/ Forside / Teknologi / Operativsystemer / MS Windows / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
MS Windows
#NavnPoint
Klaudi 76474
o.v.n. 67550
refi 58409
tedd 45557
Manse9933 45149
molokyle 40687
miritdk 38357
briani 27239
BjarneD 26414
10  pallebhan.. 24310
Windows 7 børnebeskyttelse
Fra : Claus


Dato : 05-04-10 03:58

Jeg overvejer at få sikret min computer mod små pilfingre - mine børn..

Det sikreste er jo nok, at afholde dem fra overhovedet at bruge fars
legetøj (læs: computer), men det er ok så længe jeg kan opsætte en god
sikkerhed.

Men hvordan gør jeg så lige det. Er det bedst at bruge et program á la
Magic Desktop? Er det bedst at bruge Windows egen indbyggede
brugerkontrol/konto management evt. kombineret med sikring af seperate
foldere (Egenskaber/Sikkerhed/Brugere)? Eller noget helt andet?

Hvad siger i?

Jeg har i øvrigt forsøgt mig med at oprette konti til hver af mine
børn. Men efter at have indstillet alt så strengt min begrænsede viden
kunne finde frem til, kunne de stadig få adgang til bl.a. C:\ og
slette Windows mappen. Det er jo ikke helt sikkert nok.

Tak på forhånd!

 
 
Rado (05-04-2010)
Kommentar
Fra : Rado


Dato : 05-04-10 11:06

On Mon, 5 Apr 2010 02:58:17 -0700 (PDT), Claus
<googlegrupper@forum.dk> wrote:

>Jeg overvejer at få sikret min computer mod små pilfingre - mine børn.

Det smarteste er nok at give dem deres egen computer. Så kommer I
heller ikke op at slås om hvem der skal bruge den hvornår.



--
Rado

Demokrati: To ulve og et får der stemmer om
hvad de skal have til middag...

emjeppesen (05-04-2010)
Kommentar
Fra : emjeppesen


Dato : 05-04-10 11:44

Claus skrev:

>Hvad siger i?

Jeg har oprettet en almindelig brugerkonto til ungerne.
Det har fungeret uden et eneste problem i rigtig mange år og med
5 unger (børnebørn) fra alderen 10 mdr til 13 år med fri adgang til
både min og min mands PC.
De har ikke en eneste gang lavet ulykker på vore PCer.

De har ikke administrationsrettigheder, men har kun adgang til deres
egne ting + selvfølgelig browsere og mailkonto.

De kan da ikke slette noget C-drev.

Hilsen emj



Claus (07-04-2010)
Kommentar
Fra : Claus


Dato : 07-04-10 00:16

> Det smarteste er nok at give dem deres egen computer. Så kommer I
> heller ikke op at slås om hvem der skal bruge den hvornår.
> --
> Rado

Klart den sikreste løsning. Men også klart den dyreste og ikke en
mulighed for mig.

> Jeg har oprettet en almindelig brugerkonto til ungerne.

Det er det samme jeg har gjort.

> De har ikke administrationsrettigheder, men har kun adgang til deres
> egne ting + selvfølgelig browsere og mailkonto.
>
> De kan da ikke slette noget C-drev.

Det har mine heller ikke, administratorrettigheder. Derudover har jeg
konfigureret Menuen Start, så det eneste der vises er de ting de må
have adgang til; spil, hjælp, internet.
Men hvis du går ind i Papirkurv der ligger på skrivebordet, så er der
mulighed for i venstre side, at vælge Computer. Fra denne placering
har ungerne adgang til alt på computeren og kan dermed bl.a. gå ind og
slette Windows folderen mm.

Det er denne "sikkerhedsbrist" jeg godt ville have lukket.

Endvidere er den store af mine drenge efterhånden nået der til, hvor
han gerne vil have adgang til sin musik samt dokumenter fra skolen mm.
Og det er jo kanon, men flere mapper giver unægtelig mere adgang til
de kritiske filer.

Claus (07-04-2010)
Kommentar
Fra : Claus


Dato : 07-04-10 23:53

Nu har jeg fundet en løsning der virker, om end den er lidt
omstændigt.

Jeg bruger Windows' indbyggede program (MMC) til indstillinger for
gruppe politikker, hvor der kan indstilles mange forskellige ting for
en konto. Bl.a. om der skal være adgang til C drev, om brugeren må
kunne ændre systemindstillinger mm.

Der er så visse indstillinger der ikke kan ændres gennem MMC. For dem
bruger jeg sikkerhedsegenskaber for foldere og filer, hvor der bl.a.
kan defineres hvilke konti der må have læse/skrive/gemme adgang til
dette indhold.

Og ikke alle indstillinger jeg ønsker at dække, kan klares gennem
disse to. Så jeg må også ind i registreringsdatabasen og fixe sådan,
at højre-klik ikke virker på hverken skrivebord eller i foldere.

Så nu kan min yngste pille, rode og rage lige så tosset han vil, uden
at kludre computeren fuldstændig til ukendelighed. Og i takt med han
vokser, kan jeg via MMC og sikkerhedsegenskaber, slække på
restriktionerne.

BTW. I min søgen efter en løsning, faldt jeg over et meget smart
program, der er rettet mod netop computer/børn situationen. Det hedder
Magic Desktop. Ikke lige det jeg har behov for, men det kan jo være
andre syntes det kunne være interessant.

/Claus

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste