Den 08-04-2010 17:33, Steffen Jespersen skrev:
> Det har jeg så prøvet at gøre vha. CSS med normal background
> property. Hvis jeg gør det på den måde vil baggrunden ikke følge
> med teksten. Dvs. hvis jeg fylder mere tekst på siden end
> baggrundens størrelse, så vil baggrunden ikke følge med.
> Jeg har derudover prøvet "at klippe" baggrunden i 3 stykker. En
> top, en midte og en bund og smidt baggrundene på 3 forskellige
> divs.
>
> Men det ser ikke ud til at virke i IE.
Ærgerligt, fordi det kan laves med én linje valid CSS3-kode. 4 linjer,
hvis man skal have webkit og Mozilla med.
> Se eksempel her:
http://www.saftig-kokus.dk/
> Tjek kildekoden for CSS.
Hvis du er nysgerrig efter, hvordan de har skåret det ud, så se f.eks.
deres baggrundsbillede, som løber i begge sider:
http://www.saftig-kokus.dk/top.jpg
Det gør det ikke fleksibelt i x-retningen, og det er ikke lige min kop
te, men sådan kan man også gøre. Du er så nødt til at have en bredde,
som er den samme som billedets, og den kan ikke ændres.
I så fald er det bare at indhegne med top og bund-DIVer og sætte
baggrundsbillederne på dem efter det, og så lige huske margin eller
padding for at skabe plads til billedet. Du skal nok have 3 DIVer ialt
til det. Den inderste DIV skal så have det linkede baggrundsbillede med
background-repeat: y.
Brug under alle omstændigheder PNG, og ikke JPG. Med PNG er du ikke så
afhængig af, om baggrunden skifter, og JPG er dårligt til simpel grafik.
Det er et foto-format.
Det linkede billede kan man ikke skifte baggrund på uden at skulle gå i
sit grafikprogram, for JPG kan ikke indeholde gennemsigtige pixels.
IE7 og opefter forstår fint PNG.
PS: Hvis man er rigtig grov, så bruger man :before til toppen og :after
til bundbilledet. Kan ikke lige huske, om IE7 forstår det.
MVH
Rune Jensen
--
Jeg er også gået over til CSS3
http://www.webdesigngruppen.dk/designteknik/css3_tests.asp