagen. Jeg ringer og fortæller at den regning og de rykkere
>> som de har noteret på inkasso beskrivelsen har jeg ikke modtaget.
>>
>> De fastholder at de har sendt den og ikke modtaget pengene.
>>
>> Og nej de har ikke modtaget pengene, når jeg ikke har modtaget nogen
>> regning.
>>
>> Hvad gør jeg her?
>> Skal jeg betale for de rykkere trods jeg ikke har modtaget regningen
>> endnu??
>> Dette er ikke første gang der er problemer med dem.
>>
> Skynd dig at betale beløbet bliver kun større, det er dig der har problemet
> som kasserer i en grundejerforening kender jeg alle søforklaringerne, trods
> der står i vedtægterne at betaling er pr.31-3

Betaler i fælles el ?
--
Venligst / Regards
Brian Vestergaard (2620)

---

"Brian Vestergaard" <only4usenet@gmail.com> skrev
i meddelelsen
news:4bfc56bb$0$625$c3e8da3@news.astraweb.com...
> Den 20-05-2010 11:26, Stig Rasmussen skrev:
>> "E"<noegle@undermaattentrala.dk(fjern trala)>
>> skrev i en meddelelse
>> news:4bf4e78a$0$56772$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Jeg har ikke modtaget nogen regning fra
>>> belysningensvæsnet og ej heller
>>> ikke rykker 1 og ej heller rykker 2. Nu tømmer
>>> jeg så min postkasse, hvor
>>> der ligger en seddel om at inkasso har været
>>> forbi trods jeg har været
>>> hjemme hele dagen. Jeg ringer og fortæller at
>>> den regning og de rykkere
>>> som de har noteret på inkasso beskrivelsen har
>>> jeg ikke modtaget.
>>>
>>> De fastholder at de har sendt den og ikke
>>> modtaget pengene.
>>>
>>> Og nej de har ikke modtaget pengene, når jeg
>>> ikke har modtaget nogen
>>> regning.
>>>
>>> Hvad gør jeg her?
>>> Skal jeg betale for de rykkere trods jeg ikke
>>> har modtaget regningen
>>> endnu??
>>> Dette er ikke første gang der er problemer med
>>> dem.
>>>
>> Skynd dig at betale beløbet bliver kun
>> større, det er dig der har problemet
>> som kasserer i en grundejerforening kender jeg
>> alle søforklaringerne, trods
>> der står i vedtægterne at betaling er pr.31-3
>
> Betaler i fælles el ?

Det nemmeste ville jo være at du tilmeldte den på
PBS, så ville du undgå bøvlet.

---

> Det nemmeste ville jo være at du tilmeldte den på PBS, så ville du undgå
> bøvlet.

Har ikke PBS.

---

"E" <noegle@undermaattentrala.dk(fjern trala)>
skrev i meddelelsen
news:4bfed8a5$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Det nemmeste ville jo være at du tilmeldte den
>> på PBS, så ville du undgå bøvlet.
>
> Har ikke PBS.

Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det
sker fx i banken, men du har måske heller ikke
nogen bank?

---

On Thu, 27 May 2010 22:52:38 +0200, "ahw" <nix> wrote:

>"E" <noegle@undermaattentrala.dk(fjern trala)>
>skrev i meddelelsen
>news:4bfed8a5$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Det nemmeste ville jo være at du tilmeldte den
>>> på PBS, så ville du undgå bøvlet.
>>
>> Har ikke PBS.
>
>Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det
>sker fx i banken, men du har måske heller ikke
>nogen bank?

Det har alle vel, en NEM-konto er svær at slippe for, ja nærmest et
krav ?
Den kan også bruges til PBS, men det forudsætter at er er penge på
kontoen når regningerne skal betales for at systemet virker.


/Hans

---

"Hans Kjaergaard" <hans.k2teknik@post5.tele.dk>
skrev i meddelelsen
news:29ntv5ddbrlkjin94b9j2n3dn7nernb1s7@4ax.com...
> On Thu, 27 May 2010 22:52:38 +0200, "ahw" <nix>
> wrote:
>
>>"E" <noegle@undermaattentrala.dk(fjern trala)>
>>skrev i meddelelsen
>>news:4bfed8a5$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>> Det nemmeste ville jo være at du tilmeldte
>>>> den
>>>> på PBS, så ville du undgå bøvlet.
>>>
>>> Har ikke PBS.
>>
>>Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS -
>>det
>>sker fx i banken, men du har måske heller ikke
>>nogen bank?
>
> Det har alle vel, en NEM-konto er svær at slippe
> for, ja nærmest et
> krav ?
> Den kan også bruges til PBS, men det forudsætter
> at er er penge på
> kontoen når regningerne skal betales for at
> systemet virker.

Javist -men man køber da ikke varer uden at have
penge at betale for dem med?

---

> Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det sker fx i banken, men du
> har måske heller ikke nogen bank?
Øh jo jeg har en bank ?!

---

>> Har ikke PBS.
>
> Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det sker fx i banken, men du
> har måske heller ikke nogen bank?
Glemte lige at skrive at jeg ikke har nogen budgetkonto, kun en NEM-konto.

---

Efter mange tanker skrev E:
>>> Har ikke PBS.
>>
>> Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det sker fx i banken, men du
>> har måske heller ikke nogen bank?
> Glemte lige at skrive at jeg ikke har nogen budgetkonto, kun en NEM-konto.

Og ? den trækker PBS også gerne fra

--
Venlig hilsen / regards
Brian Vesergaard (2620)

---

E skrev den 29-05-2010 19:43:
>>> Har ikke PBS.
>>
>> Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det sker fx i banken, men du
>> har måske heller ikke nogen bank?
> Glemte lige at skrive at jeg ikke har nogen budgetkonto, kun en NEM-konto.
>
>

Som forhindrer dig at få Betalingsservice (i folkemunde: PBS) på hvilken
måde?

NEM-konto er kun til betalinger som du skal modtage fra det offentlige.





--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

On Sat, 29 May 2010 19:47:35 +0200, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:

>E skrev den 29-05-2010 19:43:
>>>> Har ikke PBS.
>>>
>>> Du kunne jo tilmelde dine regninger til PBS - det sker fx i banken, men du
>>> har måske heller ikke nogen bank?
>> Glemte lige at skrive at jeg ikke har nogen budgetkonto, kun en NEM-konto.
>>
>>
>
>Som forhindrer dig at få Betalingsservice (i folkemunde: PBS) på hvilken
>måde?
>
>NEM-konto er kun til betalinger som du skal modtage fra det offentlige.
NEM kontoen er den konto, som man selv vælger, som skal bruges til
betalinger som man modtager fra det offentlige.

Det er en ganske alm. bankkonto, med den tvist at man har meddelt det
offentlige at det er den konto man vil benytte til at modtage
udbetalinger fra det offentlige på. Tilmeldingen kan ske via banken.

Banken kan ikke fratage en den konto man har tilmeldt som NEM konto,
de kan skrue helt ned for rentetilskrivningen, nægte overtræk, sige
nej til dan/hæve-kort/check etc. men de kan ikke lukke kontoen.


/Hans

---

Hans Kjaergaard skrev den 29-05-2010 19:57:
.....

> Banken kan ikke fratage en den konto man har tilmeldt som NEM konto,
> de kan skrue helt ned for rentetilskrivningen, nægte overtræk, sige
> nej til dan/hæve-kort/check etc. men de kan ikke lukke kontoen.

Hævekort?

men kan de nægte Betalingsservice?

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

On Sat, 29 May 2010 20:05:00 +0200, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:

>Hans Kjaergaard skrev den 29-05-2010 19:57:
>....
>
>> Banken kan ikke fratage en den konto man har tilmeldt som NEM konto,
>> de kan skrue helt ned for rentetilskrivningen, nægte overtræk, sige
>> nej til dan/hæve-kort/check etc. men de kan ikke lukke kontoen.
>
>Hævekort?
Ja. forstået som et kort til at benytte udenfor bankens svære (læs det
som et kort hvor du har mulighed for at misbruge det). Du skal have
mulighed for at hæve dine penge, men kan altså været tvunget til at
måde op personligt i banken for at gøre dette, at det så kan være mest
praktisk for banken at benytte en eller anden form for særligt
begrænset hævekort er en anden snak. Maks 200/dag feks. kan være en
mendelig løsning.

>men kan de nægte Betalingsservice?
Nej. Men det er jo ikke noget som banken som sådan stiller til
rådighed, det er PBS man som kontohaver giver ret til at hæve på ens
konto, og er der penge på kontoen (eller har man lov til overtræk) ja
så overførers der det beløb som PBS har fået besked af kreditor på at
hæve/overfører.

Det er for øvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
da det jo er en service der giver kreditor lov til at hæve på enes
konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hæve
fra min konto" service.


/Hans

---

Hans Kjaergaard skrev den 29-05-2010 20:24:
......
> Ja. forstået som et kort til at benytte udenfor bankens svære (læs det
> som et kort hvor du har mulighed for at misbruge det). Du skal have
> mulighed for at hæve dine penge, men kan altså været tvunget til at
> måde op personligt i banken for at gøre dette, at det så kan være mest
> praktisk for banken at benytte en eller anden form for særligt
> begrænset hævekort er en anden snak. Maks 200/dag feks. kan være en
> mendelig løsning.
>

Dvs. du mener altså, hvis jeg kun har 1000 kroner på kontoen, så banken
nægte mig et hævekort (et kort der gør, at jeg kan hæve i bankens
automater) så jeg kan få mine 1000 kroner?

Såfremt jeg har forstået dig ret, så kunne jeg godt tænke mig at se
dokumentation for den type begrænsning.


>> men kan de nægte Betalingsservice?
> Nej. Men det er jo ikke noget som banken som sådan stiller til
> rådighed, det er PBS man som kontohaver giver ret til at hæve på ens
> konto, og er der penge på kontoen (eller har man lov til overtræk) ja
> så overførers der det beløb som PBS har fået besked af kreditor på at
> hæve/overfører.
>
> Det er for øvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hæve på enes
> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hæve
> fra min konto" service.
>

Ikke desto mindre hedder serviceydelsen: Betalingsservice.
Det er en ydelse banken tilbyder mellem kreditor og debitor til at ordne
de betalinger som måtte være. Jeg kan kun svært forestille mig en mere
passende betegnelse.


PBS er organisationen bagved Betalingsservice.
Så hvis du taler misvisende, så er PBS endnu mere misvisende.


Derudover har du nøje aftalt med dine kreditorer hvad de må hæve. Nemlig
det du skylder dem i den afdragsordning du nu engang af indgået med dem.
Med Betalingsservice er du i fuld kontrol over de betalinger som foregår!




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

On Sat, 29 May 2010 20:41:33 +0200, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:

>Dvs. du mener altså, hvis jeg kun har 1000 kroner på kontoen, så banken
>nægte mig et hævekort (et kort der gør, at jeg kan hæve i bankens
>automater) så jeg kan få mine 1000 kroner?
Du kan gå ind i banken når den er åben og hæve dine 1000 kr.

Du har ikke krav på noget hævekort du kan benytte i
(pengeinstituttets) kontantautomater, det er en service de stille
tilrådighed hvis de vil.

>> Det er for øvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hæve på enes
>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hæve
>> fra min konto" service.
>>
>
>Ikke desto mindre hedder serviceydelsen: Betalingsservice.
>Det er en ydelse banken tilbyder mellem kreditor og debitor til at ordne
>de betalinger som måtte være. Jeg kan kun svært forestille mig en mere
>passende betegnelse.
>
>
>PBS er organisationen bagved Betalingsservice.
>Så hvis du taler misvisende, så er PBS endnu mere misvisende.
>
>
>Derudover har du nøje aftalt med dine kreditorer hvad de må hæve.
Nej.

>Nemlig det du skylder dem i den afdragsordning du nu engang af indgået med dem.
Det er ikke alle kreditorer man nødvendigvis har en afdragsordning
med.

> Med Betalingsservice er du i fuld kontrol over de betalinger som foregår!
Du har defakto udstedt en blanko til at de kan initiere en overførsel
fra din konto til deres konto, af et beløb de finder passende, på det
tidspunkt de finder passende.

Man går jo ud fra at de holder sig til den indgåede aftale, men de
bestemmer altså selv hvor meget de vil overfører fra din konto til
deres konto.

At de nok kun "hæver" forkert meget få gange før de bliver smidt ud af
ordningen er en anden sag.

Man har mulighed for at stoppe en forestående overførelse, men er den
først sket er det altså op til kreditor om han vil tilbagefører
beløbet.
Kreditor bestemme beløb og tidspunkt for overførelsen, overførelsen
foretages i ene eget navn (ingen andre kan foretage udbetalinger fra
ens konto) man har givet kreditor fuldmagt til at foretage
overførelsen af et beløb, han bestemmer, når han vil.

Ordningen bygger i første omgang udelukkende på tillid til kreditor.


/Hans

---

Hans Kjærgaard frembragte en god gang sludder:
> On Sat, 29 May 2010 20:41:33 +0200, Carsten Riis
> <carsten.riis@gmail.com> wrote:

>> Dvs. du mener altså, hvis jeg kun har 1000 kroner på kontoen, så banken
>> nægte mig et hævekort (et kort der gør, at jeg kan hæve i bankens
>> automater) så jeg kan få mine 1000 kroner?
> Du kan gå ind i banken når den er åben og hæve dine 1000 kr.

> Du har ikke krav på noget hævekort du kan benytte i
> (pengeinstituttets) kontantautomater, det er en service de stille
> tilrådighed hvis de vil.

Kom nu ind i kampen... der er der INGEN banker der kan/vil nægte en
kunde at, få et alm. hævekort, lige som de ikke kan begrænse hvor meget
du vil hæve dagligt (i åbningstiden på automater)

Ved ikke om du har været frosset ned eller andet der ligner, men i dag
er det sådan at bankerne IKKE ønsker at ligge inde med kontanter (læs,
flere og flere filialer bliver pengeløse) så derfor får ALLE et alm.
hævekort, et kort hvor der kun kan hæves det beløb der er indestående
på den tilhørende konto.

--
Venlig hilsen / regards
Brian Vesergaard (2620)

---

Hans Kjærgaard har bragt følgende sludder:
>> Derudover har du nøje aftalt med dine kreditorer hvad de må hæve.
> Nej.

Selvfølge er der indgået aftale om fast beløb, ingen kan jo bare tage
penge fra anden persons konto, uden der foreligger aftale herom (jo det
offentlige, men også her vil beløbet være fast)

>> Nemlig det du skylder dem i den afdragsordning du nu engang af indgået med
>> dem.
> Det er ikke alle kreditorer man nødvendigvis har en afdragsordning
> med.

Nej, men ingen aftale = ingen penge

>> Med Betalingsservice er du i fuld kontrol over de betalinger som foregår!
> Du har defakto udstedt en blanko til at de kan initiere en overførsel
> fra din konto til deres konto, af et beløb de finder passende, på det
> tidspunkt de finder passende.

Nu stopper du sgu, du er jo TOTALT SPEJLBLANK....

--
Venlig hilsen / regards
Brian Vesergaard (2620)

---

Hans Kjærgaard skrev den 29-05-2010 23:21:
.....
> Ordningen bygger i første omgang udelukkende på tillid til kreditor.


husk sølvpapir-hatten.

Jeg har i de 16 år jeg har brugt betalingsservice aldrig oplevet noget
der bare kommer i nærheden af de paranoide hændelser du beskriver.


Undervejs har jeg sparet masser af gebyrer og vigtigst af alt: tid!

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis wrote:
> Hans Kjærgaard skrev den 29-05-2010 23:21:
> ....
>> Ordningen bygger i første omgang udelukkende på tillid til kreditor.
>
> husk sølvpapir-hatten.
>
> Jeg har i de 16 år jeg har brugt betalingsservice aldrig oplevet noget
> der bare kommer i nærheden af de paranoide hændelser du beskriver.

Flere af de betalingsserviceaftaler jeg har indgået, bygger på at
kreditor varsler betaling af fordringer han måtte have, via PBS's
betalingsmeddelelser. I reglen kender jeg beløbene, men PBS-aftalen
udelukker ikke at kreditor varsler betaling af beløb jeg ikke kender.

> Undervejs har jeg sparet masser af gebyrer og vigtigst af alt: tid!

Måske gebyrer, men næppe tid. Systemet kræver at man sammenholder
PBS-meddelelserne med de aftaler man mener at have indgået med de
pågældende kreditorer. Jeg har nogle få gange måttet afvise betalinger
fordi kreditor havde angivet forkert beløb eller ikke i tilstrækkelig
grad havde specificeret det beløb han havde angivet til betaling.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Erik Olsen skrev den 30-05-2010 11:18:

> Flere af de betalingsserviceaftaler jeg har indgået, bygger på at
> kreditor varsler betaling af fordringer han måtte have, via PBS's
> betalingsmeddelelser.

Det gælder dem alle. Det er ligesom hele ideen med Betalingsservice

> I reglen kender jeg beløbene, men PBS-aftalen
> udelukker ikke at kreditor varsler betaling af beløb jeg ikke kender.
>

Hvor tit sker det? Og ville et sådant varsel også kunne ske ved de
andre fakturerings-/betalingsmuligheder dvs. traditionel faktura+girokort?


>> Undervejs har jeg sparet masser af gebyrer og vigtigst af alt: tid!
>
> Måske gebyrer, men næppe tid. Systemet kræver at man sammenholder
> PBS-meddelelserne med de aftaler man mener at have indgået med de
> pågældende kreditorer.

Tid i form af hvis jeg skulle anvende girokort og skulle betale på
posthuset eller

Og tid i form af, at jeg skulle bruge tid på at udvikle og vedligeholde
et eller andet niftigt system, som jeg manuelt skulle holde styr på om
alle kreditorer nu også får sendt de fakturaer+girokort som skal sendes.

På Netbank (tidl. den lyserøde oversigt) har jeg overblikket i løbet af
20 sekunder og kan hurtigt samligne tidligere betalinger til
kreditorerne og se om beløbene er nogenlunde som forventet.
De fleste kreditorer giver endda mulighed for at dykke ned i den enkelte
faktura på en selvbetjenings-hjemmeside hos kreditoren. Det benytter jeg
dog ret sjældent.

ej du: Betalingsservice er nok det bedste og nemmeste betalings-produkt
som eksisterer til at ordne et længere fakturerings-/betalingsforløb
mellem en debitor og kreditor.

> Jeg har nogle få gange måttet afvise betalinger
> fordi kreditor havde angivet forkert beløb eller ikke i tilstrækkelig
> grad havde specificeret det beløb han havde angivet til betaling.
>

Ok, så komplicerede aftaler har jeg ikke.

Hvad medførte den yderligere specifikation? En rettelse af beløbet
eller bare, at du har fået den information som skulle til for at du
forstod beløbet?




Og nej, jeg har ikke aktier i PBS eller andre pengeinstitutter.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis wrote:

> Hvor tit sker det? Og ville et sådant varsel også kunne ske ved de
> andre fakturerings-/betalingsmuligheder dvs. traditionel
> faktura+girokort?

Det er sket et par gange de seneste 20 år.

> Tid i form af hvis jeg skulle anvende girokort og skulle betale på
> posthuset eller

Ved du hvad, jeg har ikke betalt girokort på posthuset de seneste 32 år.
Jeg har haft en postgirokonto lige så længe, i dag er den blot overtaget
af en anden bank og hedder noget andet, men man kan stadig betale til
den via girosystemet.

> Og tid i form af, at jeg skulle bruge tid på at udvikle og
> vedligeholde et eller andet niftigt system, som jeg manuelt skulle
> holde styr på om alle kreditorer nu også får sendt de
> fakturaer+girokort som skal sendes.

Det har jeg nu aldrig fundet vanskeligt.

> På Netbank (tidl. den lyserøde oversigt) har jeg overblikket i løbet
> af 20 sekunder og kan hurtigt samligne tidligere betalinger til
> kreditorerne og se om beløbene er nogenlunde som forventet.
> De fleste kreditorer giver endda mulighed for at dykke ned i den
> enkelte faktura på en selvbetjenings-hjemmeside hos kreditoren. Det
> benytter jeg dog ret sjældent.

Jeg kan også på netbank kontrollere og sammenligne betalinger, og det
uanset om betaling er sket iht. en PBS-aftale, via giro eller via
bankoverførsel.

> ej du: Betalingsservice er nok det bedste og nemmeste
> betalings-produkt som eksisterer til at ordne et længere
> fakturerings-/betalingsforløb mellem en debitor og kreditor.

Det er praktisk, men det fritager ikke brugeren for at kontrollere
indbetalinger og beløb.

> Ok, så komplicerede aftaler har jeg ikke.
>
> Hvad medførte den yderligere specifikation? En rettelse af beløbet
> eller bare, at du har fået den information som skulle til for at du
> forstod beløbet?

Enten eller. En mangelfuld specifikation er lige så meget en fejl som et
forkert beløb eller en udeblevet betaling.

Jeg har dog ikke oplevet udeblevne betalinger med PBS.

Det har jeg til gengæld oplevet med en terminsbetaling som blev
afleveret i banken med aftale om betaling på den påførte betalingsdato,
så vidt jeg husker fordi betaling skulle ske fra en anden konto end
normalt. Jeg fik naturligvis meddelelse fra realkreditinstituttet om den
udeblevne betaling, og jeg for ned i banken og skabte mig, og fik endda
banken til at betale de påløbne morarenter. Pågældende bankmedarbejder
blev kort tid efter forfremmet til filialbestyrer, derefter så jeg ikke
mere til ham. Siden dengang er alle vores betalinger gået via giro eller
netbank.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Erik Olsen skrev den 30-05-2010 11:57:
> Carsten Riis wrote:
>
>> Hvor tit sker det? Og ville et sådant varsel også kunne ske ved de
>> andre fakturerings-/betalingsmuligheder dvs. traditionel
>> faktura+girokort?
>
> Det er sket et par gange de seneste 20 år.
>

Og svaret på det andet spørgsmål: Og ville et sådant varsel også kunne
ske ved de andre fakturerings-/betalingsmuligheder dvs. traditionel
faktura+girokort?

Svaret er ja, hvilket betyder det altså ikke spor yderligere usikkert at
bruge betalingsservice end faktura+girokort.



>> Tid i form af hvis jeg skulle anvende girokort og skulle betale på
>> posthuset eller
>
> Ved du hvad, jeg har ikke betalt girokort på posthuset de seneste 32 år.
> Jeg har haft en postgirokonto lige så længe, i dag er den blot overtaget
> af en anden bank og hedder noget andet, men man kan stadig betale til
> den via girosystemet.
>

fuldførelsen af min sætning: bruge tid på kuvertfyldning, underskrive
alverden og alle de andre detaljer som i bund og grund bare er en
besværliggørelse af noget uafvindeligt: at betale.

For slet ikke tale om risikoen ved at sende noget med StjæleDK (kaldet:
postvæsnet).



>> Og tid i form af, at jeg skulle bruge tid på at udvikle og
>> vedligeholde et eller andet niftigt system, som jeg manuelt skulle
>> holde styr på om alle kreditorer nu også får sendt de
>> fakturaer+girokort som skal sendes.
>
> Det har jeg nu aldrig fundet vanskeligt.
>

Jeg taler heller ikke om vanskeligt. Det er tidsforbruget.

At vaske op er heller ikke vanskeligt, men en tidsrøver uden sidestykke


>> På Netbank (tidl. den lyserøde oversigt) har jeg overblikket i løbet
>> af 20 sekunder og kan hurtigt samligne tidligere betalinger til
>> kreditorerne og se om beløbene er nogenlunde som forventet.
>> De fleste kreditorer giver endda mulighed for at dykke ned i den
>> enkelte faktura på en selvbetjenings-hjemmeside hos kreditoren. Det
>> benytter jeg dog ret sjældent.
>
> Jeg kan også på netbank kontrollere og sammenligne betalinger, og det
> uanset om betaling er sket iht. en PBS-aftale, via giro eller via
> bankoverførsel.
>

Det kan alle netbanker vist.


>> ej du: Betalingsservice er nok det bedste og nemmeste
>> betalings-produkt som eksisterer til at ordne et længere
>> fakturerings-/betalingsforløb mellem en debitor og kreditor.
>
> Det er praktisk, men det fritager ikke brugeren for at kontrollere
> indbetalinger og beløb.
>

naturligvis. Betalingsservice er den nemmeste måde at gøre det på!

.....
> Det har jeg til gengæld oplevet med en terminsbetaling som blev
> afleveret i banken med aftale om betaling på den påførte betalingsdato,
> så vidt jeg husker fordi betaling skulle ske fra en anden konto end
> normalt. Jeg fik naturligvis meddelelse fra realkreditinstituttet om den
> udeblevne betaling, og jeg for ned i banken og skabte mig, og fik endda
> banken til at betale de påløbne morarenter. Pågældende bankmedarbejder
> blev kort tid efter forfremmet til filialbestyrer, derefter så jeg ikke
> mere til ham. Siden dengang er alle vores betalinger gået via giro eller
> netbank.
>

Hold kæft, hvor ville jeg blive gal hvis nogen ændringer på vigtige*
betalinger (husleje, akassebidrag, studielån mv) fejlede pga. en ændring
jeg har fået bekræftet fra banken ikke er trådt igennem alligevel.
Og jeg kan godt blive gal. Meget gal.


Jeg har én gang været udsat for en girobetaling ikke var trådt igennem
på en af de konti som jeg ikke har adgang til at hæve på via homebank
(boligkredit...alle betalinger skulle gå gennem banken i følge aftale) i
forbindelse med en lille regning fra HTH. Banken ringede straks til HTH
og forklarede, at det ikke var mig som klokkede i det.
Banken betalte naturligvis alle ekstra omkostninger (130 kroner )!



*: og ja, nogen betalinger er mere vigtige end andre....nogen manglende
betalinger kan man bedre udrede efterfølgende end andre hhv.
konsekvensen ved ikke-betaling er ved visse betalinger ikke så voldsom,
men bare irriterende ikke at have betalt.
Jeg kan bedre acceptere en manglende betalt telefonregning inkl. rykkere.
Jeg vil slet ikke kunne acceptere manglende huslejebetaling eller
undladt betaling af studielåns-rater!
Der er grader af accept så at sige.

--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

Carsten Riis wrote:

> Svaret er ja, hvilket betyder det altså ikke spor yderligere usikkert
> at bruge betalingsservice end faktura+girokort.

Det mener jeg heller ikke at have påstået. Jeg har derimod skrevet at
man bliver nødt til at kontrollere sine PBS-betalinger hvilket mange
ikke gør eller ikke tror er nødvendigt.

> fuldførelsen af min sætning: bruge tid på kuvertfyldning, underskrive
> alverden og alle de andre detaljer som i bund og grund bare er en
> besværliggørelse af noget uafvindeligt: at betale.
>
> For slet ikke tale om risikoen ved at sende noget med StjæleDK
> (kaldet: postvæsnet).

Nu er det jo mange år siden vi fik netbank, siden dengang er det kun
checks til indsættelse på kontoen som er gået via post, og det er
efterhånden en stor sjældenhed. Post Danmarks deroute har vel kun varet
ca. 10 års tid.

> Jeg taler heller ikke om vanskeligt. Det er tidsforbruget.
>
> At vaske op er heller ikke vanskeligt, men en tidsrøver uden
> sidestykke

Tja, at du sammenligner manuel opvask (går jeg ud fra du mener) med at
holde styr på sine betalinger indikerer for mig at du må være svært
handicappet på sidstnævnte område.

> naturligvis. Betalingsservice er den nemmeste måde at gøre det på!

Nej, ikke den nemmeste måde, men lige så nemt som giro og
bankoverførsel. Kun en ting er nemmere, nemlig on-line betaling med
betalings- eller kreditkort. Her har man som forbruger yderligere en
beskyttelse hvis der skulle opstå fejl.

> Og jeg kan godt blive gal. Meget gal.

Det plejer ikke at gøre samarbejdet bedre, man opnår kun at folk bliver
bange for en. Det er en ren tabersituation. Det er meget bedre sagligt
at argumentere for sin sag.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

---

Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
> Det er for øvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hæve på enes
> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hæve
> fra min konto" service.

Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tråden, når du
tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?

Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
betalt (hvis der er penge på kontoen) og ikke som du skriver, en konto
hvor en kreditor kan tage penge som denne har lyst, der kan kun tages
det aftalte beløb, hverken mere eller mindre

--
Venlig hilsen / regards
Brian Vesergaard (2620)

---

On Sun, 30 May 2010 03:04:46 +0200, Brian Vestergaard
<only4usenet@gmail.com> wrote:

>Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>> Det er for øvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hæve på enes
>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hæve
>> fra min konto" service.
>
>Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tråden, når du
>tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>
>Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>betalt (hvis der er penge på kontoen)
Nej, kreditor initierer en overførsel af et beløb og han bestemmer
selv hvad det beløb er, og hvornår han vil have overførelsen udført.
Der er muligvis en varslingsperiode han skal overholde.

En betalingsservice er hvis dine regninger/fakturaer sendes et sted
hen og de så betaler for dig (med dine pengen at forstå)
Men PBS betaler ikke dine regninger, de stiller et system til
kreditors rådighed som for kreditor forenkler/automatiserer
opkrævningen/indbetalingen af fordringer.

At PSB betalingsservice sælges som en service der betaler ens
regninger er marketing, reelt er det kreditor der hæver på din konto.

>og ikke som du skriver, en konto
>hvor en kreditor kan tage penge som denne har lyst,
Det er det man reelt giver ham fuldmagt.

>der kan kun tages
>det aftalte beløb, hverken mere eller mindre
Hvilket aftalt beløb ?
Hvor står det henne ?
Du får en oversigt over den kommende måneds overførelser (alle dem
dine tilmeldt kreditorer har har bestemt), så kan du ellers selv sige
nej tak til overførelsen hvis du vil.

Som jeg har skrevet så er PBS/betalingsservice en fuldmagt til
kreditor til at kunne foretage overførelser fra din konto til hans
konto.

Læg også mærke til at hvis en overførsel er forkert eller helt mangler
har PBS intet ansvar, de har jo intet med selve overførelsen at gøre,
de stiller et system til kreditors rådighed.

Hvis man har tilmeldt en given betaling til PBS/betalingsservice og
der af ukendte årsager så ikke bliver betalt en af ydelserne (fordi
kreditor ikke får det initeret, altså den dukker ikke op på
"betalingsoversigten") så er det en selv der hænger på den manglende
indbetaling, renter, rykkergebyrer osv. PBS har intet ansvar for at
regninger tilmeldt PBS reelt bliver betalt.
Ovenstående kan ikke kaldes en betalingsservice, en betalingsservice
må være en service der sørge for at alle kreditorer (man har tilmeldt)
betales til tiden, også den der selv måtte havde glemt at sende en
regning (fordringen er jo stadig gyldig).


/Hans

---

Hans Kjaergaard formulerede spørgsmålet:
> On Sun, 30 May 2010 03:04:46 +0200, Brian Vestergaard
> <only4usenet@gmail.com> wrote:

>> Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>>> Det er for øvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hæve på enes
>>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hæve
>>> fra min konto" service.
>>
>> Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tråden, når du
>> tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>>
>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>> betalt (hvis der er penge på kontoen)
> Nej, kreditor initierer en overførsel af et beløb og han bestemmer
> selv hvad det beløb er

Nej... der kan IKKE trækkes mere end det aftalte beløb


EOD herfra, du er i mine øjne mere blank end den sølvpapirshat du burde
gå med...

--
Venlig hilsen / regards
Brian Vesergaard (2620)

---

On Sun, 30 May 2010 19:12:46 +0200, Brian Vestergaard
<only4usenet@gmail.com> wrote:

>Hans Kjaergaard formulerede spørgsmålet:
>> On Sun, 30 May 2010 03:04:46 +0200, Brian Vestergaard
>> <only4usenet@gmail.com> wrote:
>
>>> Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>>>> Det er for øvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>>>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hæve på enes
>>>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hæve
>>>> fra min konto" service.
>>>
>>> Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tråden, når du
>>> tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>>>
>>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>>> betalt (hvis der er penge på kontoen)
>> Nej, kreditor initierer en overførsel af et beløb og han bestemmer
>> selv hvad det beløb er
>
>Nej... der kan IKKE trækkes mere end det aftalte beløb
Og hvad skulle så forhindre det ?

Hvordan finde man ud af hvad det aftalte beløb er ?
PBS kender ikke beløbet, hvor skulle de kende det fra ?

Hvad forhindre at der ikke kan overføres mere end "det aftalte beløb"
?

Og hvem skulle holde øje med at dette overholdes ?

Der har aldrig stået beløb på de PBS betalings aftaler jeg har
underskrevet.

Der er ikke noget i aftalen der lægger loft over hvad kreditor kan
sætte til overførsel fra din konto.


/Hans

---

Hans Kjaergaard skrev den 30-05-2010 19:35:

> Hvordan finde man ud af hvad det aftalte beløb er ?

Det er i aftalen mellem dig og kreditor.

Fx aftalen med teleselskabet er, at du betaler regningen med
Betalingsservice.
Regningen er naturligvis forskellig fra gang til gang pga. dit forbrug
er forskelligt.

Ligeså med alle mulige andre kreditorer, hvor du har bedt dem om at
opkræve penge via Betalingsservice.



> PBS kender ikke beløbet, hvor skulle de kende det fra ?
>

Det gør via de datakørsler som modtages fra kreditor.


> Hvad forhindre at der ikke kan overføres mere end "det aftalte beløb"
> ?
>

Den aftale du har med kreditor!


> Og hvem skulle holde øje med at dette overholdes ?
>

kunden.
Det vil også være din pligt, da du modtog de traditionelle
fakturaer+girokort.

Nu sparer du både tid+penge vha. Betalingsservice.


> Der har aldrig stået beløb på de PBS betalings aftaler jeg har
> underskrevet.
>

Læs om afsnittet om hvordan regningens slutbeløb dannes.
Regningens slutbeløb sendes til PBS som opkræver via Betalingsservice.


> Der er ikke noget i aftalen der lægger loft over hvad kreditor kan
> sætte til overførsel fra din konto.
>
>

din aftale med kreditor.



--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:4c02a45d$0$272$14726298@news.sunsite.dk...
> Hans Kjaergaard skrev den 30-05-2010 19:35:
>
>> Hvordan finde man ud af hvad det aftalte beløb er ?
>
> Det er i aftalen mellem dig og kreditor.
>
> Fx aftalen med teleselskabet er, at du betaler regningen med
> Betalingsservice.
> Regningen er naturligvis forskellig fra gang til gang pga. dit forbrug er
> forskelligt.
>
> Ligeså med alle mulige andre kreditorer, hvor du har bedt dem om at
> opkræve penge via Betalingsservice.
>
>> PBS kender ikke beløbet, hvor skulle de kende det fra ?
>
> Det gør via de datakørsler som modtages fra kreditor.
>
>> Hvad forhindre at der ikke kan overføres mere end "det aftalte beløb"
>> ?
> Den aftale du har med kreditor!
>
>> Og hvem skulle holde øje med at dette overholdes ?
>
> kunden.
> Det vil også være din pligt, da du modtog de traditionelle
> fakturaer+girokort.
>
> Nu sparer du både tid+penge vha. Betalingsservice.
>
>> Der har aldrig stået beløb på de PBS betalings aftaler jeg har
>> underskrevet.
>>
> Læs om afsnittet om hvordan regningens slutbeløb dannes.
> Regningens slutbeløb sendes til PBS som opkræver via Betalingsservice.
>
>> Der er ikke noget i aftalen der lægger loft over hvad kreditor kan
>> sætte til overførsel fra din konto.
>>
> din aftale med kreditor.

Jeg tror pointen var, at selvom din telefonregning lyder på kr. 345,78,
kunne telefonselskabet måske fortæller PBS at beløbet var kr. 10.000?

Selvfølgelig har du muligheden for at tjekke udskriften inden overføreslen
sker, og jeg er også sikker på at selvom overførslen var sket, kunne man få
den tilbageført i tilfælde af "fejl".

Jeg har aldrig oplevet sådan, og aldrig hørt om at det sker. Jeg synes PBS
er et godt system - jeg tjekker udskrifterne, men kan ikke huske jeg har
oplevet fejl eller problemer med telefonregninger, gas, el, kommune...

---

Peter K skrev den 30-05-2010 23:37:

> Jeg tror pointen var, at selvom din telefonregning lyder på kr. 345,78,
> kunne telefonselskabet måske fortæller PBS at beløbet var kr. 10.000?
>

I teorien er det sikkert muligt.
men det vil så ikke være problem opstået i konceptet om Betalingsservice.

Problemstillingen ville også kunne opstå ved gammeldags masseudsendelser
af faktura+girokort.

eller i alle andre masseudsendelser.

Jeg har oplevet at 5000 sommerhusejere fik forkerte ejendomsoplysninger
pga den som stod for brevfletningerne kom til at flytte
navne/adresserings-oplysninger fem posteringer forkert.
Det var ret interessant at stå med at skulle udrede det for dem
reagerede. særlig de første 5-10 stykker, hvor jeg ikke kendte til
årsagen og virkelig kløede mig i håret.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1708501&vId=0




> Selvfølgelig har du muligheden for at tjekke udskriften inden
> overføreslen sker, og jeg er også sikker på at selvom overførslen var
> sket, kunne man få den tilbageført i tilfælde af "fejl".
>

man skal tjekke inden den 7. i måneden.
Betalinger inden den 7. i måneden kan tilbageføres.
Det står på bagsiden af oversigterne og på min netbank.


> Jeg har aldrig oplevet sådan, og aldrig hørt om at det sker. Jeg synes
> PBS er et godt system - jeg tjekker udskrifterne, men kan ikke huske jeg
> har oplevet fejl eller problemer med telefonregninger, gas, el, kommune...

samme her.


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

On Sun, 30 May 2010 19:46:12 +0200, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:

Lad os lige vende tilbage til det Brian skrev:
"der kan IKKE trækkes mere end det aftalte beløb"
Det er forkert.

Det Brian nok mener (og her må Brian have mig undskyldt hvis jeg tager
fejl) er:
"der må ikke overføres andet end det aftalte beløb".
Det forhindre jo ikke at der sættes et forkert/manglende beløb til
overførsel.

>Ligeså med alle mulige andre kreditorer, hvor du har bedt dem om at
>opkræve penge via Betalingsservice.
Man beder ikke om at opkræve penge via Betalingsservice, man giver
kreditor lov (fuldmagt til at foretage disse overførelser) til at
initiere en overførsel af det beløb han måtte mene man er han skyldig
på det tidspunkt han finder det passende, med et givet minimums
varsel.

Det er derfor at man den gang man brugte underskrifter på PBS
betalingsaftaler lavede en underskreven aftale pr betalingsaftale.

Hvis man havde PBS til at sørge for at betale enes tilmeldte regninger
behøvede de kun en fuldmagt, nemlig til at PBS initiere overførelsen.
Der skal kun fuldmagt til at foretage selve hævningen i overførelsen,
ikke til indsættelsen af beløbet.

>> Hvad forhindre at der ikke kan overføres mere end "det aftalte beløb"
>> ?
>Den aftale du har med kreditor!
Du har aldrig hørt om at det er et forkert beløb der er blevet sat på
en PBS betalingsoversigt ?
Den fejl er der kun en til at opdage, nemlig kunden. Der er intet der
forhindre dette.
Altså: der kan sættes et forkert (ikke aftalt) beløb til overførsel,
og der er kun en der er herre over hvilket beløb der sættes til
overførsel og det er kreditor.

At der overføres et forkert beløb (jf "det aftalte beløb") er PBS
betalingsservice udvedkommende som sådan, de kan selvf. ikke leve med
at for mange af de tilmeldte kreditorer gør dette, men det er en anden
sag.
Selve transaktionen/overførelsen er heller ikke i sig selv "ulovlig",
fuldmagten dækker jo det beløb som kreditor vælger der skal overføres,
selvom beløbet ikke er i overensstemmelse med "det aftalte beløb".
Uoverensstemmelsen mellem det overførte beløb og "det aftalte beløb"
er en sag mellem kunde og kreditor. PBS står nok gerne som mellemmand,
men man har ikke noget krav at kunne rette mod PBS.

Man kunne udlægge det således:
PBS stiller et system til rådighed for kreditor og debitor der så
styrer hvem der har fuldmagt til at foretage transaktioner hvor,
hvilke transaktioner der så foretages er PBS udvedkommende, det er
udelukkende en sag mellem kreditor og debitor. Dog har PBS et ansvar
fejl de måtte lave der påvirker transaktionerne både tids og
beløbsmessigt.
Systemet bygger i høj grad på at debitor stoler på kreditor.
Og selvf. holder PBS øje med at der ikke kommer for mange klager over
den samme kreditor, og de har med garanti også smidt nogle kreditorer
ud af ordningen, men det hører vi bare ikke om da det ville kunne
skade systemets rygte.
Og systemet er faktisk godt, det sikre at rigtig mange får betalt
deres regninger til tiden, med et minimum af administration, men
systemet i sig selv betaler altså ikke regningerne og fører heller
ikke kontrol over om det nu er "det aftalte beløb" der overføres.

>> Og hvem skulle holde øje med at dette overholdes ?
>kunden.
>Det vil også være din pligt, da du modtog de traditionelle
>fakturaer+girokort.
>
>Nu sparer du både tid+penge vha. Betalingsservice.
Ved PBS betalings service er følgen af kundens passivitet at
overførelser gemmenføres (hvis der er penge på kontoen), ved
traditionelle fakturaer+girokort vil kundens passivitet medfører at
disse ikke betales.
Det kan godt være man spare tid, men man kan også komme til at få
betalt et forkert beløb (eller ikke få betalt hvis fordringen ikke er
med på betalingsoversigten) fordi det er for nemt og hurtigt.

>> Der er ikke noget i aftalen der lægger loft over hvad kreditor kan
>> sætte til overførsel fra din konto.

>din aftale med kreditor.

Kreditor må kun sætte "det aftalte beløb" til overførsel, men han kan
sætte et hvilket som helst andet beløb til overførsel, han afgør selv
hvilket beløb det sættes til overførsel.
Man har som kunde så mulighed for at stoppe/forhindre en overførsel,
og vist også mulighed for at gøre det med tilbagevirkende kraft et
vist antal dage tilbage, men her er jeg ikke helt sikker.

Eks.
Man må maksimalt kører 50 km/t i byen, men man kan køre med en hvilken
som helst anden hastighed, der er ikke nødvendigvis nogen automatik
der forhindre/opdager dette.
I eksemplet er automatikken (politiet) at sammenligne med kunden i PBS
betalingsaftalen, er han ikke vågen smutter "fejlen" igemmen.

Eksemplet er nok ikke verdens bedste, men det tydeliggør vel forskel
på "må kun...." og "kan...." ?


/Hans

---

"Hans Kjaergaard" <hans.k2teknik@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9s7506pabnukuvf2uj0nmp2k7mplokthaj@4ax.com...
> On Sun, 30 May 2010 19:12:46 +0200, Brian Vestergaard
> <only4usenet@gmail.com> wrote:
>
>>Hans Kjaergaard formulerede spørgsmålet:
>>> On Sun, 30 May 2010 03:04:46 +0200, Brian Vestergaard
>>> <only4usenet@gmail.com> wrote:
>>
>>>> Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>>>>> Det er for øvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>>>>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hæve på enes
>>>>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hæve
>>>>> fra min konto" service.

Betalingsmodtager kan ikke hæve som han lyst. Betaler kan gøre indsigelse og
dermed annullere overførslen.
Det er forkert at kalde Betalingsmodtager for kreditor, - særligt da vi nu
er inde på betalinger, som der potentielt ikke er aftalegrundlag for mellem
Betalingsmodtager og Betaler. Man er kun kreditor hvis man rent faktisk har
et gyldigt krav, og det kan man ikke få alene ved at fremsætte et pengekrav
gennem Betalingsservice.


>>>> Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tråden, når du
>>>> tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>>>>
>>>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>>>> betalt (hvis der er penge på kontoen)
>>> Nej, kreditor initierer en overførsel af et beløb og han bestemmer
>>> selv hvad det beløb er
>>
>>Nej... der kan IKKE trækkes mere end det aftalte beløb
> Og hvad skulle så forhindre det ?
>
> Hvordan finde man ud af hvad det aftalte beløb er ?

Det fremgår dels af aftalen med Betalingsmodtager og og dels af
specifikationen fremsendt gennem Betalingsservice.

> PBS kender ikke beløbet, hvor skulle de kende det fra ?
>
> Hvad forhindre at der ikke kan overføres mere end "det aftalte beløb"
> ?

Det gør Betaleren. På oversigten over betalinger kan man jo se beløbet og (i
visse tilfælde gennem netbank) også en specifikation af beløbet. Er Betaler
uenig kan han bare annullere overførslen.

> Og hvem skulle holde øje med at dette overholdes ?

Det skal Betaleren, - det fremgår klart af aftalegrundlaget med
Beatlingsservice.
Betalingsmodtageren skal selvfølgelig også, men det er ret uinteressant lige
nu, fordi vi jo diskuterer hvad der sker, hvis Betalingsmodtager har
fremsendt et ukorrekt krav.

> Der har aldrig stået beløb på de PBS betalings aftaler jeg har
> underskrevet.

Nej, - fordi aftalen rummer mulighed for fleksible beløb, hvilket i en
større sammenhæng er ret smart fordi det gør det unødvendigt med
aftalefornyelser ved prisstigninger på løbende betalinger (feks.
forsikringer, abbonnementer o.lign.).

> Der er ikke noget i aftalen der lægger loft over hvad kreditor kan
> sætte til overførsel fra din konto.

I en større sammnehæng er der, men det er i aftalen mellem betalingsmodtager
og Betalingsservice.
Mellem betaler og betalingsmodtager er der ikke noget loft, men hvilken
betydning det lige har for det principielle har jeg vanskeligt ved at se.

Betalingsservice indebærer juridisk flere aftalekomplekser
(Betalingsmodtager <-> Betalingsservice, Betaler <->Betalingsservice +
Betaingsservice <-> Pengeinstituttet), men overordnet set indgås der aftale
om at Betalingsmodtager kan fremsætte sit krav til Betaler gennem
Betalingsservice, og at Betaler bliver gjort bekendt med kravet inden
betaling skal ske. Ydermere er aftalen at hvis Betaler ikke foretager sig
noget, så gennemføres betalingen som ønsket af Betalingsmodtager. Det er
bla. deri servicen består, fordi langt de fleste af de dagligdags betalinger
jo netop ikke kræver indblanding fra Betaler, fordi de kører som de skal.

Det lyder som om, du enten ikke bruger Betalingsservice eller ikke har sat
dig ind i hvordan Betalingsservice fungerer.

/Per

---

Hans Kjaergaard skrev den 30-05-2010 13:22:
> On Sun, 30 May 2010 03:04:46 +0200, Brian Vestergaard
> <only4usenet@gmail.com> wrote:
>
>> Den 29-05-2010, skrev Hans Kjaergaard igen en gang sludder:
>>> Det er for øvrigt ganske misvisende at kalde det "Betalingsservice",
>>> da det jo er en service der giver kreditor lov til at hæve på enes
>>> konto som de nu har lyst, det er mere en "Give nogen lov til at hæve
>>> fra min konto" service.
>>
>> Undskyld mig, men hvorfor bliver du ved med at svare i tråden, når du
>> tydeligvis IKKE aner hvad du taler om !?
>>
>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>> betalt (hvis der er penge på kontoen)
> Nej, kreditor initierer en overførsel af et beløb og han bestemmer
> selv hvad det beløb er, og hvornår han vil have overførelsen udført.
> Der er muligvis en varslingsperiode han skal overholde.
>
> En betalingsservice er hvis dine regninger/fakturaer sendes et sted
> hen og de så betaler for dig (med dine pengen at forstå)

NEMMERLIG!






> Hvis man har tilmeldt en given betaling til PBS/betalingsservice og
> der af ukendte årsager så ikke bliver betalt en af ydelserne (fordi
> kreditor ikke får det initeret, altså den dukker ikke op på
> "betalingsoversigten") så er det en selv der hænger på den manglende
> indbetaling, renter, rykkergebyrer osv.

Såfremt kreditor ikke har sendt data til PBS, så er det naturligvis
kreditors problem.

Regningen er først på Betalingsservice, når den fremgår af månedsoversigten!


Sæt dig ned og ind i hvordan Betalingsservice fungerer.
Indtil da. EOD herfra.



--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

On Sun, 30 May 2010 19:50:00 +0200, Carsten Riis
<carsten.riis@gmail.com> wrote:

>>> Det ER en betalingsservice, hvor en kundes regninger automatisk bliver
>>> betalt (hvis der er penge på kontoen)
>> Nej, kreditor initierer en overførsel af et beløb og han bestemmer
>> selv hvad det beløb er, og hvornår han vil have overførelsen udført.
>> Der er muligvis en varslingsperiode han skal overholde.
>>
>> En betalingsservice er hvis dine regninger/fakturaer sendes et sted
>> hen og de så betaler for dig (med dine pengen at forstå)
>
>NEMMERLIG!
Og det er PBS betalingsservice så ikke.


>> Hvis man har tilmeldt en given betaling til PBS/betalingsservice og
>> der af ukendte årsager så ikke bliver betalt en af ydelserne (fordi
>> kreditor ikke får det initeret, altså den dukker ikke op på
>> "betalingsoversigten") så er det en selv der hænger på den manglende
>> indbetaling, renter, rykkergebyrer osv.
>
>Såfremt kreditor ikke har sendt data til PBS, så er det naturligvis
>kreditors problem.
>
>Regningen er først på Betalingsservice, når den fremgår af månedsoversigten!
Og hvis den har været der i flere måneder/år og så udebliver en enkelt
gang, hvis problem er det så at der ikke er betalt rettidigt ?


/Hans

---

> Betaler i fælles el ?

Man har jo sin egen måler.